Spildevandsplan 2002 - 2006 (åbner nyt vindue) (pdf 14 ... - Aarhus.dk

ÅRHUS KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING MILJØKONTORET
Spildevandsplan
2002 – 2006
December 2003
Århus Kommune

2 Spildevandsplan 2003

December 2003
Århus Kommune
Spildevandsplan
2002 – 2006
Spildevandsplan 2003
3

Spildevandsplan
Indholdsfortegnelse
Resumé side 5
Indledning side 6
Forhold til anden
planlægning side 8
Status og plan
Kloakanlæg side 12
Renseanlæg side 18
Håndtering af slam side 22
Århus Havn side 24
Det åbne land side 26
Arealanvendelse side 28
Miljømæssig effekt
Udvælgelse
af projekter side 31
Spildevandsplanens
miljømæssige effekt side 32
Tid og økonomi side 38
Betalingsregler side 40
4 Spildevandsplan 2003

Resumé
Dette er Århus Kommunes
forslag til revision af den
eksisterende Spildevandsplan
fra 2000.
I henhold til Miljøministeriets
bekendtgørelse skal revisionen
bringe Spildevandsplanen i overensstemmelse
med Regionplan
og Kommuneplan.
Forslaget har været offentliggjort
i perioden fra den 17. september
2003 til den 14. november
2003, hvor borgere, myndigheder
og interesseorganisationer
har haft mulighed for at
komme med kommentarer og
indsigelser.
Når Byrådet har vedtaget Spildevandsplanen
er den Århus
Kommunes fremtidige juridiske
grundlag for at gennemføre
planlagte projekter på spildevandsområdet.
Spildevandsplanen revideres
næste gang i år 2006
Forud for Spildevandsplanen er
der gennemført en økonomisk
analyse af kloakforsyningens
økonomi. Analysen fastlægger
de økonomiske og projektmæssige
rammer i perioden 2002-
2005 med en fremskrivning til
2013.
Status og planer
I Spildevandsplanen skal kommunen
gøre rede for status og
planer på spildevandsområdet.
Kloaksystemet
De aktuelle planer omfatter bl.a.
sanering af dele af kloaksystemet
og kloakering af nye byudviklingsområder.
Renseanlæggene
I Århus kommune er der i dag 6
små, lavteknologiske renseanlæg.
3 af anlæggene foreslås nedlagt
inden 2006. Spildevandet herfra
pumpes så over til et større,
højteknologisk renseanlæg.
Opfyldelse af målsætninger
En række tiltag skal sikre, at
Regionplanens målsætninger
for søer og vandløb og for badevandskvaliteten
ved kysten opfyldes.
Søer, vandløb og
kystvande benævnes i det
følgende ofte recipienter.
Som en del af Regionplanens
målsætning skal i den forbindelse
sommerhusområdet Skæring
Strand, Langballe og Moesgård
Huse kloakeres. Desuden skal
en del ejendomme i det åbne
land i oplandet til Giber Å og
Solbjerg Sø og i oplandet til en
række vandløb foretage en forbedret
rensning af spildevandet.
I de kommende år vil der også
ske en øget indsats overfor
regnbetingede udledninger fra
kloaksystemet. Indsatsen vil
medføre forbedringer i såvel
vandløb som kystvande.
Spildevandsplan 2003
5
Århus Kommune

Spildevandsplan
Indledning
Spildevandsplanens
lovgrundlag
Århus Kommune skal udarbejde
en samlet plan for bortskaffelse
af spildevand. Det fremgår af
Miljøbeskyttelseslovens §32 og
af Bekendtgørelse nr. 501 af 21.
juni 1999 om spildevandstilladelser
m.v.
Krav til indhold
I spildevandsplanen skal
Kommunen oplyse om status og
planer for bl.a.:
• Kloakerede områder og
rensning af spildevand.
• Kloakanlæggets tilstand og
fornyelser af dette.
• Rensning af spildevand uden
for de kloakerede områder.
• Områder, hvor kommunen er
indstillet på – helt eller delvist
– at ophæve ret og pligt til
tilslutning.
Der skal også oplyses om:
• Tidsplan for forventet gennemførelse
af planlagte tiltag.
• Økonomisk planlægning.
• Offentlige og private anlæg.
• Vandløbenes tilstand.
Krav i forhold til
anden planlægning
Kommunens Spildevandsplan
skal forholde sig til Regionplanen
og Kommuneplanen.
Den må ikke stride imod regionplanlægningen.
Regionplanen
revideres hvert fjerde år.
Når revisionen foreligger, skal
spildevandsplanen senest
bringes i overensstemmelse
med den efter 1,5 år. Amtsrådet
6 Spildevandsplan 2003
vedtog den gældende Regionplan
den 4. december 2001.
Næste revision
Spildevandsplanen forventes
revideret i 2006, hvor der foreligger
en revideret Regionplan.
Krav til offentliggørelse
Byrådets forslag til spildevandsplan
skal gennem en offentlighedsfase
på mindst 8 uger. I
denne periode skal offentligheden
have mulighed for at
kommentere forslaget. Samtidig
med offentliggørelsen sendes
forslaget til Amtsrådet til
orientering.
Efter offentlighedsfasen kan
Byrådet vedtage Spildevandsplanen
under hensyntagen til
eventuelle indsigelser.
Når Spildevandsplanen er vedtaget,
danner den det fremtidige
juridiske grundlag for at gennemføre
de planlagte tiltag.

Opbygning
Den nye spildevandsplan er en
ajourføring af den eksisterende
plan fra 2000.
Spildevandsplanen består – ud
over dette hæfte – af en plan for
de kloakerede områder, herunder
en overordnet saneringsplan for
de kloakerede områder, og af en
plan for det åbne land. Planerne
beskriver status og plan. I statusdelene
gøres rede for forholdene
i slutningen af 2001. I plandelene
beskrives planerne for
perioden 2002 - 2006.
Overordnet
spildevandsplan
Nærværende hæfte er en sammenfatning
af hele Spildevandsplanen
for Århus Kommune.
Spildevandsplan for
de kloakerede områder
Denne plan er delt op i fire delplaner
for henholdsvis Egåens
opland, Giber Å’s opland, Århus
Å’s opland og Århus Havn.
Delplanerne har grundlag i den
gældende Kommuneplan. Det
bemærkes, at spildevandsplanen
for Århus havn ikke er revideret
i denne forbindelse, da den
eksisterende spildevandsplan
for havnen gælder for perioden
2000 - 2008.
Hver delplan indeholder:
• Redegørelse for oplandsgrænser.
• Beskrivelse af princip for
kloakering i de enkelte
bysamfund.
• Beskrivelse af afløbsanlæg.
• Opgørelse af udledte stofmængder.
• Redegørelse for om kloakanlæggene
er offentligt
eller privat ejede.
• Kortbilag.
Overordnet
saneringsplan
Kloakanlæggets tilstand og
planlagte fornyelser beskrives
særskildt i en overordnet
saneringsplan. Saneringsplanen
består af temaplaner, der viser
kloaksystemets alder, driftserfaringer
med kloaksystemet
m.m. samt projektkatalog, der
beskriver fremtidige saneringsprojekter.
Spildevandsplan
for det åbne land
Denne plan omfatter de områder
i Århus Kommune, der ikke er
kloakerede. Statusdelen beskriver
eksisterende afløbsforhold
og plandelen indeholder opgørelser
over udledte stofmængder. I
plandelen beskrives de tiltag,
der skal gennemføres, hvis
Regionplanens krav til forbedret
spildevandsrensning i det åbne
land skal overholdes. Planen
indeholder også opgørelser over
udledte stofmængder. Kortbilag
viser status og planer.
Spildevandsplan 2003
7
Århus Kommune

