27.07.2013 Views

Spildevandsplan 2002 - 2006 (åbner nyt vindue) (pdf 14 ... - Aarhus.dk

Spildevandsplan 2002 - 2006 (åbner nyt vindue) (pdf 14 ... - Aarhus.dk

Spildevandsplan 2002 - 2006 (åbner nyt vindue) (pdf 14 ... - Aarhus.dk

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

ÅRHUS KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING MILJØKONTORET<br />

<strong>Spildevandsplan</strong><br />

<strong>2002</strong> – <strong>2006</strong><br />

December 2003<br />

Århus Kommune


2 <strong>Spildevandsplan</strong> 2003


December 2003<br />

Århus Kommune<br />

<strong>Spildevandsplan</strong><br />

<strong>2002</strong> – <strong>2006</strong><br />

<strong>Spildevandsplan</strong> 2003<br />

3


<strong>Spildevandsplan</strong><br />

Indholdsfortegnelse<br />

Resumé side 5<br />

Indledning side 6<br />

Forhold til anden<br />

planlægning side 8<br />

Status og plan<br />

Kloakanlæg side 12<br />

Renseanlæg side 18<br />

Håndtering af slam side 22<br />

Århus Havn side 24<br />

Det åbne land side 26<br />

Arealanvendelse side 28<br />

Miljømæssig effekt<br />

Udvælgelse<br />

af projekter side 31<br />

<strong>Spildevandsplan</strong>ens<br />

miljømæssige effekt side 32<br />

Tid og økonomi side 38<br />

Betalingsregler side 40<br />

4 <strong>Spildevandsplan</strong> 2003


Resumé<br />

Dette er Århus Kommunes<br />

forslag til revision af den<br />

eksisterende <strong>Spildevandsplan</strong><br />

fra 2000.<br />

I henhold til Miljøministeriets<br />

bekendtgørelse skal revisionen<br />

bringe <strong>Spildevandsplan</strong>en i overensstemmelse<br />

med Regionplan<br />

og Kommuneplan.<br />

Forslaget har været offentliggjort<br />

i perioden fra den 17. september<br />

2003 til den <strong>14</strong>. november<br />

2003, hvor borgere, myndigheder<br />

og interesseorganisationer<br />

har haft mulighed for at<br />

komme med kommentarer og<br />

indsigelser.<br />

Når Byrådet har vedtaget <strong>Spildevandsplan</strong>en<br />

er den Århus<br />

Kommunes fremtidige juridiske<br />

grundlag for at gennemføre<br />

planlagte projekter på spildevandsområdet.<br />

<strong>Spildevandsplan</strong>en revideres<br />

næste gang i år <strong>2006</strong><br />

Forud for <strong>Spildevandsplan</strong>en er<br />

der gennemført en økonomisk<br />

analyse af kloakforsyningens<br />

økonomi. Analysen fastlægger<br />

de økonomiske og projektmæssige<br />

rammer i perioden <strong>2002</strong>-<br />

2005 med en fremskrivning til<br />

2013.<br />

Status og planer<br />

I <strong>Spildevandsplan</strong>en skal kommunen<br />

gøre rede for status og<br />

planer på spildevandsområdet.<br />

Kloaksystemet<br />

De aktuelle planer omfatter bl.a.<br />

sanering af dele af kloaksystemet<br />

og kloakering af nye byudviklingsområder.<br />

Renseanlæggene<br />

I Århus kommune er der i dag 6<br />

små, lavteknologiske renseanlæg.<br />

3 af anlæggene foreslås nedlagt<br />

inden <strong>2006</strong>. Spildevandet herfra<br />

pumpes så over til et større,<br />

højteknologisk renseanlæg.<br />

Opfyldelse af målsætninger<br />

En række tiltag skal sikre, at<br />

Regionplanens målsætninger<br />

for søer og vandløb og for badevandskvaliteten<br />

ved kysten opfyldes.<br />

Søer, vandløb og<br />

kystvande benævnes i det<br />

følgende ofte recipienter.<br />

Som en del af Regionplanens<br />

målsætning skal i den forbindelse<br />

sommerhusområdet Skæring<br />

Strand, Langballe og Moesgård<br />

Huse kloakeres. Desuden skal<br />

en del ejendomme i det åbne<br />

land i oplandet til Giber Å og<br />

Solbjerg Sø og i oplandet til en<br />

række vandløb foretage en forbedret<br />

rensning af spildevandet.<br />

I de kommende år vil der også<br />

ske en øget indsats overfor<br />

regnbetingede udledninger fra<br />

kloaksystemet. Indsatsen vil<br />

medføre forbedringer i såvel<br />

vandløb som kystvande.<br />

<strong>Spildevandsplan</strong> 2003<br />

5<br />

Århus Kommune


<strong>Spildevandsplan</strong><br />

Indledning<br />

<strong>Spildevandsplan</strong>ens<br />

lovgrundlag<br />

Århus Kommune skal udarbejde<br />

en samlet plan for bortskaffelse<br />

af spildevand. Det fremgår af<br />

Miljøbeskyttelseslovens §32 og<br />

af Bekendtgørelse nr. 501 af 21.<br />

juni 1999 om spildevandstilladelser<br />

m.v.<br />

Krav til indhold<br />

I spildevandsplanen skal<br />

Kommunen oplyse om status og<br />

planer for bl.a.:<br />

• Kloakerede områder og<br />

rensning af spildevand.<br />

• Kloakanlæggets tilstand og<br />

fornyelser af dette.<br />

• Rensning af spildevand uden<br />

for de kloakerede områder.<br />

• Områder, hvor kommunen er<br />

indstillet på – helt eller delvist<br />

– at ophæve ret og pligt til<br />

tilslutning.<br />

Der skal også oplyses om:<br />

• Tidsplan for forventet gennemførelse<br />

af planlagte tiltag.<br />

• Økonomisk planlægning.<br />

• Offentlige og private anlæg.<br />

• Vandløbenes tilstand.<br />

Krav i forhold til<br />

anden planlægning<br />

Kommunens <strong>Spildevandsplan</strong><br />

skal forholde sig til Regionplanen<br />

og Kommuneplanen.<br />

Den må ikke stride imod regionplanlægningen.<br />

Regionplanen<br />

revideres hvert fjerde år.<br />

Når revisionen foreligger, skal<br />

spildevandsplanen senest<br />

bringes i overensstemmelse<br />

med den efter 1,5 år. Amtsrådet<br />

6 <strong>Spildevandsplan</strong> 2003<br />

vedtog den gældende Regionplan<br />

den 4. december 2001.<br />

Næste revision<br />

<strong>Spildevandsplan</strong>en forventes<br />

revideret i <strong>2006</strong>, hvor der foreligger<br />

en revideret Regionplan.<br />

Krav til offentliggørelse<br />

Byrådets forslag til spildevandsplan<br />

skal gennem en offentlighedsfase<br />

på mindst 8 uger. I<br />

denne periode skal offentligheden<br />

have mulighed for at<br />

kommentere forslaget. Samtidig<br />

med offentliggørelsen sendes<br />

forslaget til Amtsrådet til<br />

orientering.<br />

Efter offentlighedsfasen kan<br />

Byrådet vedtage <strong>Spildevandsplan</strong>en<br />

under hensyntagen til<br />

eventuelle indsigelser.<br />

Når <strong>Spildevandsplan</strong>en er vedtaget,<br />

danner den det fremtidige<br />

juridiske grundlag for at gennemføre<br />

de planlagte tiltag.


