Kriminalitet - Servicestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

20 men det er forskelligt, hvad de udsættes for. Langt de fleste seksualforbrydelser går ud over kvinder, og så er der flere kvinder, der får stjålet deres punge og tasker. Mændene derimod bliver udsat for dobbelt så meget vold som kvinder og for den største del af røverierne. Hvis man i stedet vælger at gå ud og spørge befolkningen mere bredt, om de har været udsat for kriminalitet, så er der flere mænd end kvinder, der svarer ja til, at de har haft de oplevelser. Flere teorier Der er gennem tiderne fremsat forskellige forsøg på forklaringer på, hvorfor der er forskel i mængden af de to køns kriminelle aktiviteter – eller som spørgsmålet oftest formuleres: Hvorfor kvinder er mindre kriminelle end mænd. Et sæt af teorier kan samlende betegnes som kontrolteorier. Disse teorier går på, at der er en særlig og anderledes kontrol af kvinder eller nogle særlige barrierer i kvinders livsvilkår, som bevirker, at de er mindre kriminelle end mænd. Et andet sæt af teorier beskæftiger sig med, at der er forskel i kvinders og mænds muligheder for at begå kriminalitet, fordi de ikke i samme udstrækning deltager der, hvor mulighederne ligger. Og endelig er der kønsrolleteorier, hvor forskellen i kvinders og mænds kriminalitet tilskrives, at kønnet og de to køns forskelligheder også er årsagen til de forskellige kriminalitetsmønstre. Alle disse teorier er af ældre dato. De fleste af dem er udviklet i 1970’erne og 1980’erne, hvor kvinders kriminalitet var svagt stigende i en årrække. Fra engang i 1990’erne videreudvikles kønsrolleteorierne i retning af en forståelse af kønnene som maskuliniteter og femininiteter. Frem for at se det sociale køn som en nogenlunde given størrelse taler man i stedet om forskellige måder, mænd kan være mænd på, og kvinder kan være kvinder på – og det om samspil, der er i mellem disse feminiteter og maskuliniteter. Teorierne om køn og kriminalitet følger hermed den udvikling, der finder sted inden for andre områder af samfundsforskningen. Alle teorierne har det tilfælles, at de tager udgangspunkt i, at kvinder er mindre kriminelle end mænd. Det er jo helt korrekt, men det bliver teoriernes svaghed, at de entydigt fokuserer på den forskel. Fx overses det, at selvom mænd er mere kriminelle end kvinder, så er de fleste mænd ikke kriminelle. Ingen forklaring Teorierne overser også, at de handlinger, der er ulovlige, har en betydning for, hvem der bliver kriminelle. HvIS DU vIl vIDE MErE… Går man tilbage i historien, så vil man finde perioder, hvor kvinders andel af kriminaliteten er højere, fordi det er ulovligt at være prostitueret. Hvis man skal forsøge at forklare, hvorfor der er forskel i kvinder og mænds kriminalitet, kan det med andre ord nok være interessant også at se på, hvad det er for former for kriminalitet, de to køn begår. En fokusering alene på forskellen mellem kønnenes forskellige andel af kriminaliteten fører let til, at hvis kvinders kriminalitet stiger, vil det blive forklaret med, at det er et udslag af, at kvinder kommer til at ligne mænd mere, eller at det er udtryk for større kønslig ligestilling. Det er ikke særlig tænkeligt, at mænds faldende kriminalitet vil blive forklaret med, at det skyldes, at de er kommet til at ligne kvinder mere. Større ligestilling kan nok være en del af forklaringen, men forklaringerne på, hvorfor mennesker, uanset deres køn, begår lovovertrædelser, og hvilke lovovertrædelser de begår, er mere komplicerede end det. På nuværende tidspunkt findes der ikke en god forklaring på, hvorfor der er de forskelle, der er, mellem kønnene. Flemming Balvig & c. Høigård: <strong>Kriminalitet</strong> og straf i tal og tekst. Borgen 1988. Flemming Balvig & B. Kyvsgaard: Danskernes udsathed for kriminalitet 1986 til 2005. Københavns Universitet, Justitsministeriet o.a. 2006 K. Ericsson: Maskulinitet, kriminalitet og kontroll. Materialisten, (28, 4.) 2000. c. Høigård & A. Snare: Kvinners skyld. Pax Forlag, oslo 1993. B. Kyvsgaard: Den kriminelle karriere. Jurist- og Økonomforbundets Forlag 1998. Danmarks Statistik 1987: Kriminalstatistik 1985. lander, Petersson & tiby (red.): Femininiteter, maskuliniteter och kriminalitet. Studentlitteratur lund 2003.
