Høringsnotat S-tog til Roskilde

Høringsnotat om S-tog til Roskilde
Marts 2002
Høringsnotat S-tog til Roskilde

INDHOLD
1. KORT OM PROJEKTET
Baggrund for den valgte S-togsløsning
2. BORGERNE ER BLEVET HØRT
Høringsperioden
Generelle problemstillinger i høringssvarene
Resultater af høringen
Læsevejledning for høringsnotatet
3. TRAFIKALE FORHOLD
Roskilde
Hedehusene/Trekroner
Hvidovre-Kastrup
Høje Taastrup-København
Togbetjening generelt
Projektets beslutningsgrundlag
S-togsforslaget generelt
4. ANLÆGSMÆSSIGE FORHOLD
Roskilde
Høje Taastrup
Hvidovre-Kastrup
Alternative anlægsforslag
5. MATERIEL
Togtype og systemovergang
Ind- og udstigningsforhold
Regionaltogenes længde
6. VISUELLE FORHOLD
Roskilde
Høje Taastrup
Hvidovre
4
4
6
6
8
8
9
11
11
11
12
13
14
15
16
18
18
24
24
26
30
30
32
33
34
34
35
35

7. STØJ OG VIBRATIONER
Roskilde
Høje Taastrup
Hvidovre
Det trafikale grundlag for støjberegninger
Nyanlæg eller eksisterende jernbane
Støjberegning og -måling
Støjafskærmning og -isolering
8. PLAN- OG AREALFORHOLD
Roskilde
Glostrup og Brøndby
Øst for Hvidovre station
Kommunale anlægsudgifter
Kriminalitet
BILAG
Oversigt over afsendere af høringssvar
Oversigt over indkomne høringssvar
37
37
40
40
41
42
43
44
46
46
49
50
50
50
52
52
54

1. KORT OM PROJEKTET
Den 24. januar 2001 indgik de daværende regeringspartier – Socialdemokratiet og Det
Radikale Venstre - en politisk aftale med Det Konservative Folkeparti, Venstre og CD om
trafikinvesteringer i de kommende år. Bl.a. besluttede partierne på baggrund af
Trafikministeriets rapport ”Mindre udvidelser af banekapaciteten mellem København og
Roskilde” at projektere og afsætte penge til 1. etape af projekt S-tog til Roskilde.
Samtidig blev det besluttet at undersøge en 2. etape - S-tog fra Roskilde til Kastrup – men
man har endnu ikke besluttet at afsætte penge til denne del af projektet.
Det blev endvidere besluttet at opretholde arealreservation til et femte spor mellem
Hvidovre og Høje Taastrup, så det senere kan etableres, hvis behovet viser sig. Herudover
blev det besluttet at opretholde arealreservationer til anlæg af to nye spor i et helt nyt
sporforløb mellem København og Ringsted via Køge. Med disse beslutninger er mulighederne
sikret for senere at kunne tilvejebringe tilstrækkelig jernbanekapacitet mellem
København og Ringsted i en overskuelig fremtid. Der foretages en særskilt undersøgelse
vedrørende arealreservationerne, og disse ligger således uden for dette projekts rammer.
De politiske aftaler blev konfirmeret af Folketinget ved vedtagelse af Lov nr. 497 af 7. juni
2001 om ændring af Lov om projektering af jernbaneanlæg København – Ringsted.
I den indledende fase af projekt S-tog til Roskilde har Banestyrelsen desuden – på foranledning
af Trafikministeriet og i samarbejde med DSB S-tog A/S, Roskilde Amt, Roskilde
Kommune og Vejdirektoratet - vurderet mulighederne for at etablere en ny station, med
arbejdstitlen Roskilde Syd, sydvest for Roskilde Station.
BAGGRUND FOR DEN VALGTE S-TOGSLØSNING
I 1997 vedtog Folketinget lov om projektering af jernbaneanlæg mellem København og
Ringsted. Banestyrelsen fik til opgave at finde en langsigtet løsning på kapacitetsproblemerne
på strækningen. I 1997-1999 foretog Banestyrelsen derfor omfattende undersøgelser
af muligheden for at bygge to nye spor, så der i alt ville blive fire fjernbanespor hele
vejen mellem København og Ringsted. Tre hovedvarianter blev undersøgt:
- Udbygningsløsningen: To ekstra spor langs de eksisterende på
strækningerne København–Høje Taastrup og Roskilde–Ringsted.
- Nybygningsløsningen: To nye spor København-Ringsted i et helt nyt sporforløb
via Køge.
- Kombinationsløsningen: En kombination af de to andre løsninger.
Alle tre muligheder ville kræve betydelige investeringer, og der blev ikke afsat midler til
projektet.
4

I 2000 blev det besluttet at undersøge, om man inden for begrænsede økonomiske rammer
vil kunne forbedre kapaciteten mellem København og Roskilde, dér hvor problemerne er
mest presserende. Et undersøgelsesarbejde blev gennemført i et samarbejde mellem
Trafikministeriet, DSB, DSB S-tog A/S og Banestyrelsen og resulterede i rapporten “Mindre
udvidelser af banekapaciteten mellem København og Roskilde”, der blev udgivet af
Trafikministeriet i oktober 2000. I rapporten er to modeller analyseret:
- 5.-sporsløsningen, hvor der anlægges et ekstra spor Hvidovre-Høje Taastrup.
- S-togsløsningen - hvor lokaltrafikken internt på strækningen København – Roskilde
suppleres med S-tog. S-togsløsningen blev undersøgt som både en jævnstrøms- og en
vekselstrømsløsning. Da jævnstrømsløsningen viste sig trafikalt og teknisk mindre fordelagtig
end vekselstrømsløsningen, er vekselstrømsløsningen lagt til grund for S-togsløsningen.
Rapporten peger på S-togsløsningen som den mest attraktive af de to alternativer, bl.a.
fordi S-togsløsningen rummer en bedre udnyttelse af den eksisterende bane og de fire spor
mellem Roskilde og Høje Taastrup, og fordi løsningen giver mulighed for de fleste togafgange
i lokaltrafikken mellem Roskilde og København/Kastrup og den bedste betjening af
mellemliggende stationer. Endvidere rummer S-togsløsningen den bedste drifts- og samfundsøkonomi,
og trafikken mellem Roskilde og Kastrup kan forbedres væsentligt, hvis 2.
etape gennemføres.
5. spor giver i normal drift mulighed for tre afgange ekstra i timen mellem København og
Roskilde. Hvis både S-togsløsningens 1. og 2. etape gennemføres, giver det mulighed for
to ekstra tog mellem København og Roskilde.
5

2. BORGERNE ER BLEVET HØRT
Dette høringsnotat samler høringssvar fra høringen om S-tog til Roskilde, der har været
afholdt.
Banestyrelsen har gennemlæst og vurderet alle indkomne henvendelser og kommenterer i
dette Høringsnotat de mange fremlagte forslag og synspunkter. Høringsnotatet indgår i
Folketingets beslutning om projektets gennemførelse.
HØRINGSPERIODEN
S-tog til Roskilde har været til offentlig debat fra 22. oktober til 17. december 2001.
Offentlighedsperioden blev bekendtgjort ved annoncering i dagblade og regionale distriktsblade
samt i en let læselig informationspjece. Borgerne i de berørte områder blev ligeledes
gjort opmærksomme på høringen og projektet via opslag på lokale stationer mv.
Information om projektet
Som oplæg til høringen udgav Banestyrelsen i oktober 2001 en høringsudgave af
Miljøredegørelse for S-tog til Roskilde og informationspjecen ”S-tog til Roskilde”.
Både høringsudgaven af Miljøredegørelse for S-tog til Roskilde og pjecen er sendt til kommuner
langs jernbanen, virksomheder, lokal- og landspressen og foreninger, der har særlig
interesse i projektet. Materialet er ligeledes sendt til en række stationer i hovedstadsområdet,
uddelt på borgermøder i Roskilde, Høje Taastrup og Hvidovre og blevet sendt løbende
til borgere, institutioner mv., som har rekvireret det.
Borgermøder
For at informere bredt om projektet og for at give borgerne mulighed for at stille spørgsmål
til og kommentere projektet har Banestyrelsen afholdt tre borgermøder:
- I Roskilde den 12. november 2001 deltog ca. 350 borgere.
Et af hovedemnerne under debatten var broløsningen kontra tunnelløsningen. Både på
grund af de visuelle forhold og på grund af støjgener fra jernbanen er det et stort lokalt
ønske, at forbindelsesporet mellem S-bane og fjernbane anlægges i en tunnel. Desuden
var der en del debat om nødvendigheden af en Roskilde Syd station. Også behovet for
adgangsveje og stier til en evt. ny station med de gener, dette ville kunne medføre for
villabebyggelsen i stationens nærområde, blev drøftet. Støjgener generelt fra jernbanen
blev ligeledes debatteret.
6
I forbindelse med trafikale forhold blev der især udtrykt stor lokal bekymring for, at
projektet ikke er tilstrækkeligt til at løse de kapacitetsproblemer, der er på strækningen
mellem København og Roskilde, og at regionaltogsbetjeningen mellem Roskilde og
Valby, København H, Nørreport og Østerport bliver ringere. Der blev også spurgt til en
evt. udbygning af Nordvestbanen og en evt. forlængelse af S-togslinjen til Lejre.

