Kriminalitet - Servicestyrelsen

Stop for stoffer
Dansk og international forskning peger i samme retning: Behandling af stofmisbrug blandt indsatte reducerer
både misbruget og risikoen for ny kriminalitet efter løsladelsen.
Af Mads Uffe Pedersen, center for rusmiddelforskning, Århus Universitet
MADS UFFE PEDErSEN, cand.psych.
og ph.d. centerleder på center for
rusmiddelforskning under Århus
Universitet. Forskningsområderne er
bl.a. afhængighed og behandling af
stofmisbrug generelt og unge med
misbrugsproblemer.
Mere end halvdelen af de indsatte i danske fængsler har
problemer med alkohol og/eller stoffer. Det er derfor
også naturligt, at der de senere år er etableret en række
forskellige behandlings- og rådgivningstiltag rettet mod
såvel stof- som alkoholmisbrug blandt indsatte. Alle tiltag
er ikke evalueret, men døgnprogrammernes effekt er
undersøgt både internationalt og nationalt, dog kun med
hensyn til stofmisbrug.
Internationalt
Den internationale undersøgelse er et såkaldt Campbell
review, der er en sammenfatning af foreliggende forskning.
Reviewet giver god evidens for, at stoffri behandlingsprogrammer
i fængsler reducerer tilbagefald til kriminalitet,
generelt i et omfang af 20%.
Det er ikke mindst de terapeutiske samfund, der viser
god effekt. Her er der en reduktion i såvel kriminalitet
som stofmisbrug efter løsladelsen under meget forskelligartede
betingelser, og der er indikationer på, at denne
effekt bliver endnu bedre, hvis der kombineres med efterbehandling.
Det hører med i billedet, at de fleste af resultaterne
stammer fra USA, hvor man især bruger de såkaldte
Hierarkiske Terapeutiske Samfund. De er bl.a. karakteriseret
ved at være mere strukturerede og adfærdsorienterede
end de Demokratiske Terapeutiske Samfund
(DTS), som helt primært findes i Europa. DTS er tit mere
eksistentialistiske/humanistiske eller psykodynamiske i
deres tilgang.
Den internationale undersøgelse konkluderer, at den mindre
homogene gruppe af rådgivningsprogrammer (bl.a. 12trinsprogrammer,
kognitive programmer og skoleundervisning)
reducerer kriminalitet, men ikke stofmisbruget.
Dansk evaluering
En dansk evaluering af seks enheder under Kriminalforsorgen,
som tilbød behandling/rådgivning til de indsatte
stofmisbrugere, viste et tilsvarende billede. De seks
institutioner blev opdelt i de såkaldte importafdelinger
(en døgninstitution uden for fængslet står for behandlingen,
som ofte har et terapeutisk tilsnit), kontraktafdelinger
(fængslets eget personale står for indsatsen, som
ofte består i rådgivning og social færdighedstræning) og
arbejdsenheder (rådgivning kombineres med arbejdstræning).
I undersøgelsen var det importafdelingerne, som klarede
sig bedst. Når de indsattes stof-, kriminalitets- og
psykosociale belastning blev taget i betragtning, var der
dog ikke megen forskel mellem enhederne. (Den danske
undersøgelse kan downloades på www.crf.dk).
I de danske fængsler anvender man især DTS- og rådgivningsprogrammer.
Man må derfor antage, at man med
fordel kunne afprøve et HTS-program i danske fængsler.
Men det kan omvendt ikke konkluderes, at de DTS-programmer,
der i dag anvendes i danske fængsler, er mindre
effektive.
Den samlede gruppe af rådgivningsprogrammer er så
sammensat og variationerne i den præcise udformning
af dem så stor, at man heller ikke kan konkludere, at de
typer, danske indsatte præsenteres for, ikke er så effektive.
12-trinsprogrammer bruges fx forskelligt i Danmark
og i USA.
Det er kort og godt ikke så nemt at overføre de internationale,
amerikansk dominerede forskningsresultater til
en dansk sammenhæng. Samlet set ved vi dog nok til at
kunne sige, at det helt overordnet nytter at gøre en indsats
blandt indsatte med et stofmisbrug. Og at hvis målet
er reduktion af både kriminalitet og stofmisbrug, er det
efter alt at dømme mest effektivt med en indsats, der er
specifikt målrettet begge dele, og som ikke mindst er tilpasset
den enkelte indsattes profil.
udsat udsat I I nummer 12 12 I I 4. 4. årgang I I november oktober 2007 21