Thesis - Rikke og Jakob Hausgaard Lyngs

4 Fundering Pælefundamenter
0,5
0,5
2,0
0,75
2,0
0,5 0,75 2, 25 0,75
0,5
0,25
0,5
0,25
Figur 108: Dimensioneret pæleværk set fra oven. Pælenes indikeret med kryds
er angivet med korrekt tykkelse. Alle mål i m.
Fundamentsoklen er udformet ud fra, at den øverste del af fundamentet, konsollen, skal kunne understøtte
det ovenfor stående profil, mens den nedre del af fundamentsoklen skal fordele lasten ud på
de fire pæle. Der er ikke dimensioneret armering i fundamentet.
Der er valgt at placere pælene væk fra midten for bedre at kunne skabe en reaktion mod momentbelastning.
Grundet en tolerance i placeringen under udførelsesfasen på ± 10 cm, [DS 415:1998, p49]
er det samtidig valgt at placere pælene med minimum 3 gange pælens bredde for at sikre, at pælene
ikke rammes uhensigtsmæssigt tæt på hinanden, og dermed får mindre bæreevne. I [Dansk Geoteknisk
Forening, p42] er det angivet, at den ønskede minimumsafstand mellem pælene er fem gange
pælens bredde, hvilket kun er overholdt mellem de vertikale pæle. Den anbefalede afstand på fem
gange pælebredden er for afstanden mellem de skrå og de vertikale pæle opnået i en dybde af ca. 1,5
m under fundamentets underkant, hvilket er vurderet at være tilstrækkeligt.
Der er valgt fire pæle til pæleværket, da der herved opnås tilstrækkelig bæreevne til at optage de
givne laster i pæleværkets plan. Grundet laster fra vindgitter kan der opstå en vandret tværlast på
maksimalt 40 kN ud af pæleværkets plan, som ligeledes skal kunne optages af pæleværket. Der gælder,
at en pæl kan regnes at optage 10 kN i tværlast, hvorfor der med fire pæle opnås en bæreevne
overfor tværlast på 40 kN, hvilket er tilstrækkeligt [Sørensen 2005].
Ved valg af mindre end fire pæle i pæleværkets plan, er det derfor nødvendigt med mindst en ekstra
pæl ud af pæleværkets plan for at opnå tilstrækkelig bæreevne overfor tværlast. En pæl ud af pæleværkets
plan kan, med de givne metoder, ikke regnes at bidrage til bæreevnen i pæleværkets plan,
hvorfor det under alle omstændighed er nødvendigt at anvende mindst fire pæle for at opnå tilstrækkelig
bæreevne i begge retninger. Ved at placere pælene i samme plan er det et statisk ubestemt plant
pæleværk, for hvilket bæreevnen kan beregnes ved brug af Vandepitte’s metode.
Vandepitte’s metode bygger på, at der gættes på en kinematisk mulig brudmåde for pæleværket,
hvorefter det kontrolleres om brudmåden samtidig er statisk mulig. Hvis brudmåden både er kinematisk
og statisk mulig, er brudmåden korrekt. Hvis der for den korrekte brudmåde kan opnås tilstrækkelig
bæreevne mod momentet fra lasten, er bæreevnen for pæleværket tilstrækkelig.
Resultatet af brudgrænseanalysen ses i tabel 69, og er eftervist i bilag C.5. De laster som pælene er
beregnet at skulle optage, er angivet i tabel 70.
133