(PDF) - Region Sjælland

Hans Peter Jensen, Sandved,
førtidspensionist, 58 år
– I min familie lider stort set alle af
sukkersyge, diabetes 2, så på den
måde er vi alle sammen en slags pårørende.
Jeg har også prøvet at miste
min søster, som døde af lymfekræft i
en alder af bare 53 år. Det var hårdt,
og jeg var nok for lidt sammen med
hende i den sidste tid.
Frank Rasmussen, Ulstrup,
arkitekt, 61 år
– Jeg har gennemlevet et meget langt
forløb som pårørende, da min kone døde
som følge af nyresvigt. Det varede vel
omkring femten år fra konstatering af
sygdommen, til hun gik bort. Og selv om
der var gode perioder ind imellem, var
det barsk, især i begyndelsen, da børnene
var små. Jeg var snotforvirret over
hele situationen, og øjnene hang nede
på knæene af lutter træthed. Hjælp var
det intet af dengang, kun fra familien,
når min mor og svigermor trådte til. Det
virkede også, som om man på sygehuset
havde svært ved at gøre det rigtige. Nu er
det alt sammen mange år siden, så måske
husker jeg ikke helt korrekt, men det
eneste positive, der står tilbage, er, at forplejningen
på sygehuset var god.
Har du prøvet at
være pårørende
til en syg?
Poul Jensen, Bjæverskov,
bygningshåndværker, 42 år
– Jeg havde en nær ven, som blev
syg og til sidst døde af kræft. Vi hjalp
familien på forskellig vis og trådte
for eksempel til med at passe børnene,
når der var behov for det. Jeg
må indrømme, at jeg skulle tage
mig gevaldigt sammen, da jeg første
gang besøgte ham på sygehuset, og
det var bestemt ikke behageligt at se
ham skrumpe ind og blive dårligere.
Men hans egen tapperhed midt i sygdommen
hjalp på en måde mig til at
overvinde mig selv, og jeg prøvede
hele tiden at støtte ham og muntre
ham op.
SUNDHEDSMAGASINET – DECEMBER 2008
37