Spildevandsplan
Regionplanen
Regionplanen revideres hvert
fjerde år. Den gældende Regionplan
blev vedtaget af Amtsrådet
den 4. december 2001 og revideres
i 2005.
I Regionplanen er der bl.a. angivet
målsætninger for de
enkelte vandløb, søer og kystvande.
For kystvandene er der
f.eks. en målsætning om, at vandet
skal være så frit for bakterier,
at det er egnet som badevand.
Vandkvalitetsplanen
Vandkvalitetsplanen supplerer
Regionplanen. I Vandkvalitetsplanen
angives de forudsætninger,
som Amtet vurderer er
nødvendige for at opfylde
Regionplanens målsætninger.
Der er f.eks. fastsat specifikke
krav til spildevandsudledning og
tidsfrister for gennemførelse af
forbedret rensning. Amtet kan
dog ikke fastsætte bindende
tidsfrister for kommunen.
Vandkvalitetsplanen revideres
sammen med Regionplanen.
Årsager til at målsætningen ikke er opfyldt for vandløbene:
Fysiske forhold 84 km
Regnbetingede udledninger 29 km
Spredt bebyggelse (strækninger
med krav i regionplan 2002) 68 km
Søpåvirkket 25 km
Ukendt 53 km
Forhold til anden planlægning
8 Spildevandsplan 2003
Overfladevand
300 km vandløb i Århus Kommune
har en målsætning i Regionplanen.
Målsætningen kan
f.eks. være, at der skal kunne
leve laksefisk eller karpefisk i
vandløbene.
I følge Amtets seneste undersøgelser
er målsætningen ikke
opfyldt for 181 km vandløb.
Kortet side 7, viser hvor målsætningen
ikke er opfyldt.
Undersøgelsen er behæftet med
en vis usikkerhed, da det ikke er
hvert år der gennemføres en
tilstandsvurdering i de enkelte
vandløb.
Det bemærkes, at der kan være
flere årsager til at vandløbsmålsætningen
ikke er opfyldt - de
nævnte antal km. angiver hvor
f.eks. fysiske forhold er medvirkende
til at målsætningen ikke
er opfyldt.
Miljøvenlig vedligeholdelse
De 84 km vandløb, heraf 33 km.
kommunale vandløb, 21 km.
amtsvandløb og 30 km. private
vandløb, som ikke opfylder
målsætningen på grund af de
fysiske forhold skyldes typisk en
for hårdhændet vedligeholdelse
med hyppig og kraftig grødeskæring
og oprensning af vandløbets
bund.
Den miljøvenlige og skånsomme
vedligeholdelsespraksis for vandløbene
i Århus Kommune, som
blev indført for få år siden, skal
derfor fortsat udvikles og intensiveres.

Ved ændret vedligeholdelse og
eventuelle ændringer på den
eksisterende vandløbsgeometri
på strækninger, hvor manglende
opfyldelse af vandløbsmålsætning
alene skyldes de fysiske
forhold, forventes det, at vandløbsmålsætningen
vil kunne opfyldes
på i alt 28 km vandløbsstrækning.
Forbedret spildevandsrensning
I Vandkvalitetsplan 2001 er der
udpeget i alt 68 km vandløb hvor
der stilles krav om forbedret
spildevandsrensning fra den
spredte bebyggelse i det åbne
land.
Regnbetingede
udledninger fra
kloaksystemet.
Under regn kan der
forekomme en overbelastning
af kloaksystemet,
hvilket kan betyde at
der udledes opblandet
spildevand til recipienterne.
Dette kan medføre såvel en
forurening med organisk stof
som en erosion af vandløbene.
Udledning af separat regnvand
kan forårsage lignende skader i
recipienterne.
I de kommende år rettes saneringsindsatsen
mod at afhjælpe
nogle af de skader, som de regnbetingede
udledninger påfører
recipienterne.
Lille Å
Tåstrup Bæk
Tåstrup Sø
Storkesig Bæk
Yderup Bæk
Lyngbygård Å
Brændemosegrøften
Bøgeskov Bæk
Århus Å
Geding Sø
Brabrand Sø
Møddebro Bæk
Løjenkær Bæk
Onsted Bæk
Døde Å
Spørring Å
Århus Å
Børupgrøften
Sander Bæk
Nibæk
Spildevandsplan 2003 9
Egå
Koldkær Bæk
Giber Å
Skåder Å
Risvangsbækken
Todbjerg Bæk
Århus Kommune
Hovedgrøften
Norsminde Fjord
Hulbæk
Skæring Bæk
Hjortshøj Bæk
Afløb fra
Tagmosen
Afløb fra
Barmosen
Vandløbsstrækninger,
hvor Regionsplanens
målsætning er opfyldt
Strækninger hvor målsætningen ikke
er opfyldt
Fysiske forhold 84 km
Regnbetingede udløb 29 km
Spredt bebyggelse 68 km
Søpåvirkning 25 km
Ukendt eller andet 53 km

Spildevandsplan
Grundvand
I Regionplanen er angivet
en række retningslinier for
beskyttelse af grundvandet:
Spildevand
fra spredt bebyggelse:
Fra den spredte bebyggelse bør
spildevandsafledningen ske ved
nedsivning, hvis det ikke strider
mod grundvandsinteresser.
Hvor nedsivning ikke er mulig,
skal der som udgangspunkt gennemføres
den rensning, som er
nødvendig for at opfylde målsætningen
i vandområderne.
Nedsivning af husspildevand fra
spredt bebyggelse vil ofte kunne
ske uden at komme i konflikt
med vandindvindingsinteresser.
Der kan dog være visse undtagelser
– for eksempel skal der
ske en konkret vurdering ved
nedsivning indenfor samlet
bebyggelse.
Boringer til
drikkevandsforsyning:
Med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven
er der fastsat en
300 m beskyttelseszone omkring
boringer til drikkevandsforsyning.
Inden for beskyttelseszonen
må der normalt ikke
etableres spildevandsnedsivning.
Om områder med særlige
drikkevandsinteresser:
De områder, det herudover er
vigtigst at beskytte, er områder
med særlige drikkevandsinteresser,
idet grundvandsforekomster
her skal kunne udgøre grundstammen
i den fremtidige regionale
drikkevandsforsyning.
10 Spildevandsplan 2003
Renseanlæg
Regionplanen angiver at
afstanden fra renseanlæg til
bebyggelse normalt skal være
mindst 100 m. Kravet svarer til
det vejledende afstandskrav,
som Miljøstyrelsen stiller af
hensyn til eventuelle lugtgener.
Kommuneplanen
I Kommuneplanen fastlægges
hovedstrukturen for hele kommunen
og rammer for lokalplanernes
indhold. Her er fastlagt,
hvad lokalsamfundenes
arealer må anvendes til.
Udarbejdelsen af denne spildevandsplan
har baggrund i Kommuneplan
2001, vedtaget af
Århus Byråd den 19. december
2001.
Forud for Spildevandsplanen er
der gennemført en økonomisk
analyse af kloakforsyningens
økonomi i perioden 2002-2005
med en fremskrivning til 2013.
Analysen ér godkendt af
Byrådet den 4. december og
fastlægger de økonomiske og
projektmæssige rammer for
Spildevandsplanen.

Spildevandsplan 2003
11
Århus Kommune

Kloakanlæg
Status for kloakanlæggene
Århus Kommune har et samlet
areal på ca. 47.000 ha. Ca 10.000
ha er kloakerede med omkring
2.150 km kloakledninger.
Af de 2.150 km kloakledninger
er 30% af kloakledningerne lagt
før 1960, 50% af ledningerne er
fra perioden 1960-1980, mens de
sidste 20% er lagt efter 1980.
I løbet af de sidste 15 år er der
gennemført systematiske undersøgelser
af ca. 550 km kloakledning.
Der er gennemført sanering
af ca. 120 km ledning. På
nuværende tidspunkt er der
undersøgelser igang af ca. 200
km ledninger.
En stor del af indsatsen har
været rettet mod at udbedre
brud på ledningerne og mod at
nedbringe antallet af kældre,
der oversvømmes af spildevand
under regn.
Saneringsplan
Den overordnede saneringsplan
er en del af spildevandsplanen
Saneringsplanen er baseret på:
• Behovet for reduktion af regnbetingede
udløb til recipienterne
• Opgørelse af spildevandsmængder
udledt til recipienterne
fra overløbsbygværker
• Beregning af kloaksystemets
samlede kapacitet
• Kendskab til ledningernes
tilstand
• Vurdering af konsekvenser
ved ledningsbrud
• Kortlægning af det offentlige
kloaksystems alder
12 Spildevandsplan 2003
I perioden frem til år 2020 skal
der foretages undersøgelse og
de nødvendige saneringer i ca.
1000 km kloakledninger.
Saneringsområder
Saneringen sker områdevis. Når
saneringen startets op i et område
undersøges alle hovedledninger
og en del af stikledningerne
ved hjælp af TV-inspektion.
Herved fås der et overblik over
ledningernes fysiske tilstand.
Resultaterne af TV-inspektionen
danner sammen med beregninger
af ledningernes kapacitet
samt kendskabet til problemer i
området grundlag for planlægningen
af saneringsaktiviteterne
i området.

