Download hele rapporten her - Green Andersen

4. Idrætspsykologi
Det fremgår af vores interviews, at flere af udøverne naturligvis også har prøvet kræfter med andre
typer coaching og mental træning. Det er dog tydeligt at de oplever en forskel på den coaching de
før har oplevet, og dynamisk elitecoaching.
”Ja, for altså mange af tingene har jo været decideret personlige ting. Og hvis jeg havde gået til en idrætspsykolog,
så tror jeg..uden at vide det 100%...havde det været meget mere sådan om det mere sportslige,
og jeg havde ikke været interesseret i på samme måde at åbne mig op hele vejen ned i sjælen… hvad skal
man sige øh…det tror jeg ikke, for mig har det bare betydet så meget at det ikke havde noget med sporten
at gøre. Det var ikke det vi havde fokus på i starten” (Kenneth Jonassen)
Vigtigere er det dog, at der ikke bare opleves forskel i hvad der arbejdes med og hvilke metoder
anvendes, men også i udbyttet.
”Jeg har jo tidligere i alle mulige sammenhænge sammen med DBF fået præsenteret forskellige sportspsykologi
forslag, og det har været…ret uinteressant synes jeg og har været ubrugeligt for mig i alt fald, så derfor
håbede jeg at det her var en ny og mere seriøs måde….eller ikke mere seriøs…men bare mere anvendelig
metode for mig i alt fald.” (Amalie Dynnes)
”Jeg havde prøvet det i sådan det man mere kalder spændingsniveau træning – regulering af spændingsniveauet,
ned, det med at man lytter til et bånd eller en person, som siger at nu skal du lære at slappe af, at
nu skal du spænde i den ene arm og nu skal du slappe af og køre spændingsniveauet på den måde. Og det
synes jeg absolut ikke har haft nogen effekt på mig” (Martin Lundgård)
Der findes utvivlsomt mange rigtig gode konkrete mentale træningsværktøjer, som mange udøvere
kan have gavn af at benytte til både at øge troen på dem selv, roen op til store præstationer og i
sidste ende også resultatet.
Problemet med disse værktøjer er blot, at der kan være en tendens til, at de bruges meget isoleret
uden omtanke for og indsigt i den enkelte udøver eller den konkrete problematik, samt at de kobles
sammen med filosofien om ”positive thinking”.
Ideen i de tilgange til personlig udvikling, som anvender „positive thinking“, er kort fortalt, at man
skal lære at se positivt på tilværelsen. Man skal se det positive i enhver situation, tænke positivt om de
mennesker, man omgiver sig med, og ikke mindst skal man have positive forventninger til sig selv og
sine egne præstationer. Jo mere man tror på, at man „kan gøre det“, jo større er chancen for succes.
Der udbydes i dag meget coaching – især inden for idrættens verden – der tager udgangspunkt i
denne filosofi og således bruger de mentale værktøjer til at ”erstatte negative tanker og forestillinger
med positive”. En hyppigt anvendt metode er for eksempel, at coachen sammen med udøveren
formulerer nogle positive udsagn, som udøveren skal fortælle sig selv igen og igen: „Jeg er et dejligt
menneske, som alle vil kunne lide“, „Jeg vinder kampen, fordi jeg er den bedste“ eller „Jeg kommer
på holdet, fordi ingen vil kunne overse mine fortræffelige kvalifikationer“.
Tanken er, at hvis man går rundt og siger til sig selv, at man er god til en given ting, så bliver man
efterhånden overbevist om det og rent faktisk bliver god. Det gælder altså om at have den mest
positive indre dialog for hele tiden at føle sig på toppen.