Opbygning<br />

Den nye spildevandsplan er en<br />

ajourføring af den eksisterende<br />

plan fra 2000.<br />

<strong>Spildevandsplan</strong>en består – ud<br />

over dette hæfte – af en plan for<br />

de kloakerede områder, herunder<br />

en overordnet saneringsplan for<br />

de kloakerede områder, og af en<br />

plan for det åbne land. Planerne<br />

beskriver status og plan. I statusdelene<br />

gøres rede for forholdene<br />

i slutningen af 2001. I plandelene<br />

beskrives planerne for<br />

perioden <strong>2002</strong> - <strong>2006</strong>.<br />

Overordnet<br />

spildevandsplan<br />

Nærværende hæfte er en sammenfatning<br />

af hele <strong>Spildevandsplan</strong>en<br />

for Århus Kommune.<br />

<strong>Spildevandsplan</strong> for<br />

de kloakerede områder<br />

Denne plan er delt op i fire delplaner<br />

for henholdsvis Egåens<br />

opland, Giber Å’s opland, Århus<br />

Å’s opland og Århus Havn.<br />

Delplanerne har grundlag i den<br />

gældende Kommuneplan. Det<br />

bemærkes, at spildevandsplanen<br />

for Århus havn ikke er revideret<br />

i denne forbindelse, da den<br />

eksisterende spildevandsplan<br />

for havnen gælder for perioden<br />

2000 - 2008.<br />

Hver delplan indeholder:<br />

• Redegørelse for oplandsgrænser.<br />

• Beskrivelse af princip for<br />

kloakering i de enkelte<br />

bysamfund.<br />

• Beskrivelse af afløbsanlæg.<br />

• Opgørelse af udledte stofmængder.<br />

• Redegørelse for om kloakanlæggene<br />

er offentligt<br />

eller privat ejede.<br />

• Kortbilag.<br />

Overordnet<br />

saneringsplan<br />

Kloakanlæggets tilstand og<br />

planlagte fornyelser beskrives<br />

særskildt i en overordnet<br />

saneringsplan. Saneringsplanen<br />

består af temaplaner, der viser<br />

kloaksystemets alder, driftserfaringer<br />

med kloaksystemet<br />

m.m. samt projektkatalog, der<br />

beskriver fremtidige saneringsprojekter.<br />

<strong>Spildevandsplan</strong><br />

for det åbne land<br />

Denne plan omfatter de områder<br />

i Århus Kommune, der ikke er<br />

kloakerede. Statusdelen beskriver<br />

eksisterende afløbsforhold<br />

og plandelen indeholder opgørelser<br />

over udledte stofmængder. I<br />

plandelen beskrives de tiltag,<br />

der skal gennemføres, hvis<br />

Regionplanens krav til forbedret<br />

spildevandsrensning i det åbne<br />

land skal overholdes. Planen<br />

indeholder også opgørelser over<br />

udledte stofmængder. Kortbilag<br />

viser status og planer.<br />

<strong>Spildevandsplan</strong> 2003<br />

7<br />

Århus Kommune


<strong>Spildevandsplan</strong><br />

Regionplanen<br />

Regionplanen revideres hvert<br />

fjerde år. Den gældende Regionplan<br />

blev vedtaget af Amtsrådet<br />

den 4. december 2001 og revideres<br />

i 2005.<br />

I Regionplanen er der bl.a. angivet<br />

målsætninger for de<br />

enkelte vandløb, søer og kystvande.<br />

For kystvandene er der<br />

f.eks. en målsætning om, at vandet<br />

skal være så frit for bakterier,<br />

at det er egnet som badevand.<br />

Van<strong>dk</strong>valitetsplanen<br />

Van<strong>dk</strong>valitetsplanen supplerer<br />

Regionplanen. I Van<strong>dk</strong>valitetsplanen<br />

angives de forudsætninger,<br />

som Amtet vurderer er<br />

nødvendige for at opfylde<br />

Regionplanens målsætninger.<br />

Der er f.eks. fastsat specifikke<br />

krav til spildevandsudledning og<br />

tidsfrister for gennemførelse af<br />

forbedret rensning. Amtet kan<br />

dog ikke fastsætte bindende<br />

tidsfrister for kommunen.<br />

Van<strong>dk</strong>valitetsplanen revideres<br />

sammen med Regionplanen.<br />

Årsager til at målsætningen ikke er opfyldt for vandløbene:<br />

Fysiske forhold 84 km<br />

Regnbetingede udledninger 29 km<br />

Spredt bebyggelse (strækninger<br />

med krav i regionplan <strong>2002</strong>) 68 km<br />

Søpåvirkket 25 km<br />

Ukendt 53 km<br />

Forhold til anden planlægning<br />

8 <strong>Spildevandsplan</strong> 2003<br />

Overfladevand<br />

300 km vandløb i Århus Kommune<br />

har en målsætning i Regionplanen.<br />

Målsætningen kan<br />

f.eks. være, at der skal kunne<br />

leve laksefisk eller karpefisk i<br />

vandløbene.<br />

I følge Amtets seneste undersøgelser<br />

er målsætningen ikke<br />

opfyldt for 181 km vandløb.<br />

Kortet side 7, viser hvor målsætningen<br />

ikke er opfyldt.<br />

Undersøgelsen er behæftet med<br />

en vis usikkerhed, da det ikke er<br />

hvert år der gennemføres en<br />

tilstandsvurdering i de enkelte<br />

vandløb.<br />

Det bemærkes, at der kan være<br />

flere årsager til at vandløbsmålsætningen<br />

ikke er opfyldt - de<br />

nævnte antal km. angiver hvor<br />

f.eks. fysiske forhold er medvirkende<br />

til at målsætningen ikke<br />

er opfyldt.<br />

Miljøvenlig vedligeholdelse<br />

De 84 km vandløb, heraf 33 km.<br />

kommunale vandløb, 21 km.<br />

amtsvandløb og 30 km. private<br />

vandløb, som ikke opfylder<br />

målsætningen på grund af de<br />

fysiske forhold skyldes typisk en<br />

for hårdhændet vedligeholdelse<br />

med hyppig og kraftig grødeskæring<br />

og oprensning af vandløbets<br />

bund.<br />

Den miljøvenlige og skånsomme<br />

vedligeholdelsespraksis for vandløbene<br />

i Århus Kommune, som<br />

blev indført for få år siden, skal<br />

derfor fortsat udvikles og intensiveres.


Ved ændret vedligeholdelse og<br />

eventuelle ændringer på den<br />

eksisterende vandløbsgeometri<br />

på strækninger, hvor manglende<br />

opfyldelse af vandløbsmålsætning<br />

alene skyldes de fysiske<br />

forhold, forventes det, at vandløbsmålsætningen<br />

vil kunne opfyldes<br />

på i alt 28 km vandløbsstrækning.<br />

Forbedret spildevandsrensning<br />

I Van<strong>dk</strong>valitetsplan 2001 er der<br />

udpeget i alt 68 km vandløb hvor<br />

der stilles krav om forbedret<br />

spildevandsrensning fra den<br />

spredte bebyggelse i det åbne<br />

land.<br />

Regnbetingede<br />

udledninger fra<br />

kloaksystemet.<br />

Under regn kan der<br />

forekomme en overbelastning<br />

af kloaksystemet,<br />

hvilket kan betyde at<br />

der udledes opblandet<br />

spildevand til recipienterne.<br />

Dette kan medføre såvel en<br />

forurening med organisk stof<br />

som en erosion af vandløbene.<br />

Udledning af separat regnvand<br />

kan forårsage lignende skader i<br />

recipienterne.<br />

I de kommende år rettes saneringsindsatsen<br />

mod at afhjælpe<br />

nogle af de skader, som de regnbetingede<br />

udledninger påfører<br />

recipienterne.<br />

Lille Å<br />

Tåstrup Bæk<br />

Tåstrup Sø<br />

Storkesig Bæk<br />

Yderup Bæk<br />

Lyngbygård Å<br />

Brændemosegrøften<br />

Bøgeskov Bæk<br />

Århus Å<br />

Geding Sø<br />

Brabrand Sø<br />

Møddebro Bæk<br />

Løjenkær Bæk<br />

Onsted Bæk<br />

Døde Å<br />

Spørring Å<br />

Århus Å<br />

Børupgrøften<br />

Sander Bæk<br />

Nibæk<br />

<strong>Spildevandsplan</strong> 2003 9<br />

Egå<br />

Kol<strong>dk</strong>ær Bæk<br />

Giber Å<br />

Skåder Å<br />

Risvangsbækken<br />

Todbjerg Bæk<br />

Århus Kommune<br />

Hovedgrøften<br />

Norsminde Fjord<br />

Hulbæk<br />

Skæring Bæk<br />

Hjortshøj Bæk<br />

Afløb fra<br />

Tagmosen<br />

Afløb fra<br />

Barmosen<br />

Vandløbsstrækninger,<br />

hvor Regionsplanens<br />

målsætning er opfyldt<br />

Strækninger hvor målsætningen ikke<br />

er opfyldt<br />

Fysiske forhold 84 km<br />

Regnbetingede udløb 29 km<br />

Spredt bebyggelse 68 km<br />

Søpåvirkning 25 km<br />

Ukendt eller andet 53 km


<strong>Spildevandsplan</strong><br />

Grundvand<br />

I Regionplanen er angivet<br />

en række retningslinier for<br />

beskyttelse af grundvandet:<br />

Spildevand<br />

fra spredt bebyggelse:<br />

Fra den spredte bebyggelse bør<br />

spildevandsafledningen ske ved<br />

nedsivning, hvis det ikke strider<br />

mod grundvandsinteresser.<br />

Hvor nedsivning ikke er mulig,<br />

skal der som udgangspunkt gennemføres<br />

den rensning, som er<br />

nødvendig for at opfylde målsætningen<br />

i vandområderne.<br />

Nedsivning af husspildevand fra<br />

spredt bebyggelse vil ofte kunne<br />

ske uden at komme i konflikt<br />

med vandindvindingsinteresser.<br />

Der kan dog være visse undtagelser<br />

– for eksempel skal der<br />

ske en konkret vurdering ved<br />

nedsivning indenfor samlet<br />

bebyggelse.<br />

Boringer til<br />

drikkevandsforsyning:<br />

Med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven<br />

er der fastsat en<br />

300 m beskyttelseszone omkring<br />

boringer til drikkevandsforsyning.<br />

Inden for beskyttelseszonen<br />

må der normalt ikke<br />

etableres spildevandsnedsivning.<br />

Om områder med særlige<br />

drikkevandsinteresser:<br />

De områder, det herudover er<br />

vigtigst at beskytte, er områder<br />

med særlige drikkevandsinteresser,<br />

idet grundvandsforekomster<br />

her skal kunne udgøre grundstammen<br />

i den fremtidige regionale<br />

drikkevandsforsyning.<br />

10 <strong>Spildevandsplan</strong> 2003<br />

Renseanlæg<br />

Regionplanen angiver at<br />

afstanden fra renseanlæg til<br />

bebyggelse normalt skal være<br />

mindst 100 m. Kravet svarer til<br />

det vejledende afstandskrav,<br />

som Miljøstyrelsen stiller af<br />

hensyn til eventuelle lugtgener.<br />

Kommuneplanen<br />

I Kommuneplanen fastlægges<br />

hovedstrukturen for hele kommunen<br />

og rammer for lokalplanernes<br />

indhold. Her er fastlagt,<br />

hvad lokalsamfundenes<br />

arealer må anvendes til.<br />

Udarbejdelsen af denne spildevandsplan<br />

har baggrund i Kommuneplan<br />

2001, vedtaget af<br />

Århus Byråd den 19. december<br />

2001.<br />

Forud for <strong>Spildevandsplan</strong>en er<br />

der gennemført en økonomisk<br />

analyse af kloakforsyningens<br />

økonomi i perioden <strong>2002</strong>-2005<br />

med en fremskrivning til 2013.<br />

Analysen ér go<strong>dk</strong>endt af<br />

Byrådet den 4. december og<br />

fastlægger de økonomiske og<br />

projektmæssige rammer for<br />

<strong>Spildevandsplan</strong>en.


<strong>Spildevandsplan</strong> 2003<br />

11<br />

Århus Kommune


Kloakanlæg<br />

Status for kloakanlæggene<br />

Århus Kommune har et samlet<br />

areal på ca. 47.000 ha. Ca 10.000<br />

ha er kloakerede med omkring<br />

2.150 km kloakledninger.<br />

Af de 2.150 km kloakledninger<br />

er 30% af kloakledningerne lagt<br />

før 1960, 50% af ledningerne er<br />

fra perioden 1960-1980, mens de<br />

sidste 20% er lagt efter 1980.<br />

I løbet af de sidste 15 år er der<br />

gennemført systematiske undersøgelser<br />

af ca. 550 km kloakledning.<br />

Der er gennemført sanering<br />

af ca. 120 km ledning. På<br />

nuværende tidspunkt er der<br />

undersøgelser igang af ca. 200<br />

km ledninger.<br />

En stor del af indsatsen har<br />

været rettet mod at udbedre<br />

brud på ledningerne og mod at<br />

nedbringe antallet af kældre,<br />

der oversvømmes af spildevand<br />

under regn.<br />

Saneringsplan<br />

Den overordnede saneringsplan<br />

er en del af spildevandsplanen<br />

Saneringsplanen er baseret på:<br />

• Behovet for reduktion af regnbetingede<br />

udløb til recipienterne<br />

• Opgørelse af spildevandsmængder<br />

udledt til recipienterne<br />

fra overløbsbygværker<br />

• Beregning af kloaksystemets<br />

samlede kapacitet<br />

• Kendskab til ledningernes<br />

tilstand<br />

• Vurdering af konsekvenser<br />

ved ledningsbrud<br />

• Kortlægning af det offentlige<br />

kloaksystems alder<br />

12 <strong>Spildevandsplan</strong> 2003<br />

I perioden frem til år 2020 skal<br />

der foretages undersøgelse og<br />

de nødvendige saneringer i ca.<br />

1000 km kloakledninger.<br />

Saneringsområder<br />

Saneringen sker områdevis. Når<br />

saneringen startets op i et område<br />

undersøges alle hovedledninger<br />

og en del af stikledningerne<br />

ved hjælp af TV-inspektion.<br />

Herved fås der et overblik over<br />

ledningernes fysiske tilstand.<br />

Resultaterne af TV-inspektionen<br />

danner sammen med beregninger<br />

af ledningernes kapacitet<br />

samt kendskabet til problemer i<br />

området grundlag for planlægningen<br />

af saneringsaktiviteterne<br />

i området.