Status og planer for kloakering
Harlev Harlev
Sabro
Kolt
Tilst
Trige
Hårup
Hjortshøj Hjortshøj
Spildevandsplan 2003 13
Studstrup
Elev Elev
Lystrup
Lisbjerg Skæring Strand
Brabrand
Hasselager
Solbjerg
Hasle Hasle
Viby
Mårslet
Skejby
Malling
Langballe - Moesgård huse
Fulden
Beder
Ajstrup
Skødstrup - Løgten
Århus Kommune
Kloakerede områder
Byudviklingsområder, hvor der kloakeres
Eksisterende bebyggelse, hvor der
kloakeres

Kloakanlæg
Plan for kloakanlæggene
Kloakering af planområder
Byudviklingsområder
I Kommuneplanen er en række
områder udlagt til byudvikling.
I takt med at områderne bliver
bebygget, skal de kloakeres.
Det skal sikres at kloakering i
nye, større områder sker efter
en samlet kloakdispositionsplan.
Sådanne planer vil blive udarbejdet
samtidig med at den
øvrige planlægning af området
påbegyndes.
Eksisterende kloakerede områder
og byudviklingsområder er
vist på kortet på foregående
side.
Eksisterende bebyggelser
Tre områder, der allerede er bebyggede,
skal kloakeres. Det
drejer sig om sommerhusområdet
Skæring Strand, Langballe
og Moesgård Huse.
For Langballe og Moesgård
Huses vedkommende sker
kloakeringen for at sikre badevandskvaliteten
ved kysten.
I Skæring Strand fungerer nedsivningsanlæggene
ikke pga. høj
grundvandsstand. Det medfører
uhygiejniske forhold, som indebærer
fare for at vandforsyningsanlægget
forurenes.
Separatsystemer
Når nye områder skal kloakeres,
vil der som regel blive
etableret separatkloakering.
Det vil sige, at regnvand og
spildevand opsamles og afledes i
hvert sit kloaksystem.
14 Spildevandsplan 2003
Hvis der i et område ønskes
separat kloakering med nedsivning
af regnvand – eller regnvandet
ønskes udnyttet på
anden vis – og dette ikke er
anført i spildevandsplanen, skal
der laves et tillæg til spildevandsplanen.
Mere vand
i bybilledet.
Formålet med projektet ”Mere
vand i bybilledet” er at skabe
grundlag for en målrettet udvikling
af såvel nye som eksisterende
bymiljøer. En udvikling hvor
der er fokus på at regnvandet
indgår i bymiljøet som vandløb,
damme og mindre søer, og fokus
på rekreation og udeliv midt i
de bebyggede områder.
Projektet har også til formål at
minimere regnbelastningen på
nye og eksisterende kloakanlæg
bl. a. ved at minimere eller helt
undgå anlæg til bortledning af
regnvand, hvor dette er muligt.
Første fase af projektet indeholder
en kortlægning i hele
Kommunen af mulighederne for
at etablere de nye vandmiljøer.
Første fase suppleres med at
sætte pilotprojekter i gang.
Formålet er at indsamle erfaringer
om såvel selve planlægningsfasen
som den egentlige
anvendelse af forskellige
anlægstyper og de problemstillinger
der kan opstå i den
forbindelse.
I anden fase af projektet
udarbejdes egentlige tekniske
retningslinjer for dimen-

sionering og udformning af de
tekniske anlæg.
På sigt vil de nye vandmiljøer
blive søgt etableret i forbindelse
med byggemodningen af de
pågældende områder i det
omfang det skønnes at være
realistisk. Ved saneringer af
kloakanlæg, veje eller boliger i
eksisterende boligområder vil
de nye vandmiljøer også kunne
indgå som en integreret del af
saneringen.
Spildevandsplan 2003
15
Århus Kommune

Kloakanlæg
Årsager til sanering
Spildevand i kældre under regnvejr •
Regnbetingede udledninger (RBU) •
Forb. m. andre anlægsarbejder •
Kloak i dårlig fysisk stand •
Saneringsområder, 2002-2005
Projektkatalog
Projektkataloget er en del af den
overordnede saneringsplan. Her
er saneringsprojekterne der skal
gennemføres indenfor de næste 4
år prioriterede og beskrevet. I
de kommende år rettes saneringsindsatsen
mod at afhjælpe
nogle af de skader, som de regnbetingede
udledninger påfører
recipienterne. Samtidig fortsætter
arbejdet med at nedbringe
antallet af kældre, der oversvømmes
under regn. I mindre
omfang vil der også blive saneret
i områder, hvor der primært er
problemer med ledningernes
1 Busgaden ••
2 Sortevej •
3 Elverdalsvej m.fl ••
4 Brabrand gl. bydel •••
5 Åbyvej m. fl. •
6 Vestergade m. fl. •••
7 Ryesgade m. fl. •
8 Langelandsgade •••
9 Højmarksvej m. fl. •••
etape 1
10 Højmarksvej m. fl. •••
etape 2
11 Egå Havvej •
12 Harlev Nord ••
etape 1
13 Engdalsvej m.fl. •
14 Ildervej m. fl. •••
15 Solbjerg gl. Bydel ••
16 Øster Alle •
17 Nørregade m. fl. ••
18 Øsselbjergvej •
19 Spanien/Holbergsgade •••
afsk. ledn., etape 4+5
20 Spanien •••
etabl. Af afsk. ledn., etape 3
21 Toftegårdsvej m. fl. •
16 Spildevandsplan 2003
fysiske tilstand. Derudover
beskriver kataloget, de projekter,
som skal gennemføres inden den
resterende del af kloaksystemet
er saneret.
Der kan løbende ske omprioriteringer
i kataloget. Det vil blandt
andet kunne ske på grund af
akutte driftsproblemer, nye
oplysninger om miljøtilstanden
eller på grund af saneringer,
som gennemføres i forbindelse
med andre store anlægs- eller
renoveringsarbejder, som for
eksempel vand- og fjernvarmeprojekter.
22 Katrinebjergvej m. fl. ••
23 Møllevangs Alle m. fl. ••
24 Tordenskjoldsgade m. fl. •••
25 Louisevej m. fl. ••
26 True ••
27 Ormslev ••
28 Strandvejen syd •
29 Marselis Boulevard m. fl. •••
etape 1
30 Marselis Boulevard m. fl. •••
etape 2
31 Ingerslev Boulevard ••
32 Sonnesgade •••
33 Kvottrup ••
34 Todbjerg ••
35 Trige ••
36 Sabro Skolevej m. fl. ••
37 Nyholmsvej m. fl. •
38 Hørgårdsvej m. fl. •
39 Storhøj •
40 Midtkraft - RBU •••
41 Carl Blocksgade - RBU ••
42 Skjoldhøj - RBU •
43 Viby Renseanlæg (rist) -RBU •
44 Beder Renseanlæg •
45 Å-frilægningen •••

Saneringsområder
På kortet ses de steder, hvor
kloaksystemet skal saneres.
12
Harlev
36
Sabro
27
Kolt
33
2
26
42
Tilst
Hasselager
15
Solbjerg
Brabrand
4
25
13
Lisbjerg
43
35
Viby
Trige
Hasle
Mårslet
Elev
Skejby
Malling
Hårup
Lystrup
8 17
6
41 45
1
32 7
19
31 40
30
16 29
28
3 9
22
23
24
5
20
10 14
39
34
44
Fulden
Beder
Hjortshøj
37
Ajstrup
18 11
38
Spildevandsplan 2003 17
Segalt
21
Århus Kommune
Løgten
Studstrup
Skæring Strand

25
20
15
10
5
0
Renseanlæg
Restkapacitet på renseanlæggene
Restkapacitet (1.000 personer)
Marselisborg
Egå
Viby
Åby
Tilst
Egå Renseanlæg
Andet erhverv,
institutioner m.v.
26%
Carletti
10%
Trankær
Beder
Harlev
Malling
Bolig
64%
Mårslet
Solbjerg
Belastningsfordeling – Storindustri m.v.
Trige
Hårup
Spørring
Andet erhverv,
institutioner m.v.
26%
Central Soya 1%
Århus Olie 8%
Status for renseanlæggene
I Århus Kommune er der 20
kommunale renseanlæg. Heraf
er 14 anlæg højteknologiske renseanlæg.
Marselisborg Renseanlæg
er det største. Det kan rense,
hvad der svarer til spildevand
fra 220.000 personer.
De resterende 6 anlæg er lavteknologiske
renseanlæg, der renser
spildevand fra landsbyer, som
har under 500 indbyggere.
Øget belastning
Kapaciteten på de store højteknologiske
anlæg er ved at være
opbrugt. Belastningen har været
stigende de seneste år, som følge
af øget udledning fra erhvervsvirksomheder
og stigning i
befolkningstallet. Ved opgørelse
af et renseanlægs kapacitet og
belastning skelnes mellem stofbelastning
og vandbelastning.
Såvel stof- som vandbelastning
er af afgørende betydning for,
hvornår renseanlæggenes
kapacitet er fuldt udnyttet.
Ceres
19%
Bolig
46%
18 Spildevandsplan 2003
Andet erhverv,
institutioner m.v.
21%
Arla
7%
Tulip 11%
Bolig
61%
På grund af den etablerede ringforbindelse
mellem Marselisborg,
Åby og Viby Renseanlæg er det
muligt at fordele stofbelastning
mellem anlæggene, hvor der er
ledig kapacitet.
Vandbelastningen kan ikke i helt
samme grad fordeles på renseanlæggene
vha. ringforbindelsen.
Nederst på siden er statusbelastningen
– opgjort efter organisk
stof – fordelt på bolig, større
industri og andet erhverv for
henholdsvis Åby, Marselisborg,
Viby og Egå renseanlæg.
Lavteknologiske anlæg.
De 6 lavteknologiske anlæg
renser spildevandet fra følgende
mindre landsbyer: Borum,
Ormslev, Lyngby, Kasted,
Kvottrup og en del af Sabro.
Anlæggene er opført i midten af
1980’erne og er nu efter mere
end 15 års drift ved at være
nedslidte og har samtidigt
vanskeligt ved at overholde de
gældende udlederkrav.
Marselisborg Renseanlæg Åby Renseanlæg Viby Renseanlæg
Bolig
28%
Erhverv,
institutioner m.v.
72%

