Slupinski afhandling 2 del

More documents

Recommendations

Info

Disse indtegnede intervalfelter gør desuden, at man hurtigere kan sammenligne forskellige eksperimenters kurver ved at se dem i forhold til disse felter rent grafisk frem for at skulle aflæse tallene på y-aksen ved hver eneste sammenligning. Især fordi de forskellige eksperimenter kan resultere i forskellige DF, og dermed skæringspunkter mellem DF-kurven og belysningskravsfeltet, selvom kurvene kan ligne hinanden uden disse synlige intervalfelter. Det, som således er vigtigt at bemærke ved aflæsningen af DF-kurverne, er først og fremmest, hvor langt fra facaden, angivet på x-aksen, DF-kurve skærer belysningskravene. Dermed kan man se hvor langt inde i rummet der er tilstrækkeligt med dagslys, og hvor der skal sættes mere ind med kunstig belysning. Desuden viser kurvernes hældning, hvordan dagslyset fordeles inde i rummet – jo mindre DF ændrer sig ved de forskellige facadeafstande, desto mere ensartet vil dagslysfordelingen i rummet – dvs. jo mere vandret DFkurven er. DF-kurvens fald angiver hvor glidende overgangen mellem rummets lyse del ved facaden og mørke del længere væk fra facaden er – om det sker pludseligt eller som en jævn nedtoning af lysstyrken. Eventuelle bøjninger på DF-kurverne vil signalere steder, hvor lysniveauet ændres hurtigt – jo mere lig hele kurven er, desto mere jævnt vil DF aftage igennem rummets dybde – afstanden fra facaden. 4
5.3.2 Kontrastforhold – KVANTITATIV MÅLING Med luminansfordeling menes der, hvor stor lysforskel der er mellem de mørkeste flader og de mest lyse flader indenfor samme synsvinkel (Lechner 1991 s. 265). For stor forskel mellem lys og skygge inden for den samme synsvinkel vil resultere i blænding. Der skelnes mellem primærblænding og sekundærblænding. Primærblænding kommer direkte fra lyskilden, når man ser på selve lyskilden – et kendt eksempel på primærblænding er, når man om natten bliver blændet af billygterne fra en modkørende bil og ikke kan se noget som helst, hvorimod man om dagen sagtens kan se det alt udenom billygterne, selvom de lyser med samme styrke som om natten – det skyldes den relative luminans – lyshed – i forhold til omgivelserne (Lechner 1991 s. 267). Om dagen, hvor luminansforskellen mellem billygter og omgivelserne er mindre opstår der ingen blænding, selvom billygterne lyser med samme lysstyrke om dagen som om natten. Lyskilden i dette projekts tilfælde er solen samt til en vis grad himmel. Som lyskilde anvendes der sollys-laboratorium, da det oftest er her, at blænding opstår. Fig. 5.3.2a Primærblænding som sker direkte fra selve lyskilden, hvor den store luminansforskel mellem lyskilden og genstande imellem betragteren og lyskilden udvisker helt genstandenes formskygger og efterlader genstanden som en mørk silhuet. Fotografi: Artur Slupinski Sekundærblænding kommer som refleksion fra belyste flader, eksempelvist en solbelyst tekstside med pletvise slagskygger kan skabe sekundærblænding, hvis forholdet mellem skyggen og det belyste område bliver større end det betragtede objekts lys- og skyggeforskelle – slagskyggerne overtager synets opmærksomhed fra teksten og kræver mere energi for at kunne fokusere på teksten og på længere sigt hurtigere irritation og træthed i øjnene (Lechner 1991 s. 318). Fig. 5.3.2b Sekundærblænding udnyttet bevidst perceptuel kvalitet i arkitekturen, hvor murstenens fugeskygge overdøves helt af bogstavernes skygger pga. større luminansforskel mellem bogstavskygge og baggrund end mellem murstensfuger og baggrund. Fotografi: Colin Gregory Palmer 5