Stop for stoffer Dansk og international forskning peger i samme retning: Behandling af stofmisbrug blandt indsatte reducerer både misbruget og risikoen for ny kriminalitet efter løsladelsen. Af Mads Uffe Pedersen, center for rusmiddelforskning, Århus Universitet MADS UFFE PEDErSEN, cand.psych. og ph.d. centerleder på center for rusmiddelforskning under Århus Universitet. Forskningsområderne er bl.a. afhængighed og behandling af stofmisbrug generelt og unge med misbrugsproblemer. Mere end halvdelen af de indsatte i danske fængsler har problemer med alkohol og/eller stoffer. Det er derfor også naturligt, at der de senere år er etableret en række forskellige behandlings- og rådgivningstiltag rettet mod såvel stof- som alkoholmisbrug blandt indsatte. Alle tiltag er ikke evalueret, men døgnprogrammernes effekt er undersøgt både internationalt og nationalt, dog kun med hensyn til stofmisbrug. Internationalt Den internationale undersøgelse er et såkaldt Campbell review, der er en sammenfatning af foreliggende forskning. Reviewet giver god evidens for, at stoffri behandlingsprogrammer i fængsler reducerer tilbagefald til kriminalitet, generelt i et omfang af 20%. Det er ikke mindst de terapeutiske samfund, der viser god effekt. Her er der en reduktion i såvel kriminalitet som stofmisbrug efter løsladelsen under meget forskelligartede betingelser, og der er indikationer på, at denne effekt bliver endnu bedre, hvis der kombineres med efterbehandling. Det hører med i billedet, at de fleste af resultaterne stammer fra USA, hvor man især bruger de såkaldte Hierarkiske Terapeutiske Samfund. De er bl.a. karakteriseret ved at være mere strukturerede og adfærdsorienterede end de Demokratiske Terapeutiske Samfund (DTS), som helt primært findes i Europa. DTS er tit mere eksistentialistiske/humanistiske eller psykodynamiske i deres tilgang. Den internationale undersøgelse konkluderer, at den mindre homogene gruppe af rådgivningsprogrammer (bl.a. 12trinsprogrammer, kognitive programmer og skoleundervisning) reducerer kriminalitet, men ikke stofmisbruget. Dansk evaluering En dansk evaluering af seks enheder under Kriminalforsorgen, som tilbød behandling/rådgivning til de indsatte stofmisbrugere, viste et tilsvarende billede. De seks institutioner blev opdelt i de såkaldte importafdelinger (en døgninstitution uden for fængslet står for behandlingen, som ofte har et terapeutisk tilsnit), kontraktafdelinger (fængslets eget personale står for indsatsen, som ofte består i rådgivning og social færdighedstræning) og arbejdsenheder (rådgivning kombineres med arbejdstræning). I undersøgelsen var det importafdelingerne, som klarede sig bedst. Når de indsattes stof-, kriminalitets- og psykosociale belastning blev taget i betragtning, var der dog ikke megen forskel mellem enhederne. (Den danske undersøgelse kan downloades på www.crf.dk). I de danske fængsler anvender man især DTS- og rådgivningsprogrammer. Man må derfor antage, at man med fordel kunne afprøve et HTS-program i danske fængsler. Men det kan omvendt ikke konkluderes, at de DTS-programmer, der i dag anvendes i danske fængsler, er mindre effektive. Den samlede gruppe af rådgivningsprogrammer er så sammensat og variationerne i den præcise udformning af dem så stor, at man heller ikke kan konkludere, at de typer, danske indsatte præsenteres for, ikke er så effektive. 12-trinsprogrammer bruges fx forskelligt i Danmark og i USA. Det er kort og godt ikke så nemt at overføre de internationale, amerikansk dominerede forskningsresultater til en dansk sammenhæng. Samlet set ved vi dog nok til at kunne sige, at det helt overordnet nytter at gøre en indsats blandt indsatte med et stofmisbrug. Og at hvis målet er reduktion af både kriminalitet og stofmisbrug, er det efter alt at dømme mest effektivt med en indsats, der er specifikt målrettet begge dele, og som ikke mindst er tilpasset den enkelte indsattes profil. udsat udsat I I nummer 12 12 I I 4. 4. årgang I I november oktober 2007 21
Page 1 and 2: tEMA: 5 12 18 Kriminalitet læs bl.
Page 3 and 4: 12 14 16 17 18 løsladt - og hvad s
Page 5 and 6: Bag om overskrifterne Kriminalitet
Page 7 and 8: slagsmål, som en arbejdsrisiko ell
Page 9 and 10: at straffe. Det er imidlertid helle
Page 11 and 12: peger på, kan der derfor være god
Page 13 and 14: tre fængsler og fem kommuner er me
Page 15 and 16: sager absolut ikke ukendt stof. Bye
Page 17 and 18: dig en chance til, når du har sidd
Page 19: 29% af kvindernes afgørelser af de
Page 23 and 24: vanskeligheder med socialt samspil,
Page 25 and 26: litteratur og links litteratur og l
Page 27 and 28: - Misbruget er en afgørende faktor
Page 29 and 30: Illustration: Aakjærs • Psykolog
Page 31 and 32: nye publikationer Enhedens publikat

Kriminalitet - Servicestyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?