Status og planer for kloakering<br />

Harlev Harlev<br />

Sabro<br />

Kolt<br />

Tilst<br />

Trige<br />

Hårup<br />

Hjortshøj Hjortshøj<br />

<strong>Spildevandsplan</strong> 2003 13<br />

Studstrup<br />

Elev Elev<br />

Lystrup<br />

Lisbjerg Skæring Strand<br />

Brabrand<br />

Hasselager<br />

Solbjerg<br />

Hasle Hasle<br />

Viby<br />

Mårslet<br />

Skejby<br />

Malling<br />

Langballe - Moesgård huse<br />

Fulden<br />

Beder<br />

Ajstrup<br />

Skødstrup - Løgten<br />

Århus Kommune<br />

Kloakerede områder<br />

Byudviklingsområder, hvor der kloakeres<br />

Eksisterende bebyggelse, hvor der<br />

kloakeres


Kloakanlæg<br />

Plan for kloakanlæggene<br />

Kloakering af planområder<br />

Byudviklingsområder<br />

I Kommuneplanen er en række<br />

områder udlagt til byudvikling.<br />

I takt med at områderne bliver<br />

bebygget, skal de kloakeres.<br />

Det skal sikres at kloakering i<br />

nye, større områder sker efter<br />

en samlet kloakdispositionsplan.<br />

Sådanne planer vil blive udarbejdet<br />

samtidig med at den<br />

øvrige planlægning af området<br />

påbegyndes.<br />

Eksisterende kloakerede områder<br />

og byudviklingsområder er<br />

vist på kortet på foregående<br />

side.<br />

Eksisterende bebyggelser<br />

Tre områder, der allerede er bebyggede,<br />

skal kloakeres. Det<br />

drejer sig om sommerhusområdet<br />

Skæring Strand, Langballe<br />

og Moesgård Huse.<br />

For Langballe og Moesgård<br />

Huses ve<strong>dk</strong>ommende sker<br />

kloakeringen for at sikre badevandskvaliteten<br />

ved kysten.<br />

I Skæring Strand fungerer nedsivningsanlæggene<br />

ikke pga. høj<br />

grundvandsstand. Det medfører<br />

uhygiejniske forhold, som indebærer<br />

fare for at vandforsyningsanlægget<br />

forurenes.<br />

Separatsystemer<br />

Når nye områder skal kloakeres,<br />

vil der som regel blive<br />

etableret separatkloakering.<br />

Det vil sige, at regnvand og<br />

spildevand opsamles og afledes i<br />

hvert sit kloaksystem.<br />

<strong>14</strong> <strong>Spildevandsplan</strong> 2003<br />

Hvis der i et område ønskes<br />

separat kloakering med nedsivning<br />

af regnvand – eller regnvandet<br />

ønskes ud<strong>nyt</strong>tet på<br />

anden vis – og dette ikke er<br />

anført i spildevandsplanen, skal<br />

der laves et tillæg til spildevandsplanen.<br />

Mere vand<br />

i bybilledet.<br />

Formålet med projektet ”Mere<br />

vand i bybilledet” er at skabe<br />

grundlag for en målrettet udvikling<br />

af såvel nye som eksisterende<br />

bymiljøer. En udvikling hvor<br />

der er fokus på at regnvandet<br />

indgår i bymiljøet som vandløb,<br />

damme og mindre søer, og fokus<br />

på rekreation og udeliv midt i<br />

de bebyggede områder.<br />

Projektet har også til formål at<br />

minimere regnbelastningen på<br />

nye og eksisterende kloakanlæg<br />

bl. a. ved at minimere eller helt<br />

undgå anlæg til bortledning af<br />

regnvand, hvor dette er muligt.<br />

Første fase af projektet indeholder<br />

en kortlægning i hele<br />

Kommunen af mulighederne for<br />

at etablere de nye vandmiljøer.<br />

Første fase suppleres med at<br />

sætte pilotprojekter i gang.<br />

Formålet er at indsamle erfaringer<br />

om såvel selve planlægningsfasen<br />

som den egentlige<br />

anvendelse af forskellige<br />

anlægstyper og de problemstillinger<br />

der kan opstå i den<br />

forbindelse.<br />

I anden fase af projektet<br />

udarbejdes egentlige tekniske<br />

retningslinjer for dimen-


sionering og udformning af de<br />

tekniske anlæg.<br />

På sigt vil de nye vandmiljøer<br />

blive søgt etableret i forbindelse<br />

med byggemodningen af de<br />

pågældende områder i det<br />

omfang det skønnes at være<br />

realistisk. Ved saneringer af<br />

kloakanlæg, veje eller boliger i<br />

eksisterende boligområder vil<br />

de nye vandmiljøer også kunne<br />

indgå som en integreret del af<br />

saneringen.<br />

<strong>Spildevandsplan</strong> 2003<br />

15<br />

Århus Kommune


Kloakanlæg<br />

Årsager til sanering<br />

Spildevand i kældre under regnvejr •<br />

Regnbetingede udledninger (RBU) •<br />

Forb. m. andre anlægsarbejder •<br />

Kloak i dårlig fysisk stand •<br />

Saneringsområder, <strong>2002</strong>-2005<br />

Projektkatalog<br />

Projektkataloget er en del af den<br />

overordnede saneringsplan. Her<br />

er saneringsprojekterne der skal<br />

gennemføres indenfor de næste 4<br />

år prioriterede og beskrevet. I<br />

de kommende år rettes saneringsindsatsen<br />

mod at afhjælpe<br />

nogle af de skader, som de regnbetingede<br />

udledninger påfører<br />

recipienterne. Samtidig fortsætter<br />

arbejdet med at nedbringe<br />

antallet af kældre, der oversvømmes<br />

under regn. I mindre<br />

omfang vil der også blive saneret<br />

i områder, hvor der primært er<br />

problemer med ledningernes<br />

1 Busgaden ••<br />

2 Sortevej •<br />

3 Elverdalsvej m.fl ••<br />

4 Brabrand gl. bydel •••<br />

5 Åbyvej m. fl. •<br />

6 Vestergade m. fl. •••<br />

7 Ryesgade m. fl. •<br />

8 Langelandsgade •••<br />

9 Højmarksvej m. fl. •••<br />

etape 1<br />

10 Højmarksvej m. fl. •••<br />

etape 2<br />

11 Egå Havvej •<br />

12 Harlev Nord ••<br />

etape 1<br />

13 Engdalsvej m.fl. •<br />

<strong>14</strong> Ildervej m. fl. •••<br />

15 Solbjerg gl. Bydel ••<br />

16 Øster Alle •<br />

17 Nørregade m. fl. ••<br />

18 Øsselbjergvej •<br />

19 Spanien/Holbergsgade •••<br />

afsk. ledn., etape 4+5<br />

20 Spanien •••<br />

etabl. Af afsk. ledn., etape 3<br />

21 Toftegårdsvej m. fl. •<br />

16 <strong>Spildevandsplan</strong> 2003<br />

fysiske tilstand. Derudover<br />

beskriver kataloget, de projekter,<br />

som skal gennemføres inden den<br />

resterende del af kloaksystemet<br />

er saneret.<br />

Der kan løbende ske omprioriteringer<br />

i kataloget. Det vil blandt<br />

andet kunne ske på grund af<br />

akutte driftsproblemer, nye<br />

oplysninger om miljøtilstanden<br />

eller på grund af saneringer,<br />

som gennemføres i forbindelse<br />

med andre store anlægs- eller<br />

renoveringsarbejder, som for<br />

eksempel vand- og fjernvarmeprojekter.<br />

22 Katrinebjergvej m. fl. ••<br />

23 Møllevangs Alle m. fl. ••<br />

24 Tordenskjoldsgade m. fl. •••<br />

25 Louisevej m. fl. ••<br />

26 True ••<br />

27 Ormslev ••<br />

28 Strandvejen syd •<br />

29 Marselis Boulevard m. fl. •••<br />

etape 1<br />

30 Marselis Boulevard m. fl. •••<br />

etape 2<br />

31 Ingerslev Boulevard ••<br />

32 Sonnesgade •••<br />

33 Kvottrup ••<br />

34 Todbjerg ••<br />

35 Trige ••<br />

36 Sabro Skolevej m. fl. ••<br />

37 Nyholmsvej m. fl. •<br />

38 Hørgårdsvej m. fl. •<br />

39 Storhøj •<br />

40 Midtkraft - RBU •••<br />

41 Carl Blocksgade - RBU ••<br />

42 Skjoldhøj - RBU •<br />

43 Viby Renseanlæg (rist) -RBU •<br />

44 Beder Renseanlæg •<br />

45 Å-frilægningen •••


Saneringsområder<br />

På kortet ses de steder, hvor<br />

kloaksystemet skal saneres.<br />

12<br />

Harlev<br />

36<br />

Sabro<br />

27<br />

Kolt<br />

33<br />

2<br />

26<br />

42<br />

Tilst<br />

Hasselager<br />

15<br />

Solbjerg<br />

Brabrand<br />

4<br />

25<br />

13<br />

Lisbjerg<br />

43<br />

35<br />

Viby<br />

Trige<br />

Hasle<br />

Mårslet<br />

Elev<br />

Skejby<br />

Malling<br />

Hårup<br />

Lystrup<br />

8 17<br />

6<br />

41 45<br />

1<br />

32 7<br />

19<br />

31 40<br />

30<br />

16 29<br />

28<br />

3 9<br />

22<br />

23<br />

24<br />

5<br />

20<br />

10 <strong>14</strong><br />

39<br />

34<br />

44<br />

Fulden<br />

Beder<br />

Hjortshøj<br />

37<br />

Ajstrup<br />

18 11<br />

38<br />

<strong>Spildevandsplan</strong> 2003 17<br />

Segalt<br />

21<br />

Århus Kommune<br />

Løgten<br />

Studstrup<br />

Skæring Strand


25<br />

20<br />

15<br />

10<br />

5<br />

0<br />

Renseanlæg<br />

Restkapacitet på renseanlæggene<br />

Restkapacitet (1.000 personer)<br />

Marselisborg<br />

Egå<br />

Viby<br />

Åby<br />

Tilst<br />

Egå Renseanlæg<br />

Andet erhverv,<br />

institutioner m.v.<br />

26%<br />

Carletti<br />

10%<br />

Trankær<br />

Beder<br />

Harlev<br />

Malling<br />

Bolig<br />

64%<br />

Mårslet<br />

Solbjerg<br />

Belastningsfordeling – Storindustri m.v.<br />

Trige<br />

Hårup<br />

Spørring<br />

Andet erhverv,<br />

institutioner m.v.<br />

26%<br />

Central Soya 1%<br />

Århus Olie 8%<br />

Status for renseanlæggene<br />

I Århus Kommune er der 20<br />

kommunale renseanlæg. Heraf<br />

er <strong>14</strong> anlæg højteknologiske renseanlæg.<br />

Marselisborg Renseanlæg<br />

er det største. Det kan rense,<br />

hvad der svarer til spildevand<br />

fra 220.000 personer.<br />

De resterende 6 anlæg er lavteknologiske<br />

renseanlæg, der renser<br />

spildevand fra landsbyer, som<br />

har under 500 indbyggere.<br />

Øget belastning<br />

Kapaciteten på de store højteknologiske<br />

anlæg er ved at være<br />

opbrugt. Belastningen har været<br />

stigende de seneste år, som følge<br />

af øget udledning fra erhvervsvirksomheder<br />

og stigning i<br />

befolkningstallet. Ved opgørelse<br />

af et renseanlægs kapacitet og<br />

belastning skelnes mellem stofbelastning<br />

og vandbelastning.<br />

Såvel stof- som vandbelastning<br />

er af afgørende betydning for,<br />

hvornår renseanlæggenes<br />

kapacitet er fuldt ud<strong>nyt</strong>tet.<br />

Ceres<br />

19%<br />

Bolig<br />

46%<br />

18 <strong>Spildevandsplan</strong> 2003<br />

Andet erhverv,<br />

institutioner m.v.<br />

21%<br />

Arla<br />

7%<br />

Tulip 11%<br />

Bolig<br />

61%<br />

På grund af den etablerede ringforbindelse<br />

mellem Marselisborg,<br />

Åby og Viby Renseanlæg er det<br />

muligt at fordele stofbelastning<br />

mellem anlæggene, hvor der er<br />

ledig kapacitet.<br />

Vandbelastningen kan ikke i helt<br />

samme grad fordeles på renseanlæggene<br />

vha. ringforbindelsen.<br />

Nederst på siden er statusbelastningen<br />

– opgjort efter organisk<br />

stof – fordelt på bolig, større<br />

industri og andet erhverv for<br />

henholdsvis Åby, Marselisborg,<br />

Viby og Egå renseanlæg.<br />

Lavteknologiske anlæg.<br />

De 6 lavteknologiske anlæg<br />

renser spildevandet fra følgende<br />

mindre landsbyer: Borum,<br />

Ormslev, Lyngby, Kasted,<br />

Kvottrup og en del af Sabro.<br />

Anlæggene er opført i midten af<br />

1980’erne og er nu efter mere<br />

end 15 års drift ved at være<br />

nedslidte og har samtidigt<br />

vanskeligt ved at overholde de<br />

gældende udlederkrav.<br />

Marselisborg Renseanlæg Åby Renseanlæg Viby Renseanlæg<br />

Bolig<br />

28%<br />

Erhverv,<br />

institutioner m.v.<br />

72%


Dimension og belastning for samtlige renseanlæg.<br />

Status for 2001 og forventet tilvækst når kommuneplanens rammer er udbygget.<br />