Page 3 and 4: SOL-SLØR DEL 2 INDHOLDSFORTEGNELSE
Page 5 and 6: SOL-SLØR - DEL 2 Undersøgelsestek
Page 7: Afstanden fra facaden for interiør
Page 11 and 12: Fig. 5.3.2e viser punkterne for må
Page 13 and 14: Afstanden kan ligeledes afsløre fa
Page 15 and 16: 5.3.4 Modellering - subjektiv vurde
Page 17 and 18: Fig. 5.3.4d Observationsgenstande t
Page 19 and 20: Fig. 5.3.5a De samme farvede gensta
Page 21 and 22: Som hovedteknik til undersøgelse a
Page 23 and 24: Mønsterregularitet Med denne under
Page 25 and 26: Mønsterretning Med denne undersøg
Page 27 and 28: 5.4.4 Undersøgelsesvariabler i eks
Page 29 and 30: synssystemet (Livingstone 2002 s.38
Page 31 and 32: 5.4.6 Evalueringsparametrenes samme
Page 33 and 34: 6.1 Observationer for eksperimentgr
Page 35 and 36: Som vist i fig. 6.1e giver den spej
Page 37 and 38: Fig. 6.1g - Kan dominerende linier
Page 39 and 40: Fig. 6.1i Sammenligning af DF-kurve
Page 41 and 42: Fig. 6.1m Eksperiment A.03 - rumlig
Page 43 and 44: Fig. 6.1s Eksperiment A.05 - rumlig
Page 45 and 46: Fig. 6.1w Modellering og skygger ve
Page 47 and 48: vist i fig. 6.2f, hvilket har resul
Page 49 and 50: I eksperiment B.04 med mikroperfore
Page 51 and 52: Fig. 6.2n Eksperiment B.04 med mikr
Page 53 and 54: Fig. 6.2r Eksperiment B.04 med mikr
Page 55 and 56: Fig. 6.2u Eksperiment B.03 med vert
Page 57 and 58: Som vist i fig. 6.3d, så virker ek
Page 59 and 60:
Fig. 6.3h Eksperiment C.01 med ensa
Page 61 and 62:
Fig. 6.3l Eksperiment C.02 med hori
Page 63 and 64:
6.4 Observationer for eksperimentgr
Page 65 and 66:
Fig. 6.4c Eksperiment D.02 med 1 cm
Page 67 and 68:
Fig. 6.4g Eksperiment D.06 med farv
Page 69 and 70:
Fig. 6.4k Farveskygger ved direkte
Page 71 and 72:
Fig. 6.4o Eksperiment D.06 - rumlig
Page 73 and 74:
Når forskellige farver med ens lum
Page 75 and 76:
6.5 Observationer for eksperimentgr
Page 77 and 78:
Fig. 6.5e - DF-kurver for eksperime
Page 79:
Bilag 1: Eksperimentdokumentation 7
Page 105 and 106:
101
Page 107 and 108:
103
Page 109 and 110:
105
Page 111 and 112:
107
Page 113 and 114:
109
Page 115 and 116:
111
Page 117 and 118:
113
Page 119 and 120:
115
Page 121 and 122:
117
Page 123 and 124:
119
Page 125 and 126:
121
Page 127 and 128:
123
Page 129 and 130:
125
Page 131 and 132:
127
Page 133 and 134:
129
Page 135 and 136:
131
Page 137 and 138:
133
Page 139 and 140:
135
Page 141 and 142:
137
Page 143 and 144:
139
Page 145 and 146:
141
Page 147 and 148:
143
Page 149 and 150:
145
Page 151 and 152:
147
Page 153 and 154:
149
Page 155 and 156:
151
Page 157 and 158:
153
Page 159 and 160:
155
Page 161 and 162:
157
Page 163 and 164:
159
Page 165 and 166:
161
Page 167 and 168:
163
Page 169 and 170:
165
Page 171 and 172:
167
Page 173 and 174:
169
Page 175 and 176:
171
Page 177 and 178:
173
Page 179 and 180:
175
Page 181 and 182:
177
Page 183 and 184:
179
Page 185 and 186:
181
Page 187 and 188:
183
Page 189 and 190:
185
Page 191 and 192:
187
Page 193 and 194:
189
Page 195:
Bilag 2: Afgangsprojekt 191
show all

Slupinski afhandling 2 del

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?