Mødet bar præg af, at projektet her medfører de største fysiske forandringer. Der var et
stort fremmøde og en meget livlig og til tider følelsesladet debat om projektet.
- I Høje Taastrup den 8. november 2001 deltog knap et halvt hundrede borgere.
Der var på mødet tilfredshed med, at der sker en forbedring af betjeningen af
Hedehusene. Enkelte af de fremmødte gav dog udtryk for utilfredshed med, at sporforbindelsen
mellem fjernbanen og S-banen anlægges på en bro - af hensyn til visuelle
forhold og støj fra broen. Støjgener fra jernbanen generelt blev også drøftet.
Men debatten i Høje Taastrup drejede sig især om trafikale forhold. Der blev stillet
spørgsmål om de fremtidige muligheder for togforbindelser mellem Roskildeområdet og
Kastrup, kapacitetsproblemer gennem ”Røret ” (strækningen mellem København H og
Østerport) blev berørt, og forhold vedrørende transitgodstrafikken blev bragt på bane.
Desuden drøftede man indretning af tog og indstigningsforholdene for passagerne på
de stationer, der både skal anvendes af S-tog og regionaltog. De fremmødte på borgermødet
var i øvrigt generelt tilfredse med, at der sker forbedringer for jernbanetrafikken
i Hovedstadsområdet.
- I Hvidovre-området den 27. november 2001 deltog ca. et halvt hundrede borgere.
Da det berørte område øst for Hvidovre station bærer præg af store trafikanlæg, var
støj- og vibrationsgener fra jernbanen et gennemgående hovedtema under mødet. Der
blev i øvrigt givet udtryk for sympati for udbygning af den kollektive trafik i hovedstadsområdet
og jernbaner i det hele taget. Det andet gennemgående hovedtema var
således en række spørgsmål vedrørende jernbanebetjening generelt.
I forbindelse med borgermøderne havde Banestyrelsen oprettet et ”spørgehjørne”, hvor de
borgere, der har mere personlige spørgsmål til projektet - f.eks. i forbindelse med ekspropriation
og sporplaceringer - kunne få en individuel og personlig betjening.
De emner, der er blevet drøftet, og de indsigelser, der blev rejst under møderne, er også
modtaget skriftligt i forbindelse med høringsfasen, så Banestyrelsens kommentarer til disse
emner fremgår af dette høringsnotat.
Debat i dagspressen
Banestyrelsen arrangerede ved høringsperiodens start et pressemøde om Projekt S-tog til
Roskilde. I dagspressen har der især lokalt i Roskilde været nogle artikler om projektet. Der
har været debat om den trafikale togbetjening af Roskilde, hvor Banestyrelsen har bidraget
med indlæg, bl.a. for at få præciseret nogle faktuelle forhold om projektet. Der har desuden
været et par artikler om de beboere og lokalområder, der bliver berørt af ekspropriation.
7

Spørgsmål til projektet
Banestyrelsen har besvaret ca. 30 skriftlige henvendelser fra borgere, der har haft konkrete
spørgsmål til projektet. Desuden har Banestyrelsen besvaret en del telefoniske henvendelser.
I høringsfasen er der indkommet 68 høringssvar.
GENERELLE PROBLEMSTILLINGER I HØRINGSSVARENE
Generelt er der opbakning til planerne om S-tog til Roskilde.
En række berørte kommuner, amter, en bydel og Hovedstadens Udviklingsråd hilser projektet
velkommen. Det samme gør Roskilde Universitetscenter og Pendlerklub Trekroner,
som berøres trafikalt af projektet. De fleste har dog i deres høringssvar nogle kommentarer,
forslag eller indvendinger omkring de temaer, der er aktuelle i lokalområderne eller
generelt.
Også mange borgere og beboerrepræsentanter er positive over for projektet. Men en del
er dog imod, bl.a. borgere som berøres af de planlagte anlæg. Også NOAH-trafik er imod
projektet, idet projektet efter foreningens opfattelse er en lappeløsning.
Hverken Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen eller Konkurrencestyrelsen
har bemærkninger til projektet.
RESULTATER AF HØRINGEN
Banestyrelsen har givet tilsagn om at indlede et konstruktivt, uformelt samarbejde med
grundejerforeninger og andre repræsentanter på strækninger, der vil blive berørt af nye
anlæg. Det er intentionen, at denne dialog fortsættes i det videre arbejde med projektet.
Høringssvarene fra offentligheden sætter fokus på en række vigtige temaer. Nogle af kommentarerne
har medført uddybende undersøgelser. Banestyrelsen vil med dette høringsnotat
orientere Trafikministeriet og politikerne om høringssvarenes forslag og kommentarer
til forhold i og uden for projektets rammer.
Nedenstående eksempler viser, hvilke temaer der bl.a. har været kommentarer til i høringssvarene:
- I Roskilde er der på borgermøder og ved skriftlige henvendelser gjort mange indsigelser
mod anlæg af en bro - især på grund af de visuelle forhold. Banestyrelsen vurderer,
at en bro vil have større visuelle gener end en tunnel. Til gengæld koster det mindre
at anlægge en bro end en tunnel.
8

Også placering af depot- og vendesporene ved Roskilde er et tema i debatten. I
Miljøredegørelsens høringsudgave lægger Banestyrelsen op til, at depot- og vendesporene
placeres sydvest for Roskilde station, enten med en østlig eller vestlig placering og
evt. med en ny station, Roskilde Syd. En del høringssvar peger på den østlige placering
- op mod Lille Syd. Argumenterne for den østlige placering er bl.a., at denne giver
mulighed for en senere forlængelse af S-togsdriften mod Køge.
- Andre høringssvar fra Roskilde peger på en alternativ linieføring med depot- og
vendespor øst for Roskilde station. Argumenterne for den alternative linieføring er bl.a.,
at man derved kan udgå at anlægge bro/tunnel i Roskilde. Banestyrelsen har efterfølgende
undersøgt forslaget. Løsningen har vist sig at være væsentligt dyrere og anlægsteknisk
mere kompliceret end den løsning, Banestyrelsen har fremlagt i Miljøredegørelsen.
- I Høje Taastrup peger enkelte høringssvar på, at der af hensyn til både visuelle forhold
og støj bør vælges en tunnelløsning frem for en broløsning. Banestyrelsen vurderer, at
anlægsudgifterne til en tunnelløsning er væsentligt højere end til en broløsning.
Desuden vil de togtrafikale gener i anlægsperioden være væsentligt større, hvis der skal
anlægges en tunnel. Med overskudsjord fra anlægsarbejdet vil Banestyrelsen søge at
løse de visuelle problemer ved at forhøje og forlænge volden langs jernbanen i Høje
Taastrup.
- I Hvidovreområdet peger høringssvar bl.a. på forventede ekstra støjgener, hvis den store
broløsning vælges. Ligeledes anførers det i nogle høringssvar, at en forlængelse af
Ringbanen kan være et alternativ til projektets 2. etape, bl.a. fordi det så ikke bliver
nødvendigt med broanlæg i Hvidovre. Selvom forslaget om en Ringbaneforlængelse
ligger uden for dette projekts kommissorium, har Banestyrelsen undersøgt de trafikale
konsekvenser. Banestyrelsen vurderer, at Ringbaneforlængelsen anlægsteknisk, trafikalt
og økonomisk er en løsning, som kan være et muligt alternativ til projektets 2. etape.
Den endelige Miljøredegørelse er opdateret, således at Trafikministeriet og politikerne
kan vurdere, om der skal arbejdes videre med en Ringbaneforlængelse som alternativ
til 2. etape.
LÆSEVEJLEDNING FOR HØRINGSNOTATET
For at give læserne af dette høringsnotat et overblik over, hvilke temaer der lokalt eller
generelt er debat omkring, har Banestyrelsen valgt at behandle de indkomne høringssvar
geografisk og tematisk.
Fordelen ved at inddele høringsnotatet tematisk i stedet for at behandle de enkelte høringssvar
hver for sig er, at læseren får overblik over, hvilke temaer der har optaget borgerne,
9

og hvor stor modstanden eller tilslutningen er til en given del af projektet. Ulempen er, at
nogle afsendere måske ville foretrække en anden placering af deres kommentarer, end dén
Banestyrelsen vælger.
Høringssvarene vedrører overordnet seks emner: Trafikale forhold, Anlægsmæssige forhold,
Materiel, Visuelle forhold, Støj og vibrationer og Plan- og arealforhold. Hvert emne
er først inddelt geografisk, hvor dette er muligt, og derefter tematisk.
F.eks. under overskriften ”Anlægsmæssige forhold” refereres først alle de kommentarer,
som handler om bro- eller tunnelløsning i Roskilde. Dernæst refereres alle de kommentarer,
som handler om placering af ny station ved Roskilde. Banestyrelsens kommentarer er
inddelt efter samme princip som kommentarerne.
Da mange høringssvar indeholder kommentarer, forslag eller indvendinger, der hører til
under flere overskrifter, kan dele af det samme høringssvar godt optræde i flere forskellige
sammenhænge i Høringsnotatet.
Bagerst i høringsnotatet er der en oversigt over, hvem der har afgivet høringssvar, og under
hvilke temaer de enkelte høringssvar er behandlet.
Banestyrelsen har med dette høringsnotat forsøgt loyalt at placere de enkelte kommentarer,
hvor de passer bedst i sammenhængen. Ligeledes har Banestyrelsen søgt at få alle kommentarer
med, som er relevante for projektets videre behandling i Folketinget. Da nogle
kommentarer vedrører temaer, som ikke er inden for dette projekts kommissorium – f.eks.
bygning af motorveje, elektrificering af hele tognettet mv. - er ikke alle med i høringsnotatet,
eller de bliver kun nævnt kort.
God læselyst.
10