Dimension og belastning for samtlige renseanlæg.
Status for 2001 og forventet tilvækst når kommuneplanens rammer er udbygget.
En PE (personækvivalent) svarer til spildevand fra en person.
Højteknologiske renseanlæg
Lavteknologiske renseanlæg
Spildevandsplan 2003
19
Århus Kommune
Belastning Forventet Forventet
tilvækst belastning
Anlæg Dimension Belastning Bolig Bolig Erhverv Erhverv PE
PE
PE
PE
PE
%
PE
%
Marselisborg 220.000 213.000 98.000
46 115.000
54
0 213.000
Egå
90.000 94.000 60.000
64 34.000
36 16.000 110.000
Viby
100.000 121.000 34.000
28 87.000
72 6.300 127.300
Åby
93.000 74.000 45.300
61 28.700
39 5.500 79.500
Tilst
10.000 11.500 8.000
70 3.500
30 1.100 12.600
Trankær
10.000 7.900 7.600
96 300
4 500 8.400
Beder
6.000 5.800 4.200
72 1.600
28 400 6.200
Harlev
6.000 4.000 3.100
78 900
22 2.400 6.400
Malling
6.000 3.300 3.200
97 100
3 1.400 4.700
Mårslet
6.000 3.900 3.400
87 500
13 1.200 5.100
Solbjerg
6.000 3.100 2.600
84 500
16 700 3.800
Trige
5.000 2.500 2.300
92 200
8 1.600 4.100
Hårup
1.500 1.100 1.100
0
0
- 700 1.800
Spørring
2.000 700 650
93
50
7 200 900
Borum
Kvottrup
Lyngby
Ormslev
Kasted
Sabro
Samtlige
500
110
100
350
110
500
563.000
200
50
200
30
110
140
546.530
200
50
200
30
70
60
274.060
100
100
100
100
100
43
50
-
-
0
-
0
80
272.470
-
-
0
-
0
57
50
-
-
0
-
0
0
38.000
-
-
200
-
70
140
584.210

2000
1800
1600
1400
1200
1000
800
600
400
200
0
600
500
400
300
200
100
0
30.000
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
Renseanlæg
Renseresultat 1995-2001
Kvælstof, tons
Udledning Reduktion
Fosfor, tons
Udledning Reduktion
Organisk stof, tons
Udledning Reduktion
Plan for renseanlæggene
Nedlæggelse af små
lavteknologiske anlæg
Det foreslås at nedlægge samtlige
lavteknologiske anlæg inden
for den kommende 12-års periode
og i stedet pumpe spildevandet
til nærmeste kloakopland.
Spildevandet bliver derefter
renset på et af de større højteknologiske
renseanlæg. I spildevandsplanens
planperiode vil der
blive nedlagt følgende 3 anlæg:
Borum, Ormslev og Kvottrup.
Ormslev og Borum Renseanlæg
skal i henhold til Vandkvalitetsplanen
overholde skærpede fosforkvoter
fra 2004. En renovering
af anlæggene vil koste et
større millionbeløb og vil ikke
medføre driftsbesparelser.
De højteknologiske anlæg
Det er vanskeligt at forudsige i
hvilken takt, de udlagte områder
til byudvikling vil blive udbygget;
men inden for den kommende
12-års periode kan det blive
det nødvendigt at udbygge kapaciteten
på Tilst og Egå Renseanlæg
som følge af byudvikling i
oplandet. Det forventes dog
ikke nødvendigt at foretage en
udvidelse af anlæggene i planperioden
frem til 2006. For at sikre
behandlingen af spildevandet
fra nye byudviklingsområder i
oplandene vil muligheden for at
afskære spildevandet fra dele af
det nuværende opland til Tilst
renseanlæg blive undersøgt. For
at nedbringe belastningen på
Egå renseanlæg og derved udskyde
en udbygning, er der
iværksat en målrettet indsats
over for betydende kilder i
20 Spildevandsplan 2003
oplandet – blandt andet i dialog
med virksomhederne – om at
indføre renere teknologi.
En fuld udbygning af de udlagte
byudviklingsområder vil medføre
en total øget belastning på de
kommunale renseanlæg med
38.000 PE (personækvivalenter).
Den nuværende samlede belastning
på de 14 højteknologiske
renseanlæg er 546.530 PE. Den
planlagte tilvækst udgør således
ca. 7 %. I tabellen side 19 ses den
tilvækst, der kommer, hvis
kommuneplanens rammer bliver
fuldt udbyggede.
Yderligere fosforfjernelse
Århus Amt har i Vandkvalitetsplanen
stillet krav om yderligere
fosforfjernelse på Marselisborg
renseanlæg af hensyn til
vandkvaliteten i Århus Bugt.
Dette vil dog ikke blive iværksat
indenfor spildevandsplanens
planperiode men tidligst i perioden
2006 - 2013. Der er allerede
gennemført en vidtgående optimering
af fosforrensningen på
anlægget. Udgifterne til en yderligere
optimering er opgjort til
36 mio kr., og det foreslås at denne
investering afventer undersøgelser,
der præcist anskueliggør
hvilken miljøgevinst der kan
opnås herved.
Kontrol med udledninger.
Det er vigtigt, at der føres en
tæt kontrol med virksomheders
udledninger. Hvis det bliver
nødvendigt, må der foretages en
regulering af udledningerne.
Reguleringen vil ske i dialog
med virksomhederne i

forbindelse med meddelelse
eller revision af udledningstilladelser,
eksempelvis med
indgangsvinkelen målrettet
mod graden af indført bedst
tilgængelige teknologi samt
afdækning af muligheder- og
behov for forbedringer.
Sikring af
udvidelsesmuligheder
for renseanlæggene.
I takt med at
renseanlæggene belastes
yderligere, er det vigtigt
at sikre, at der fortsat er
friarealer omkring renseanlæggene.
Blandt andet
de tre store anlæg: Åby,
Viby, Marselisborg ligger
i bynære arealer, og der
skal i lokalplanlægningen
og anden sammenhæng
tages hensyn til anvendelsen
af arealerne, da
det på sigt kan være
nødvendigt at inddrage
en del af arealerne til
udvidelse af renseanlægget.
Endvidere skal
der tages hensyn til
beboere omkring
renseanlæggene så de
generes mindst muligt.
Lugt kan for eksempel
være en mulig gene.
Sabro
Borum
Harlev
Lyngby
Ormslev
Kvottrup
Tilst
Solbjerg
Trige
Spørring
Kasted
Viby
Trankær
Spildevandsplan 2003 21
Århus Kommune
Hårup
Højteknologiske anlæg
Lavteknologiske anlæg der
forventes nedlagt i planperioden
Lavteknologiske anlæg
Miljøkontoret arbejder for generelt at friholde en 200 m. zone omkring
renseanlæggene for følsomme aktiviteter så som erhverv- og boligområder.
Etablering af konsekvenszoner er i overensstemmelse med bestemmelserne i
Regionplanen.
Åby
Mårslet
Marselisborg
Malling
Beder
Egå

Håndtering af slam
40
30
20
10
0
Status for håndtering af slam
Renseanlæggene i Århus Kommune
producerer ca. 34.000 ton
slam om året.
Udgifterne til bortskaffelse af
spildevandsslam fra Kommunens
renseanlæg er steget fra 11 mio.
kr. i 1998 til 14 mio. kr. i 2002
som følge af udefra kommende
forhold, såsom skærpede krav
til lagerkapacitet, kontrol,
øgede afgifter til staten samt
øget betaling til landmænd.
Bortskaffelse af slam
fra de kommunale renseanlæg, 1997-2001
1000 tons slam
Losseplads Forbrænding Brændselspiller
Sandblæsningsmiddel Landbrug
22 Spildevandsplan 2003
I øjeblikket genanvendes alt
slammet fra Kommunens renseanlæg.
Ca. 40% af den samlede
slammængde på 34.000 ton
genanvendes i landbruget, mens
de resterende 60% komposteres
og derefter indgår i produktionen
af et sandblæsningsmiddel,
se skemaet nedenfor.

