Kriminalitet - Servicestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Illustration: Aakjærs 18 Køn og kriminalitet Mænd begår langt mere kriminalitet end kvinder og i en tidligere alder. Kvinder laver især butikstyverier og overtræder færdselsloven, mens mænd begår flere forskellige slags kriminalitet. vi kender forskellene, men ikke forklaringerne – selvom der er mange bud. Af mag.art. Annalise Kongstad Når man taler om køn og kriminalitet, er man på sikker grund, når man siger, at mænd begår mere kriminalitet end kvinder. Man bliver derimod bragt ud på langt mere usikker is, hvis man skal sige noget om, hvorfor det er sådan. Så lad os starte med det mere sikre og se på nogle tal, men allerførst skal vi lige have et par hovedkategorier på plads: Når vi tænker på kriminalitet, er det ofte den del af kriminaliteten, som fagfolk kalder straffelovskriminalitet, vi tænker på. Dvs. kriminalitet som fx tyveri, indbrud, hærværk, vold, røveri, bedrageri og seksualkriminalitet. Når det drejer sig om straffelovskriminalitet, består langt den største del af tyverier (ca. 80%), mens voldforbrydelser fx udgør omkring 1,5% og seksualforbrydelser ca. 0,5%. Der er imidlertid andre former for kriminalitet, som har et betydeligt større omfang, nemlig det der samlende betegnes som særlovskriminalitet. Det er typisk forskellige overtrædelser af færdselsloven, men også overtræ- ANNAlISE KoNGStAD er mag.art. i psykologi og har senest være ansat som seniorforsker på Københavns Universitet. Hendes nyeste projekt har titlen Unge, der begår seksuelle overgreb – en kriminalpolitisk diskussion. tidligere har hun bl.a. været leder af Pro-centret og konsulent i videns- og Formidlingscenter for Socialt Udsatte delse af fx lov om euforiserende stoffer, våbenloven og skattelovgivning. Et udviklingsperspektiv Og så tilbage til tallene. Dels de nyeste fra 2005 og dels tal fra 1985. 1985 er valgt her, fordi der allerede er foretaget nogle analyser for det år. Desuden giver det mulighed for at se køn og kriminalitet i et udviklingsperspektiv, som godt nok er lidt hurtigt og noget overfladisk. I 1985 er kvindernes andel af afgørelser for straffelovskriminalitet 19%, mens mændenes andel er 81%. Når særlovsovertrædelser inkluderes, udgør kvindernes andel 12,5% og mændenes 86% (de manglende procenter op til 100 udgøres af virksomheder). I 2005 ser de tilsvarende tal således ud: kvindernes andel af straffelovskriminaliteten er 17,5% og mændenes 82,5%. Af den samlede kriminalitet, dvs. både straffelovs- og særlovskriminalitet, udgør kvindernes andel af afgørelser 17,5% og mændenes 81%. Der er altså ikke så meget tvivl om, at mænd er mere kriminelle end kvinder. Der er ikke sket nogen større udvikling med hensyn til de to køns andel af straffelovskriminaliteten i den 20-årige periode. Halvdelen af kvindernes afgørelser falder for butikstyveri i 1985, og sådan er det også i 2005. Mændene er lidt mere varierede i deres kriminalitetsudøvelse. Det fremgår derimod af tallene, at der er sket noget med kvinder og særlovskriminalitet på de 20 år. Ved at kigge lidt nærmere i statistikken er det ikke så svært at se, at det er færdselsloven, det drejer sig om. I 1985 vedrører
29% af kvindernes afgørelser af deres samlede kriminalitet færdselsloven, i 2005 er det 68,5%. Med fare for dumme bemærkninger om kvinder og bilkørsel, må det nok konkluderes, at stigningen skyldes, at langt flere kvinder kører bil i dag end i 1985. Debut og karriere En anden forskel mellem de to køn og kriminalitet er, at mændene har en kriminalitetskurve, der topper i 17års-alderen, hvorefter den gradvist falder, således at ca. 10% af de 17-årige drenge registreres for en lovovertrædelse, mens kun ca. 1% af de 65-årige mænd registreres. Kvindernes kurve er nogenlunde jævn, med en svagt faldende tendens, og på intet tidspunkt i aldersforløbet overstiger den 2%. Ligeledes er der den forskel, at mænd debuterer mere massivt på den kriminelle scene i 15-16 års alderen, hvorefter deres debutalder ret hurtigt falder. Kvinderne træder lidt langsommere ind på scenen, og de har ikke et egentligt toppunkt, sådan som mændene har. Disse oplysninger er baseret på en undersøgelse af kriminaliteten i 1990. Men der er også nogle ligheder mellem de kriminelle kvinder og mænd. En svensk undersøgelse, som ser på personer, der er født i 1960 og registreret for kriminalitet i Sverige inden 2000, finder, at længden på den kriminelle karriere og tiden mellem de kriminelle forhold stort set er identiske for de to køn, når de har begået mere end ét kriminelt forhold. En anden lighed, der påpeges, er, at selvom der er flere kvinder end mænd, der kun registreres for ét kriminelt forhold, så gælder det for begge køn, at der er en lille gruppe, som står for en uproportionel stor del af alle registreringer. Både blandt mænd og kvinder er der altså en lille gruppe, som er meget kriminelle. Endelig pointeres det af de to danske kriminologer Balvig & Høigård, at ”Kvindelige lovovertrædere har det til fælles med mandlige lovovertrædere, at de rekrutteres fra grupper, som ofte fra starten er udstødt fra almindeligt familieliv, uddannelsessystemet og arbejdsliv” (Balvig & Høigård 1985). Uanset køn er der altså en tendens til, at kriminalitet oftest begås af mennesker, der også på anden led er socialt marginaliserede. ofrene Man kunne også se på kriminalitet fra en anden vinkel og spørge, hvem der er ofrene for kriminalitet. Det er forholdsvis nyt, at der overhovedet laves offerstatistikker, og de omfatter kun forhold, hvor der er kontakt mellem gerningspersoner og ofre. Det betyder at fx indbrud, biltyveri og tyveri fra biler ikke er medtaget. Ser man på det samlede antal kvinder og mænd i offerstatistikken, så viser det sig, at der er flere kvinder end mænd, der udsættes for forbrydelser, hvor der er personkontakt. Mens knap 58% er kvinder, er godt 42% mænd, udsat udsat I I nummer 12 12 I I 4. 4. årgang I I november oktober 2007 19
Page 1 and 2: tEMA: 5 12 18 Kriminalitet læs bl.
Page 3 and 4: 12 14 16 17 18 løsladt - og hvad s
Page 5 and 6: Bag om overskrifterne Kriminalitet
Page 7 and 8: slagsmål, som en arbejdsrisiko ell
Page 9 and 10: at straffe. Det er imidlertid helle
Page 11 and 12: peger på, kan der derfor være god
Page 13 and 14: tre fængsler og fem kommuner er me
Page 15 and 16: sager absolut ikke ukendt stof. Bye
Page 17: dig en chance til, når du har sidd
Page 21 and 22: Stop for stoffer Dansk og internati
Page 23 and 24: vanskeligheder med socialt samspil,
Page 25 and 26: litteratur og links litteratur og l
Page 27 and 28: - Misbruget er en afgørende faktor
Page 29 and 30: Illustration: Aakjærs • Psykolog
Page 31 and 32: nye publikationer Enhedens publikat

Kriminalitet - Servicestyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?