3. TRAFIKALE FORHOLD
En del henvendelser omhandler projektets trafikale konsekvenser.
Mange giver udtryk for, at S-tog til Roskilde er en god løsning, der forbedrer trafikbetjeningen
– i 1. etape mellem København og Roskilde og i 2. etape mellem Roskilde og
Kastrup. Nogle mener ikke, at der er behov for projektet. Andre giver udtryk for, at de hellere
så andre løsninger fremmet.
En række høringssvar har bemærkninger til de trafikale forhold. Nogle har lokale eller
generelle indvendinger til de fremlagte køreplanseksempler, andre anfører vigtigheden af,
at betjeningen med IC- og regionaltog i Roskilde ikke forringes som følge af S-togsprojektet.
ROSKILDE
Passagergrundlag:
Nogle borgere (16B, 20B, 38B, 46B) gør opmærksom på, at mange af eleverne til skolerne
tæt på den planlagte Roskilde Syd station ikke kommer fra København men vest- og sydfra
og derfor ikke har gavn af S-tog.
Banestyrelsens kommentarer
Passagergrundlag:
Elevernes reelle oplands-fordeling er undersøgt efter, at Miljøredegørelsens høringsudgave
udkom. Stationens passagerprognoser er korrigeret i den endelige Miljøredegørelse, bl.a.
for dette forhold. Der forventes samlet lidt færre passagerer, og usikkerheden vurderes
større især for 1. etape, hvor der kun er 20-minuttersdrift.
Ved østlig placering af Roskilde Syd station vil det være muligt også at etablere en perron
på Lille Syd (Næstved-Køge-Roskilde), så passagerer til skolerne fra denne bane opnår en
forbedret betjening.
HEDEHUSENE/TREKRONER
Rejsetid og frekvens:
En borger (3B) udtrykker bekymring for længere rejsetid mellem Hedehusene og
Valby/København H, når regionaltogsbetjeningen erstattes af S-togsbetjening. Borgeren
mener, at rejsetiden er vigtigere end frekvensen. Borgeren beder om en præcis vurdering
af, hvor meget rejsetiden forlænges. En borger (34B) frygter ringere service i Hedehusene.
En borger (37B) anfører, at betjeningen af Hedehusene og Trekroner er tilstrækkelig med
den ellers forventede halvtimesdrift. NOAH-trafik mener, at bl.a. studerende på RUC har
helt andre forventninger til togtrafikken end S-tog til Roskilde.
11

Andre borgere mener, at S-tog til Roskilde er en forbedring. Pendlerklub Trekroner (30F)
og RUC (33V) udtrykker tilfredshed med S-tog til Roskilde ud fra de fremlagte køreplaneksempler.
De fokuserer i deres høringssvar på gavnligheden for Trekroner station – især
lægger de vægt på den forbedrede frekvens. Også nogle borgere (25F) betoner vigtigheden
af at få S-togsbetjening til Hedehusene, som bl.a. udmærker sig ved høj frekvens.
Parker og Rejs i Trekroner:
NOAH-trafik (41F) lægger vægt på foreliggende planer om Parker og Rejs anlæg ved
Trekroner og finder i den sammenhæng S-togsbetjening utilstrækkelig.
Banestyrelsens kommentarer
Rejsetid og frekvens:
De mulige rejsetider med to-system S-tog er undersøgt nærmere og indarbejdet i de køreplanseksempler,
der fremgår af den endelige Miljøredegørelse. Af de nye køreplanseksempler
fremgår det, at rejsetiden Hedehusene-Valby vil blive 18 minutter med S-tog i stedet
for 13 minutter med regionaltog. Rejsetiden Hedehusene-Nørreport vil blive 27 minutter
med S-tog i stedet for 23 minutter med regionaltog.
Passagerernes opfattelse af rejsetid afhænger imidlertid også af den hyppighed, en station
togbetjenes med. Den gennemsnitlige ventetid falder fra 15 til 10 minutter med overgangen
fra halv-times drift til 20-minutters drift og videre ned til 5 minutter, hvis Hedehusene
i forbindelse med 2. etape betjenes ca. hvert 10. minut. Opfattelsen af rejsetid vil således
være stort set neutral, når der ses på Hedehusene-København, mens der vil være væsentlige
forbedringer til store stationer mellem Høje Taastrup og Valby.
Parker og Rejs i Trekroner:
Muligheden for at foretage standsning med regionaltog på Trekroner station vil blive
opretholdt – dog synes det ikke på nuværende tidspunkt sandsynligt, at Parker og Rejs trafikken
kan blive tungtvejende nok til, at standsning her vil blive udnyttet i daglig drift.
HVIDOVRE-KASTRUP
En borger (37B) mener, at der er en uhensigtsmæssig sammenblanding af fjerntog, godstog
og S-tog mellem Roskilde og Høje Taastrup samt uhensigtsmæssig trafikafvikling ved 2.
etape til Kastrup pga. den knebne kapacitet på Kastrupbanen (Øresundsbanen til Kastrup),
herunder ikke mindst flaskehalsen på lufthavnsstationen.
12

DSB (51V) fremhæver, at der allerede i dag er kapacitetsproblemer på Kastrupbanen og betvivler,
at der er plads til et 20-minutters S-togssystem på strækningen.
Banestyrelsens kommentarer
Konsekvenserne af at sammenblande fjerntog, godstog og S-tog på de nævnte strækninger
er undersøgt nøje i projektets trafikale analyser. Disse viser, at sammenblandingen på
de fire spor mellem Høje Taastrup og Roskilde giver tilfredsstillende muligheder for både
at lægge køreplaner og afvikle togtrafikken. Dette skyldes, at der netop mellem Høje
Taastrup og Roskilde er en del fri kapacitet.
På Øresundsbanens to spor er der ikke tilstrækkelig overskudskapacitet og frihedsgrader for
køreplanlægningen. Derfor vurderer Banestyrelsen, at en integration af både trafikken på
Vestbanen og Øresundsbanen giver dårlig regularitet og vil binde køreplanerne på hele
fjern- og S-togsnettet for kraftigt til hinanden.
HØJE TAASTRUP-KØBENHAVN
Togtrafik på Vestegnen:
Hvidovre Kommune (24K) anfører, at der især i 1. etape bliver for dårlig betjening mellem
Roskilde og Rødovre/Hvidovre og mener, at den nye S-togslinie D også bør standse i
Rødovre og Hvidovre.
NOAH-trafik (41F) finder afkortningen af linie B (eller tilsvarende) til Glostrup uhensigtsmæssig
og foreslår Høje Taastrup bevaret som endestation af hensyn til betjeningen af
Albertslund og Taastrup. DSB (51V) mener, at afkortningen af linie B (eller tilsvarende) til
Glostrup vil medføre et ikke ubetydeligt fald i passagerantallet pga. den forringede betjening
på hverdagsaftener og søndage først og fremmest i Høje Taastrup, Taastrup og
Albertslund. Høje Taastrup Kommune (63K) er meget positiv over for projektet, men mener,
at der skal sikres 10-minuttersdrift om aftenen fra Høje Taastrup og Taastrup.
En borger (3B) mener, at mellem København H og Høje Taastrup skal S-togslinien til
Roskilde kun standse i Valby og Glostrup. Desuden bør der være myldretids S-tog med stop
på alle stationer mellem Roskilde og Høje Taastrup.
En borger (1B) ønsker generelt bedre frekvens på hurtige S-tog (Bx).
Banestyrelsens kommentarer
Togtrafik på Vestegnen:
Forslagene vil blive overvejet med hensyn til trafikal gavnlighed og driftsøkonomi i forbindelse
med det videre arbejde.
Samfundsøkonomiske analyser viser dog en klar trafikal gavnlighed ved at lade en linie til
13