En PE (personækvivalent) svarer til spildevand fra en person.<br />

Højteknologiske renseanlæg<br />

Lavteknologiske renseanlæg<br />

<strong>Spildevandsplan</strong> 2003<br />

19<br />

Århus Kommune<br />

Belastning Forventet Forventet<br />

tilvækst belastning<br />

Anlæg Dimension Belastning Bolig Bolig Erhverv Erhverv PE<br />

PE<br />

PE<br />

PE<br />

PE<br />

%<br />

PE<br />

%<br />

Marselisborg 220.000 213.000 98.000<br />

46 115.000<br />

54<br />

0 213.000<br />

Egå<br />

90.000 94.000 60.000<br />

64 34.000<br />

36 16.000 110.000<br />

Viby<br />

100.000 121.000 34.000<br />

28 87.000<br />

72 6.300 127.300<br />

Åby<br />

93.000 74.000 45.300<br />

61 28.700<br />

39 5.500 79.500<br />

Tilst<br />

10.000 11.500 8.000<br />

70 3.500<br />

30 1.100 12.600<br />

Trankær<br />

10.000 7.900 7.600<br />

96 300<br />

4 500 8.400<br />

Beder<br />

6.000 5.800 4.200<br />

72 1.600<br />

28 400 6.200<br />

Harlev<br />

6.000 4.000 3.100<br />

78 900<br />

22 2.400 6.400<br />

Malling<br />

6.000 3.300 3.200<br />

97 100<br />

3 1.400 4.700<br />

Mårslet<br />

6.000 3.900 3.400<br />

87 500<br />

13 1.200 5.100<br />

Solbjerg<br />

6.000 3.100 2.600<br />

84 500<br />

16 700 3.800<br />

Trige<br />

5.000 2.500 2.300<br />

92 200<br />

8 1.600 4.100<br />

Hårup<br />

1.500 1.100 1.100<br />

0<br />

0<br />

- 700 1.800<br />

Spørring<br />

2.000 700 650<br />

93<br />

50<br />

7 200 900<br />

Borum<br />

Kvottrup<br />

Lyngby<br />

Ormslev<br />

Kasted<br />

Sabro<br />

Samtlige<br />

500<br />

110<br />

100<br />

350<br />

110<br />

500<br />

563.000<br />

200<br />

50<br />

200<br />

30<br />

110<br />

<strong>14</strong>0<br />

546.530<br />

200<br />

50<br />

200<br />

30<br />

70<br />

60<br />

274.060<br />

100<br />

100<br />

100<br />

100<br />

100<br />

43<br />

50<br />

-<br />

-<br />

0<br />

-<br />

0<br />

80<br />

272.470<br />

-<br />

-<br />

0<br />

-<br />

0<br />

57<br />

50<br />

-<br />

-<br />

0<br />

-<br />

0<br />

0<br />

38.000<br />

-<br />

-<br />

200<br />

-<br />

70<br />

<strong>14</strong>0<br />

584.210


2000<br />

1800<br />

1600<br />

<strong>14</strong>00<br />

1200<br />

1000<br />

800<br />

600<br />

400<br />

200<br />

0<br />

600<br />

500<br />

400<br />

300<br />

200<br />

100<br />

0<br />

30.000<br />

25.000<br />

20.000<br />

15.000<br />

10.000<br />

5.000<br />

0<br />

Renseanlæg<br />

Renseresultat 1995-2001<br />

Kvælstof, tons<br />

Udledning Reduktion<br />

Fosfor, tons<br />

Udledning Reduktion<br />

Organisk stof, tons<br />

Udledning Reduktion<br />

Plan for renseanlæggene<br />

Nedlæggelse af små<br />

lavteknologiske anlæg<br />

Det foreslås at nedlægge samtlige<br />

lavteknologiske anlæg inden<br />

for den kommende 12-års periode<br />

og i stedet pumpe spildevandet<br />

til nærmeste kloakopland.<br />

Spildevandet bliver derefter<br />

renset på et af de større højteknologiske<br />

renseanlæg. I spildevandsplanens<br />

planperiode vil der<br />

blive nedlagt følgende 3 anlæg:<br />

Borum, Ormslev og Kvottrup.<br />

Ormslev og Borum Renseanlæg<br />

skal i henhold til Van<strong>dk</strong>valitetsplanen<br />

overholde skærpede fosforkvoter<br />

fra 2004. En renovering<br />

af anlæggene vil koste et<br />

større millionbeløb og vil ikke<br />

medføre driftsbesparelser.<br />

De højteknologiske anlæg<br />

Det er vanskeligt at forudsige i<br />

hvilken takt, de udlagte områder<br />

til byudvikling vil blive udbygget;<br />

men inden for den kommende<br />

12-års periode kan det blive<br />

det nødvendigt at udbygge kapaciteten<br />

på Tilst og Egå Renseanlæg<br />

som følge af byudvikling i<br />

oplandet. Det forventes dog<br />

ikke nødvendigt at foretage en<br />

udvidelse af anlæggene i planperioden<br />

frem til <strong>2006</strong>. For at sikre<br />

behandlingen af spildevandet<br />

fra nye byudviklingsområder i<br />

oplandene vil muligheden for at<br />

afskære spildevandet fra dele af<br />

det nuværende opland til Tilst<br />

renseanlæg blive undersøgt. For<br />

at nedbringe belastningen på<br />

Egå renseanlæg og derved udskyde<br />

en udbygning, er der<br />

iværksat en målrettet indsats<br />

over for betydende kilder i<br />

20 <strong>Spildevandsplan</strong> 2003<br />

oplandet – blandt andet i dialog<br />

med virksomhederne – om at<br />

indføre renere teknologi.<br />

En fuld udbygning af de udlagte<br />

byudviklingsområder vil medføre<br />

en total øget belastning på de<br />

kommunale renseanlæg med<br />

38.000 PE (personækvivalenter).<br />

Den nuværende samlede belastning<br />

på de <strong>14</strong> højteknologiske<br />

renseanlæg er 546.530 PE. Den<br />

planlagte tilvækst udgør således<br />

ca. 7 %. I tabellen side 19 ses den<br />

tilvækst, der kommer, hvis<br />

kommuneplanens rammer bliver<br />

fuldt udbyggede.<br />

Yderligere fosforfjernelse<br />

Århus Amt har i Van<strong>dk</strong>valitetsplanen<br />

stillet krav om yderligere<br />

fosforfjernelse på Marselisborg<br />

renseanlæg af hensyn til<br />

van<strong>dk</strong>valiteten i Århus Bugt.<br />

Dette vil dog ikke blive iværksat<br />

indenfor spildevandsplanens<br />

planperiode men tidligst i perioden<br />

<strong>2006</strong> - 2013. Der er allerede<br />

gennemført en vidtgående optimering<br />

af fosforrensningen på<br />

anlægget. Udgifterne til en yderligere<br />

optimering er opgjort til<br />

36 mio kr., og det foreslås at denne<br />

investering afventer undersøgelser,<br />

der præcist anskueliggør<br />

hvilken miljøgevinst der kan<br />

opnås herved.<br />

Kontrol med udledninger.<br />

Det er vigtigt, at der føres en<br />

tæt kontrol med virksomheders<br />

udledninger. Hvis det bliver<br />

nødvendigt, må der foretages en<br />

regulering af udledningerne.<br />

Reguleringen vil ske i dialog<br />

med virksomhederne i


forbindelse med meddelelse<br />

eller revision af udledningstilladelser,<br />

eksempelvis med<br />

indgangsvinkelen målrettet<br />

mod graden af indført bedst<br />

tilgængelige teknologi samt<br />

afdækning af muligheder- og<br />

behov for forbedringer.<br />

Sikring af<br />

udvidelsesmuligheder<br />

for renseanlæggene.<br />

I takt med at<br />

renseanlæggene belastes<br />

yderligere, er det vigtigt<br />

at sikre, at der fortsat er<br />

friarealer omkring renseanlæggene.<br />

Blandt andet<br />

de tre store anlæg: Åby,<br />

Viby, Marselisborg ligger<br />

i bynære arealer, og der<br />

skal i lokalplanlægningen<br />

og anden sammenhæng<br />

tages hensyn til anvendelsen<br />

af arealerne, da<br />

det på sigt kan være<br />

nødvendigt at inddrage<br />

en del af arealerne til<br />

udvidelse af renseanlægget.<br />

Endvidere skal<br />

der tages hensyn til<br />

beboere omkring<br />

renseanlæggene så de<br />

generes mindst muligt.<br />

Lugt kan for eksempel<br />

være en mulig gene.<br />

Sabro<br />

Borum<br />

Harlev<br />

Lyngby<br />

Ormslev<br />

Kvottrup<br />

Tilst<br />

Solbjerg<br />

Trige<br />

Spørring<br />

Kasted<br />

Viby<br />

Trankær<br />

<strong>Spildevandsplan</strong> 2003 21<br />

Århus Kommune<br />

Hårup<br />

Højteknologiske anlæg<br />

Lavteknologiske anlæg der<br />

forventes nedlagt i planperioden<br />

Lavteknologiske anlæg<br />

