Kriminalitet - Servicestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

10 Uddannelse i de danske fængsler Uddannelsesniveauet blandt landets indsatte er dramatisk lavere end i resten af befolkningen. Skal det højnes, skal der brydes med vanetænkningen. og der skal ikke mindst lyttes til de indsatte selv, der drømmer om praktiske erhvervsuddannelser frem for traditionelle skolefag. Af adjunkt Peter Koudahl, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU), Århus Universitet PEtEr KoUDAHl er cand. mag og ph.d. og ansat som adjunkt ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet. Hans primære forskningsområder er fængselsundervisning og erhvervsuddannelsesområdet. Forfatter til bl.a. Den gode erhvervsuddannelse. Samfundslitteratur, 2006. Vi hører ofte, at vi alle skal indgå i livslang læring, uddannelse og kompetenceudvikling. Gennemførelse af specifikke uddannelser vil i fremtiden blive endnu mere vigtige, hvis man skal have fodfæste på arbejdsmarkedet, forlyder det også fra mange sider – regering, OECD, UNESCO m.fl. Men alle er øjensynlig ikke helt alle. Uddannelsesniveauet blandt indsatte i de danske fængsler er dramatisk lavere end blandt resten af befolkningen. Eksempelvis har 11,5% (Se boks. Red.) ikke gennemført en uddannelse svarende til folkeskolens afgangsprøve. Blandt de yngste indsatte er tallet 16,1%. Til sammenligning er der så få i befolkningen som helhed, at Danmarks Statistik registrerer andelen med et rundt 0. Det er et af resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige indsatte i de danske fængsler, arresthuse og pensioner, som DPU gennemførte i samarbejde med Direktoratet for Kriminalforsorgen i januar i år. 2405 indsatte svarede på skemaerne, hvilket giver en svarprocent på næsten 70. Undersøgelsen viste også, at kun hver femte indsatte deltager i uddannelse eller undervisning under afsoningen. Nu er der en forståelig tendens til, at det oftest er indsatte med en straf af en vis længde, der tager uddannelse, og sjældnere indsatte med meget korte domme. Alligevel er resultatet tankevækkende, og det samme er begrundelser, de indsatte giver, for ikke at tage en uddannelse under afsoningen. 38,8% af de indsatte, der ikke tager uddannelse, angiver, at de ikke har fået information om uddannelsesmulighederne, og 36,6% angiver, at fængslet ikke har uddannelse, der passer til dem. Ud over at det selvfølgelig bør sikres, at alle indsatte bliver informeret om deres ret til at uddanne sig under afsoning, rejser resultaterne spørgsmålet om, hvorvidt de tilbud, der gives i dag til de indsatte, er de rigtige. Erhvervsuddannelser trækker I fængslerne tilbydes der primært undervisning i fag, der knytter sig til VUC. Det vil sige traditionelle skolefag, dansk som andetsprog og undervisning for ordblinde. Men når de indsatte selv bliver spurgt, er det erhvervsuddannelserne, der trækker mest. 33% af den samlede fangebefolkning og 40% af indsatte mellem 18 og 24 år vil gerne i gang med en erhvervsuddannelse. Det er dog ikke helt enkelt at gennemføre. Dels skal man kunne deltage i undervisning på en erhvervsskole, og dels skal man kunne være i praktik i en virksomhed. Begge dele indebærer, at indsatte skal have bevilliget frigang, altså en særlig tilladelse til at komme uden for fængslet. En sådan gives kun til indsatte i åbne fængsler og typisk først i den sidste tredjedel af afsoningen. Det matcher dårligt med, at man vil arbejde for, at indsatte får ”tilsvarende muligheder som andre borgere med hensyn til undervisning og uddannelse ved at give dem et relativt større udbud for at kompensere for indespærringen”, som det hedder om Kriminalforsorgens formål på uddannelsesområdet. I rene tal er det ca. 170 af de 18-24-årige, der gerne vil have mulighed for at tage erhvervsuddannelse. Til sammenligning er der p.t. omkring 75 indsatte i alt, der har frigang til at deltage i erhvervsuddannelse. Umiddelbart er der altså et stykke vej igen, før intentionerne er indfriet. Pro et contra På den ene side kan der argumenteres for, at det giver god mening at tilbyde undervisning, der kan sikre de indsatte en uddannelse svarende til folkeskolens afgangsprøve. Den er jo i mange sammenhænge adgangsbillet til det øvrige uddannelsessystem, og som undersøgelsen dokumenterer, er der rigtig mange blandt de indsatte, der mangler denne basisuddannelse. På den anden side kan der argumenteres for, at netop fordi de indsatte ofte har dårlige oplevelser med folkeskolen, giver det ingen mening, at de skal have ”mere af det samme”, mens de afsoner. Og de indsatte, der har folkeskolens afgangsprøve – og det er trods alt de fleste – har jo ikke et indlysende behov for at repetere folkeskolefagene. I sammenhæng med den helt overvældende tilslutning til de erhvervsrettede uddannelser, som denne undersøgelse