Roskilde springe Rødovre/Hvidovre over. Analyserne peger desuden entydigt på, at det er
meget fordelagtigt at lade S-togslinien til Roskilde standse i Taastrup og Albertslund, der
begge er store stationer.
Det vil derimod blive overvejet, om det er dagtimelinien (B+) i stedet for den linie, som
kører hele dagen (B), der skal afkortes til Glostrup. Hermed vil der også i aftentimerne være
direkte tog mellem alle stationer på strækningen Roskilde-Hvidovre. Det vil også blive
yderligere overvejet, om afkortningen til Glostrup med fordel helt kan udelades.
Hvis 2. etape ikke realiseres, kan i stedet overvejes en udvidet 1. etape. I en udvidet 1. etape
kan en linie, som standser ved alle stationer i dagtimerne (B+), forlænges til Roskilde sammen
med linie D. Linie B kan så vende i Høje Taastrup. En udvidet 1. etape vil i det store
hele betjene stationerne på strækningen Roskilde-Hvidovre lige så godt som 2. etape af
projekt S-tog til Roskilde.
TOGBETJENING GENERELT
Køretider:
DSB (51V) mener, at køretiden for S-tog mellem København og Roskilde kan blive en smule
hurtigere end de angivne 30 minutter – såfremt holdetider i Hedehusene og Trekroner bliver
som på det øvrige S-togsnet. DSB betoner i denne sammenhæng vigtigheden af perronombygninger,
der kan lette indstigningsforholdene for kørestolsbrugere.
5. spor og myldretid:
DSB (51V) bemærker, at der ved beskrivelsen af 5. -sporsforslaget bør gøres opmærksom
på, at der – ud over tre ekstra kanaler pr. time - også vil være mulighed for at køre et større
antal tog i aktuel retning i myldretiden.
S-tog eller regionaltog:
En borger (2B) mener, at transporttiden for S-tog er for lang, når man skal til endestationen
sammenlignet med gennemkørende regionaltog.
Socialdemokratiet i Roskilde (44F), Roskilde Amt (58K) og Roskilde Kommune (65K) betoner
vigtigheden af, at betjeningen med IC- og regionaltog i Roskilde ikke forringes som
følge af S-togsprojektet. Roskilde Kommune påpeger, at 1. etape ikke løser problemerne.
Derfor er en yderligere udbygning nødvendig.
Trafikbetjening i anlægsperioden:
DSB (51V) peger på en forbedring af indkøringsmulighederne fra Godsbanegården til
Hovedbanegården i projektets 2. etape. DSB fremhæver, at man i forbindelse med trafikaf-
14

vikling i anlægsperioden så vidt muligt bør foretrække at omlægge tog via godsforbindelsesbanen
frem for at lade passagerer stige om til S-tog i Høje Taastrup/Roskilde eller
omlægge tog til Kastrup.
Banestyrelsens kommentarer
Køretider:
Mulighederne for perronombygninger med henblik på bedre ind- og udstigningsforhold for
kørestolsbrugere og gangbesværede vil indgå i det videre arbejde. Foreløbig regner
Banestyrelsen ikke med ændringer af eksisterende perronanlæg.
De mulige rejsetider med to-system S-tog er undersøgt nærmere og indarbejdet i køreplanseksemplerne
i den endelige Miljøredegørelse. Rejsetiden København H-Roskilde vil
blive 28 minutter med S-tog.
5. spor og myldretid:
Flaskehalse, primært på strækningen Roskilde-Ringsted, hindrer i praksis, at der også vil
være mulighed for at køre et større antal tog i aktuel retning i myldretiden. Muligheden
for senere etablering af et 5. spor forringes ikke som følge af S-tog til Roskilde.
S-tog eller regionaltog:
Passagerer, der skal hele vejen fra Roskilde til det centrale København, vil med fordel
kunne benytte regionaltog som hidtil. Uanset om S-togsprojektet gennemføres, vil der
være en hyppig betjening med regional- og fjerntog på strækningen.
Trafikbetjening i anlægsperioden:
Hvis projektets 2. etape realiseres, vil der i store dele af anlægsperioden være behov for at
køre tog via godsforbindelsesbanen. Det giver en forlængelse af rejsetiden på 8 minutter
mellem København H og Høje Taastrup. Der vil dog højst være et spor spærret på
Vestbanen ad gangen. Det giver mulighed for enkeltsporsdrift Glostrup-København H, suppleret
med kørsel over Godsbanegården. Der er ikke afsat midler i projekt S-tog til Roskilde
til at etablere forbindelser mellem København H og Godsbanegården.
PROJEKTETS BESLUTNINGSGRUNDLAG
Beregningsgrundlag:
En borger (45B) mener, at følgeomkostninger til udvidelse af stier, tilkørselsveje, busruter
m.v. er nødvendige at medregne, hvis den anslåede passagerfremgang skal opnås.
15

Passagergrundlag:
En borger (37B) betvivler generelt værdien af trafikmodelberegnede passagerprognoser. En
borger (20B) tvivler på, om passagergrundlaget for S-tog til Roskilde holder og opfordrer
Banestyrelsen til at undersøge det nærmere.
Banestyrelsens kommentarer
Beregningsgrundlag:
Stationerne på Vestegnen er for så vidt angår adgangsveje, perronbredde osv. udrustet som
S-togsstationer andre steder med større passagertal. Hvis passagervæksten skulle overgå
forventningerne, kan der blive behov for at udvide antallet af cykelparkeringspladser.
Passagergrundlag:
Som beslutningsgrundlag har de gennemførte trafikmodelberegninger primært tjent som
grundlag for at kunne sammenligne den samfundsøkonomiske nytte af forskellige projekter.
Selvom der ofte er betydelig usikkerhed forbundet med trafikmodelberegninger, var
resultaterne i dette tilfælde i så stærkt favør for S-togsforslaget, at de konklusioner, der er
draget, forekommer sikre.
S-TOGSFORSLAGET GENERELT
Andre trafikløsninger:
En borger (20B) ser ikke store fordele ved S-tog til Roskilde, men foretrækker forbedrede
tværforbindelser i hovedstadsområdet.
NOAH-trafik (41F) mener generelt, at projektet er helt utilstrækkeligt i forhold til den forventede
trafikudvikling og et principielt mål om overflytning af biltrafik til kollektiv trafik.
NOAH-trafik beklager, at den mere omfattende udbygning mellem København og
Ringsted foreløbig er opgivet og mener, at dette er udtryk for en nedprioritering af den kollektive
trafik, når det samtidig er vedtaget at udbygge visse motorvejsstrækninger. NOAHtrafik
henleder især opmærksomheden på behovet for kortere rejsetider, som foreningen
mener, projektet tenderer til at modvirke.
NOAH-trafik frygter, at projektet i sammenhæng med utilstrækkelig jernbanekapacitet på
længere sigt fremmer uhensigtsmæssige trafikløsninger, f.eks. at godstog i strid med fælles
europæiske intentioner afvises i myldretider, at toghastigheden ensartes, at tog med forskellige
destinationer sammenkobles, og at visse regionaltog fra Nordvest- og Sydbanen vil
få endestation i Roskilde.
16

Banestyrelsens kommentarer
Andre trafikløsninger:
Banestyrelsens kommissorium er anlæg af S-tog til Roskilde. Projektets trafikale forudsætninger
bygger på nye direkte forbindelser mellem en række store stationer på strækningen
Roskilde-Hvidovre og højere togfrekvens en række steder. Forbedringerne er lokale. Stogsprojektet
sigter ikke mod at give de regionale og landsdækkende trafikudvidelsesmuligheder,
som var formålet med København-Ringsted projektet.
Der er ingen planer om, at regionaltog fra Nordvest- og Sydbanen skal afkortes til
Roskilde, idet det vil forringe betjeningen af disse baner.
Der er i Miljøredegørelsens køreplanseksempler reserveret plads til et godstog pr. retning
pr. time hele døgnet.
17

4. ANLÆGSMÆSSIGE FORHOLD
En del henvendelser giver udtryk for, at S-tog til Roskilde er en god løsning. Mange har
også indvendinger eller konkrete forslag til ændringer af de skitserede anlæg.
I Roskilde er der især modstand mod en bro, som afsenderne giver udtryk for, vil skæmme
byen visuelt. De anbefaler derfor en tunnelløsning. Også i Høje Taastrup har spørgsmålet
om bro eller tunnel optaget enkelte borgere – afsenderne fra Høje Taastrup området
foretrækker også en tunnelløsning. I Hvidovre-området er det på den anlægsmæssige side
bl.a. spørgsmål om et 5. spor og valget mellem stor og lille broløsning, der præger høringssvarene.
ROSKILDE
Bro eller tunnel:
Spørgsmålet om bro eller tunnel er et væsentligt tema i henvendelserne fra Roskilde-området.
Mange borgere (5B, 6B, 17B, 29B, 36F, 45B, 47B, 58B, 68F) erklærer sig af miljømæssige
grunde - støj og visuelle forhold - som modstandere af en broløsning og tilhængere af en
tunnelløsning i Roskilde. En borger (28B) mener ikke, der er behov for S-tog til Roskilde
og gør desuden indsigelse mod anlæg af bro i Roskilde. Det samme gør en anden borger
(60B). Roskilde Kommune (65K), Socialdemokratiet i Roskilde (44F) og NOAH-trafik (41F)
anbefaler anlæg af tunnel i Roskilde.
Roskilde Kommune (65K) mener, at tunnel er den eneste acceptable løsning og finder de
visuelle konsekvenser ved broløsningen voldsomme. Det opfattes også som en fordel, at
stationen kommer til at ligge afgravet af hensyn til støjforhold og vejadgang.
Placering af ny station ved Roskilde:
Ved den mulige station Roskilde Syd drejer mange kommentarer sig om placering af stationen.
Lejre Kommune (12K) og Hovedstadens Udviklingsråd (67M) erklærer sig som tilhængere
af Roskilde Syd uden at forholde sig direkte til placeringen. En borger (6B) mener,
at S-tog til Roskilde er en lappeløsning, men tager projektet til efterretning og anbefaler
anlæg af Roskilde Syd.
En borger (29B) har nogle forbehold over for hele S-togsprojektet, men er positiv over for
en station i Roskilde Syd, bl.a. fordi stationen vil mindske presset på at komme til Roskilde
centrum.
Sydvestkvarterets Lokalråd (36F) og nogle borgere (16B, 38B, 39F, 46B) anbefaler, at
Roskilde Syd placeres vestligt. Argumenterne for en vestlig placering er bl.a., at adgangsvejen
på vestsiden af stationen kan klares med eksisterende stier og veje. Ligeledes frem-
18