Miljøkontoret arbejder for generelt at friholde en 200 m. zone omkring<br />

renseanlæggene for følsomme aktiviteter så som erhverv- og boligområder.<br />

Etablering af konsekvenszoner er i overensstemmelse med bestemmelserne i<br />

Regionplanen.<br />

Åby<br />

Mårslet<br />

Marselisborg<br />

Malling<br />

Beder<br />

Egå


Håndtering af slam<br />

40<br />

30<br />

20<br />

10<br />

0<br />

Status for håndtering af slam<br />

Renseanlæggene i Århus Kommune<br />

producerer ca. 34.000 ton<br />

slam om året.<br />

Udgifterne til bortskaffelse af<br />

spildevandsslam fra Kommunens<br />

renseanlæg er steget fra 11 mio.<br />

kr. i 1998 til <strong>14</strong> mio. kr. i <strong>2002</strong><br />

som følge af udefra kommende<br />

forhold, såsom skærpede krav<br />

til lagerkapacitet, kontrol,<br />

øgede afgifter til staten samt<br />

øget betaling til landmænd.<br />

Bortskaffelse af slam<br />

fra de kommunale renseanlæg, 1997-2001<br />

1000 tons slam<br />

Losseplads Forbrænding Brændselspiller<br />

Sandblæsningsmiddel Landbrug<br />

22 <strong>Spildevandsplan</strong> 2003<br />

I øjeblikket genanvendes alt<br />

slammet fra Kommunens renseanlæg.<br />

Ca. 40% af den samlede<br />

slammængde på 34.000 ton<br />

genanvendes i landbruget, mens<br />

de resterende 60% komposteres<br />

og derefter indgår i produktionen<br />

af et sandblæsningsmiddel,<br />

se skemaet nedenfor.


Plan for håndtering af slam<br />

Reduktion af fremmede<br />

stoffer i slammet<br />

Som det fremgår af figuren, er<br />

der allerede sket en væsentlig<br />

reduktion i de miljøfremmede<br />

stoffer i slammet. Flere af stofferne<br />

er mere end halveret over<br />

de seneste fem år. Slammet fra<br />

Marselisborg Renseanlæg har<br />

tidligere ikke overholdt kravene<br />

til de miljøfremmede stoffer<br />

LAS og NPE. De senest<br />

foretagne målinger, viser dog at<br />

slamkvaliteten nu er i orden.<br />

For at sikre, at udgifterne til<br />

bortskafning af slammet ikke<br />

fortsat stiger, arbejder Miljøkontoret<br />

i øjeblikket på at<br />

genanvende en endnu større<br />

mængde af slammet inden for<br />

landbruget, under overholdelse<br />

af kravene til slammet.<br />

Landbrugsanvendelse er i<br />

overensstemmelse med<br />

Miljøstyrelsens anbefalinger.<br />

20<br />

15<br />

10<br />

5<br />

0<br />

Ændrede<br />

behandlingsmetoder<br />

Miljøkontoret vil derfor udvide<br />

indsatsen med at reducere slammets<br />

indhold af miljøfremmede<br />

stoffer, bl.a. gennem ændrede<br />

behandlingsmetoder af slammet<br />

samt ved fortsat at opspore og<br />

eliminere kilder til uacceptable<br />

koncentrationer af miljøfremmede<br />

stoffer i slammet.<br />

Miljøfremmede stoffer, 1997-2001<br />

Tons/år Kg/år<br />

LAS<br />

LAS: Stof der især anvendes i<br />

tekstilvaskemidler.<br />

PAH: Stof som dannes ved<br />

ufuldstændig forbrænding<br />

i olie- og brændefyr og i<br />

bilmotorer.<br />

NPE: Stof som anvendes i industrivaskemidler,<br />

shampo og<br />

malinger.<br />

DEHP: Stof der især anvendes som<br />

blødgører i plastic.<br />

<strong>Spildevandsplan</strong> 2003<br />

300<br />

250<br />

200<br />

150<br />

100<br />

23<br />

50<br />

0<br />

Århus Kommune<br />

PAH NPE DEHP


Århus Havn<br />

Status og plan for Århus Havn<br />

Status<br />

Århus Havn har et samlet areal<br />

på ca. 186 hektar. Hele arealet<br />

er fuldt kloakeret.<br />

Marselisborg Renseanlæg modtager<br />

langt størstedelen af spildevandet.<br />

23 trixtanke renser<br />

resten, inden det udledes til<br />

Bugten via havnebassinerne.<br />

Det regnvand, der opsamles,<br />

udledes direkte til Bugten.<br />

Århus Havn ejer hove<strong>dk</strong>loakkerne.<br />

Stikledningerne ejes af<br />

de enkelte virksomheder.<br />

24 <strong>Spildevandsplan</strong> 2003<br />

Plan<br />

Den planlagte havneudvidelse<br />

svarer til en fordobling af havnens<br />

areal. Havneudvidelsen<br />

forventes at strække sig over de<br />

næste 25 år.<br />

Spildevandet fra de nye områder<br />

vil blive ledt til Marselisborg<br />

Renseanlæg via eksisterende<br />

kloakledninger.<br />

Havnens spildevandsplan er<br />

ikke ændret i forbindelse med<br />

denne spildevandsplanrevision,<br />

da den eksisterende spildevandsplan<br />

gælder i perioden<br />

2000 - 2008.


<strong>Spildevandsplan</strong> 2003<br />

25<br />

Århus Kommune


Det åbne land<br />

Lille Å<br />

Tåstrup Bæk<br />

Storkesig Bæk<br />

Brændemosegrøften<br />

Yderup Bæk<br />

Lyngbygård Å<br />

Århus Å<br />

Geding Sø<br />

Brabrand Sø<br />

Tåstrup Sø Bøgeskov Bæk<br />

Spørring Å<br />

Møddebro Bæk<br />

Løjenkær Bæk<br />

Århus Å<br />

Døde Å<br />

Børupgrøften<br />

Onsted Bæk Sander Bæk<br />

Egå<br />

Kol<strong>dk</strong>ær Bæk<br />

Giber Å<br />

Nibæk<br />

Skåder Å<br />

Risvangsbækken<br />

Todbjerg Bæk<br />

Hovedgrøften<br />

Norsminde Fjord<br />

26 <strong>Spildevandsplan</strong> 2003<br />

Hulbæk<br />

Skæring Bæk<br />

Hjortshøj Bæk<br />

Afløb fra Tagmosen<br />

Afløb fra Barmosen<br />

Rensekrav O<br />

Rensekrav OP<br />

Fjernelse af bakterier<br />

Vandløb med rensekrav<br />

Forbedret rensning af spildevand<br />

Amtet har i Regionplanen udpeget en række søer, vandløb og kystvande,<br />

hvor der skal gennemføres forbedret rensning af spildevandet i oplandet.<br />

Oplande med rensekrav O<br />

Her skal rensningen fjerne 90% af de organiske stoffer.<br />

Oplande med rensekrav OP<br />

Her skal rensningen fjerne 90% af de organiske stoffer og 90% af fosforen.<br />

Oplande med krav om fjernelse af bakterier<br />

Her svarer rensekravet til oplande med rensekrav OP suppleret med<br />

enkelte anlægstyper der opfylder rensekrav O (f.eks. sandfilteranlæg og<br />

minirenseanlæg type O).<br />

Det Åbne Land<br />

Oplande hvor Amtet stiller<br />

krav om forbedret rensning<br />

Målsætning for<br />

det åbne land<br />

I Århus Kommune er 4.111 ejendomme<br />

ikke tilsluttet offentlig<br />

kloak. Spildevandet fra ejendommene<br />

bliver i stedet renset i en<br />

hustank med afløb til vandløb,<br />

søer eller nedsiver i jorden.<br />

Enkelte opsamler spildevandet i<br />

en lukket tank.<br />

I Amtets Van<strong>dk</strong>valitetsplan 2001<br />

er der udpeget en række søer,<br />

vandløb og kystvande, hvor målsætningen<br />

ikke er opfyldt på<br />

grund af udledning af dårligt<br />

renset spildevand fra ejendomme<br />

i det åbne land. Der skal derfor<br />

ske en forbedret rensning af<br />

spildevandet i oplandet. I alt 68<br />

km vandløb opfylder ikke målsætningen<br />

som følge af udledning<br />

af spildevand fra den spredte<br />

bebyggelse.<br />

I oplande, hvor spildevandsafledning<br />

sker til vandløb, skal der ske<br />

forbedret rensning, således at<br />

der fjernes 90% af de organiske<br />

stoffer (O-krav). I oplande, hvor<br />

spildevandsafledningen sker til<br />

søer eller fjorde, skal der ske forbedret<br />

rensning, således at der<br />

fjernes 90% organisk stof og 90%<br />

fosfor (OP-krav). I oplandet til<br />

Giber Å skal spildevandsrensningen<br />

forbedres således at der sker<br />

en effektiv reduktion af bakterier.<br />

Effekten af spildevandsrensningen<br />

i det åbne land vil blive belyst<br />

ved at gennemføre målinger før<br />

og efter forbedret spildevandsrensning<br />

i Onsted Bæk-området.