Plan for håndtering af slam
Reduktion af fremmede
stoffer i slammet
Som det fremgår af figuren, er
der allerede sket en væsentlig
reduktion i de miljøfremmede
stoffer i slammet. Flere af stofferne
er mere end halveret over
de seneste fem år. Slammet fra
Marselisborg Renseanlæg har
tidligere ikke overholdt kravene
til de miljøfremmede stoffer
LAS og NPE. De senest
foretagne målinger, viser dog at
slamkvaliteten nu er i orden.
For at sikre, at udgifterne til
bortskafning af slammet ikke
fortsat stiger, arbejder Miljøkontoret
i øjeblikket på at
genanvende en endnu større
mængde af slammet inden for
landbruget, under overholdelse
af kravene til slammet.
Landbrugsanvendelse er i
overensstemmelse med
Miljøstyrelsens anbefalinger.
20
15
10
5
0
Ændrede
behandlingsmetoder
Miljøkontoret vil derfor udvide
indsatsen med at reducere slammets
indhold af miljøfremmede
stoffer, bl.a. gennem ændrede
behandlingsmetoder af slammet
samt ved fortsat at opspore og
eliminere kilder til uacceptable
koncentrationer af miljøfremmede
stoffer i slammet.
Miljøfremmede stoffer, 1997-2001
Tons/år Kg/år
LAS
LAS: Stof der især anvendes i
tekstilvaskemidler.
PAH: Stof som dannes ved
ufuldstændig forbrænding
i olie- og brændefyr og i
bilmotorer.
NPE: Stof som anvendes i industrivaskemidler,
shampo og
malinger.
DEHP: Stof der især anvendes som
blødgører i plastic.
Spildevandsplan 2003
300
250
200
150
100
23
50
0
Århus Kommune
PAH NPE DEHP

Århus Havn
Status og plan for Århus Havn
Status
Århus Havn har et samlet areal
på ca. 186 hektar. Hele arealet
er fuldt kloakeret.
Marselisborg Renseanlæg modtager
langt størstedelen af spildevandet.
23 trixtanke renser
resten, inden det udledes til
Bugten via havnebassinerne.
Det regnvand, der opsamles,
udledes direkte til Bugten.
Århus Havn ejer hovedkloakkerne.
Stikledningerne ejes af
de enkelte virksomheder.
24 Spildevandsplan 2003
Plan
Den planlagte havneudvidelse
svarer til en fordobling af havnens
areal. Havneudvidelsen
forventes at strække sig over de
næste 25 år.
Spildevandet fra de nye områder
vil blive ledt til Marselisborg
Renseanlæg via eksisterende
kloakledninger.
Havnens spildevandsplan er
ikke ændret i forbindelse med
denne spildevandsplanrevision,
da den eksisterende spildevandsplan
gælder i perioden
2000 - 2008.

Spildevandsplan 2003
25
Århus Kommune

Det åbne land
Lille Å
Tåstrup Bæk
Storkesig Bæk
Brændemosegrøften
Yderup Bæk
Lyngbygård Å
Århus Å
Geding Sø
Brabrand Sø
Tåstrup Sø Bøgeskov Bæk
Spørring Å
Møddebro Bæk
Løjenkær Bæk
Århus Å
Døde Å
Børupgrøften
Onsted Bæk Sander Bæk
Egå
Koldkær Bæk
Giber Å
Nibæk
Skåder Å
Risvangsbækken
Todbjerg Bæk
Hovedgrøften
Norsminde Fjord
26 Spildevandsplan 2003
Hulbæk
Skæring Bæk
Hjortshøj Bæk
Afløb fra Tagmosen
Afløb fra Barmosen
Rensekrav O
Rensekrav OP
Fjernelse af bakterier
Vandløb med rensekrav
Forbedret rensning af spildevand
Amtet har i Regionplanen udpeget en række søer, vandløb og kystvande,
hvor der skal gennemføres forbedret rensning af spildevandet i oplandet.
Oplande med rensekrav O
Her skal rensningen fjerne 90% af de organiske stoffer.
Oplande med rensekrav OP
Her skal rensningen fjerne 90% af de organiske stoffer og 90% af fosforen.
Oplande med krav om fjernelse af bakterier
Her svarer rensekravet til oplande med rensekrav OP suppleret med
enkelte anlægstyper der opfylder rensekrav O (f.eks. sandfilteranlæg og
minirenseanlæg type O).
Det Åbne Land
Oplande hvor Amtet stiller
krav om forbedret rensning
Målsætning for
det åbne land
I Århus Kommune er 4.111 ejendomme
ikke tilsluttet offentlig
kloak. Spildevandet fra ejendommene
bliver i stedet renset i en
hustank med afløb til vandløb,
søer eller nedsiver i jorden.
Enkelte opsamler spildevandet i
en lukket tank.
I Amtets Vandkvalitetsplan 2001
er der udpeget en række søer,
vandløb og kystvande, hvor målsætningen
ikke er opfyldt på
grund af udledning af dårligt
renset spildevand fra ejendomme
i det åbne land. Der skal derfor
ske en forbedret rensning af
spildevandet i oplandet. I alt 68
km vandløb opfylder ikke målsætningen
som følge af udledning
af spildevand fra den spredte
bebyggelse.
I oplande, hvor spildevandsafledning
sker til vandløb, skal der ske
forbedret rensning, således at
der fjernes 90% af de organiske
stoffer (O-krav). I oplande, hvor
spildevandsafledningen sker til
søer eller fjorde, skal der ske forbedret
rensning, således at der
fjernes 90% organisk stof og 90%
fosfor (OP-krav). I oplandet til
Giber Å skal spildevandsrensningen
forbedres således at der sker
en effektiv reduktion af bakterier.
Effekten af spildevandsrensningen
i det åbne land vil blive belyst
ved at gennemføre målinger før
og efter forbedret spildevandsrensning
i Onsted Bæk-området.

Status og plan for det åbne land
Status
Det er opgjort, hvor mange ejendomme
der ligger i de områder,
hvor Amtet stiller krav om forbedret
rensning. Opgørelsen viser,
at 2.532 ejendomme ligger
inden for oplandene med krav
om forbedret rensning af spildevand.
Ejendommenes nuværende
afløbsforhold er registreret og
sammenholdt med de stillede
krav. 468 ejendomme inden for
kravoplandene opfylder allerede
det stillede rensekrav. 108 ejendomme
forventes kloakeret i
planperioden, idet de er beliggende
i byudviklingsområder.
Plan
1.956 ejendomme skal foretage
en forbedret rensning af spildevandet,
heraf skal 629 ejendomme
gennemføre en forbedret rensning
for organisk stof, og 1.327
ejendomme skal gennemføre en
forbedret rensning for både organisk
stof og fosfor. I oplandet til
Giber Å skal der ske en forbedret
rensning af hensyn til at sikre
badevandskvaliteten ved
Giber Å’s udløb.
Ejendomme, der er omfattet af
spildevandsplanen for det åbne
land, kan påbydes forbedret
spildevandsrensning. Påbuddet
skal indeholde tilbud om kontraktligt
medlemskab af Kloakforsyningen.
For de ejendomme
der tager mod tilbuddet om kontraktligt
medlemskab af Kloakforsyningen,
afholder Kloakforsyningen
udgifterne til den forbedrede
spildevandsrensning
mod, at grundejeren betaler tilslutningsbidrag
svarende til
normalt bidrag for tilslutning til
kloak samt vandafledningsafgift.
Forventet anlægsfordeling
Der er forskellige anlægstyper
der overholder rensekravene.
Derfor kan vi ikke på forhånd
vide helt præcist, hvilket anlæg
den enkelte ejer vil vælge. Den
forventede fordeling ses i
tabellen nederst på siden.
Tryksatte systemer.
Det er undersøgt om den individuelle
rensning i nogle tilfælde
med fordel kan erstattes af tryksatte
systemer – en egentlig kloakering
hvor spildevandet transporteres
til nærmeste renseanlæg
via små pumpestationer og
trykledninger. I samlede bebyggelser,
hvor nedsivning kan være
vanskelig at gennemføre, kan
løsningen – såvel anlægs- og
driftsmæssigt – være et godt alternativ
til mange små individuelle
minirenseanlæg. Denne løsningsmodel
vil blive gennemført
i Giber Å’s opland i de to små byer
Langballe og Moesgård Huse.
Spildevandsplan 2003
27
Århus Kommune
Antal ejendomme som opfylder rensekrav
Ejendomme fordelt på oplande
Opland I alt Kravoverholdelse
Ja Nej
Brabrand Sø 966 110 856
Geding Sø 7 3 4
Giber Å 100 34 66
Kysmose 6 2 4
Nordsminde Fjord 203 48 155
Skanderborg Sø 45 4 41
Stilling-Solbjerg Sø 314 29 285
Vandløbsoplande 891 238 653
I alt 2.532 468 2.064
Forventes kloakeret 108
i planperioden
Forbedret rensning 1.956
Forventet fordeling af anlægstyper efter spildevandsplanens gennemførelse
Opgørelsen bygger på tanktabellen for den kommunale tømningsordning for
hustanke, på Bolig- og bygningsregisteret og på digitale kortoplysninger.
*Anlæggene kan eventuelt erstattes af sandfilteranlæg
Opland Tryksatte Nedsivning Nedsivning Minirenseanlæg-OP Biologisk
systemer sivedræn tryksystem sandfilter
Brabrand Sø 0 112 369 293 0
Geding Sø 3 1
Giber Å* 35 4 17 10* 0
Kysmose 4
Nordsminde Fjord 15 69 69
Skanderborg Sø 22 19
Stilling-Solbjerg Sø 5 150 130
Vandløbsoplande 10 351 268
I alt 35 146 981 526 268