føres det, at en vestlig placering har større passagergrundlag og tilgodeser passagerer fordelt
over hele dagen.
Roskilde Kommune (65K), Roskilde Amt (58K), Socialdemokratiet i Roskilde (44F), Roskilde
Dyrskue (23V) og nogle borgere (35B, 42B) anbefaler, at Roskilde Syd placeres østligt med
vej- og stiforbindelse. Argumenterne for en østlig placering er bl.a., at dette kan forberede
en forlængelse af S-banen til Køge.
DSB (51V) finder det oplagt, at såfremt Roskilde Syd får en østlig placering, skal stationen
også betjenes af regionaltog mod Køge. NOAH-trafik (41F) henleder opmærksomheden på
perspektivet i anlæg af godsspor til Roskilde Lufthavn, såfremt mængden af flyfragt
forøges.
Endestation og vendespor:
En borger (45B) anbefaler anlæg af station mellem motorvejen og det nye Hyrdehøjcenter
syd for Roskilde. En anden borger (35B) foreslår undersøgelse af endestation i nærheden
af Svogerslev eller byområdet Hyrdehøj/Margrethehåb. Andre borgere (68F) vender sig
mod en placering af vendeanlægget på trekantsarealet og foreslår en placering tættere på
Roskilde station, bl.a. ved Roskilde Ring eller Ringstedgade, hvor der ifølge afsenderen
allerede er glimrende adgang og et stort opland. En borger (17B) spørger, om det ikke kan
lade sig gøre at placere spor til og fra vendesporsarealet på den sydlige side af banen. En
borger (38B) foreslår, at S-toget kan fortsætte til Viby/Borup eller Lejre/Hvalsø.
Sti- og vejforbindelser ved Roskilde Syd:
En borger (20B) mener, at mulighederne for stier og adgangsveje ved Roskilde Syd er
undersøgt og beskrevet alt for overfladisk i Miljøredegørelsens høringsudgave. Borgeren
mener ikke, der er behov for station i Roskilde Syd og peger i stedet på forbedret busbetjening
af skoleområdet. Afsenderen foreslår, at der inddrages P-pladser ved Roskilde station,
så passagerer fra et øget antal busser fra Roskilde Syd kan komme til at stige af ved
stationen.
Nogle borgere (16B, 38B, 46B, 68F) betvivler behovet for de foreslåede nye stiforbindelser
til Roskilde Syd og finder konsekvenserne, herunder især de angivne ekspropriationsbehov
og øvrige gener, uacceptable. Afsenderne foreslår alternative stiplaceringer uden om boligområdet
øst for trekantsarealet.
En borger (50B) er modstander af Roskilde Syd og vender sig stærkt mod både en sti- og
især en vejforbindelse fra Bakkesvinget til en station i Roskilde Syd.
DSB (51V) lægger vægt på, at den viste nordlige stiforbindelse etableres.
En virksomhed (66V) oplyser, at virksomhedens ejendom vil blive berørt af en vejforbindelse
til en kommende Roskilde Syd station, hvis den udføres som angivet i
19

Miljøredegørelsens høringsudgave. Ejendommen vil være uberørt af en station, der kun
omfatter stiforbindelse.
Socialdemokratiet i Roskilde (44F) g Roskilde Kommune (65K) mener, at den foreslåede station
i Roskilde Syd inklusiv Parker og Rejs bør etableres med det samme.
Roskilde Kommune (65K), Roskilde Dyrskue (23V) og Hovedstadens Udviklingsråd (67M)
anbefaler en vejbetjent station. Hovedstadens Udviklingsråd lægger vægt på gode omstigningsmuligheder
mellem bus og tog i Roskilde Syd. Roskilde Kommune anfører, at en
løsning uden vejadgang er uacceptabel. I 1. etape kan man nøjes med at etablere vejadgang
fra Ringstedvej, senere bør der også etableres vejadgang sydfra. Adgangsveje og
krydsninger af baneanlæg betragter kommunen som en del af projektet og forventer disse
finansieret af Banestyrelsen i forbindelse med anlægsloven.
NOAH-trafik (41F) tilslutter sig idéen om at etablere en station i Roskilde Syd med hovedvægten
lagt på fodgængere og cyklister og betoner vigtigheden af gode forpladsfaciliteter
for disse.
Anlægsalternativ ved Roskilde:
Nogle borgere (26B, 28B og 60B) foreslår at etablere skæringen af de fire hovedspor øst for
Roskilde station i stedet for i området ved Wæbersvej. Herved undgås større anlægsarbejder
sydvest for Roskilde station, som berører lokalområdet både ved Skovbovængets
Sideallé og øst for trekantsarealet, hvor vende- og opstillingssporene placeres. Afsenderne
mener, at hvis forslaget gennemføres, vil det give bedre plads og færre påvirkninger af
lokalområdet. Desuden kan kørslen til og fra vendesporsarealet undgås.
Parker og Rejs i Roskilde Syd:
Valby Bydel (14K) er positiv over for projektet og ser Parker og Rejs i Roskilde som et godt
perspektiv. DSB (51V) mener, at Parker og Rejs vil få større anvendelse end de anslåede
100-200 biler dagligt og mener i øvrigt, at den østlige placering er bedst af hensyn til et
Parker og Rejs anlæg. Hovedstadens Udviklingsråd (67M) lægger vægt på, at depot- og evt.
stationsanlæg i Roskilde Syd projekteres, så der senere kan etableres Parker og Rejs.
En borger (37B) og NOAH-trafik (41F) betvivler rentabiliteten af Parker og Rejs anlæg i
Roskilde Syd og finder generelt anlæggene for omfattende i forhold til gavnligheden.
Anlæg ved Lejre:
Nogle borgere (4B, 6B) og Vestsjællands Amt (19K) foreslår anlæg af dobbeltspor/enkeltspor
fra Lejre og nordvestpå. Lejre Kommune (12K) tilkendegiver, at S-togsprojektet ikke
må forsinke etablering af dobbeltspor mellem Lejre og Vipperød. En borger (16B) foreslår
elektrificering til Lejre, så S-togene kan vende her, og man kan spare tunnel/broanlægget
i Roskilde.
20

Banestyrelsens kommentarer
Bro eller tunnel:
Banestyrelsen har noteret sig, at der er massiv lokal modstand mod anlæg af en bro i
Roskilde. En tunnel – som koster noget mere – er i alle høringssvar fra Roskilde-området
den foretrukne løsning. Bro og tunnel i Roskilde indgår som ligeværdige alternativer i den
endelige Miljøredegørelse. Folketinget træffer det endelige valg.
Placering af ny station ved Roskilde:
Banestyrelsen har noteret sig, at der er lokale forhold, der taler for og imod både østlig og
vestlig placering af Roskilde Syd. Der er flest høringssvar, som støtter østlig placering. Set
i et fremtidsperspektiv giver den østlige placering mulighed for en senere forlængelse af
S-togsdriften mod Køge. Desuden kan der, allerede når Roskilde Syd anlægges, være
mulighed for at anlægge en perron på Lille Syd. Østlig og vestlig placering af Roskilde Syd
indgår som ligeværdige alternativer i den endelige Miljøredegørelse. Folketinget træffer det
endelige valg.
Alternative placeringer af stationen Roskilde Syd er undersøgt i projektets indledende
faser. Den valgte placering vest for Roskilde tilgodeser et stort opland for S-togstrafikken
sammenholdt med et acceptabelt forhold mellem anlægsomkostninger og trafikafvikling.
Forslaget vedrørende anlæg af station mellem motorvejen og Hyrdehøj er næppe realisabelt,
fordi en stor del af den eksisterende bebyggelse nordvest for banen derved skulle eksproprieres.
Det skyldes, at banen i så fald skal vinkelret på de eksisterende spor, hvilket
kræver en kurve med radius ca. 3000 meter. Forslaget om vestlig placering af Roskilde Syd
vil betjene samme opland som placeringen mellem motorvejen og Hyrdehøj.
Endestation og vendespor i Roskilde:
Det er i projektets indledende faser undersøgt, om S-tog kunne anvende de eksisterende
spor og sporkrydsninger på Roskilde station, således at der ikke var behov for ekstra spor
nord og syd for de fire eksisterende spor på stationens vestside. Dette kan af trafikafviklingsmæssige
årsager ikke lade sig gøre. Derfor er der behov for en niveaufri skæring af
hovedsporene (bro eller tunnel) og anlæg af nye spor frem til vendesporsarealet. Hvis spor
til og fra vendesporsarealet placeres på den sydlige side, skulle den niveaufri skæring af
hovedsporene udføres øst for Roskilde station. Denne mulighed er også undersøgt i projektets
indledende faser og uddybet efter modtagelsen af høringssvarene. Løsningen er
fundet væsentligt dyrere og forbundet med større trafikale gener i udførelsesfasen.
I projektets tidlige faser er ligeledes undersøgt videreførelse af S-banen vest for Roskilde
(til Ringsted). Undersøgelserne har vist, at der ikke kan opnås et kundegrundlag, der kan
modsvare de forøgede anlægs-, materiel- og driftsudgifter.
21