Status og plan for det åbne land<br />

Status<br />

Det er opgjort, hvor mange ejendomme<br />

der ligger i de områder,<br />

hvor Amtet stiller krav om forbedret<br />

rensning. Opgørelsen viser,<br />

at 2.532 ejendomme ligger<br />

inden for oplandene med krav<br />

om forbedret rensning af spildevand.<br />

Ejendommenes nuværende<br />

afløbsforhold er registreret og<br />

sammenholdt med de stillede<br />

krav. 468 ejendomme inden for<br />

kravoplandene opfylder allerede<br />

det stillede rensekrav. 108 ejendomme<br />

forventes kloakeret i<br />

planperioden, idet de er beliggende<br />

i byudviklingsområder.<br />

Plan<br />

1.956 ejendomme skal foretage<br />

en forbedret rensning af spildevandet,<br />

heraf skal 629 ejendomme<br />

gennemføre en forbedret rensning<br />

for organisk stof, og 1.327<br />

ejendomme skal gennemføre en<br />

forbedret rensning for både organisk<br />

stof og fosfor. I oplandet til<br />

Giber Å skal der ske en forbedret<br />

rensning af hensyn til at sikre<br />

badevandskvaliteten ved<br />

Giber Å’s udløb.<br />

Ejendomme, der er omfattet af<br />

spildevandsplanen for det åbne<br />

land, kan påbydes forbedret<br />

spildevandsrensning. Påbuddet<br />

skal indeholde tilbud om kontraktligt<br />

medlemskab af Kloakforsyningen.<br />

For de ejendomme<br />

der tager mod tilbuddet om kontraktligt<br />

medlemskab af Kloakforsyningen,<br />

afholder Kloakforsyningen<br />

udgifterne til den forbedrede<br />

spildevandsrensning<br />

mod, at grundejeren betaler tilslutningsbidrag<br />

svarende til<br />

normalt bidrag for tilslutning til<br />

kloak samt vandafledningsafgift.<br />

Forventet anlægsfordeling<br />

Der er forskellige anlægstyper<br />

der overholder rensekravene.<br />

Derfor kan vi ikke på forhånd<br />

vide helt præcist, hvilket anlæg<br />

den enkelte ejer vil vælge. Den<br />

forventede fordeling ses i<br />

tabellen nederst på siden.<br />

Tryksatte systemer.<br />

Det er undersøgt om den individuelle<br />

rensning i nogle tilfælde<br />

med fordel kan erstattes af tryksatte<br />

systemer – en egentlig kloakering<br />

hvor spildevandet transporteres<br />

til nærmeste renseanlæg<br />

via små pumpestationer og<br />

trykledninger. I samlede bebyggelser,<br />

hvor nedsivning kan være<br />

vanskelig at gennemføre, kan<br />

løsningen – såvel anlægs- og<br />

driftsmæssigt – være et godt alternativ<br />

til mange små individuelle<br />

minirenseanlæg. Denne løsningsmodel<br />

vil blive gennemført<br />

i Giber Å’s opland i de to små byer<br />

Langballe og Moesgård Huse.<br />

<strong>Spildevandsplan</strong> 2003<br />

27<br />

Århus Kommune<br />

Antal ejendomme som opfylder rensekrav<br />

Ejendomme fordelt på oplande<br />

Opland I alt Kravoverholdelse<br />

Ja Nej<br />

Brabrand Sø 966 110 856<br />

Geding Sø 7 3 4<br />

Giber Å 100 34 66<br />

Kysmose 6 2 4<br />

Nordsminde Fjord 203 48 155<br />

Skanderborg Sø 45 4 41<br />

Stilling-Solbjerg Sø 3<strong>14</strong> 29 285<br />

Vandløbsoplande 891 238 653<br />

I alt 2.532 468 2.064<br />

Forventes kloakeret 108<br />

i planperioden<br />

Forbedret rensning 1.956<br />

Forventet fordeling af anlægstyper efter spildevandsplanens gennemførelse<br />

Opgørelsen bygger på tanktabellen for den kommunale tømningsordning for<br />

hustanke, på Bolig- og bygningsregisteret og på digitale kortoplysninger.<br />

*Anlæggene kan eventuelt erstattes af sandfilteranlæg<br />

Opland Tryksatte Nedsivning Nedsivning Minirenseanlæg-OP Biologisk<br />

systemer sivedræn tryksystem sandfilter<br />

Brabrand Sø 0 112 369 293 0<br />

Geding Sø 3 1<br />

Giber Å* 35 4 17 10* 0<br />

Kysmose 4<br />

Nordsminde Fjord 15 69 69<br />

Skanderborg Sø 22 19<br />

Stilling-Solbjerg Sø 5 150 130<br />

Vandløbsoplande 10 351 268<br />

I alt 35 <strong>14</strong>6 981 526 268


Arealanvendelse<br />

Årslev Engsø<br />

Kasted Engsø<br />

Ændret arealanvendelse<br />

Nye vådområder<br />

i det åbne land<br />

Egå Engsø<br />

28 <strong>Spildevandsplan</strong> 2003<br />

Nye vådområder, 2003<br />

Potentielle nye vådområder<br />

Indgrebsmuligheder over for<br />

diffuse bidrag fra det åbne land<br />

er blevet vurderet i forbindelse<br />

med spildevandsplanen, blandt<br />

andet ud fra de enkelte indgrebs<br />

miljømæssige effekt i forhold til<br />

omkostningerne.<br />

På baggrund af disse vurderinger<br />

kan det konkluderes, at det<br />

forventes at etablering af vådområder<br />

og søer vil være de<br />

mest effektivt indgrebsmuligheder.<br />

De nævnte indgreb har<br />

størst betydning overfor<br />

kvælstoffjernelsen – dog vil<br />

etablering af lavvandede søer<br />

medføre fosforfjernelse.


Potentialet for indgreb inden for<br />

Århus Kommune er vurderet og<br />

kortlagt ved en række allerede<br />

udpegede projektmuligheder af<br />

Amtet i et Regionplantillæg i<br />

1999 samt en række nye potentielle<br />

projekter.<br />

Inden for Århus Kommune er<br />

der udpeget 547 ha, hvor der<br />

planlægges gennemført Vandmiljøplan<br />

II (VMP II) projekter.<br />

Disse områder er alle beliggende<br />

langs Kommunens vandløb.<br />

Hertil kommer Årslev Engsø på<br />

i alt 210 ha – ligeligt fordelt på<br />

rørskov, eng og sø.<br />

Nye vådområder<br />

Årslev Engsø er under udførelse<br />

og forventes færdig etableret<br />

i 2003.<br />

Endvidere er der iværksat et<br />

udredningsarbejde for et <strong>nyt</strong><br />

naturgenopretningsprojekt i<br />

Egådalen ved Lystrup og<br />

Kasted Mose. Projektet minder<br />

i princippet om Årslev Engsø.<br />

Projektet er aktualiseret af den<br />

planlagte motorvej langs Egåen.<br />

Årslev Engsø, marts 2003<br />

Ændret vedligeholdelse<br />

af vandløb.<br />

De fleste vandløb er i dag stærkt<br />

regulerede med krav til afledningsevne<br />

og vandstand. Dette<br />

betyder, at vandløbene oftest<br />

fremstår uden naturlige sving<br />

og variationer.<br />

Den miljømæssige og skånsomme<br />

vedligeholdelsespraksis for<br />

vandløbene skal derfor fortsat<br />

udvikles. For at mindske behovet<br />

for oprensning af vandløbene,<br />

vil der blive etableret sandfang<br />

ved mange vandløb. I planperioden<br />

påbegyndes arbejdet med<br />

udarbejde nye vandløbsregulativer.<br />

Regulativerne skal underbygge<br />

den skånsomme vandløbsvedligeholdelse.<br />

Den skånsomme vandløbsvedligeholdelse<br />

vil blive suppleret<br />

med vandløbsreguleringer,<br />

etablering af faunapassager og<br />

frilægninger af vandløb.<br />

<strong>Spildevandsplan</strong> 2003<br />

29<br />

Århus Kommune


Miljømæssig effekt<br />

Udvælgelse af projekter<br />

Forud for revisionen af spildevandsplanen<br />

er der foretaget en<br />

analyse af kloakforsyningens<br />

økonomi. Analysen redegør for<br />

de projekter der skal gennemføres<br />

i perioden frem til <strong>2006</strong>.<br />

Endvidere er der redegjort for<br />

ønskede projekter i perioden<br />

frem til 2013.<br />

En samlet oversigt over de<br />

prioriterede projekter ses på<br />

næste side. I tabellen nederst<br />

på denne side ses de enkelte<br />

projekttypers samlede effekt<br />

samt enhedsomkostningerne<br />

opgjort som udgifter pr. kg<br />

fjernet stof.<br />

Projekttyper<br />

Skemaet viser den samlede effekt og enhedsomkostninger, - opgjort på kr/kg fjernet<br />

N,P og Bi5 for de forskellige projekttyper.<br />

30 <strong>Spildevandsplan</strong> 2003<br />

For de enkelte projekter er der<br />

gennemført en vurdering af forholdet<br />

mellem økonomi og miljøeffekt.<br />

Den økonomiske analyse,<br />

der er go<strong>dk</strong>endt af Århus Byråd<br />

i december <strong>2002</strong>, har dannet baggrund<br />

for prioriteringen af projekter<br />

i spildevandsplanperioden.<br />

Ved prioriteringen er der lagt<br />

vægt på at udvælge projekter<br />

der understøtter en målsætning<br />

om at opnå mest miljø for pengene.<br />

Der er endvidere lagt vægt<br />

på at projekterne medvirker til<br />

at sikre et rent vandmiljø.<br />

Projekttype Fjernet kg Bi5 Kr. pr. kg Fjernet kg P Kr. pr. kg Fjernet kg N Kr. pr. kg<br />

i alt fjernet Bi5 i alt fjernet P i alt fjernet N<br />

Regnbetingede*<br />

udledninger 21.379 452 653 <strong>14</strong>.794 2.322 4.159<br />

Spredt bebyggelse,<br />

søoplande 27.212 303 1.663 4.957 5.313 1.551<br />

Spredt bebyggelse,<br />

vandløbsoplande 11.843 218 506 5.103 2.230 1.158<br />

Nye sø- og vådområde- ikke ikke<br />

projekter beregnet beregnet 644 2.721 57.800 39<br />

Udpegede VMP ikke ikke<br />

II-projekter beregnet beregnet 2.200 713 216.750 29<br />

Marselisborg Renseanlæg, ikke ikke ikke ikke<br />

P-red. beregnet beregnet 7.000 434 beregnet beregnet<br />

*Reduktion af regnbetingede udledninger gennemføres primært af hensyn til<br />

fjernelse af organisk stof (Bi5). En del af projekterne har ingen effekt over for<br />

stoffjernelsen, men udføres af andre hensyn.<br />

Disse projekter indgår derfor ikke i beregningen.


Nye projekter i perioden <strong>2002</strong>-2013<br />

Skemaet viser de prioriterede projekter.<br />

Projekter som står med blå farve viser at projektet indgår helt eller delvist i <strong>Spildevandsplan</strong>en.<br />

