Slupinski afhandling 2 del

Som vist i fig. 6.3d, så virker eksperiment C.02 med en graduering af gråfiltre via bånd med forskellige
dækningsgrader mere blikledende mod facadens mest transparente område og dermed mest farvemættede felt -
i dette eksperiments komposition mod horisonten. De mørkere, afmættede og solafskærmende felter tillader
stadigvæk et indtryk af resten af udsigten uden at tage fokus fra det helt transparente område.
Fig. 6.3d Gennemsigtighed i eksperiment C.02 med
horisontalt gradueret gråfilter – den gennemsnitlige
dækningsgrad for hele facaden er 62 %, som lokalt varierer
mellem helt transparent og helt lysblokerende.
Fotografi: Artur Slupinski
Belysningsfordeling - kvantitativ måling
Selvom de 2 forskellige gråfiltervariationer i eksperiment C.01 har forskellige målingsresultater af DF, vist i fig.
6.3f, har øjet svært ved at se forskellen på styrken af rummets dagsbelysning i forhold til en tom glasfacade i
referenceeksperiment X.00, hvilket ses i fig. 6.3a – 6.3c. Dette skyldes øjets adaptionsevne til forskellige
lysstyrker samt det, at de 3 rums relative lysfordeling er ret jævn – afspejlet i DF-kurvens jævnhed uden
pludselige knæk. Relativ lysfordeling har større synsmæssig betydning end den absolutte lysstyrke netop pga.
øjets adaptionsevne og synets lyshedskonstans (Lechner 1991, s. 259).
Fig. 6.3e - DF-kurver for referenceeksperiment X.00 med tom glasfacade til venstre og for eksperiment
C.02 med horisontalt gradueret gråfilter – gennemsnitligt dækningsgrad 62 % til højre.
Illustration: Artur Slupinski
53