Slupinski afhandling 2 del

5.3.1 Belysningsstyrkefordeling – KVANTITATIV MÅLING
Målingen af belysningsstyrkefordeling i rummet fortæller, hvordan facadens lysåbninger fordeler dagslyset inde i
rummet samt hvor langt fra facaden, man kan få tilstrækkeligt dagslysniveau til, at en given funktion kan udføres
uden kunstig belysning.
Belysningsstyrkefordeling skildres typisk igennem måling af DF i bordhøjde ved flere afstande fra facaden under
diffust himmellys (Aschehoug et al. 1998 s. 15). Diffust himmellys er en stabil belysningstilstand samt et ofte
forekommende dagslystilstand på de nordlige breddegrader (Arnesen 2002 s. 9).
Som vist i fig. 5.3.1a, måles DF med 2 illuminansmetre samtidigt, hvor den ene står skyggefrit oven på modellen
lige over facadens midte og den anden placeres inde i modellen på bestemte afstande fra facaden (Lechner 1991
s. 316). Procentandelen mellem den indre og den ydre illuminansmeter angiver DF på de forskellige målesteder
inde i modellen . Begge illuminansmetere sammenlignes ved hver eneste interiørmåling.
Fig. 5.3.1a Rummodellen i lyslaboratoriet med 2 illuminansmetre – en over facaden udenfor og en inde i modelrummet
Fotografi: Artur Slupinski
Som vist i fig. 5.3.1b, er begge de anvendte illuminansmetre digitale af mærket BEHA model 93408. Som også
vist i fig. 5.3.1b viser den ene måler 1625 Lux, mens den anden placeret lige ved siden af ved samme belysning
viser 1618 Lux – altså 0,4 % mere, hvilket jeg anser for en ubetydelig forskel ved måling af DF, der i forvejen er
en procentandel mellem de to målers resultat – en yderligere procentandel af en procentforskel på kun 0,4 %
anser jeg for ubetydelig for synssansen. Fordelen ved kun at bruge 2 målere er en eliminering af flere
måleafvigelser ved endnu flere målere.
Fig. 5.3.1b De to anvendte digitale illuminansmetre af mærket
BEHA model 93408.
Fotografi: Artur Slupinski
2