<strong>Spildevandsplan</strong> 2003<br />

31<br />

Århus Kommune<br />

Bruttoliste over nye projekter Effekt på Målbar effekt Målbar effekt<br />

i perioden <strong>2002</strong>-2013 i recipienten i øvrigt<br />

Vandløb Søer Århus Bade- Forsynings-<br />

/fjorde Bugt vand sikkerhed<br />

Kloakering af Skæring Strand x 475 ejendomog<br />

Segalt me kloakeres<br />

Spredt bebyggelse Vandløbs- x x* Målsætningen Fjernet:N: 3,5t<br />

oplande incl. Solbjerg Sø opfyldes for<br />

68 km vandløb<br />

P: 0,2t · Bi5: 19t<br />

Reduktion af regnbetingede x x Målsætningen opfyl- Fjernet: N: 2,3t<br />

udledninger des for 15km vandløb P: 0,7t · Bi5: 21t<br />

Sanering af kloaksystemet x 1.000 km kloak<br />

undersøges og<br />

saneres<br />

Nedlæggelse af små renseanlæg x x Fjernet:N: 1,0t<br />

P: 0,1t · Bi5: 0,7t<br />

Miljøvenlig vandløbs- x Målsætningen opfyl- Kvælstoffjernelse<br />

vedligeholdelse des for 28km vandløb ikke beregnet<br />

Vådområder i Egådalen x x Fjernet:<br />

N: 43t · P: 0,8t<br />

Spredt bebyggelse Geding Sø, Kysmose, x Sigtdybden for- Fjernet:: N: 0,7t<br />

Norsminde fjord og Skanderborg Sø øges i søer og fjord P: 0,2t · Bi5: 4t<br />

Spredt bebyggelse i oplandet x Sigtdybden for- Fjernet: N: 3,3<br />

til Brabrand Sø øges i Brabrand Sø P: 1,0t · Bi5: 16t<br />

Øvrige vådområder x x Fjernet:<br />

N: 232t · P: 2,5t<br />

Marselisborg renseanlæg P-reduktion x Sigtdybden forøges<br />

i Århus Bugt<br />

Fjernet: P: 7t<br />

Tilst renseanlæg, kapacitetsudvidelse x Forøget kapacitet:<br />

10.000 PE<br />

Egå renseanlæg Kapacitetsudvidelse x Forøget kapacitet:<br />

40.000 PE<br />

* Vandløbsoplandet til Giber Å


Miljømæssig effekt<br />

32<br />

<strong>Spildevandsplan</strong>ens miljømæssige effekt<br />

Vandløb<br />

Når <strong>Spildevandsplan</strong>en gennemføres<br />

vil der ske en kraftig reduktion<br />

i tilførslen af organisk stof<br />

til vandløbene. Det er i sær spildevandsrensning<br />

i det åbne land<br />

men også indgreb overfor de<br />

regnbetingede udledninger fra<br />

de kloakerede områder der vil<br />

medvirke hertil. Dette vil medføre<br />

en afgørende forbedring af<br />

van<strong>dk</strong>valiteten, da mange vandløb<br />

ikke modtager væsentlige<br />

mængder organisk stof fra andre<br />

kilder. Effekten af og omkostningerne<br />

ved at gennemføre spildevandsrensningen<br />

i det åbne land<br />

er vist i skemaet på næste side.<br />

Ved gennemførelse af den skånsomme<br />

vandløbsvedligeholdelse<br />

og vandløbsrestaureringer vil<br />

der blive sikret en bedre vandløbskvalitet,<br />

en styrkelse af<br />

flora og fauna og en højnelse af<br />

de rekreative værdier.<br />

Vådområdeprojekterne – Årslev<br />

og Egå engsø – vil medføre en<br />

forbedring af de vandløbsnære<br />

arealer og de landskabelige værdier<br />

i øvrigt. Vådområdeprojekterne<br />

vil endvidere betyde at<br />

der sker især kvælstoffjernelse,<br />

men også fosforfjernelse.<br />

Søer<br />

<strong>Spildevandsplan</strong>en vil også medføre<br />

en reduktion af tilførslen af<br />

fosfor fra den spredte bebyggelse,<br />

se skemaet på næste side.<br />

Men i modsætning til vandløbene<br />

modtager søerne også fosfor fra<br />

andre kilder.<br />

<strong>Spildevandsplan</strong> 2003<br />

Århus Amt har i van<strong>dk</strong>valitetsplan<br />

2001 beskrevet den samlede<br />

tilledning af fosfor til de tre søer:<br />

Stilling - Solbjerg Sø, Brabrand<br />

Sø og Skanderborg Sø samt<br />

Norsminde Fjord.<br />

Kortbilagene på de næste sider,<br />

viser udledning af hhv. kvælstof<br />

og fosfor til recipienter i Århus<br />

Kommune i 2001 på udvalgte<br />

steder i recipientsystemet.<br />

Hvis målsætningerne for søerne<br />

skal opfyldes er det af helt<br />

afgørende betydning, at der også<br />

gribes ind overfor de øvrige<br />

kilder, specielt markbidraget.


Rensning af spildevand i det åbne land<br />

Fjernet kg N, P og BI5 ( = organisk stof )<br />

Omkostninger ved gennemførelsen. Priser er ex. moms. (2003 priser)<br />

Opland Total udgift Antal Fjernet Fjernet Fjernet<br />

mio. kr. ejendomme kg P kg N kg Bi5<br />

Brabrand Sø 35,6 774 982 3.254 16.095<br />

Geding Sø 0,2 4 5 16 74<br />

Giber Å 4,8 66 99 350 1.573<br />

Kysmose 0,3 4 5 6 82<br />

Norsminde Fjoprd 7,5 153 172 506 2.766<br />

Skanderborg Sø 2,0 41 44 130 734<br />

Stilling-Solbjerg Sø <strong>14</strong> 285 356 1.051 5.888<br />

Vandløbsoplande 29,3 629 506 2.230 11.843<br />

I alt 93,7 1.956 2.169 7.543 39.055<br />

Næringsstoftilførsel til Stilling-Solbjerg Sø, Norsminde Fjord,<br />

Brabrand Sø og Skanderborg Sø<br />

Århus Amt, Van<strong>dk</strong>valitetsplan 2001, samt Århus Kommunes andel heraf.<br />

<strong>Spildevandsplan</strong> 2003<br />

33<br />

Århus Kommune<br />

Van<strong>dk</strong>valitetsplan 2001 Solbjerg Sø Nordsminde Fjord Brabrand Sø Skanderborg Sø<br />

Opgjort år: Ton P/år, 1996 Ton P/år,1999 Ton P/år, 1997 Ton P/år, 1995<br />

Ton % Ton % Ton % Ton %<br />

Renseanlæg 0 0,1 2,1 4 35,4 0,5 9<br />

Overløb/regnudløb 0,1 6,8 0,7 <strong>14</strong>,9 2 17,6 0,46 8,2<br />

Spredt bebyggelse 0,39 26,7 0,8 17 1,3 11,5 0,33 5,9<br />

Markbidrag 0,63 43,2 1,3 27,7 3,95* 35 1,73 30,9<br />

Naturbidrag 0,34 23,3 1,8 38,7 - 1,78 31,7<br />

Dambrug 0,05 0,5 0,04 0,7<br />

Skanderborg Lillesø 0,76 13,6<br />

I alt<br />

Århus Kommunes bidrag<br />

I følge <strong>Spildevandsplan</strong>en<br />

1,46 4,7 11,3 5,6<br />

Spredt bebyggelse 0,37 25 0,18 3 1,47 13 0,05 1<br />

* Mark- og naturbidrag er opgjort sammen


Miljømæssig effekt<br />

Kvælstof<br />

Kortet viser hvor store mængder kvælstof<br />

de enkelte recipienter modtager fra<br />

forskellige kilder i 2001.<br />

Renseanlæg<br />

Regnudløb<br />

Spredt bebyggelse<br />

Arealbidrag incl. landbrug<br />

Bidrag fra nabokommune<br />

172 t<br />

Lyngbygård Å, A15<br />

152 t<br />

Århus Å, Skibby<br />

297 t<br />

Brabrand Sø<br />

48 t<br />

Stilling-Solbjerg Sø, afløb<br />

45 t<br />

Egåen, ved jernbane<br />

56 t<br />

Giber Å, Fulden<br />

165 t<br />

Norsminde Fjord<br />

34 <strong>Spildevandsplan</strong> 2003<br />

623 t<br />

Århus Bugt<br />

I kvælstofbidraget er indeholdt en naturlig fjernelse af kvælstof i søer og<br />

vådområder. Ved Brabrand Sø udgør den naturlige fjernelse ca. 115 tons<br />

kvælstof om året.<br />

Ved Århus Bugt udgør den naturlige fjernelse ca. 100 tons pr. år.


Fosfor<br />

Kortet viser, hvor store mængder fosfor<br />

de enkelte recipienter modtager fra<br />

forskellige kilder i 2001.<br />

Renseanlæg<br />

Regnudløb<br />

Spredt bebyggelse<br />

Arealbidrag incl. landbrug<br />

Bidrag fra nabokommune<br />

5 t<br />

Lyngbygård Å, A15<br />

5 t<br />

Århus Å, Skibby<br />

15 t<br />

Brabrand Sø<br />

1 t<br />

Stilling-Solbjerg Sø, afløb<br />

2 t<br />

Egåen, ved jernbane<br />

2 t<br />

Giber Å, Fulden<br />

4 t<br />

Norsminde Fjord<br />

<strong>Spildevandsplan</strong> 2003<br />

44 t<br />

Århus Bugt<br />

35<br />

Århus Kommune


Miljømæssig effekt<br />

Solbjerg Sø<br />

For Solbjerg Sø udgør fosforbidraget<br />

fra den spredte bebyggelse<br />

ca. 25 %. Vi foreslår alligevel<br />

at forbedre rensningen af<br />

spildevandet i søens opland. Det<br />

skyldes, at der er flere vandløb i<br />

oplandet, hvor der i forhold til<br />

Regionplanen skal ske en forbedret<br />

rensning.<br />

Brabrand Sø<br />

Her udgør fosforbidraget fra den<br />

spredte bebyggelse ca 10 %. Iforbindelse<br />

med sammenkoblingen<br />

af de tre store renseanlæg blev<br />

der etableret en ledning til afledning<br />

af det rensede spildevand<br />

fra Viby Renseanlæg til Århus Å.<br />

Det har nedbragt tilførslen af<br />

fosfor til Brabrand Sø med 1 til<br />

1,5 ton om året. Ledningen betød<br />

en investering på 5 millioner kr.<br />

Det ville kræve investeringer på<br />

ca. 35 millioner kr. at mindske belastningen<br />

med knap 1 ton fosfor,<br />

og dermed leve op til Regionplanens<br />

krav for den spredte bebyggelse.<br />

Vi mener ikke, at der er en<br />

rimelig proportion mellem den<br />

miljømæssige effekt og den store<br />

investering.<br />

Årslev Engsø<br />

Den nye Årslev Engsø er etableret<br />

færdig i år 2003. Den vil<br />

reducere den mængde næringsstoffer,<br />

der tilføres til Brabrand<br />

Sø både fra landbruget og fra den<br />

spredte bebyggelse. Søen<br />

forventes at ville tilbageholde 80<br />

tons kvælstof og 2 tons fosfor<br />

årligt. Omkostningerne til<br />

etablering af søen er opgjort til<br />

ca. 15 mio kr.<br />

36 <strong>Spildevandsplan</strong> 2003<br />

Vi foreslår derfor, at der ikke<br />

gennemføres yderligere renseforanstaltninger<br />

i oplandet til Brabrand<br />

Sø, før vi har konstateret,<br />

hvilken effekt den nye sø får.<br />

Norsminde Fjord<br />

For Norsminde Fjord udgør fosforbidraget<br />

fra den spredte bebyggelse<br />

17% af de samlede tilledninger.<br />

Kun 5% af tilledningerne<br />

kommer fra Århus Kommune.<br />

Spildevandsrensningen i oplandet<br />

til Norsminde Fjord afventer<br />

at der gennemføres spildevandsrensning<br />

i den øvrige del af oplandet<br />

til Norsminde Fjord.<br />

Århus Bugt.<br />

Ved gennemførelsen af spildevandsrensningen<br />

i oplandet til<br />

Giber Å vil badevandskvaliteten<br />

ved Giber Å’s udløb blive afgørende<br />

forbedret. Tilsvarende vil<br />

indgreb overfor mange af de<br />

regnbetingede udledninger betyde<br />

en generel forbedring af badevandskvaliteten.<br />

Miljøtilstanden i Århus Bugt er<br />

meget afhængig af tilførslen af<br />

næringsstoffer. Vandmiljøplanens<br />

mål om en 80%- reduktion af fosfortilledningen<br />

har været opfyldt<br />

siden 1991. De tilsvarende mål<br />

om en 50%- reduktion af kvælstofindholdet<br />

har kun været opfyldt<br />

i 1996 og 1997.<br />

Gennemførelsen af vådområdeprojektertne<br />

vil medvirke til at<br />

der sker en nedsættelse af kvælstoftilledningen<br />

til Århus Bugt<br />

på 300 ton N/år ud af en samlet<br />

belastning på 650 ton/år.


