Kriminalitet - Servicestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

noter til tema 4 Nyt tilbud om efteruddannelse Faggrupper, der arbejder med sindslidende med en behandlingsdom, har fået et nyt uddannelsestilbud, ”Filipine”. Formålet med efteruddannelsen er at give deltagerne en specialiseret viden, der kan bruges i det daglige arbejde med indsatsen over for psykiske syge kriminelle. Uddannelsen vil samtidig indeholde et særligt fokus Kvarterløft De har grund til at glæde sig i Brøndby Kommune. Ifølge en ny rapport er det nemlig lykkedes at vende den negative spiral i boligområdet Brøndby Strand. Området har haft et dårligt ry og haft præg af social ghetto. Nu er alle former for kriminalitet faldet. Antallet af indbrud er halveret, og røverier er reduceret fra 24 om året til otte. Gennemsnitsindkomsten er derimod steget, og folk flygter ikke længere fra bydelen. Det fremgår af en artikel i Urban (18. september 2007). Gennem årene har der været postet mange penge i Brøndby Strand i form af boligsocialt arbejde og renoveringsprojekter. Senest har der gennem de sidste syv år været ført en massiv indsats med kvarterløft, der har ført til 40 forskellige projekter fra en ny frugtplantage til trafikomlægninger. Vidste du.. ? Psykisk syge dømmes kun for – efter hvad man ved i dag – en lille del af den samlede mængde kriminalitet, nemlig knap 1%. På visse områder er der dog tale om en meget stor overrepræsentation. Det gælder først og fremmest drabsforsøg, drab og brandstiftelse. på indsatsen til behandlingsdømte med anden etnisk baggrund. Efteruddannelsen har et tværsektorielt sigte og henvender sig til ansatte i behandlingssystemet, det sociale system og retssystemet. Undervisningsforløbet varer fem dage, og efterfølgende etableres der netværksgrupper og følgegrupper. Det hører dog med i billedet, at psykisk syge muligvis har en større risiko for at blive opdaget, og måske også klarer sig dårligere under en retssag. Sandsynligheden for, at gerningsmanden diagnosticeres som psykisk syg, er også større, når det gælder den meget alvorlige personfarlige kriminalitet end Det er Århus Universitetshospitals Uddannelsesafdeling, der skal stå for efteruddannelsen, som er resultatet af et udbud fra Servicestyrelsen. Du kan læse mere om indholdet af uddannelsen på www.servicestyrelsen.dk under Kurser. tjek af psykisk syge Også psykisk syge begår kriminalitet. Men trods megen debat i medierne om psykisk syge kriminelle, er det næppe dem alle, man i dag er opmærksom på i fæng- selsvæsnet. Indtil nu har man nemlig ikke screenet de indsatte systematisk for psykiske lidelser, og det kan betyde, at nogle ikke får den behandling, de har brug for under afsoningen. Det vil Kriminalforsorgen nu lave om på, fremgår det af Nyhedsavisen (12. september 2007). Ifølge avisen skal fængsel- spersonalet fremover stille den arresterede en række spørgsmål om psykisk sygdom, inden celledøren lukkes i. Spørgeskemaet skal bruges til at sikre, at man spotter alle psykisk syge fanger i tide. Kriminalforsorgen overvejer også at styrke samarbejdet med de psykiatriske hospitaler. i forbindelse med fx indbrud og butikstyverier. Det skyldes, at der oftest mentalundersøges i de alvorlige sager. Kilde: Kriminalitetsudviklingen blandt psykisk syge lovovertrædere (2005). Se www.jm.dk
Bag om overskrifterne Kriminalitet er på samme tid rædselsvækkende og pirrende. Det kan der sælges aviser på, og tilsyneladende bliver det værre og værre. Men hvad er fakta bag mediernes fokus på vold, overgreb og narko? Hvilke lovovertrædelser er de mest almindelige – og hvem begår dem? Af forskningschef Britta Kyvsgaard, Justitsministeriet Kriminalitet er et af de emner, der ikke bare optager retssystemet, men er af almen interesse. Kriminalitet er på samme tid rædselsvækkende, pirrende og interessant. Hvis det ikke var det, ville kriminalromaner ikke gå som varmt brød, og medierne ikke være fyldt med reportager om konkrete hændelser. Det er naturligvis ikke en hvilken som helst kriminel handling, der får opmærksomhed. Det spørgsmål, der skal drøftes her, er derfor, hvordan billedet ser ud fra en rent kriminalstatistisk synsvinkel. Hvilke former for kriminalitet dominerer? Derudover skal kriminalitetsudviklingen og baggrunden for, at mennesker begår kriminalitet, kort diskuteres. Art og omfang Hvis man alene får sit indtryk af kriminalitetens art og omfang på baggrund af massemedierne, vil man givetvis få et ganske skævt billede. Den statistik, der bliver resultatet, vil være domineret af volds- og seksualforbrydelser samt en del narkotikaforbrydelser. Som det fremgår af figur 1, ser statistikken over anmeldte straffelovsovertrædelser noget anderledes ud. Det er berigelseskriminaliteten, der dominerer billedet. Mere end halvdelen af alle de anmeldte lovovertrædelser angår tyveri, dvs. indbrudstyveri, butikstyveri og andre former for tyveri. Dertil kommer en lille fjerdedel af de anmeldte lovovertrædelser, som vedrører brugstyveri. Brugstyveri indebærer, at nogen har stjålet ens cykel eller bil for at bruge den her og nu, men ikke for at beholde den. Omkring to tredjedele af brugstyverierne er rettet mod cykler. Seksualforbrydelser udgør under én procent af den samlede kriminalitet, og ca. halvdelen af de anmeldte seksualforbrydelser er blufærdighedskrænkelser. Voldsforbrydelserne, der ud over vold mod privatpersoner bl.a. også omfatter vold mod nogen i offentlig tjeneste og trusler, udgør mindre end udsat udsat I I nummer 12 12 I I 4. 4. årgang I I november oktober 2007 5
Page 1 and 2: tEMA: 5 12 18 Kriminalitet læs bl.
Page 3: 12 14 16 17 18 løsladt - og hvad s
Page 7 and 8: slagsmål, som en arbejdsrisiko ell
Page 9 and 10: at straffe. Det er imidlertid helle
Page 11 and 12: peger på, kan der derfor være god
Page 13 and 14: tre fængsler og fem kommuner er me
Page 15 and 16: sager absolut ikke ukendt stof. Bye
Page 17 and 18: dig en chance til, når du har sidd
Page 19 and 20: 29% af kvindernes afgørelser af de
Page 21 and 22: Stop for stoffer Dansk og internati
Page 23 and 24: vanskeligheder med socialt samspil,
Page 25 and 26: litteratur og links litteratur og l
Page 27 and 28: - Misbruget er en afgørende faktor
Page 29 and 30: Illustration: Aakjærs • Psykolog
Page 31 and 32: nye publikationer Enhedens publikat

Kriminalitet - Servicestyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?