Fig. 6.3n Eksperiment C.01 med mørk gråfilter – dækningsgrad 82 % – mo<strong>del</strong>lering ved 2 forskellige afstande fra facaden. Fotografi: Artur <strong>Slupinski</strong> Fig. 6.3o Eksperiment C.02 med horisontalt gradueret gråfilter – gennemsnitsdækningsgrad: 62 % – mo<strong>del</strong>lering ved 2 facadeafstande. Fotografi: Artur <strong>Slupinski</strong> 58
6.4 Observationer for eksperimentgruppe D - Transparent farve-filter Farvegengivelse - subjektiv vurdering Eftersom menneskesynets lysfølsomhed er sammenfaldende med dagslysets mest intensive <strong>del</strong> af dets spektralfor<strong>del</strong>ing, som beskrevet i kapitel 3, opnås den mest korrekte farvegengivelse med lys, som har et kontinuerligt samt jævnt for<strong>del</strong>t lysspektrumfor<strong>del</strong>ingskurve svarende til hvidt/gråt lys – ligesom dagslys (Lechner 1991, s. 257). For at opnå en korrekt farvegengivelse i denne eksperimentgruppe med transparente farvefiltre handler det således om at skabe en så vidt muligt jævn spektrumsfor<strong>del</strong>ingskurve. Det handler primært om at skabe en grålig lysfarve via en blanding af de givne farvefilterkombinationers forskellige grader af lystransmittans. Det grå lys kan lettest skabes med en kombination af komplementærfarver eksempelvis magenta og grøn samt med trefarvekombinationerne rød-grøn-blå eller cyan-magenta-gul. På baggrund af de gennemførte eksperimenter er det min vurdering, at der kan skabes en korrekt farvegengivelse ved at bruge 3 farvers kombination i stedet for to komplementærfarver, hvilket ty<strong>del</strong>igst ses i eksperimentet D.04, vist i fig. 6.4e, i forhold til de andre eksperimenter. Farvefiltrene skal have meget ens lystransmittans og facadean<strong>del</strong>, så de blandes ligeligt. Ens lystransmittans er vigtig for den lige farveblanding, hvilket også ses i eksperiment D.01 med komplementærfarverne grøn og magenta med ens grad af lystransmittans. Eksperiment D.01 opnår en meget korrekt farvegengivelse, hvilket fremgår af fig. 6.4b med tilhørende spektralfor<strong>del</strong>ingskurve, som for denne farvefilterkombination er rimelig jævn og dermed gengiver de forskellige farver rimeligt proportionelt. Ved at sammenligne eksperiment D.04, vist i fig. 6.4e, med eksperiment D.05, vist i fig. 6.4f, hvor farvestriberne er skaleret 5 gange bredere – fra 1 cm bredde til 5 cm bredde, virker de små farvestriber ligeledes mere korrekt farvegengivende, da de tre lysfarver blandes tættere på facaden ved de små farvestriber i forhold til de brede striber – de brede striber optræder som særskilte lyskilder, som først blandes længere inde i rummet – udfra observationerne, omkring halvvejs inde i rummet, hvor forskellen så ikke længere er mærkbar mellem de 2 eksperimenter. Ved eksperiment D.06, hvor an<strong>del</strong>en mellem de tre farver ikke er proportionel – dvs. der er en forvrængning af farveblandingens proportioner, hvor striberne har forskellige bredder - magentastriber er 1 cm brede, mens gul- og cyanstriberne er 5 cm brede – er der ty<strong>del</strong>igvis en nedtoning af den røde og den magentafarvede kapsel ved facaden, og rummet er lidt mere gul-grønligt end ved eksperiment D.05 samt D.04. Dog halvvejs inde i rummet er det ikke til at se forskel mellem disse 3 eksperimenter, når alle farver er blandet – overraskende nok, også selvom magentafarven er arealmæssigt underrepræsenteret i eksperiment D.06. Komplementærfarverne giver dog stadigt et godt indtryk af de farvede objekter, så længe deres lystransmittans er ens – se eksperiment D.01, vist i fig. 6.4b, med ens lystransmittans i forhold til eksperiment D.02, vist i fig. 6.4c, med forskellig lystransmittans. Selvom eksperiment D.02 stadigt giver et genken<strong>del</strong>igt indtryk af objekternes farve pga. synssansens farvekonstans, er farverne i sammenligning med eksperiment D.01 slet ikke lige så klare. I eksperiment D.03, hvor filtersammensætning ikke er komplementærfarver og giver derfor et farvet lys, får man stadigt et genken<strong>del</strong>igt farveindtryk af objekterne - ligeledes pga. synssansens farvekonstans, men heller ikke her virker farvegengivelsen lige så korrekt som i eksperiment D.01 eller i eksperiment D.04. En korrekt farvegengivelse opnås derfor bedst med farver, der gensidigt ”ophæver” hinandens lysfarve og resulterer i gråt lys, hvor hver farve fylder samme areal, har samme grad af lystransmittans og er ind<strong>del</strong>t i så små felter som muligt. 59
Change language