Download hele rapporten her - Green Andersen

kæreste, der er mere ukompliceret og glad. Udøveren har som hjemmeopgave skullet samle feedback
ind. Hun har ikke fået respons fra sin mor – og det gør hende ked af det. Til gengæld har hun snakket
med sin bror, som meget gerne vil hjælpe og snakke med hende. Og hun har fået ros fra sin chef
– det er god motivation. Et stykke tid inde i sessionen opstår der en pause.
Udøveren siger efter kort tid: Og hvad så – så sidder vi her! Man bliver jo også målt og vejet her..
Samtalen glider herefter ind på nogle andre ting. Men ved slutningen af sessionen siger udøveren at
det var det med at blive målt og vejet som gjorde stærkest indtryk på hende.
I den afsluttende session kommer hun selv tilbage til situationen. Og kommenterer den: Nåh ja – jeg
er begyndt at tage det mere let. Og jeg tror at du synes, at jeg er ok.
Et andet eksempel er når en udøver, der tidligere har været i et coachingforløb i den 3. session igen
fortæller om sine vanskelige relationer i familien, især om det belastede forhold mellem hans kæreste
og moderen. Hen mod slutningen af sessionen opstår der en pause – og udøveren bryder efter et
kort stykke tid tavsheden og siger: Det sætter mange tanker i gang! Og efter et kort stykke tid: Jeg
tænker også på ..det er svært at få det sagt…jeg tænkte også på det på vejen herhen – det er jo de
samme ting, de samme temaer. Jeg tænker på om jeg spilder din tid?
Altså med andre ord bliver hele udøverens grundkonflikt i coachingen udspillet her: er jeg god nok/
rigtig nok, gør jeg det godt nok?
Håndtering af overføring
Mange af de mennesker, som er i coaching taler om vanskeligheder og problemer med intimitet, om
ensomhed, om manglende anerkendelse og manglende tro på sig selv.
Mange oplever disse temaer som værende meget private og individuelle – som noget uacceptabelt
ved dem selv. Alene af den grund kan det at begynde i et coaching forløb og dermed også personligt
åbne sig på en helt ny måde overfor et fremmed menneske – dele fantasier og selvkritik, forhistorie
og sjælesorger – og stadig føle sig accepteret, være den stærkeste drivkraft og virkelige effekt i coachingen.
”Det er relationen, som heler”, som det hedder hos Yalom.
Og hos samme forfatter siges det gang på gang: Vær støttende og forstående. Og han formaner, at
det man husker, når man senere ser tilbage på coachingen ikke er de konkrete indsigter eller coachens
input og fortolkninger. Men snarere coachens støttende kommentarer. Accepten!