Læs som PDF - Folkeskolen

debatteret
Finn L. Fauk, pensioneret skoleinspektør, Strib
rIS eLLer roS?
Den meget omtalte »Skideballesag« fra Ejerslykkeskolen
har delt befolkningen (folkeskolen.dk
17.-26. oktober, redaktionen). Et flertal
mener, at de muslimske drenge udviser dårlig
opførsel på grund af manglende opdragelse
og deres religiøse og kulturelle baggrund.
Problemet løses ved, at skolen indfører mere
disciplin, nultolerance, bedre sanktionsmuligheder
og strengere straffe. Andre mener, at
der altid har været »problembørn« i folkeskolen,
og at vi løser problemerne forkert.
Følelsen af manglende kærlighed og accept
er årsagen til problemet. Jeg hører til dette
mindretal.
Min erfaring er, at alle børn begynder deres
skolegang med store forventninger til skolen
og lærerne. Hvis de så opdager, at de ikke
er lige så dygtige som deres kammerater og
ikke kan leve op til forventningerne, mister
Line Lykke Nielsen, Skals
lærerne må aldrig
blive marionetter
I en tid med kampagne om at forbedre
folkeskolen er det værd at overveje grundigt,
hvordan Lærerforeningen kommunikerer
sine budskaber ud. Hvor henvender man sig?
Er det mon her i eget medlemsblad, eller er
vi også synlige i de brede medier? Jeg mener
ikke, vi får budskabet bredt godt nok ud, og
vil derfor her opfordre alle lærere til at sende
budskaberne derhen, hvor de er svagest
hørt. Kan man overveje, hvor myterne lever
bedst om, at folkeskolen ikke har noget at
byde på?
Vi repræsenterer skolen, som var engang,
noget utroligt forskelligt for hver eneste
danskers egne erfaringer, fra da han/hun gik
i skole, men der er jo sket meget siden. Og
så alligevel. Basis, gode basiskundskaber er
på mange måder den samme udvikling, som
det altid har været. Måden, man har undervist
på, har afspejlet samfundet på den tid,
det foregik. Ingen skole uden forbindelse til
børns almindelige liv, oplevelser og interesser
fanger stærkt nok. Derfor må den mindre
de deres selvværdsfølelse. Hvis læreren så siger,
at her i skolen er det ligegyldigt, om man
er dygtig eller ej, blot man gør sig umage, og
derefter kærligt tager sig af barnet, bliver det
ikke til et problembarn. Men hvis barnet føler
sig ekskluderet, har vi et problem. Trods og
modstand bliver følgen.
Skolens opgave er derfor at indgive problembørnene
selvværdsfølelse. Lærerne skal
møde dem uden fordomme og negative forventninger.
De skal sørge for, at de føler sig
inkluderet og accepteret, sådan som de er,
og især at de får ros. Ros får børn til at gro.
Kærlig tilrettevisning er nødvendig, men udskældning,
hvor man indgiver dem selvhad,
får dem til at visne.
Frygtpædagogik kan måske hjælpe de
voksne, men ikke børnene. Børn, der føler sig
værdsat, giver ikke problemer.
Det personlige
engagement og
forberedelsen til
undervisningen
er altid det
bærende.
historie ud om den lærer, der fik en selv eller
en hel klasse til at synge, regne eller læse.
Budskabet må ud! Om den store mening med
en god fælles skole for alle, den, der tilsyneladende
er glemt. Lærere må aldrig blive
marionetter, det personlige engagement og
forberedelsen til undervisningen er altid det
bærende.
Deltag i netdebatten.
Folkeskolen.dk holder
åbent hele døgnet.
Niels Christian Sauer:
»Det mest rystende er ikke,
at regeringen med dens
udspil til folkeskolereform
underminerer den danske
model. Det er heller ikke, at
lærernes fagforening skal
knækkes og lærerne tæskes
gule og blå. Det kan man alt
efter politisk udgangspunkt
synes godt eller skidt om.
Næ, det mest rystende er den
skolefaglige inkompetence,
der lyser ud af forslaget, som
vi kender det på nuværende
tidspunkt …
… • 4.- og 5.-klasserne slås
sammen, og disse børn (et
halvt hundrede stykker,
herunder et par inkluderede
uden støtte, må man formode)
skal så deles i fire hold
a 12-13 elever.
• Hold 1 skal være ‘i skolekøkkenet
og arbejde med
sundhed’, og hold 4 skal
‘arbejde med temaet godt
kammeratskab og holde oplæg
for børnehaveklasserne
og 1. klasse’. Disse to hold
skal varetages af en – 1 –
pædagog.
• Hold 2 skal arbejde med
‘intensivt læse-/stavekursus’,
og hold 3 skal ‘arbejde med
artikler til byens lokalhistoriske
blad’. Disse to hold skal
varetages af en – 1 – lærer.
Som lærer tror man ikke sine
egne øjne«.
}Klip fra blogindlægget
»rystende inkompetence«
Læs også klip fra
de mange lærerkommentarer
til reform
og udspil på de sociale
medier — side 30.
folkeskolen / 23 / 2012 / 25