Download hele rapporten her - Green Andersen

om hvordan man har det – og når man ikke gør det, ja, så bliver man jo netop bedømt udelukkende
ud fra den opfattelse modparten har, og så er risikoen for at blive sat i bås alt andet lige endnu større.
Vi oplever derfor stor tilfredshed og lettelse hos spillerne, når deres forhold til trænerne for at afhjælpe
dette tages direkte op i coachingen
”Jamen jeg synes jo at det jeg med den assisterende landstræner var igennem, hvor vi var to herinde, det
synes jeg var så helt unikt, og åbne sig op og snakke om det der var vigtigt, og rådede hinanden sådan lidt
frem og tilbage.” (Kenneth Jonassen)
Nogle af de eliteudøvere, vi har arbejdet med tillægger ydre autoriteter meget stor betydning, men
hvis mennesker for alvor skal udleve deres ambitioner, at drage nytte af at kunne lægge følelser i
indsatsen, så må de stole mere på et internaliseret billede af sig selv – på en følelsesmæssig erkendelse
af, hvem jeg er, hvem jeg ønsker at blive og hvad jeg specielt kan bidrage med. Individet må i højere
grad stole på sin egen individuelle autoritet.
Når mennesker stoler på deres egen personlige autoritet, bidrager de med mere af sig selv og får
større mulighed for optimalt at udnytte evner og ideer, hvilket i en eliteudøvers verden i praksis
betyder: Præsterer bedre.
De er psykologisk set mere til stede og bliver i stand til at flytte sig fra at gøre det som andre roser
dem for til at gøre det, som er vigtigt for dem selv.
Denne flytning fra ydre til indre autoritet er central i dynamisk elitecoaching. Ikke bare omkring autoritetstemaet,
men også som del i de øvrige temaer og hele tilgangen til coaching.
Som det fremgår tidligere i denne rapport lægger hele coachingmetoden op til at tage udgangspunkt
i den enkelte spillers historie, behov og ønsker, og vi oplever derfor også en stor grad af positiv
overraskelse, når de går ind til coachingen med forventninger om (upartisk) konkret feedback, og
bliver mødt med åbne spørgsmål og fokus på deres egne tanker og følelser:
”hvor jeg ligesom havde forestillet mig, at han ville gå ind og sige, at du skal gøre sådan og sådan, men
det har hele tiden været lagt op til, at det er nogle ting, jeg selv har skullet tage stilling til her.”
(Peter Steffensen)
”synes jeg jo er meget spændende, det der med at det egentlig er nogle ting, man har inde i sig selv, som
han så forstår, og hive frem, uden det kommer til at virke som en ydre påvirkning.” (Peter Steffensen)
”Jeg havde troet at man skulle have siddet mere tilbageholden og så fik en liste ud på hvordan man var og
hvad man skulle lave om af coachen.” (Lena Frier)
Om end formen har været overraskende for spillerne, så fremgår det hos både nuværende og tidligere
fokuspersoner, at de gennem deres coaching forløb har fået en vigtig oplevelse af at det de har
på hjerte også tæller, og at deres opfattelser kan være lige så rigtige som – og for dem selv måske
mere rigtige end – dem de møder fra ydre autoriteter:
”jeg var mere sikker på at det var det rigtige jeg havde gang i. Og jeg var meget mere bevidst om hvad det
var mine styrker var i forhold til at spille badminton (…)
Og som jeg også sluttede af med at sige, så føler jeg at jeg er kommet ind i en god cirkel nu, hvor jeg viser
mere af mig selv og får positiv respons og ros tilbage, hvilket så igen animerer mig til at vise mere af mig
selv og give mere af mig selv, så er det bare et spørgsmål om hvornår det stopper, men øh haha, jeg synes
det har været rigtig godt.” (Peter Steffensen)