Download hele rapporten her - Green Andersen

Konkrete eksempler på arbejde med mentaltræning, som også er benyttet i forbindelse med badmintonspillerne,
er for eksempel:
Succesoplevelser: spilleren gennemser regelmæssigt en række positive klip (video) af egne toppræstationer.
Negativt selvbillede: spilleren arbejder med at samle og/eller fastholde positiv feedback og positive
affirmationer, udarbejdelse af en ”positiv-liste”.
Negativt selvbillede: spilleren arbejder med ”den indre stemme” – for eksempel gennem afspænding
og autogen træning.
Herudover er der forskellige tankestop-teknikker, spilleren bruger forskellige ”trickere” (klø bag øret,
kigge op til højre), ”den indre film” og så videre.
Mange af disse teknikker er yderst relevante for topspillere for at forbedre præstationsniveauet, som
jo hele tiden er det overordnede formål med dette arbejde, men der skal der mere til. Det er for de
fleste topudøveres vedkommende ikke nok alene at arbejde med mentale teknikker. Disse teknikker vil
have en positiv effekt og også kunne være hjælpsomme gennem længere tid. Mentaltræningsteknikkerne
har uden tvivl en stor betydning for den enkelte udøvers mentale forberedelse og parathed og
vil fortsat fremover få en stigende betydning, men der er jo fortsat mange eksempler på at det psykologiske
spiller et puds trods intensivt arbejde med mentaltræning – Thomas Bjørns ”kollaps” i British
Open 2003 og senere i Irland, Michael Rasmussens nedtur på enkeltstarten i Tour de France i 2005 og
også for badmintonspillerne – Peter Gade nærved og næsten i 2 VM-turneringer (1999, 2001)!
Derfor er den klassiske mentaltræning ikke nok, og kan ikke stå alene. Der er et meget stort og
uudnyttet potentiale – et uopdyrket land som kan gøres frugtbart gennem at arbejde med den
enkelte spillers personlige udvikling i forhold til den professionelle rolle. Spørgsmålet er, om man kan
nå helt til tops og vinde VM uden at tage fat på de personlige og mere ”psykologiske” temaer. Der er
brug for et mere systematisk arbejde med den enkelte spillers livssituation og livshistorie og dermed
også for at arbejde med det, som man kan kalde for ”personlig udvikling i den professionelle rolle”.
Dynamisk elitecoaching kan på den måde være både en nødvendighed og et fristed med muligheden
for at kunne sætte ord på den enkelte spillers bekymringer, behov, frustrationer og lignende, på hele
den mere personlige og irrationelle side af toppræstationsverdenen.