Arealanvendelse
Årslev Engsø
Kasted Engsø
Ændret arealanvendelse
Nye vådområder
i det åbne land
Egå Engsø
28 Spildevandsplan 2003
Nye vådområder, 2003
Potentielle nye vådområder
Indgrebsmuligheder over for
diffuse bidrag fra det åbne land
er blevet vurderet i forbindelse
med spildevandsplanen, blandt
andet ud fra de enkelte indgrebs
miljømæssige effekt i forhold til
omkostningerne.
På baggrund af disse vurderinger
kan det konkluderes, at det
forventes at etablering af vådområder
og søer vil være de
mest effektivt indgrebsmuligheder.
De nævnte indgreb har
størst betydning overfor
kvælstoffjernelsen – dog vil
etablering af lavvandede søer
medføre fosforfjernelse.

Potentialet for indgreb inden for
Århus Kommune er vurderet og
kortlagt ved en række allerede
udpegede projektmuligheder af
Amtet i et Regionplantillæg i
1999 samt en række nye potentielle
projekter.
Inden for Århus Kommune er
der udpeget 547 ha, hvor der
planlægges gennemført Vandmiljøplan
II (VMP II) projekter.
Disse områder er alle beliggende
langs Kommunens vandløb.
Hertil kommer Årslev Engsø på
i alt 210 ha – ligeligt fordelt på
rørskov, eng og sø.
Nye vådområder
Årslev Engsø er under udførelse
og forventes færdig etableret
i 2003.
Endvidere er der iværksat et
udredningsarbejde for et nyt
naturgenopretningsprojekt i
Egådalen ved Lystrup og
Kasted Mose. Projektet minder
i princippet om Årslev Engsø.
Projektet er aktualiseret af den
planlagte motorvej langs Egåen.
Årslev Engsø, marts 2003
Ændret vedligeholdelse
af vandløb.
De fleste vandløb er i dag stærkt
regulerede med krav til afledningsevne
og vandstand. Dette
betyder, at vandløbene oftest
fremstår uden naturlige sving
og variationer.
Den miljømæssige og skånsomme
vedligeholdelsespraksis for
vandløbene skal derfor fortsat
udvikles. For at mindske behovet
for oprensning af vandløbene,
vil der blive etableret sandfang
ved mange vandløb. I planperioden
påbegyndes arbejdet med
udarbejde nye vandløbsregulativer.
Regulativerne skal underbygge
den skånsomme vandløbsvedligeholdelse.
Den skånsomme vandløbsvedligeholdelse
vil blive suppleret
med vandløbsreguleringer,
etablering af faunapassager og
frilægninger af vandløb.
Spildevandsplan 2003
29
Århus Kommune

Miljømæssig effekt
Udvælgelse af projekter
Forud for revisionen af spildevandsplanen
er der foretaget en
analyse af kloakforsyningens
økonomi. Analysen redegør for
de projekter der skal gennemføres
i perioden frem til 2006.
Endvidere er der redegjort for
ønskede projekter i perioden
frem til 2013.
En samlet oversigt over de
prioriterede projekter ses på
næste side. I tabellen nederst
på denne side ses de enkelte
projekttypers samlede effekt
samt enhedsomkostningerne
opgjort som udgifter pr. kg
fjernet stof.
Projekttyper
Skemaet viser den samlede effekt og enhedsomkostninger, - opgjort på kr/kg fjernet
N,P og Bi5 for de forskellige projekttyper.
30 Spildevandsplan 2003
For de enkelte projekter er der
gennemført en vurdering af forholdet
mellem økonomi og miljøeffekt.
Den økonomiske analyse,
der er godkendt af Århus Byråd
i december 2002, har dannet baggrund
for prioriteringen af projekter
i spildevandsplanperioden.
Ved prioriteringen er der lagt
vægt på at udvælge projekter
der understøtter en målsætning
om at opnå mest miljø for pengene.
Der er endvidere lagt vægt
på at projekterne medvirker til
at sikre et rent vandmiljø.
Projekttype Fjernet kg Bi5 Kr. pr. kg Fjernet kg P Kr. pr. kg Fjernet kg N Kr. pr. kg
i alt fjernet Bi5 i alt fjernet P i alt fjernet N
Regnbetingede*
udledninger 21.379 452 653 14.794 2.322 4.159
Spredt bebyggelse,
søoplande 27.212 303 1.663 4.957 5.313 1.551
Spredt bebyggelse,
vandløbsoplande 11.843 218 506 5.103 2.230 1.158
Nye sø- og vådområde- ikke ikke
projekter beregnet beregnet 644 2.721 57.800 39
Udpegede VMP ikke ikke
II-projekter beregnet beregnet 2.200 713 216.750 29
Marselisborg Renseanlæg, ikke ikke ikke ikke
P-red. beregnet beregnet 7.000 434 beregnet beregnet
*Reduktion af regnbetingede udledninger gennemføres primært af hensyn til
fjernelse af organisk stof (Bi5). En del af projekterne har ingen effekt over for
stoffjernelsen, men udføres af andre hensyn.
Disse projekter indgår derfor ikke i beregningen.

Nye projekter i perioden 2002-2013
Skemaet viser de prioriterede projekter.
Projekter som står med blå farve viser at projektet indgår helt eller delvist i Spildevandsplanen.
Spildevandsplan 2003
31
Århus Kommune
Bruttoliste over nye projekter Effekt på Målbar effekt Målbar effekt
i perioden 2002-2013 i recipienten i øvrigt
Vandløb Søer Århus Bade- Forsynings-
/fjorde Bugt vand sikkerhed
Kloakering af Skæring Strand x 475 ejendomog
Segalt me kloakeres
Spredt bebyggelse Vandløbs- x x* Målsætningen Fjernet:N: 3,5t
oplande incl. Solbjerg Sø opfyldes for
68 km vandløb
P: 0,2t · Bi5: 19t
Reduktion af regnbetingede x x Målsætningen opfyl- Fjernet: N: 2,3t
udledninger des for 15km vandløb P: 0,7t · Bi5: 21t
Sanering af kloaksystemet x 1.000 km kloak
undersøges og
saneres
Nedlæggelse af små renseanlæg x x Fjernet:N: 1,0t
P: 0,1t · Bi5: 0,7t
Miljøvenlig vandløbs- x Målsætningen opfyl- Kvælstoffjernelse
vedligeholdelse des for 28km vandløb ikke beregnet
Vådområder i Egådalen x x Fjernet:
N: 43t · P: 0,8t
Spredt bebyggelse Geding Sø, Kysmose, x Sigtdybden for- Fjernet:: N: 0,7t
Norsminde fjord og Skanderborg Sø øges i søer og fjord P: 0,2t · Bi5: 4t
Spredt bebyggelse i oplandet x Sigtdybden for- Fjernet: N: 3,3
til Brabrand Sø øges i Brabrand Sø P: 1,0t · Bi5: 16t
Øvrige vådområder x x Fjernet:
N: 232t · P: 2,5t
Marselisborg renseanlæg P-reduktion x Sigtdybden forøges
i Århus Bugt
Fjernet: P: 7t
Tilst renseanlæg, kapacitetsudvidelse x Forøget kapacitet:
10.000 PE
Egå renseanlæg Kapacitetsudvidelse x Forøget kapacitet:
40.000 PE
* Vandløbsoplandet til Giber Å