Sti- og vejforbindelser ved Roskilde Syd:
I den endelige Miljøredegørelse, er der indarbejdet en alternativ stiløsning, som giver
næsten samme trafikale adgang for området øst for Lille Syd og samtidig kræver betydelig
færre påvirkninger af lokalområdet.
Undersøgelses- og projekteringsarbejdet for Roskilde Syd station er igangsat senere end
resten af projekt S-tog til Roskilde. Det betyder, at den nærmere placering og udformning
af perronanlæg, stationsforplads, sti- og vejforbindelser samt faciliteter for et eventuelt
Parker og Rejs anlæg først kan projekteres og prissættes efter vedtagelse af anlægslov.
Projekteringen af de enkelte anlæg vil blive gennemført af Banestyrelsen i samarbejde med
Roskilde Kommune, Roskilde Amt, DSB S-tog a/s, Vejdirektoratet og Hovedstadens
Udviklingsråd.
Det er således hensigten, at der i forbindelse med vedtagelse af anlægslov for S-tog til
Roskilde alene tilvejebringes hjemmel, der er nødvendig for at etablere Roskilde Syd station.
Finansieringen af et nyt staionsanlæg vil først blive afklaret senere, ligesom udgiftsfordelingen
mellem de forskellige interessenter først kan afklares, når der er udarbejdet dispositionsforslag
for hele stationsanlægget.
Det forudsættes, at der efter vedtagelse af anlægslov for projekt S-tog til Roskilde gennemføres
en planprocedure, hvis indhold afgøres af Roskilde Kommune og Hovedstadens
Udviklingsråd.
Indtil finansiering af den evt. kommende station er fastlagt, vil Banestyrelsen arbejde videre
med løsninger på forskelligt ambitionsniveau - både rene stiløsninger, kombinerede stiog
vejløsninger og et muligt Parker og Rejs anlæg.
Anlægsalternativ ved Roskilde:
Banestyrelsen har på baggrund af de indkomne forslag iværksat en ekstra analyse af, om
det er muligt at vende S-togene ved ny perron på Roskilde station syd for de eksisterende
perroner i stedet for på trekantsarealet.
Løsningen kræver nyt spor mellem Trekroner og Roskilde, som skærer de fire eksisterende
i tunnel, samt udvidelse af en række brokonstruktioner, bl.a. Røde Port – jernbanens
skæring ved Københavnsvej. Vende- og opstillingssporene kan etableres på godsarealet på
stationens sydside.
Anlæg af østlig skæring kan pga. vejoverføringerne Østre Ringvej og Byageren kun etableres
som tunnel. For at udnytte de ledige arealer, skal tunnelrampen på den nordlige side
af banen anlægges mellem Trekroner station og Østre Ringvej. Selve tunnelskæringen vil
ligge ca. ved stiunderføringen ved Præstemarksvej. Stiunderføringen må lukkes, og det
betyder en omvej for gående og lette trafikanter på op til 1000 meter. Det totale antal midlertidige
og permanente ekspropriationer anses for sammenligneligt med vestlig skæring.
22

Det er ikke som ved vestlig skæring muligt at flytte de fire hovedspor i anlægsperioden.
Derfor må der vælges en anden anlægsteknik end for den vestlige skæring: Først må den
nordlige del anlægges, dernæst den sydlige. Sporene må parvist spærres i anlægsperioden.
Det betyder, at der i ca. et år kun vil være to spor til rådighed mellem Roskilde og Høje
Taastrup. Det vil give indskrænkninger i togtrafikken, særligt i myldretider.
På selve Roskilde station skal stationens sydligste del ombygges for at gøre plads til vendende
S-tog. Opstillingsspor, hvor tog kan natparkere, kan etableres syd for perronsporene
på det nuværende godsareal. Ved vending på Roskilde station spares kørslen til og fra
vendesporene på trekantsarealet. Til gengæld bliver der ikke mulighed for at tilgodese nye
passagerer i Roskilde Syd, og senere udnyttelse af arealerne omkring en ny station bliver
mere uinteressant.
Det er vurderet, at støjen i driftsfasen vil være nogenlunde den samme ved østlig og vestlig
skæring. Ved østlig skæring vil der være en lille forøgelse i støjniveauet for bebyggelsen
på Rypevej, og en støjskærm her må flyttes. Til gengæld bliver støjniveauet syd for
Roskilde station en smule mindre. Da mere af anlægsarbejdet ved østlig skæring vil foregå
ved privat bebyggelse, vil der i anlægsfasen være mere støj end ved vestlig.
Selvom der ved østlig skæring vil være færre driftsomkostninger, bliver besparelserne ikke
så store, at de kan opveje de væsentligt større anlægsomkostninger til konstruktioner, som
bl.a. skyldes, at tunnelskæringen ved østlig skæring bliver noget mere spids og dermed
længere end ved vestlig skæring.
Der er ikke væsentlig forskel på østlig og vestlig skærings påvirkning af omgivelserne. Til
gengæld er østlig skæring væsentligt dyrere, giver flere trafikale og anlægstekniske problemer
i anlægsperioden og rummer ikke de samme fremtidsperspektiver som vestlig
skæring. Derfor lægger Banestyrelsen i den endelige Miljøredegørelse fortsat op til, at der
arbejde videre med vestlig skæring og vende-/opstillingsspor på trekantsarealet.
Parker og Rejs i Roskilde Syd:
Parker og Rejs anlægget er ikke omfattet af projektet, men kun et perspektiv, som projektets
anlæg disponeres i forhold til. Der er udført foreløbige prognoser, som peger på, at et
fuldt udbygget Parker og Rejs anlæg uden ændrede rammebetingelser i øvrigt ville blive
benyttet af op til 300 biler dagligt, hvilket er noget mindre end de 700-1200 parkeringspladser,
der er angivet i Miljøredegørelsen. Den endelige disponering af trekantsarealet,
herunder reservering af areal til parkeringspladser, vil blive fastlagt i samarbejde med bl.a.
lokale myndigheder.
Anlæg ved Lejre:
Forslaget om anlæg af dobbeltspor fra Lejre og nordvestpå er ikke politisk besluttet.
Projekt S-tog til Roskilde lægger ikke fysiske hindringer i vejen for at etablere dobbeltspor
Lejre-Vipperød.
23

S-tog til Lejre er undersøgt i projektets indledende faser og er fravalgt af trafikale, driftsog
anlægsøkonomiske årsager. Der er bl.a. ikke passagergrundlag til at videreføre S-tog til
Lejre, så løsningen vil medføre omkostningstung tomkørsel. Trafikken kan endvidere ikke
afvikles på de eksisterende spor, hvilket vil medføre anlæg af ekstra spor til og fra Lejre.
HØJE TAASTRUP
Bro eller tunnel:
Spørgsmålet om bro eller tunnel er det væsentligste tema i henvendelserne fra Høje
Taastrup-området.
Høje Taastrup Kommune (63K), Høje Taastrup Landsbylaug (64F), en virksomhed (8V) og
nogle beboere i Høje Taastrup (45B, 48F) anbefaler anlæg af tunnel i Høje Taastrup af hensyn
til det visuelle miljø. Virksomheden ønsker desuden oplyst, om en tunnel er ca. 100
mio.kr dyrere end en bro. Virksomheden foreslår, at et evt. broanlæg rykkes mod vest til
de åbne landstrækninger
Banestyrelsens kommentarer
Bro eller tunnel:
Tunnel i Høje Taastrup er behandlet i projektets indledende faser og fravalgt, da en tunnels
lokale fordele ikke skønnes at kunne opveje en kraftigt forøget anlægsudgift og væsentlige
trafikale gener i anlægsperioden. Samtidig vurderes det muligt at skærme det nye
broanlæg af ved at placere overskudsjord fra bearbejdningen af jordvolden nord for sporene,
hvormed et tilfredsstillende visuelt indtryk kan opnås.
Broens placering er begrænset af udstrækningen af Høje Taastrups stationssikringsanlæg,
placering af tekniske systemskiftezoner samt af den nyligt etablerede underføring af
Tværvej under sporene mod Roskilde. Det vil derfor ikke være hensigtsmæssigt at flytte
broen mod vest.
HVIDOVRE-KASTRUP
2. etape:
Valby Bydelsråd (14K), Københavns Kommune (57K), Roskilde Amt (58K) og Hovedstadens
Udviklingsråd (67M) hilser en S-togsforbindelse mellem Roskilde og Kastrup velkommen.
En borger (42B) og Socialdemokratiet i Roskilde (44B) mener, at projektets 2. etape bør
gennemføres samtidig med 1. etape. Roskilde Kommune (65K) ønsker også 2. etape af projektet
gennemført, fordi kommunen lægger vægt på at få en bedre sammenhæng mellem
Roskildefingeren og Amager.
24

