Kriminalitet - Servicestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

8 Straf – hvad ellers? INtErvIEW. Samfundet kan ikke undvære et straffesystem. Men den måde, vi straffer på, tager ansvaret fra gerningsmanden. vi fokuserer for meget på gengældelse og for lidt på genoprettelse. Det mener kriminologen Beth Grothe Nielsen. Af redaktør Sanne Bertram, <strong>Servicestyrelsen</strong> Evidens og effektivitet står højt på den socialpolitiske dagsorden. Men når det kommer til forbrydelse og straf, kan det være svært at vinde gehør for fornuften. Det mener i al fald juristen og forskeren Beth Grothe Nielsen, der gennem mere end en menneskealder har beskæftiget sig med kriminologi og strafferet. – Hvad vil det sige, at straf virker? Den diskussion er jo vigtig. Hvis man skal være rationelt tænkende, så er det mindste vel, at den skal føre til mindre kriminalitet og større tryghedsfølelse hos folk. Men vi ved, at den måde, vi oftest straffer på i dag, stort set ikke virker sådan, siger hun. Mange korte domme Bortset fra enkelte spektakulære sager om bedrageri i den store stil er det især voldskriminaliteten, der fylder i medierne. Sager om overgreb, voldtægt og drab virker skræmmende, og det har ofte fået politikere til at forlange hårdere straffe for den personfarlige kriminalitet, som det hedder i den faglige jargon. – Når der kræves strengere straffe, sker det som regel med henvisning til befolkningens retsfølelse. Det interessante er, at når man spørger folk abstrakt, om vi straffer for lidt herhjemme, så siger de ja. Men hvis man forelægger dem en konkret sag, så er de overraskede over, hvor hårdt vi faktisk straffer, siger Beth Grothe Nielsen og fortæller, at Danmark er et af de lande i Europa, hvor anvendelsen af ubetinget fængselsstraf er mest udbredt. Især har vi mange korte domme. – To tredjedele af samtlige ubetingede domme er på maksimalt tre måneder, og der er ingen fornuftig begrundelse for dem! Det er en vane, vi har! I bedste fald er de et slag i luften. Men ofte er de meget ødelæggende, særligt for de unge, der måske så dropper ud af uddannelse eller arbejdsmarked, og aldrig kommer i gang igen bagefter. Her risikerer man, at kriminaliteten bliver en livsstil. Er der slet ingen positiv effekt af de korte domme? – Jo, på de pæne mennesker… Jeg vil tro, at mange af de bedrestillede og veluddannede, der har lavet økonomisk fusk, bliver så forskrækkede, at det vil afholde dem fra ny kriminalitet. – Men de unge mænd – og det er jo som regel mænd, der er tale om – som vi gentagne gange spærrer inde, fordi de har været oppe at slås med hinanden eller begået indbrud for at skaffe penge til alkohol eller stoffer, dem er jeg meget bekymret for. Især de helt unge under 18 år. I forvejen er det typisk unge, der ikke har haft mange chancer, og når vi burer dem inde, bekræfter vi dem kun i, at det er synd for dem, og at de ikke har nogen muligheder. Dér skubber vi til en hældende vogn, advarer hun. Penge til politiet Når nu korte fængselsstraffe ikke virker, kunne et svar jo være længere straffe. Men den køber Beth Grothe Nielsen ikke. Fx når det gælder voldskriminalitet, straffer vi gennemgående hårdere i dag, end vi gjorde for ti år siden, og det har ikke haft nævneværdig indflydelse på omfanget af volden i hverken den ene eller anden retning, fortæller hun. Der sker lidt flere anmeldelser nu, men så vidt det kan konstateres, er voldskriminalitetens omfang ret stabilt. Alternativt kunne man forestille sig, at vi helt skulle holde op med
at straffe. Det er imidlertid heller ikke en løsning, Grothe Nielsen kan forestille sig. Hendes seneste bog, som hun selv kalder sit kriminalpolitiske testamente, har titlen ”Straf – hvad ellers?” og den dobbelttydige titel er formodentlig valgt med velberåd hu. – Selve det, at vi har et straffesystem med politi, efterforskning, domstole osv. har selvfølgelig en generalpræventiv effekt. Men effekten hænger meget sammen med opklaringsprocenten. Hvis jeg ved, at der er meget stor sandsynlighed for, at det bliver opdaget, hvis jeg overtræder loven, så har det utvivlsomt en effekt. Men om jeg får ét eller to år, hvis jeg bliver taget, er ikke afgørende. Så sagt lidt flot vil du gerne bruge flere penge på politiet og færre på fængslerne? – Ja, især hvis politiet så også ville bruge tiden til opklaring af de mindre forbrydelser som tyverier. Det er dem, der er flest af, så de rammer mange mennesker. Men i dag bruger man næsten ikke ressourcer på at efterforske dem. Skyld og ansvar Først og fremmest vil Beth Grothe Nielsen dog gerne forskyde fokus, så retten får mindre præg af