Miljømæssig effekt
32
Spildevandsplanens miljømæssige effekt
Vandløb
Når Spildevandsplanen gennemføres
vil der ske en kraftig reduktion
i tilførslen af organisk stof
til vandløbene. Det er i sær spildevandsrensning
i det åbne land
men også indgreb overfor de
regnbetingede udledninger fra
de kloakerede områder der vil
medvirke hertil. Dette vil medføre
en afgørende forbedring af
vandkvaliteten, da mange vandløb
ikke modtager væsentlige
mængder organisk stof fra andre
kilder. Effekten af og omkostningerne
ved at gennemføre spildevandsrensningen
i det åbne land
er vist i skemaet på næste side.
Ved gennemførelse af den skånsomme
vandløbsvedligeholdelse
og vandløbsrestaureringer vil
der blive sikret en bedre vandløbskvalitet,
en styrkelse af
flora og fauna og en højnelse af
de rekreative værdier.
Vådområdeprojekterne – Årslev
og Egå engsø – vil medføre en
forbedring af de vandløbsnære
arealer og de landskabelige værdier
i øvrigt. Vådområdeprojekterne
vil endvidere betyde at
der sker især kvælstoffjernelse,
men også fosforfjernelse.
Søer
Spildevandsplanen vil også medføre
en reduktion af tilførslen af
fosfor fra den spredte bebyggelse,
se skemaet på næste side.
Men i modsætning til vandløbene
modtager søerne også fosfor fra
andre kilder.
Spildevandsplan 2003
Århus Amt har i vandkvalitetsplan
2001 beskrevet den samlede
tilledning af fosfor til de tre søer:
Stilling - Solbjerg Sø, Brabrand
Sø og Skanderborg Sø samt
Norsminde Fjord.
Kortbilagene på de næste sider,
viser udledning af hhv. kvælstof
og fosfor til recipienter i Århus
Kommune i 2001 på udvalgte
steder i recipientsystemet.
Hvis målsætningerne for søerne
skal opfyldes er det af helt
afgørende betydning, at der også
gribes ind overfor de øvrige
kilder, specielt markbidraget.

Rensning af spildevand i det åbne land
Fjernet kg N, P og BI5 ( = organisk stof )
Omkostninger ved gennemførelsen. Priser er ex. moms. (2003 priser)
Opland Total udgift Antal Fjernet Fjernet Fjernet
mio. kr. ejendomme kg P kg N kg Bi5
Brabrand Sø 35,6 774 982 3.254 16.095
Geding Sø 0,2 4 5 16 74
Giber Å 4,8 66 99 350 1.573
Kysmose 0,3 4 5 6 82
Norsminde Fjoprd 7,5 153 172 506 2.766
Skanderborg Sø 2,0 41 44 130 734
Stilling-Solbjerg Sø 14 285 356 1.051 5.888
Vandløbsoplande 29,3 629 506 2.230 11.843
I alt 93,7 1.956 2.169 7.543 39.055
Næringsstoftilførsel til Stilling-Solbjerg Sø, Norsminde Fjord,
Brabrand Sø og Skanderborg Sø
Århus Amt, Vandkvalitetsplan 2001, samt Århus Kommunes andel heraf.
Spildevandsplan 2003
33
Århus Kommune
Vandkvalitetsplan 2001 Solbjerg Sø Nordsminde Fjord Brabrand Sø Skanderborg Sø
Opgjort år: Ton P/år, 1996 Ton P/år,1999 Ton P/år, 1997 Ton P/år, 1995
Ton % Ton % Ton % Ton %
Renseanlæg 0 0,1 2,1 4 35,4 0,5 9
Overløb/regnudløb 0,1 6,8 0,7 14,9 2 17,6 0,46 8,2
Spredt bebyggelse 0,39 26,7 0,8 17 1,3 11,5 0,33 5,9
Markbidrag 0,63 43,2 1,3 27,7 3,95* 35 1,73 30,9
Naturbidrag 0,34 23,3 1,8 38,7 - 1,78 31,7
Dambrug 0,05 0,5 0,04 0,7
Skanderborg Lillesø 0,76 13,6
I alt
Århus Kommunes bidrag
I følge Spildevandsplanen
1,46 4,7 11,3 5,6
Spredt bebyggelse 0,37 25 0,18 3 1,47 13 0,05 1
* Mark- og naturbidrag er opgjort sammen

Miljømæssig effekt
Kvælstof
Kortet viser hvor store mængder kvælstof
de enkelte recipienter modtager fra
forskellige kilder i 2001.
Renseanlæg
Regnudløb
Spredt bebyggelse
Arealbidrag incl. landbrug
Bidrag fra nabokommune
172 t
Lyngbygård Å, A15
152 t
Århus Å, Skibby
297 t
Brabrand Sø
48 t
Stilling-Solbjerg Sø, afløb
45 t
Egåen, ved jernbane
56 t
Giber Å, Fulden
165 t
Norsminde Fjord
34 Spildevandsplan 2003
623 t
Århus Bugt
I kvælstofbidraget er indeholdt en naturlig fjernelse af kvælstof i søer og
vådområder. Ved Brabrand Sø udgør den naturlige fjernelse ca. 115 tons
kvælstof om året.
Ved Århus Bugt udgør den naturlige fjernelse ca. 100 tons pr. år.

Fosfor
Kortet viser, hvor store mængder fosfor
de enkelte recipienter modtager fra
forskellige kilder i 2001.
Renseanlæg
Regnudløb
Spredt bebyggelse
Arealbidrag incl. landbrug
Bidrag fra nabokommune
5 t
Lyngbygård Å, A15
5 t
Århus Å, Skibby
15 t
Brabrand Sø
1 t
Stilling-Solbjerg Sø, afløb
2 t
Egåen, ved jernbane
2 t
Giber Å, Fulden
4 t
Norsminde Fjord
Spildevandsplan 2003
44 t
Århus Bugt
35
Århus Kommune

Miljømæssig effekt
Solbjerg Sø
For Solbjerg Sø udgør fosforbidraget
fra den spredte bebyggelse
ca. 25 %. Vi foreslår alligevel
at forbedre rensningen af
spildevandet i søens opland. Det
skyldes, at der er flere vandløb i
oplandet, hvor der i forhold til
Regionplanen skal ske en forbedret
rensning.
Brabrand Sø
Her udgør fosforbidraget fra den
spredte bebyggelse ca 10 %. Iforbindelse
med sammenkoblingen
af de tre store renseanlæg blev
der etableret en ledning til afledning
af det rensede spildevand
fra Viby Renseanlæg til Århus Å.
Det har nedbragt tilførslen af
fosfor til Brabrand Sø med 1 til
1,5 ton om året. Ledningen betød
en investering på 5 millioner kr.
Det ville kræve investeringer på
ca. 35 millioner kr. at mindske belastningen
med knap 1 ton fosfor,
og dermed leve op til Regionplanens
krav for den spredte bebyggelse.
Vi mener ikke, at der er en
rimelig proportion mellem den
miljømæssige effekt og den store
investering.
Årslev Engsø
Den nye Årslev Engsø er etableret
færdig i år 2003. Den vil
reducere den mængde næringsstoffer,
der tilføres til Brabrand
Sø både fra landbruget og fra den
spredte bebyggelse. Søen
forventes at ville tilbageholde 80
tons kvælstof og 2 tons fosfor
årligt. Omkostningerne til
etablering af søen er opgjort til
ca. 15 mio kr.
36 Spildevandsplan 2003
Vi foreslår derfor, at der ikke
gennemføres yderligere renseforanstaltninger
i oplandet til Brabrand
Sø, før vi har konstateret,
hvilken effekt den nye sø får.
Norsminde Fjord
For Norsminde Fjord udgør fosforbidraget
fra den spredte bebyggelse
17% af de samlede tilledninger.
Kun 5% af tilledningerne
kommer fra Århus Kommune.
Spildevandsrensningen i oplandet
til Norsminde Fjord afventer
at der gennemføres spildevandsrensning
i den øvrige del af oplandet
til Norsminde Fjord.
Århus Bugt.
Ved gennemførelsen af spildevandsrensningen
i oplandet til
Giber Å vil badevandskvaliteten
ved Giber Å’s udløb blive afgørende
forbedret. Tilsvarende vil
indgreb overfor mange af de
regnbetingede udledninger betyde
en generel forbedring af badevandskvaliteten.
Miljøtilstanden i Århus Bugt er
meget afhængig af tilførslen af
næringsstoffer. Vandmiljøplanens
mål om en 80%- reduktion af fosfortilledningen
har været opfyldt
siden 1991. De tilsvarende mål
om en 50%- reduktion af kvælstofindholdet
har kun været opfyldt
i 1996 og 1997.
Gennemførelsen af vådområdeprojektertne
vil medvirke til at
der sker en nedsættelse af kvælstoftilledningen
til Århus Bugt
på 300 ton N/år ud af en samlet
belastning på 650 ton/år.

