Kriminalitet - Servicestyrelsen

kommentar
Servicestyrelsen
Udsatteenheden – København
Åbenrå 5, 1. sal
1124 København K
Returneres ved varig
adresseændring
Hårde straffe og god resocialisering
Kriminalitet skal forebygges med lange fængselsstraffe, der kan virke afskrækkende, og en social indsats
både før og efter.
Af MF Peter Skaarup, næstformand i Dansk Folkeparti og formand for
Folketingets retsudvalg
For 40 år siden var Danmark et usædvanligt fredeligt
land. Bankrøverier var et yderst sjældent fænomen,
grov og hensynsløs vold nærmest et ukendt begreb, og
respekten for andre folks ejendom i top. Meget er sket
siden. Danmark har modtaget en del indvandrere, hvoraf
nogle har ganske anderledes holdninger til vold og
konfliktløsning end de normer, vi bliver opdraget med i
Danmark. Samtidig er der en tendens til, at 68’er-generationens
børn for nogens vedkommende er vokset op
med ingen eller få normer for god opførsel, hvilket vi ser
resultatet af alt for ofte på Nørrebro, hvor unge ballademagere
smadrer andre menneskers ejendom og angriber
politifolk med sten og flasker og det, der er værre.
Ovenfor giver jeg et af svarene på, hvordan kriminalitet
forebygges, og det skal ske ved at lære unge mennesker,
at de skal respektere andre menneskers private ejendom,
og derfor selv er nødt til at arbejde for at tjene til et godt
og langt liv. Det er i øvrigt nemmere end nogensinde at
få et job, nu hvor arbejdsmarkedet skriger på arbejdskraft.
Samtidig skal alle danskere, og mennesker der
opholder sig i Danmark, meget tydeligt have forklaret,
at vold ikke indgår som et acceptabelt løsningsmiddel i
tilfælde af politiske, personlige eller økonomiske stridigheder.
Her har et parti som Enhedslisten en stor opgave
foran sig med at forklare deres unge tilhængere, at vold
ikke er et legitimt politisk middel.
Endelig er det af afgørende betydning at sende et
klart signal til de mennesker, ofte unge mænd, der ikke
hjemmefra har lært, at fysisk vold mod tilfældige ikke
bare er forbudt, men også fuldstændigt uacceptabelt i
det danske samfund, og at bryder de med denne norm,
har de en lang fængselsstraf foran dem. Nu er der
måske nogen, der vil indvende, at kriminologerne siden
slutningen af 1960’erne har forklaret os, at lange straffe
ikke duer. Det mærkværdige ved det argument er blot,
at kriminaliteten rent faktisk er steget enormt siden
dengang, straffene blev lavere.
Jeg medgiver gerne, at fængselsstraf ikke isoleret set
skaber et bedre menneske. Men det er nu heller ikke
meningen med fængselsstraf. Truslen om lang fængselsstraf
skal netop virke afskrækkende på den potentielle
voldsmand og andre kriminelle. Skulle det ikke være
nok, er det i dag det moderne fængselsvæsens opgave i
regi af Kriminalforsorgen at lære de kriminelle teknikker
til at undgå tilbagefald. Dansk Folkeparti støtter
forsøg og ordninger, der skal nedbringe tilbagefaldet
blandt de kriminelle, hvilket ikke står i kontrast til
vores ønske om højere straffe for personfarlig kriminalitet,
fx voldtægt. Tværtimod vil længere fængselsstraffe
for nogle kriminelle have den gavnlige effekt,
at Kriminalforsorgen har styr på dem i en længere
periode, hvor der er mulighed for at bringe dem på fode
igen.
En del kriminalitet udspringer af, at mennesker er i
en svær livssituation, hvilket kan lede til narkotikamisbrug,
alkoholisme og andre former for afhængighed.
Det har høj prioritet hos Dansk Folkeparti, at alle mennesker
i en vanskelig situation tilbydes afvænning og
intensiv social støtte således, at de kan komme ud af
deres misbrug. Kriminalitet forebygges bedst ved, at
den sociale sektor har de midler og ressourcer, der skal
til for at forebygge, at børn og unge kommer ud på en
glidebane. Derfor gør DF en stor indsats for altid at tilgodese
de svageste i finanslovsforhandlingerne, og hvor
vi ellers har mulighed for det.
PEtEr SKAArUP, MF.
Næstformand for Dansk Folkeparti
og folketingsgruppen siden 1998.
Peter Skaarup er bl.a. formand for
Folketingets retsudvalg.