Slupinski afhandling 2 del

Fig. 6.1i Sammenligning af DF-kurverne for forskellige mønsterfarver ind mod interiøret - til venstre ses DFkurven
for eksperiment A.01 med en mørk mønsterbagside, til højre ses eksperiment A.02 med en hvid
mønsterbagside. DF-kurven for eksperiment A.03 med et spejlende mønster kan ses i fig. 6.1h. Bemærk, at
eksperiment A.01 har med sin mørke bagside den laveste DF, selvom alle 3 eksperimenter har samme
dækningsgrad på 45 %. Det blå felt indikerer mindstekrav til belysningsstyrken i et kontorrum ved overskyet
himmellys, som kan variere fra 5.000 til 10.000 lux – derfor er det et intervalfelt og ikke blot en linie. Det grønne
felt er tilsvarende mindstekrav for en opholdsstue.
Illustration: Artur Slupinski
Kontrastforhold - kvantitativ måling
Ifølge luminansmålingerne ved middagssol er det ikke muligt for nogen af eksperimenterne i denne
eksperimentgruppe at undgå den sekundære blænding - tværtimod. Det målte luminansforhold mellem det
mørkeste og det mest lyse sted på rummets overflader indenfor synsfeltet burde ikke overstige 1:10. Ved måling
henimod facaden er dukkehovedet ikke med i målingen, men kun selve rummets overflader indenfor synsfeltet.
Slagskygger fra mønstret kan øge kontrasten mellem lyse og mørke flader, hvilket kan resultere i
sekundærblænding. Det skal dog påpeges, at den sekundære blænding bliver mindre, jo finere opløsning
facademønstret har, fordi lyset spredes mere jævnt i rummet ved en fin mønsteropløsning med mange åbninger.
Ved et facademønster med en grov opløsning som det i eksperiment A.05 i fig. 6.1o, er den sekundære blænding
meget stor langs facaden, da luminansforskellene mellem filtermønstrets bagside, mønstrets slagskygger samt
lyspletter skaber meget stor kontrast i forhold til de andre eksperimenter, vist i fig. 6.1j – fig. 6.1n. Længere væk
fra facaden bliver mønstrets slagskygger dog blødet op pga. lysets bredere spredning.
Ved kig henimod facaden opleves det også kontrastreducerende, når mønstrets bagside er lys, så der på den
måde ikke bliver store luminansforskelle mellem rummets belyste arealer og mønstrets lyse bagside – se
eksempelvist eksperiment A.02 i fig. 6.1l i forhold til eksperiment A.01 i fig. 6.1k.
Den metallisk spejlende bagside på mønstrene i eksperiment A.03 og eksperiment A.04 har desuden også en
visuelt opblødende virkning ved overgangen mellem gulv/væg og facade, da gulvbilledet fortsætter som
solcellebagsidens spejling ind i facaden langs facadens kanter.
I fig. 6.1p til og med fig. 6.1s er der ved eftermiddagssol, når man kigger langs med facaden, målt
sekundærblænding ved samtlige eksperimenter i denne gruppe. Filtermønstret gør ingen kontrastopblødende
forskel fra en tom glasfacade. Her er det igen det grove mønster i eksperiment A.05, som resulterer i de største
kontraster.
35