Slupinski afhandling 2 del

More documents

Recommendations

Info

Belysningsfordeling - kvantitativ måling DF-målingerne i fig. 6.1h og i fig. 6.1i viser, at det irregulære mønster i eksperiment A.04 har omtrent samme DF som stribemønstrene i eksperimenterne A.01, A.02 samt A.03 til trods for at disse har en dækningsgrad på 45 %, mens eksperiment A.04 har en dækningsgrad på 64 % - halvanden gang mere dækket facadeareal og alligevel næsten den samme mængde dagslys indendørs. Fig. 6.1h Øverst ses DF-kurven for referenceeksperimentet X.00 med en tom glasfacade. Nederst til venstre ses DF-kurven for eksperiment A.04 med en dækningsgrad på 64 % og til højre ses DF-kurven for eksperiment A.03 med en dækningsgrad på 45 % - bemærk den næsten identiske fordeling af dagslyset inde i rummet på trods af den store forskel i dækningsgraden. Det blå felt indikerer mindstekrav til belysningsstyrken i et kontorrum ved overskyet himmellys, som kan variere fra 5.000 til 10.000 lux – derfor er det et intervalfelt og ikke blot en linie. Det grønne felt er tilsvarende mindstekrav for en opholdsstue. Illustration: Artur Slupinski Ifølge DF-målinger giver en hvid eller spejlende mønsterbagside i eksperimenterne A.02 og A.03 lidt mere lys til rummet end sort mønsterbagside i eksperiment A.01 op imod 2 procentpoint højere DF, hvilket virker lidt overraskende. Selv i en facadeafstand svarende til facadens højde er DF stadigt højere ved en reflekterende mønsterbagside end ved en sort mønsterbagside. Dette er registreret i DF-kurverne i fig. 6.1i for eksperimenterne A.01 og A.02, mens DF-kurven for eksperiment A.03 kan ses i den forrige fig. 6.1h. 34
Fig. 6.1i Sammenligning af DF-kurverne for forskellige mønsterfarver ind mod interiøret - til venstre ses DFkurven for eksperiment A.01 med en mørk mønsterbagside, til højre ses eksperiment A.02 med en hvid mønsterbagside. DF-kurven for eksperiment A.03 med et spejlende mønster kan ses i fig. 6.1h. Bemærk, at eksperiment A.01 har med sin mørke bagside den laveste DF, selvom alle 3 eksperimenter har samme dækningsgrad på 45 %. Det blå felt indikerer mindstekrav til belysningsstyrken i et kontorrum ved overskyet himmellys, som kan variere fra 5.000 til 10.000 lux – derfor er det et intervalfelt og ikke blot en linie. Det grønne felt er tilsvarende mindstekrav for en opholdsstue. Illustration: Artur Slupinski Kontrastforhold - kvantitativ måling Ifølge luminansmålingerne ved middagssol er det ikke muligt for nogen af eksperimenterne i denne eksperimentgruppe at undgå den sekundære blænding - tværtimod. Det målte luminansforhold mellem det mørkeste og det mest lyse sted på rummets overflader indenfor synsfeltet burde ikke overstige 1:10. Ved måling henimod facaden er dukkehovedet ikke med i målingen, men kun selve rummets overflader indenfor synsfeltet. Slagskygger fra mønstret kan øge kontrasten mellem lyse og mørke flader, hvilket kan resultere i sekundærblænding. Det skal dog påpeges, at den sekundære blænding bliver mindre, jo finere opløsning facademønstret har, fordi lyset spredes mere jævnt i rummet ved en fin mønsteropløsning med mange åbninger. Ved et facademønster med en grov opløsning som det i eksperiment A.05 i fig. 6.1o, er den sekundære blænding meget stor langs facaden, da luminansforskellene mellem filtermønstrets bagside, mønstrets slagskygger samt lyspletter skaber meget stor kontrast i forhold til de andre eksperimenter, vist i fig. 6.1j – fig. 6.1n. Længere væk fra facaden bliver mønstrets slagskygger dog blødet op pga. lysets bredere spredning. Ved kig henimod facaden opleves det også kontrastreducerende, når mønstrets bagside er lys, så der på den måde ikke bliver store luminansforskelle mellem