peger på, kan der derfor være god grund til at undersøge mulighederne for, at indsatte i højere grad end i dag kan få adgang til en erhvervsuddannelse. Nye åbninger Og faktisk burde der være nogle åbninger. For med den seneste reform af det danske erhvervsuddannelsessystem, der trådte i kraft 1. september i år, synes en del formelle forhindringer for indsattes deltagelse i erhvervsuddannelse fjernet. Det gælder ikke mindst det forhold, at alle elever i erhvervsuddannelse nu skal realkompetencevurderes. Det tunge navn dækker over et ganske snusfornuftigt tiltag, nemlig at man skal vurdere den enkeltes reelle kompetencer og – i visse tilfælde – se stort på de formelle. Det indebærer bl.a., at man i dag kan begynde en erhvervsuddannelse, HvIS DU vIl vIDE MErE… Peter Koudahl: Indsatte i danske fængsler. Uddannelse og uddannelsesønsker. DPU april 2007 for Direktoratet for Kriminalforsorgen. Undersøgelsen er tilgængelig på www.kriminalforsorgen.dk På baggrund af undersøgelsen vil Kriminalforsorgen tage initiativ til, at information om mulighederne for at uddanne sig under afsoning bliver styrket, og at der på længere sigt selvom man ikke har taget folkeskolens afgangsprøve. Det betyder også, at en indsat, der eksempelvis har taget et antal kortere erhvervskvalificerende kurser (fx AMU-kurser), eller som har haft forskelligt ufaglært arbejde, der har givet bestemte færdigheder og kompetencer, kan få godskrevet dele af en erhvervsuddannelse. At der også er andre muligheder for at udbygge de indsattes uddannelsesmuligheder, er ”Møgelkær modellen” et eksempel på. Statsfængslet Møgelkær ved Horsens har indgået et samarbejde med den lokale erhvervsskole, der indebærer, at indsatte kan tage (dele af) en erhvervsuddannelse, selvom de ikke kan få frigang hver dag. Noget af undervisningen foregår nemlig – med erhvervsskolens godkendelse – i fængslets værksteder, hvor også dele af praktikken kan afvikles. Jf. de nye regler har det i øvrigt også vist bliver bedre muligheder for at tage erhvervsrettet uddannelse under afsoningen. I samarbejde mellem Kriminalforsorgen og DPU sættes en opfølgende undersøgelse i værk i slutningen af 2007. resultaterne herfra forventes offentliggjort i slutningen af 2008. Andel uden 9. klasse En tidligere undersøgelse (se s. 7 nederst) angiver, at 35% af de indsatte ikke har afsluttet ERMESTER FRI PRAKTIK & SØM sig, at mange af de indsatte har erhvervs- erfaring eller har taget kurser, der kan godskrives en erhvervsuddannelse. Bryd vanetænkningen Hvis flere indsatte skal uddanne sig under afsoning, så risikoen for, at de ryger tilbage, mindskes, kræver det, at der brydes med både vanetænkning og stive strukturer. Uddannelsestilbudet må i højere grad målrettes de indsattes faktiske behov, ønsker og eksisterende kompetencer. Og endelig må der ske en endnu større åbning mellem fængslerne og det omgivende samfund. Så burde vejen være banet for, at det bliver lettere for de indsatte at tage den erhvervsuddannelse, mange øjensynlig er så motiverede for – og det er næppe det ringeste sted at starte, hvis målet er resocialisering. 9. klasse, mens undersøgelsen, der er omtalt i artiklen her, angiver 11,5%. Det lavere tal i denne undersøgelse kan bl.a. skyldes, at der er tale om en frivillig spørgeskemaundersøgelse, der ”kun” omfatter knap 70% af de indsatte. Det er muligt, at netop dem uden 9. klasse har afholdt sig fra at deltage pga. vanskeligheder med at læse og udfylde skemaet. I øvrigt er der store forskelle på undersøgelsernes præmisser. udsat udsat I I nummer nummer 12 12 I I 4. 4. årgang årgang I I november oktober 2007 11 Illustration: Aakjærs
Page 1 and 2: tEMA: 5 12 18 Kriminalitet læs bl.
Page 3 and 4: 12 14 16 17 18 løsladt - og hvad s
Page 5 and 6: Bag om overskrifterne Kriminalitet
Page 7 and 8: slagsmål, som en arbejdsrisiko ell
Page 9: at straffe. Det er imidlertid helle
Page 13 and 14: tre fængsler og fem kommuner er me
Page 15 and 16: sager absolut ikke ukendt stof. Bye
Page 17 and 18: dig en chance til, når du har sidd
Page 19 and 20: 29% af kvindernes afgørelser af de
Page 21 and 22: Stop for stoffer Dansk og internati
Page 23 and 24: vanskeligheder med socialt samspil,
Page 25 and 26: litteratur og links litteratur og l
Page 27 and 28: - Misbruget er en afgørende faktor
Page 29 and 30: Illustration: Aakjærs • Psykolog
Page 31 and 32: nye publikationer Enhedens publikat

Kriminalitet - Servicestyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?