Medicin til raske – en syg idé? - Teknologirådet

Læger fra andre specialer, organisationer og patientforeninger er også ivrige til at sende raske mennesker
til os: ”Sørg for at gå til læge før det er for sent ”, ”tal med din læge om en løsning, og tænk på at få lavet
en undersøgelse for lige netop den sygdom vi ved noget om” lyder budskabet.
Og pressen, der har stort behov for sundhedsstof, er en ivrig formidler af nye behandlinger og nye sygdomsbilleder.
Der er kroner og ører i det her.
Hvad mener jeg med medicin til raske?
Når jeg taler om ”Medicin til raske”, forstår jeg det som lægemidler til mennesker der (endnu) ikke har
symptomer eller tegn på sygdom. Og det er ikke noget nyt!
Venteværelset hos de praktiserende læger er i forvejen fyldt op af raske mennesker, som får forskellig
behandling eller kommer til undersøgelser for at sikre sig mod fremtidig sygdom.
Selv om dagen i dag ikke handler om medicin mod risikotilstande, er jeg nødt til at nævne den her, fordi
vi gennem så mange år er blevet påvirket til at vi skal undersøge og behandle raske mennesker, fordi vi
måske kan ændre deres risiko og redde dem fra fremtidig sygdom.
Ikke mindst lægemiddelreklamerne lancerer skrækvisioner om fremtidig ulykke, der kan undgås, hvis vi
er mere aktive til at behandle dem, før der kommer sygdom. Fru Andersen kan måske undgå total sammenfald
af rygsøjlen hvis hun får medicin mod knogleskørhed i tyve år forinden, og måske kan vi redde
den fortabte patient med for højt kolesterol, eller forhøjet blodtryk, hvis vi rækker en hjælpende hånd ud,
i form af medicin. Men faktisk er der allerede sket et skred: Vi tænker ikke længere på det som medicin til
raske, vi tænker på dem som syge mennesker, i og med at de får medicin! De er stille og roligt blevet
osteoporosepatienter eller blodtrykspatienter, selv om vi rent faktisk ikke ved, om den vi behandler nogensinde
vil komme til at få symptomer, medicin eller ej.
Det er altså ikke noget nyt at vi giver medicin til raske! Udover at behandle risikotilstande, gør vi også
andre ting:
• Vi undersøger raske: tager celleprøver, blodtryk, blodprøver, mammografier, knoglescanninger
• Vi vejleder og behandler raske rygere, raske overvægtige, raske utrænede
• Vi behandler normale livsfaser, som fx overgangsalderen med medicin
I 20 –30 år har det været normalt at anbefale alle kvinder i overgangsalderen og i mange år efter overgangsalderen
at spise hormoner, ikke kun for symptomer, men også for at forebygge skavanker og sygdomme
i fremtiden. I vid udstrækning er der også brugt mindre lødige argumenter om at kvinderne ved
brug af hormoner ville bevare kvindelighed, elasticitet i huden, energi, balance osv.
Fortalerne for hormoner har imidlertid fået en brat opvågning, i og med at store undersøgelser de seneste
år har vist, at bivirkningerne ved behandlingen klart overstiger de gavnlige effekter.
Og derved kunne snakken om hormonerne måske ende, men eksemplet er vigtigt at huske lige netop i
diskussionen i dag om medicin til raske: For al medicin har bivirkninger! Selv medicin der virker harmløs,
kan, når det bliver brugt ukritisk af tilstrækkelig mange, i mange år, vise sig farligere end først antaget.
Men hvad er så livsstilsmedicin i mine øjne?
Jeg forstår livsstilsmedicin som medicin til mennesker, der kan mærke signaler eller tegn fra kroppen,
som opleves som ubehagelige eller uønskede, men som ikke er tegn på sygdom, i ”traditionel” forstand. I
forhold til de raske mennesker fra venteværelset, som jeg tidligere har talt om, adskiller disse mennesker
sig ved at de rent faktisk har nogle signaler fra kroppen – noget der er i vejen, og som må fjernes.
38