Spildevandsplan 2003
37
Århus Kommune

Tid og økonomi
Tidsplan
Kortet viser, hvornår den forbedrede
spildevandsrensning forventes
gennemført i det åbne land.
Lille Å
Tåstrup Bæk
Tåstrup Sø
Storkesig Bæk
Yderup Bæk
Lyngbygård Å
Århus Å
Brændemosegrøften
Onsted Bæk
Geding Sø
Brabrand Sø
Spørring Å
Døde Å
Plan for tid og økonomi
Tidsplan.
Vi foreslår at arbejdet med gennemførelsen
af spildevandsrensningen
i det åbne land
igangsættes.
Koldkær Bæk
Risvangsbækken
Århus Å
Bøgeskov Bæk
Børupgrøften
Møddebro Bæk
Løjenkær Bæk
Sander Bæk
Nibæk
Egå
Skåder Å
Todbjerg Bæk
Giber Å Hovedgrøften
Norsminde Fjord
38 Spildevandsplan 2003
Hulbæk
Skæring Bæk
Hjortshøj Bæk
2003
2003 - 2004
2004 - 2005
2006 - 20013
Efter 2013
Afløb fra
Tagmosen
Afløb fra
Barmosen
Der er nu typegodkendte
minirenseanlæg på markedet,
og arbejdet med at meddele
påbud kan nu sættes igang.
De foranstaltninger, der skal
sikre at målsætningen for
badevand ved Giber Å’s udløb
opfyldes, er prioriteret højest. I
forbindelse hermed vil der blive
gennemført en kloakering af de
to små bysamfund Langballe og
Moesgård Huse. Den forbedrede
spildevandsrensning i Giber Å’s
opland igangsættes i 2003.
Herefter kommer renseforanstaltningerne
i oplandet til
Solbjerg Sø.
Til sidst i spildevandsplanperioden
gennemføres renseforanstaltningerne
i de øvrige
vandløbsoplande.

Økonomioversigt Udgifter i mio. kr ekskl. moms.
(2002 i faktiske priser, resten i 2003 priser)
Spildevandsprojekter 2002 2003 2004 2005
Kloakering af Studstrup 0,4
Kloakering af Segalt 1,3
Kloakering af Skæring Strand
Rensning vandløbsoplande
27,9 13,3
inkl. Giber Å og Solbjerg Sø - oplandet 12,9* 12,9 12,9
Årslev Engsø 1,6 6,1
Nedlæggelse af Borum renseanlæg 2
Nedlæggelse af Ormslev renseanlæg 3
Nedlæggelse af Kvottrup renseanlæg 2
Kloaksanering 73,3 75 75 75
Nye hovedkloakanlæg 1,1 1,1 1,1 1,1
I alt 105,6 108,5 94 91
*En del af anlægsarbejdet kommer først til udførelse i 2004
Tidsplan
Forventet gennemførelse af spildevandsrensning i det åbne land.
År
Giber Å
Vandløbsopland
ved Solbjerg Sø
Resterende
vandløbsoplande
(ca. 65 km)
Norsminde Fjord
Brabrand Sø
2002 2003 2004 2005 2006-
2013
efter
2013
Spildevandsplan 2003
39
Århus Kommune

Betalingsregler
Betalingsregler
Betalingsvedtægt
I “Betalingsvedtægt for kloakforsyning,
1999” beskrives reglerne
for påligning af tilslutningsbidrag
og vandafledningsafgift
i Århus Kommune.
Vedtægten gør rede for, hvilke
udgifter og indtægter, der hører
under kloakforsyningens område.
Betalingsvedtægten vil blive
revideret i planperioden.
Ejendomme
i kloakerede områder
For ejendomme, der er omfattet
af spildevandsplanen for de
kloakerede områder gælder
følgende betalingsregler:
Tilslutningsbidrag
Kommunen har ret til at opkræve
tilslutningsbidrag, når en
ejendom får mulighed for at
blive tilsluttet det offentlige
kloakanlæg. Tilslutningsbidraget
er et engangsbidrag. Der
opkræves ét standardbidrag pr.
boligenhed.
For ejendomme, der ikke afleder
tag- og overfladevand til
kloakken, opkræves 60% af
standardbidraget. For
erhvervsejendomme opkræves
et standardbidrag pr. påbegyndt
800 m2 grundareal.
Standardbidraget reguleres
hvert år. I år 2003 udgør
bidraget eksklusive moms kr.
34.623,- pr. boligenhed.
Vandafledningsafgift
Alle ejendomme, som er tilsluttet
det offentlige kloakanlæg,
betaler vandafledningsgift.
For boliger opkræves vandaf-
40 Spildevandsplan 2003
ledningsafgiften efter målt vandforbrug.
Hvor afgiften ikke kan beregnes
efter målt vandforbrug, fastsættes
vandforbruget til 170m 3 pr.
år pr. bolig. For erhvervsejendomme
opkræves vandafledningsafgiften
også efter forbrug.
Afgiften kan dog fastsættes
under hensyntagen til virksomhedens
produktion. Hvis det afledte
spildevand er mere forurenet
end almindeligt husspildevand,
skal der opkræves særbidrag,
såfremt spildevandsafledningen
giver anledning til
ekstra omkostninger.
Vandafledningsafgiften reguleres
hvert år. I år 2003 er afgiften
ekskl. moms kr. 13,96 pr. m 3 .
Ejendomme i
det åbne land
Ejendomme, der er omfattet af
spildevandsplanen for det åbne
land kan påbydes forbedret
spildevandsrensning. Påbudet
skal indeholde tilbud om kontraktligt
medlemskab af kloakforsyningen.
Kontraktligt medlemskab af
kloakforsyningen:
Grundejeren betaler tilslutningsbidrag.
I år 2003 udgør
bidraget eksklusive moms kr.
20.734,80 hvilket svarer til 60%
af standardtilslutningsbidraget.
Kommunen etablerer, driver og
vedligeholder ejendommens
renseanlæg, f.eks. et minirenseanlæg.
Grundejeren betaler for
eventuel omlægning af interne
kloakledninger og bundfæld-

ningstank og forestår selv vedligeholdelsen
heraf. Kommunen
står dog for tømning af bundfældningstanken.
Grundejeren
betaler fremover vandafledningsafgift.
Hvis en grundejer
afslår tilbudet om kontraktligt
medlemskab af kloakforsyningen,
skal vedkommende selv
betale det nødvendige
renseanlæg.
Nedsivning af tag- og
overfladevand.
Hvis en ejendom i et planområde
skal nedsive tag- og
overfladevand, enten fordi det
er angivet i spildevandsplanen,
eller det senere vedtages som
tillæg til spildevandsplanen, skal
der kun betales 60% af standardtilslutningsbidraget.
Hvis ejeren af en ejendom i et
område, der allerede er kloakeret,
ønsker at udtræde af kloakforsyningen
mht. tag- og overfladevand,
betales der normalt
ikke bidrag tilbage.
Private anlæg
Kloakforsyningens ledningsnet
afsluttes ved skel til den enkelte
ejendom. Det vil sige, at kloakanlæggene
på de enkelte ejendomme
er private. I nogle
tilfælde er også en del af
hovedledningssystemet privat.
For eksempel hvis en grundejerforening
er fælles om at
drive og vedligeholde et fælles
kloakanlæg.
Hvorvidt et kloakanlæg er
privat eller offentligt vil typisk
fremgå af følgende dokumenter:
• Landvæsensnævnskendelser
• Landvæsenkommissionskendelser
• Deklarationer o. lign.
• Udstykningsplaner o. lign.
• Fordelingsregnskaber over
hvad de enkelte parceller har
betalt i kloakbidrag
• Andet relevant materiale.
I spildevandsplanen for de
kloakerede områder findes en
oversigt over private anlæg.
Oversigten er ikke komplet, da
der i forbindelse med en konkret
sagsbehandling vil kunne
vise sig at være anlæg, der må
betragtes som private.
Spildevandsplan 2003
41
Århus Kommune

Spildevandsplan
42 Spildevandsplan 2003
Spildevandsplan, december 2003
Udgivet af:
Århus Kommune Miljøkontoret
Silkeborgvej 260
8230 Åbyhøj
Dette oplag: 150 stk
Redaktion:
Miljøkontoret og
CAT-productions aps
Tekst:
Miljøkontoret og
CAT-productions aps
Kort og grafik:
Miljøkontoret og
CAT-productions aps
Fotos:
CAT-productions aps
Miljøkontoret, Århus Kommune
Naturforvaltningen, Århus Kommune

Århus Kommune
Miljøkontoret
Silkeborgvej 260
8230 Åbyhøj
89 40 44 03