Kriminalitet - Servicestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

28 Et spørgsmål om anerkendelse Seksuelle overgreb i barndommen er en grundlæggende krænkelse, som kan have alvorlige følger langt op i voksenårene. Nyt tilbud om gratis psykologbehandling opleves som samfundets anerkendelse af problemerne. Af konsulent lise Barlach, Servicestyrelsen Mange mennesker, der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen, får følgevirkninger, som kan påvirke deres hverdag langt op i voksenlivet. Nogle får især kriser i en relativ sen alder, når de fx er i 30-40 års alderen. Senfølger af seksuelle overgreb kan komme til udtryk i lavt selvværd, depression, vanskeligheder med at danne stabile tilknytninger til andre personer og posttraumatisk stress. Senfølgerne er ikke nødvendigvis kroniske, men kan være udløst af ydre situationer med forstørret pres eller øgede forventninger, der fremkalder en krise. Sådanne situationer kan opstå ved graviditet eller fødsel, ved skilsmisse eller arbejdsløshed, eller dødsfald, herunder også – måske umiddelbart mere overraskende – krænkerens død. tre sfærer Axel Honneths teori om anerkendelse er god at anvende til en forståelse af, hvordan mennesker grundlæggende har behov for at etablere gensidige anerkendelsesrelationer, og hvordan krænkelser, som fx seksuelle overgreb, mishandling og voldtægt, er ringeagtsformer, der direkte truer den personlige integritet. Ifølge Honneth findes der tre sociale sfærer. Anerkendelse foregår på tre forskellige måder inden for disse sfærer og resulterer i tre forskellige personlighedsforhold. Den første form for anerkendelse foregår i primærrelationer og består i en følelsesmæssig opmærksomhed. Den grundlægges i relationen mellem mor og barn og har afgørende betydning for barnets udvikling, ikke mindst dets selvtillid. I efterfølgende venskabs- og kærlighedsforhold anerkendes der basalt set på samme måde som i relationen mellem mor og barn. Seksuelle overgreb finder også sted i primærrelationer og repræsenterer det modsatte af anerkendelse. Et seksuelt overgreb på et barn er en gennemgribende krænkelse, der truer barnets personlige fysiske integritet og ofte resulterer i et ringe selvværd. Den anden form for anerkendelse foregår inden for den retlige sfære og er kulturelt bestemt. Det vil sige, at den kommer til udtryk gennem et samfunds love og regler i form af rettigheder. Den foregår både på et mere abstrakt niveau ved, at den enkelte borger er bevidst lISE BArlAcH er uddannet cand.scient.soc. og har været ansat i Servicestyrelsen (tidligere vFc Socialt Udsatte) siden 2003. Hun har især beskæftiget sig med prostitution som socialt problem og senfølger af seksuelle overgreb. om sine rettigheder og om samfundets love og regler, og på et mere konkret niveau i mødet med selve retssystemet og ved behandling af individuelle sagsforhold. Anerkendelsesmåden inden for denne sfære viser sig som kognitiv respekt og det praktiske selvforhold, som vellykket anerkendelse her resulterer i, er selvrespekt. Ringeagtsformer kommer til udtryk som fratagelse af rettigheder og udelukkelse, og medfører en krænkelse af den sociale integritet. Den tredje sfære er den sociale sfære, hvor anerkendelse består af værdifællesskab og solidaritet. Denne er, som den retlige, kulturelt bestemt. Anerkendelse kommer her til udtryk som social værdsættelse og bekræfter den enkeltes selvværdsættelse. Ringeagtsformer inden for denne sfære er nedværdigelse og fornærmelse, som krænker den personlige ære og værdighed. Gratis behandling Voksne, der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen, har med andre ord været udsat for en voldsom krænkelse og en negering af den anerkendelse, der er en forudsætning for at indgå i primærrelationer. Gennem de sidste tre år har voksne med senfølger af seksuelle overgreb kunnet få gratis psykologbehandling. Der har været tale om en forsøgsordning, finansieret af Socialministeriet og organiseret af Servicestyrelsen, der også har stået for bl.a. visitationen. Via dette behandlingstilbud opstår der mulighed for, at målgruppen oplever en bekræftelse af, at det var en uacceptabel krænkelse, de blev udsat for som børn. Tilbuddet kan således ses som udtryk for en samfundsmæssig anerkendelse af alvoren i den vold og forulempelse, de har oplevet. Og netop dette aspekt har øjensynlig haft stor betydning for mange af de borgere, der har modtaget behandling efter ordningen. Det er et af resultaterne i en netop offentliggjort erfaringsopsamling om behandlingstilbuddet. En af de psykologer, der har ydet behandling, har udtrykt det således: ”… fordi samfundet betaler, så bliver det også legitimeret, at de har lidt overlast engang som børn, hvor samfundet
