Thesis - Rikke og Jakob Hausgaard Lyngs

3 Konstruktion Skitseprojektering af bygningens udformning
70
A
B
C
q
Figur 46: De tre undersøgte rammekonstruktioner. Målene er kun angivet for den del af rammen
der bliver varieret.
Sammenligningen bygger på at finde en sandsynlig øvreværdi for hver konstruktionsudformning, og
sammenligne de resulterende grænsemomenter. Der påføres en konstant linielast q på hele det undersøgte
stykke af rammekonstruktionen, jf. figur 46. Beregningerne er udført ved brug af virtuelt arbejdes
princip og kan ses i bilag B.2. Resultatet af beregningerne ses i tabel 33.
Tabel 33: Grænsemoment svarende til hver rammekonstruktion.
Ramme A B C
Grænsemoment M g
2
q⋅L 64
v
L
2
2
q⋅L 16
2
L ⋅ q
8⋅tan( v) ⋅L
16 +
h
Det ses, at det mindste grænsemoment er i konstruktion A, hvor der stadig er en søjle midt i den
betragtede del. Ved at fjerne denne søjle bliver grænsemomenter fire gange større, som det ses i
konstruktion B. Ved at ændre fladt tag til tag med hældning bliver grænsemomentet mindre, som det
ses ved konstruktion C, hvor grænsemomenter falder med stigende taghældning v.
Da det ønskes at skabe mere frirum i bygningen og samtidig mindske momenterne og derved materialeforbruget,
er der ud fra ovenstående betragtninger valgt at bruge rammekonstruktion C. Ved dette
valg er søjlen i midten fjernet, hvilket sikrer et større frirum. Taghældningen gør, at momentet samtidig
begrænses.
Taghældningen vælges til v = 20˚. Denne taghældning vælges for at undgå en for stor højde af bygningen,
med hensynstagen til vindbelastningen. Ved denne taghældning bliver højden ved kip ca.
dobbelt så stor, som ved den flade del af taget, jf. figur 47.
L
2
h