Medicin til raske – en syg idé? - Teknologirådet

og at de skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen. Og det er klart, at når det drejer sig om medicin til raske,
så vil kravet til sikkerhed være meget stort. Det er oplagt. Men er det det, så er det i orden for mig at bruge
lægemidler. Jeg kan ikke se, det er så slemt.
Endelig vil jeg gerne knytte en kommentar til livsstilsmedicin-definitionen, som stod i kronikken i går i
Berlingske Tidende, som Claus Møldrup var inde på. Den, synes jeg, er god. Det er jo svært. Vi kan ikke
blot kalde det livsstilsmedicin uden at vide, hvad vi taler om. Alle kalder det det, men det kan vi ikke gøre.
Livsstilsmedicin kan være noget, der modvirker følgerne af vores måde at leve på.. ”Lægemidler til tilstande,
der betragtes som ikke-sygelige”, synes jeg sådan set er bedre. Lægemidler, der bruges for at skabe
os en bedre livsstil. Jeg synes, man så vidt muligt skal kigge væk fra alt det moralske – moral og etik – og
kun se på effekt og bivirkninger. Hvis bivirkningerne er meget små, og effekten er virkelig stor og større
end psykologhjælp, så skal man overveje lægemidler i stedet for. Psykologhjælp tager for eksempel tid.
Jeg vil gerne være med til at diskutere denne form for behandling – men mange vil alligevel ofte vælge
lægemidler, fordi det kan være en nem løsning. Jeg siger ikke dette for at forsvare lægemiddelindustrien,
men man må også være realistisk og give lægemidler en plads, dér hvor det kan være relevant.
49