Illustration: Aakjærs • Psykologordningen var en 3-årig for- søgsordning, 2004-2007, finansieret af Socialministeriet • Ordningen blev administreret af det tidligere videns- og Formidlingscenter for Socialt Udsatte, som nu er en del af Servicestyrelsen • Formålet var at tilbyde 11 timers gratis psykologbehandling til ca. 600 voksne, der i barndommen har været udsat for seksuelle overgreb • 18 psykologer landet over var tilknyttet ordningen og gennemførte behandling med målgruppen har svigtet. (…) det, at samfundet betaler, giver dem en følelse af anerkendelse.” En validering Den typiske hemmeligholdelse og tavshed omkring overgrebene og de efterfølgende reaktioner får den konsekvens, at barnet, dets følelser og behov, ikke bliver set og imødekommet. Og denne manglende anerkendelse følger mange seksuelt misbrugte resten af livet. Det har derfor stor betydning, at seksuelt misbrugte bekræftes i deres oplevelse af, at det, de var udsat for, var grusomt og forkert, og at deres efterfølgende reaktioner og problemer er fuldt ud forståelige. En anden psykolog kalder derfor også behandlingstilbudet for ”en validering af deres oplevelse af, at de ikke er dumme og burde skamme sig, men at det er anerkendt, at de har et problem.” Også mange af dem, der har modtaget hjælp efter forsøgsordningen, betoner, at netop det med anerken- Fakta om psykologordningen • I alt 619 kvinder og mænd modtog psykologbehandling under ordningen • 83% var kvinder og 17% var mænd • Psykologerne vurderede 90% (af i alt 470) af klienternes udbytte til at have været positivt • 93% (af i alt 332) af de klienter, der besvarede et spørgeskema, vurderede deres udbytte som positivt • Psykologerne vurderede, at over halvdelen af klienterne havde behov for yderligere behandling • 54% af alle klienterne havde aldrig tidligere modtaget hjælp eller behandling vedrørende seksuelle overgreb i barndommen delsen har haft en særlig betydning for dem. En kvinde fortæller: ”Jeg synes, det har været så godt. Da det gik op for mig, at jeg kunne komme ind under ordningen, følte jeg, at jeg fik den hjælp, som jeg endelig havde fået taget mig sammen til at spørge om. Jeg fik mere, end jeg havde forventet. Jeg havde forventet, at jeg selv skulle betale, men så blev jeg lyttet til og godtaget og fik mere, end jeg bad om. En form for anerkendelse.” Psykologordningen har med andre ord været en afgørende, offentlig form for anerkendelse af, at de voksne, der som børn var udsat for seksuelle overgreb, har lidt en overlast, som de ikke selv har været skyld i. Tilbuddet har således både været en mulighed for en helt konkret og givende hjælp til en sårbar gruppe, der har haft behov for behandling og støtte til at bearbejde en traumatisk fortid, og samtidig haft en positiv symbolsk betydning som samfundets genoprettelse af det, der én gang blev forbrudt. • En stor del af klienterne, 45% (af 332) havde været udsat for seksuelle overgreb inden for familien rapporten om psykologordningen + bilag er tilgængelig på www.servicestyrelsen.dk og www.vfcudsatte.dk Socialministeren har i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten meddelt, at der vil blive søgt satspuljemidler til fortsættelse af psykologordningen. udsat udsat I I nummer 12 12 I I 4. 4. årgang I I november oktober 2007 29
Page 1 and 2: tEMA: 5 12 18 Kriminalitet læs bl.
Page 3 and 4: 12 14 16 17 18 løsladt - og hvad s
Page 5 and 6: Bag om overskrifterne Kriminalitet
Page 7 and 8: slagsmål, som en arbejdsrisiko ell
Page 9 and 10: at straffe. Det er imidlertid helle
Page 11 and 12: peger på, kan der derfor være god
Page 13 and 14: tre fængsler og fem kommuner er me
Page 15 and 16: sager absolut ikke ukendt stof. Bye
Page 17 and 18: dig en chance til, når du har sidd
Page 19 and 20: 29% af kvindernes afgørelser af de
Page 21 and 22: Stop for stoffer Dansk og internati
Page 23 and 24: vanskeligheder med socialt samspil,
Page 25 and 26: litteratur og links litteratur og l
Page 27: - Misbruget er en afgørende faktor
Page 31 and 32: nye publikationer Enhedens publikat

Kriminalitet - Servicestyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?