rummets belyste arealer og mønstrets lyse bagside – se eksempelvist eksperiment A.02 i fig. 6.1l i forhold til eksperiment A.01 i fig. 6.1k. Den metallisk spejlende bagside på mønstrene i eksperiment A.03 og eksperiment A.04 har desuden også en visuelt opblødende virkning ved overgangen mellem gulv/væg og facade, da gulvbilledet fortsætter som solcellebagsidens spejling ind i facaden langs facadens kanter. I fig. 6.1p til og med fig. 6.1s er der ved eftermiddagssol, når man kigger langs med facaden, målt sekundærblænding ved samtlige eksperimenter i denne gruppe. Filtermønstret gør ingen kontrastopblødende forskel fra en tom glasfacade. Her er det igen det grove mønster i eksperiment A.05, som resulterer i de største kontraster. 35
Page 3 and 4: SOL-SLØR DEL 2 INDHOLDSFORTEGNELSE
Page 5 and 6: SOL-SLØR - DEL 2 Undersøgelsestek
Page 7 and 8: Afstanden fra facaden for interiør
Page 9 and 10: 5.3.2 Kontrastforhold - KVANTITATIV
Page 11 and 12: Fig. 5.3.2e viser punkterne for må
Page 13 and 14: Afstanden kan ligeledes afsløre fa
Page 15 and 16: 5.3.4 Modellering - subjektiv vurde
Page 17 and 18: Fig. 5.3.4d Observationsgenstande t
Page 19 and 20: Fig. 5.3.5a De samme farvede gensta
Page 21 and 22: Som hovedteknik til undersøgelse a
Page 23 and 24: Mønsterregularitet Med denne under
Page 25 and 26: Mønsterretning Med denne undersøg
Page 27 and 28: 5.4.4 Undersøgelsesvariabler i eks
Page 29 and 30: synssystemet (Livingstone 2002 s.38
Page 31 and 32: 5.4.6 Evalueringsparametrenes samme
Page 33 and 34: 6.1 Observationer for eksperimentgr
Page 35 and 36: Som vist i fig. 6.1e giver den spej
Page 37: Fig. 6.1g - Kan dominerende linier
Page 41 and 42: Fig. 6.1m Eksperiment A.03 - rumlig
Page 43 and 44: Fig. 6.1s Eksperiment A.05 - rumlig
Page 45 and 46: Fig. 6.1w Modellering og skygger ve
Page 47 and 48: vist i fig. 6.2f, hvilket har resul
Page 49 and 50: I eksperiment B.04 med mikroperfore
Page 51 and 52: Fig. 6.2n Eksperiment B.04 med mikr
Page 53 and 54: Fig. 6.2r Eksperiment B.04 med mikr
Page 55 and 56: Fig. 6.2u Eksperiment B.03 med vert
Page 57 and 58: Som vist i fig. 6.3d, så virker ek
Page 59 and 60: Fig. 6.3h Eksperiment C.01 med ensa
Page 61 and 62: Fig. 6.3l Eksperiment C.02 med hori
Page 65 and 66: Fig. 6.4c Eksperiment D.02 med 1 cm
Page 67 and 68: Fig. 6.4g Eksperiment D.06 med farv
Page 69 and 70: Fig. 6.4k Farveskygger ved direkte
Page 71 and 72: Fig. 6.4o Eksperiment D.06 - rumlig
Page 73 and 74: Når forskellige farver med ens lum
Page 77 and 78: Fig. 6.5e - DF-kurver for eksperime
Page 79: Bilag 1: Eksperimentdokumentation 7
Page 105 and 106:
101
Page 107 and 108:
103
Page 109 and 110:
105
Page 111 and 112:
107
Page 113 and 114:
109
Page 115 and 116:
111
Page 117 and 118:
113
Page 119 and 120:
115
Page 121 and 122:
117
Page 123 and 124:
119
Page 125 and 126:
121
Page 127 and 128:
123
Page 129 and 130:
125
Page 131 and 132:
127
Page 133 and 134:
129
Page 135 and 136:
131
Page 137 and 138:
133
Page 139 and 140:
135
Page 141 and 142:
137
Page 143 and 144:
139
Page 145 and 146:
141
Page 147 and 148:
143
Page 149 and 150:
145
Page 151 and 152:
147
Page 153 and 154:
149
Page 155 and 156:
151
Page 157 and 158:
153
Page 159 and 160:
155
Page 161 and 162:
157
Page 163 and 164:
159
Page 165 and 166:
161
Page 167 and 168:
163
Page 169 and 170:
165
Page 171 and 172:
167
Page 173 and 174:
169
Page 175 and 176:
171
Page 177 and 178:
173
Page 179 and 180:
175
Page 181 and 182:
177
Page 183 and 184:
179
Page 185 and 186:
181
Page 187 and 188:
183
Page 189 and 190:
185
Page 191 and 192:
187
Page 193 and 194:
189
Page 195:
Bilag 2: Afgangsprojekt 191
show all

Slupinski afhandling 2 del

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?