<strong>Spildevandsplan</strong> 2003<br />

37<br />

Århus Kommune


Tid og økonomi<br />

Tidsplan<br />

Kortet viser, hvornår den forbedrede<br />

spildevandsrensning forventes<br />

gennemført i det åbne land.<br />

Lille Å<br />

Tåstrup Bæk<br />

Tåstrup Sø<br />

Storkesig Bæk<br />

Yderup Bæk<br />

Lyngbygård Å<br />

Århus Å<br />

Brændemosegrøften<br />

Onsted Bæk<br />

Geding Sø<br />

Brabrand Sø<br />

Spørring Å<br />

Døde Å<br />

Plan for tid og økonomi<br />

Tidsplan.<br />

Vi foreslår at arbejdet med gennemførelsen<br />

af spildevandsrensningen<br />

i det åbne land<br />

igangsættes.<br />

Kol<strong>dk</strong>ær Bæk<br />

Risvangsbækken<br />

Århus Å<br />

Bøgeskov Bæk<br />

Børupgrøften<br />

Møddebro Bæk<br />

Løjenkær Bæk<br />

Sander Bæk<br />

Nibæk<br />

Egå<br />

Skåder Å<br />

Todbjerg Bæk<br />

Giber Å Hovedgrøften<br />

Norsminde Fjord<br />

38 <strong>Spildevandsplan</strong> 2003<br />

Hulbæk<br />

Skæring Bæk<br />

Hjortshøj Bæk<br />

2003<br />

2003 - 2004<br />

2004 - 2005<br />

<strong>2006</strong> - 20013<br />

Efter 2013<br />

Afløb fra<br />

Tagmosen<br />

Afløb fra<br />

Barmosen<br />

Der er nu typego<strong>dk</strong>endte<br />

minirenseanlæg på markedet,<br />

og arbejdet med at meddele<br />

påbud kan nu sættes igang.<br />

De foranstaltninger, der skal<br />

sikre at målsætningen for<br />

badevand ved Giber Å’s udløb<br />

opfyldes, er prioriteret højest. I<br />

forbindelse hermed vil der blive<br />

gennemført en kloakering af de<br />

to små bysamfund Langballe og<br />

Moesgård Huse. Den forbedrede<br />

spildevandsrensning i Giber Å’s<br />

opland igangsættes i 2003.<br />

Herefter kommer renseforanstaltningerne<br />

i oplandet til<br />

Solbjerg Sø.<br />

Til sidst i spildevandsplanperioden<br />

gennemføres renseforanstaltningerne<br />

i de øvrige<br />

vandløbsoplande.


Økonomioversigt Udgifter i mio. kr ekskl. moms.<br />

(<strong>2002</strong> i faktiske priser, resten i 2003 priser)<br />

Spildevandsprojekter <strong>2002</strong> 2003 2004 2005<br />

Kloakering af Studstrup 0,4<br />

Kloakering af Segalt 1,3<br />

Kloakering af Skæring Strand<br />

Rensning vandløbsoplande<br />

27,9 13,3<br />

inkl. Giber Å og Solbjerg Sø - oplandet 12,9* 12,9 12,9<br />

Årslev Engsø 1,6 6,1<br />

Nedlæggelse af Borum renseanlæg 2<br />

Nedlæggelse af Ormslev renseanlæg 3<br />

Nedlæggelse af Kvottrup renseanlæg 2<br />

Kloaksanering 73,3 75 75 75<br />

Nye hove<strong>dk</strong>loakanlæg 1,1 1,1 1,1 1,1<br />

I alt 105,6 108,5 94 91<br />

*En del af anlægsarbejdet kommer først til udførelse i 2004<br />

Tidsplan<br />

Forventet gennemførelse af spildevandsrensning i det åbne land.<br />

År<br />

Giber Å<br />

Vandløbsopland<br />

ved Solbjerg Sø<br />

Resterende<br />

vandløbsoplande<br />

(ca. 65 km)<br />

Norsminde Fjord<br />

Brabrand Sø<br />

<strong>2002</strong> 2003 2004 2005 <strong>2006</strong>-<br />

2013<br />

efter<br />

2013<br />

<strong>Spildevandsplan</strong> 2003<br />

39<br />

Århus Kommune


Betalingsregler<br />

Betalingsregler<br />

Betalingsvedtægt<br />

I “Betalingsvedtægt for kloakforsyning,<br />

1999” beskrives reglerne<br />

for påligning af tilslutningsbidrag<br />

og vandafledningsafgift<br />

i Århus Kommune.<br />

Vedtægten gør rede for, hvilke<br />

udgifter og indtægter, der hører<br />

under kloakforsyningens område.<br />

Betalingsvedtægten vil blive<br />

revideret i planperioden.<br />

Ejendomme<br />

i kloakerede områder<br />

For ejendomme, der er omfattet<br />

af spildevandsplanen for de<br />

kloakerede områder gælder<br />

følgende betalingsregler:<br />

Tilslutningsbidrag<br />

Kommunen har ret til at opkræve<br />

tilslutningsbidrag, når en<br />

ejendom får mulighed for at<br />

blive tilsluttet det offentlige<br />

kloakanlæg. Tilslutningsbidraget<br />

er et engangsbidrag. Der<br />

opkræves ét standardbidrag pr.<br />

boligenhed.<br />

For ejendomme, der ikke afleder<br />

tag- og overfladevand til<br />

kloakken, opkræves 60% af<br />

standardbidraget. For<br />

erhvervsejendomme opkræves<br />

et standardbidrag pr. påbegyndt<br />

800 m2 grundareal.<br />

Standardbidraget reguleres<br />

hvert år. I år 2003 udgør<br />

bidraget eksklusive moms kr.<br />

34.623,- pr. boligenhed.<br />

Vandafledningsafgift<br />

Alle ejendomme, som er tilsluttet<br />

det offentlige kloakanlæg,<br />

betaler vandafledningsgift.<br />

For boliger opkræves vandaf-<br />

40 <strong>Spildevandsplan</strong> 2003<br />

ledningsafgiften efter målt vandforbrug.<br />

Hvor afgiften ikke kan beregnes<br />

efter målt vandforbrug, fastsættes<br />

vandforbruget til 170m 3 pr.<br />

år pr. bolig. For erhvervsejendomme<br />

opkræves vandafledningsafgiften<br />

også efter forbrug.<br />

Afgiften kan dog fastsættes<br />

under hensyntagen til virksomhedens<br />

produktion. Hvis det afledte<br />

spildevand er mere forurenet<br />

end almindeligt husspildevand,<br />

skal der opkræves særbidrag,<br />

såfremt spildevandsafledningen<br />

giver anledning til<br />

ekstra omkostninger.<br />

Vandafledningsafgiften reguleres<br />

hvert år. I år 2003 er afgiften<br />

ekskl. moms kr. 13,96 pr. m 3 .<br />

Ejendomme i<br />

det åbne land<br />

Ejendomme, der er omfattet af<br />

spildevandsplanen for det åbne<br />

land kan påbydes forbedret<br />

spildevandsrensning. Påbudet<br />

skal indeholde tilbud om kontraktligt<br />

medlemskab af kloakforsyningen.<br />

Kontraktligt medlemskab af<br />

kloakforsyningen:<br />

Grundejeren betaler tilslutningsbidrag.<br />

I år 2003 udgør<br />

bidraget eksklusive moms kr.<br />

20.734,80 hvilket svarer til 60%<br />

af standardtilslutningsbidraget.<br />

Kommunen etablerer, driver og<br />

vedligeholder ejendommens<br />

renseanlæg, f.eks. et minirenseanlæg.<br />

Grundejeren betaler for<br />

eventuel omlægning af interne<br />

kloakledninger og bundfæld-


ningstank og forestår selv vedligeholdelsen<br />

heraf. Kommunen<br />

står dog for tømning af bundfældningstanken.<br />

Grundejeren<br />

betaler fremover vandafledningsafgift.<br />

Hvis en grundejer<br />

afslår tilbudet om kontraktligt<br />

medlemskab af kloakforsyningen,<br />

skal ve<strong>dk</strong>ommende selv<br />

betale det nødvendige<br />

renseanlæg.<br />

Nedsivning af tag- og<br />

overfladevand.<br />

Hvis en ejendom i et planområde<br />

skal nedsive tag- og<br />

overfladevand, enten fordi det<br />

er angivet i spildevandsplanen,<br />

eller det senere vedtages som<br />

tillæg til spildevandsplanen, skal<br />

der kun betales 60% af standardtilslutningsbidraget.<br />

Hvis ejeren af en ejendom i et<br />

område, der allerede er kloakeret,<br />

ønsker at udtræde af kloakforsyningen<br />

mht. tag- og overfladevand,<br />

betales der normalt<br />

ikke bidrag tilbage.<br />

Private anlæg<br />

Kloakforsyningens ledningsnet<br />

afsluttes ved skel til den enkelte<br />

ejendom. Det vil sige, at kloakanlæggene<br />

på de enkelte ejendomme<br />

er private. I nogle<br />

tilfælde er også en del af<br />

hovedledningssystemet privat.<br />

For eksempel hvis en grundejerforening<br />

er fælles om at<br />

drive og vedligeholde et fælles<br />

kloakanlæg.<br />

Hvorvidt et kloakanlæg er<br />

privat eller offentligt vil typisk<br />

fremgå af følgende dokumenter:<br />

• Landvæsensnævnskendelser<br />

• Landvæsenkommissionskendelser<br />

• Deklarationer o. lign.<br />

• Udstykningsplaner o. lign.<br />

• Fordelingsregnskaber over<br />

hvad de enkelte parceller har<br />

betalt i kloakbidrag<br />

• Andet relevant materiale.<br />

I spildevandsplanen for de<br />

kloakerede områder findes en<br />

oversigt over private anlæg.<br />

Oversigten er ikke komplet, da<br />

der i forbindelse med en konkret<br />

sagsbehandling vil kunne<br />

vise sig at være anlæg, der må<br />

betragtes som private.<br />

<strong>Spildevandsplan</strong> 2003<br />

41<br />

Århus Kommune


<strong>Spildevandsplan</strong><br />

42 <strong>Spildevandsplan</strong> 2003<br />

<strong>Spildevandsplan</strong>, december 2003<br />

Udgivet af:<br />

Århus Kommune Miljøkontoret<br />

Silkeborgvej 260<br />

8230 Åbyhøj<br />

Dette oplag: 150 stk<br />

Redaktion:<br />

Miljøkontoret og<br />

CAT-productions aps<br />

Tekst:<br />

Miljøkontoret og<br />

CAT-productions aps<br />

Kort og grafik:<br />

Miljøkontoret og<br />

CAT-productions aps<br />

Fotos:<br />

CAT-productions aps<br />

Miljøkontoret, Århus Kommune<br />

Naturforvaltningen, Århus Kommune


Århus Kommune<br />

Miljøkontoret<br />

Silkeborgvej 260<br />

8230 Åbyhøj<br />

89 40 44 03

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!