samfundets gengældelse og mere karakter af det, hun i sin bog beskriver som restorative justice eller genoprettende ret. En stjålen bil skal selvfølgelig leveres tilbage eller erstattes, og hærværksmanden må hjælpe med at sætte det i stand, han har ødelagt. Også relationen til den skadelidte skal genoprettes, fx simpelthen ved en undskyldning. Der bør dog ikke være tale om et enten-eller mellem de to retsformer, understreger Beth Grothe Nielsen, men snarere om at nuancere både tænkning og praksis, så gerningsmanden ikke bare dømmes på sin skyld, men også bliver fastholdt på sit ansvar og forpligtes til at hele det brudte. – Vi kan ikke undvære regulær straf i form af at spærre folk inde. Især når det handler om grove forbrydelser, så er der nogle stykker, jeg også gerne vil have ud af cirkulation for en tid. – Men fx har det vist sig, at det, der kan få et voldtægtsoffer til at komme sig, er, at hun konfronterer gerningsmanden med konsekvenserne, fx at hun ikke længere tør gå ud alene. Hvis jeg blev udsat for en voldtægt, så ville jeg have lov at give ham en ordentlig skideballe, så det gik op for ham, hvad han havde gjort. Jeg ville have ham til at indse, at det var en urimelig adfærd og sige undskyld. – Og jeg ville gerne have, at han kom i gang med en læreproces, så det ikke gentog sig. Det er muligt, at han skulle i fængsel, men jeg ville have det godt med at vide, at han også lærte nogle metoder til at håndtere frustrationer eller styre sin aggressivitet. Det ville betyde meget mere for mig, end at han led som gengæld for, at han havde ladet mig lide. Og det ville hjælpe, tror du? – Psykopater findes, det gør de jo. Men også kriminelle er mennesker af kød og blod, og de færreste er så toughe, som de giver sig ud for. De fleste drømmer om kone og børn og et almindeligt arbejde. Men mange mangler empati og indsigt i andre mennesker, og på sin vis er det jo nemt at sidde i fængsel, forstået på den måde, at man slipper for at indse, hvad følgerne er af det, man har gjort. Fængselsstraf er ikke bare invaliderende, den er også både upersonlig og passiviserende. Den tager ansvaret fra folk, pointerer hun. retssikkerheden Hvis straf i højere grad skal have karakter af individuel behandling eller læreproces – og ofret måske oven i købet have indflydelse på den – løber man så ikke en risiko for at udvande princippet om lighed for loven? – Jo, og det skal man selvfølgelig være meget opmærksom på. Det må ikke ende i snik-snak og individualisering på alle leder og kanter. Retssikkerheden skal sikres gennem et formelt og professionelt system, og der må være principper, som altid skal overholdes. Fx at vold aldrig må gengældes med vold, selvom det måske er, hvad offeret umiddelbart kræver. Hvordan ser du på alternative sanktionsformer som samfundstjeneste og elektronisk fodlænke? – Samfundstjeneste så jeg gerne meget mere udbredt, især som alternativ til de mange korte fængselsstraffe. Og meget gerne brugt i kombination med princippet om genoprettende ret, dvs. så samfundstjenesten blev målrettet den, kriminaliteten var gået ud over. Fodlænken ved vi endnu ikke så meget om effekten af. Men jeg tror ikke, man skal underkende, hvor hårdt den kan virke, også for pårørende, selvom den naturligvis er mindre indgribende end fængselsstraf. Foto: Anders Bach BEtH GrotHE NIElSEN er lic.jur. og har været lektor i kriminologi, strafferet og viktimologi ved universiteterne i Ålborg og Århus. Hun har skrevet og redigeret flere bøger om disse emner, bl.a. <strong>Kriminalitet</strong>ens ofre og straffesystemet (2000) og Straffesystemet i børneperspektiv (2001). Sidste år udgav hun Straf – hvad ellers? på forlaget tiderne Skifter. udsat udsat I I nummer nummer 12 12 I I 4. 4. årgang årgang I I november oktober 2007 2007 9 9
Page 1 and 2: tEMA: 5 12 18 Kriminalitet læs bl.
Page 3 and 4: 12 14 16 17 18 løsladt - og hvad s
Page 5 and 6: Bag om overskrifterne Kriminalitet
Page 7: slagsmål, som en arbejdsrisiko ell
Page 11 and 12: peger på, kan der derfor være god
Page 13 and 14: tre fængsler og fem kommuner er me
Page 15 and 16: sager absolut ikke ukendt stof. Bye
Page 17 and 18: dig en chance til, når du har sidd
Page 19 and 20: 29% af kvindernes afgørelser af de
Page 21 and 22: Stop for stoffer Dansk og internati
Page 23 and 24: vanskeligheder med socialt samspil,
Page 25 and 26: litteratur og links litteratur og l
Page 27 and 28: - Misbruget er en afgørende faktor
Page 29 and 30: Illustration: Aakjærs • Psykolog
Page 31 and 32: nye publikationer Enhedens publikat

Kriminalitet - Servicestyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?