Nogle borgere (27B, 37B) er imod 2. etape, fordi gevinsterne ikke står mål med ulemperne,
bl.a. i anlægsperioden.
Valby Bydel (14K) lægger vægt på forbedret tilgængelighed til Danshøj station i 1. etape
og Ny Ellebjerg i projektets 2. etape.
Ringbane til Kastrup:
Hovedstadens Udviklingsråd (67M), Haveforeningen Brohaven (59F) og nogle borgere
(27B, 55B) foreslår alternativt en forlængelse af Ringbanen til Kastrup som alternativ til
projektets 2. etape. Det anføres, at der herved skabes direkte forbindelse mellem Ringbanen
og Amager, mens passagerer fra Vestbanen må skifte til Ringbanen på Danshøj station eller
til Metro på København H eller Nørreport. Ringbaneforlængelsen vil på lige fod med
2.etape frigive kapacitet på fjernbanen mellem Hvidovre og Høje Taastrup og kræve mindre
indgreb i Hvidovre-området.
Banestyrelsens kommentarer
2. etape:
Spørgsmålet om igangsættelse af 2. etape vil indgå i den efterfølgende politiske behandling
i forbindelse med fremsættelse af forslag til anlægslov. Kapacitetsforholdene er undersøgt
meget nøje i de trafikale analyser, der er foretaget. Resultatet af undersøgelserne vil
indgå, når forslagene indstilles til politisk behandling i forbindelse med fremsættelse af
forslag til anlægslov.
Etablering af ny station i sydvestkvarteret er med som et perspektiv i forbindelse med projektets
2. etape. Danshøj station i 1. etape og Ny Ellebjerg i projektets 2. etape er ikke en
del af projektets kommissorium
Ringbane til Kastrup:
Banestyrelsen har analyseret muligheden for at lave en tilslutning til to-system S-tog mellem
Ringbanen og Øresundsbanen. Markedsmæssigt vurderes 2. etape af projekt S-tog til
Roskilde og en Ringbaneforlængelse nogenlunde ligeværdigt.
Hvis en Ringbaneforlængelse gennemføres i stedet for projektets 2. etape og skal give
nogenlunde samme fordele, er det nødvendigt at betjene en række store stationer på
Vestegnen bedre, end 2. etape lægger op til. F.eks. kan den planlagte Glostrup-linie (linie
B) eller den planlagte Høje Taastrup-linie (linie B+) forlænges til Roskilde. Dermed vil man
opnå de samme trafikale forbedringer internt på strækningen Roskilde-Hvidovre som ved
at gennemføre projektets 2. etape.
En Ringbaneforlængelse vil ikke forbedre trafikken isoleret på Ringbanen. Men hvis en
Ringbanelinie i 20-minutters drift forlænges fra Ny Ellebjerg til Kastrup, vil det give bedre
rejsetid til Kastrup fra alle stationer på Ringbanen i forhold til skifte til Metro i Flintholm.
Ydermere er anlægsarbejdet ved en Ringbaneforlængelse langt mindre end for projektets
25

2. etape og vil påvirke trafikken i anlægsfasen langt mindre end en udvidelse af broanlægget
ved Hvidovre. Anlægsomkostningerne ved en Ringbaneforlængelse er væsentligt
lavere end omkostningerne ved ombygning af broerne ved Hvidovre.
Hvis 2. etape gennemføres, vil køreplanerne på Øresundsbanen, hele S-banen og hele den
øvrige fjernbane blive stærkt forbundne af trafikken. Dette skyldes primært de kapacitetsmæssigt
trange forhold på Øresundsbanen, hvor S-togenes afvikling på Vestegnen og blandingen
med f.eks. godstogene mellem Høje Taastrup og Roskilde skal passes ind.
Banestyrelsen vurderer, at en Ringbaneforlængelse vil mindske disse bindinger, hvilket i
givet fald vil blive undersøgt nærmere.
Både ved gennemførelse af 2. etape og ved en Ringbaneforlængelse, skal DSB S-tog A/S
anskaffe nyt materiel. En Ringbaneforlængelse betyder f.eks., at der til den direkte
Ringbanelinie fra Ny Ellebjerg til Kastrup og til trafikudvidelsen mellem Glostrup og Høje
Taastrup/Roskilde skal anskaffes nye tog eller ombygges nogle 4. generations S-tog.
Banestyrelsen og DSB S-tog A/S vil drøfte materielsituationen.
ALTERNATIVE ANLÆGSFORSLAG
5. og 6. spor til Roskilde:
Mange henvendelser anbefaler, at der udbygges med et 5. og evt. 6. spor mellem Hvidovre
og Roskilde.
Brøndby kommune (10K) har ingen bemærkninger til Miljøredegørelsens høringsudgave,
men opfordrer til, at der - af hensyn til kommunens dispositioner omkring Brøndbyøster
station - snarest skabes en afklaring af et evt. 5. spor mellem Hvidovre og Høje Taastrup.
Vestsjællands Amt (19K) hilser velkommen, at muligheden for at anlægge et 5. spor
opretholdes.
Roskilde Kommune (65K) og Socialdemokratiet i Roskilde (44F) anbefaler anlæg af 5. spor
mellem Hvidovre og Høje Taastrup. Det samme gør en række borgere (13B, 20B, 37B, 43B,
46B, 50B). Roskilde Kommune anfører endvidere, at den mest langsigtede og fleksible
løsning vil være at etablere to nye spor mellem Hvidovre Fjern og Høje Taastrup, hvor 5.
-sporsløsningen kunne være en etape, som løser problemerne i en periode fremover.
Beboere nær banearealet i Roskilde (39F) mener, at S-togsløsningen er forældet, inden den
er ført ud i livet. I stedet anbefaler beboerne anlæg af 5. spor.
Nogle borgere (4B, 6B, 16B) foreslår anlæg af yderlige to spor mellem København og Høje
Taastrup.
26

København-Køge-Ringsted:
En borger (6B) foreslår to nye spor mellem København, Køge og Ringsted. Vestsjællands
Amt (19 K) støtter op om øget togbetjening mellem København og Roskilde, men mener
tillige, at kapaciteten til Ringsted bør udbygges. NOAH-tafik (41F) mener, S-togsløsningen
er en lappeløsning, og at kun et helt ny sporforløb København-Køge-Ringsted vil kunne
dække det fremtidige behov.
Tværgående anlægskommentarer:
En borger (9B) foreslår, at der etableres fjernspor fra København H. via Godsbanen og Ny
Ellebjerg; at der etableres spor ved Hvidovre, så der opnås forbindelse mellem
Øresundsbanen til Kastrup og S-banen; at S-togsperronerne i Glostrup og Høje Taastrup
evt. forlænges, at der - som beskrevet i det eksisterende projekt – etableres sporforbindelse
på bro i Høje Taastrup; at der anlægges dobbeltspor Lejre-Vipperød, og at der elektrificeres
til Holbæk, således at S-togene kan køre til Ringsted og Holbæk. Strækningen skal
betjenes med to-system regionaltog. Som et perspektiv foreslår borgeren (9B) endvidere
regional S-tog København-Ny Ellebjerg-Køge-Haslev-Næstved.
En borger (49B) foreslår en alternativ trafikafvikling med ny perron i Hvidovre og sidespor
med perroner i Trekroner og Hedehusene. En anden borger (43B) foreslår alternativ trafikafvikling
mellem Høje Taastrup og Valby.
En borger (61B) foreslår en generel konvertering af S-togsnettet til fjernbaneteknologi, og
i henvendelse (4B) beklager en borger, at elektrificeringen af hovednettet er standset.
En borger (37B) beklager, at konsekvenserne af S-tog til Roskilde nok betyder, at dobbeltsporsudbygning
på Nordvestbanen og videre elektrificering på Sjælland udskydes.
Socialdemokratiet i Roskilde (44F) ønsker udbygning til dobbeltspor på Nordvestbanen
fremskyndet. Også Roskilde Kommune (65K) lægger vægt på en snarlig udbygning af
Nordvestbanen.
Banestyrelsens kommentarer
5. og 6. spor til Roskilde og København-Køge-Ringsted:
Strækningen mellem København og Ringsted er af central betydning for det danske jernbanenet.
Kapaciteten på delstrækningen mellem København og Høje Taastrup og på længere
sigt også mellem Roskilde og Ringsted giver begrænsninger for udvikling af jernbanetrafikken.
Folketinget vedtog derfor i 1997 en projekteringslov, som bemyndigede trafikministeren til
at undersøge og projektere en udvidelse af jernbanekapaciteten mellem København og
Ringsted. Banestyrelsen gennemførte på baggrund heraf et omfattende undersøgelsesarbejde
af tre forskellige hovedforslag for udvidelse af banekapaciteten:
27

- Udbygningsløsningen, som omfattede en udbygning af kapaciteten langs den beståen
de jernbane mellem København og Ringsted, herunder ved anlæg af et 5. og 6.
hovedspor mellem Hvidovre og Høje Taastrup og et 3. og 4. hovedspor mellem Roskilde
og Ringsted.
- Nybygningsløsninen, som bestod i en helt ny jernbane mellem København og Ringsted
med en linieføring langs Køge Bugt Motorvejen og Vestmotorvejen, herunder med en
ny Køge Nord station og et muligt stationsanlæg i Ishøj ved Ishøj Stationsvej.
- Kombinationsløsningen, som var en kombination af de to andre løsningsforslag med to
nye spor til Høje Taastrup og en ny linieføring herfra til Ringsted via Køge.
Den daværende trafikminister traf i marts 1999 beslutning om, at der skulle arbejdes videre
med udbygningsløsningen, da denne både ville kunne anlægges og tages i brug i etaper.
Men i trafikaftalen af 26. november 1999 mellem SF, Enhedslisten og de daværende regeringspartier,
Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre, blev der imidlertid ikke afsat midler
til at videreføre projektet. Udbygningsprojektet blev hermed sat i stå på et tidspunkt,
hvor der var reserveret tre såkaldte korridorer svarende til de tre løsningsforslag.
Med vedtagelse af lov nr. 497 om ændring af lov om projektering af jernbaneanlæg
København-Ringsted af den 7. juni 2001 blev det besluttet, at det videre arbejde skulle
koncentreres om projekt S-tog til Roskilde, der vil give mærkbare forbedringer for pendlertrafikken
vest for København.
Det blev samtidig besluttet endeligt at skrinlægge planerne om udbygning med et 5. og 6.
hovedspor langs den bestående jernbane mellem Hvidovre og Høje Taastrup og et 3. og 4.
hovedspor mellem Roskilde og Ringsted. Den såkaldte kombinationsløsning blev også
opgivet.
Med S-tog til Roskilde vil der på længere sigt være behov for en større samlet udvidelse
af jernbanekapaciteten København-Ringsted, idet denne strækning stadig er helt central
for udvikling af den fremtidig togtrafik. I den nye projekteringslov er der derfor åbnet
mulighed for at etablere et 5. hovedspor på strækningen Hvidovre-Høje Taastrup og for at
etablere den såkaldte Nybygningsløsning København-Ringsted via Køge, idet arealreservationerne
for disse anlæg opretholdes.
Et 5. spor kan stort set etableres inden for de bestående banearealer, hvorfor konsekvenserne
ved at fastholde reservationerne for dette anlæg er beskedne. Det samme gælder ikke
for Nybygningsløsningen. Men arealreservationerne til dette jernbaneanlæg skal indsnævres
til det faktisk nødvendige for at begrænse indgrebene i kommunernes arealdispo-
28

nering mest muligt. Banestyrelsen er for øjeblikket i gang med den nærmere fastlæggelse
af arealreservationerne for de to baneanlæg.
Tværgående anlægskommentarer:
De tværgående anlægsforslag ligger alle uden for S-togsprojektets rammer. Banestyrelsen
vurderer desuden, at forslagene vil have stor anlægsmæssige og trafikale konsekvenser.
29

5. MATERIEL
En del henvendelser omhandler de nye tog, som skal køre både på S-bane og fjernbane og
derfor skal være indrettet til to systemer.
Både på borgermøder og i skriftlige høringssvar er der udtrykt frygt for, at det vil betyde
dårligere forhold for regionaltogspassagerer, hvis regionaltogene afkortes, når der kommer
S-tog til Roskilde.
Også ind- og udstigningsforhold for passagerer i de nye to-system S-tog er et tema i
høringssvarene.
TOGTYPE OG SYSTEMOVERGANG
To-system tog:
NOAH-trafik (41F) giver udtryk for bekymring over en uhensigtsmæssig sammenblanding
af fjerntog, godstog og S-tog mellem Roskilde og Høje Taastrup.
En borger (9B) mener, at der i stedet for to-system S-tog burde laves to-system regionaltog,
som er hurtigere og har flere faciliteter. En borger (34B) kritiserer sædehøjde og støj i
de nye 4.generations S-tog og ønsker regionaltog i stedet for S-tog.
En borger (29B) vurderer, at det er vanskeligt at udvikle multi-system-tog og frygter større
fejlhyppighed og irregularitet som på Øresundsbanen. En anden borger (37B) mener ikke,
det er muligt at mikse togkontrol- og radioanlæg. Borgeren anfører, at forskellige perronhøjder
og nuværende høje akseltryk vil udgøre et problem.
Alternativt forslag:
En borger (61B) spørger, om det er overvejet - i stedet for to-systemtog - at foretage en
etapevis overgang til 25kV på hele S-togsnettet, samt at udruste tog også med mulighed
for at kunne køre i Skåne (15kV).
Miljøkonsekvenser:
NOAH-trafik (41B) roser idéen med to-systemtog og spørger til de tungere togs emissioner.
En borger (34B) mener, at passagerinformation bør forbedres i Hedehusene. Desuden er
afsenderen bekymret for standarden i S-tog og giver udtryk for, at fjerdegenerations-Stogenes
siddekomfort er dårlig og højttaler- og dørlukkelyd er ubehagelig.
Banestyrelsens kommentarer
To-system tog:
To-system S-tog er valgt frem for to-system regionaltog, primært fordi afstanden mellem
stationerne Roskilde-København indbyder hertil: Accelerations- og bremseegenskaberne,
afgangsproceduren, antallet af døre mv. gør, at S-tog er et rejsetidsmæssigt bedre alterna-
30

tiv end regionaltog. Da rejsetiden Roskilde-København/Kastrup ligger inden for, hvad der
er kendt på andre S-banegrene, vurderes det ikke at være et problem, der ikke er toilet i
toget.
DSB oplyser, at der er arbejdet med - og opnået – et langt lavere støjniveau inde i nye 4.
generations S-tog i forhold til de ældre S-togstyper. Den nye teknologi har dog medført et
ændret støjbillede, f.eks. er der flere akustiske signaler, som advarer passagererne om døre,
som åbnes/lukkes samt en anden type støj fra motorerne. Men støjen under kørslen er -
ligesom det samlede støjbillede - til gengæld lavere. Sæderne i 4. generations S-togene er
udformet, så ”typiske” kunder får en så behagelig oplevelse som muligt. DSB arbejder
løbende på forbedringsmuligheder.
Det er ikke første gang, danske tog skal køre på forskellige tekniske systemer. Senest er
materiel udviklet til at køre over den dansk/svenske grænse, og her passeres et skifte for
kørestrøm, radio, togkontrol, trafikstyring – og sprog. Skiftet er teknisk set ikke helt det
samme som på S-baneforlængelsen til Roskilde, men forskellen er ikke så stor. Også en
lang række andre lande har tog, som både i regional- og fjerntrafikken kører over systemskiftezoner.
I Paris befordres i tusindvis af mennesker hver dag over systemskiftezoner –
herunder til forskellige perronhøjder – uden problem.
De nuværende problemer på Øresundsbanen handler kun i meget beskedent omfang om
systemskiftet og i meget større andre problemer med materiellet. Det er ikke forventningen,
at lignende problemer vil opstå ved forlængelse af S-togsdriften til Roskilde.
Alternativt forslag:
Det ville i dag – set ud fra dagens behov til jernbanens fleksibilitet – være ønskeligt med
den samme teknologi på fjernbane og S-bane, så tog kunne bruge hele nettet uden barrierer.
En sådan langsigtet strategi påbegyndes med to-systemtogene.
Et hurtigt skifte til 25kV er dog af trafikale og økonomiske årsager urealistisk. For at få
den fuldstændige fleksibilitet skal ikke kun kørestrømsanlægget men også radio, togkontrol
og sikringsanlæg ændres. Med to-systemtog er det muligt at påbegynde en
strækningsvis udskiftning. Men det er også muligt, det er bedre og billigere at fortsætte
med forskellene i baneinfrastrukturen og anskaffe sig flere og flere to-systemtog. Det gør
f.eks. SNCF, De franske Statsbaner.
Miljøkonsekvenser:
De nye to-systemtog vil være ca. 5 % tungere end de eksisterende 4. generations S-tog.
Energiforbruget vil være tilsvarende ca. 5 % større end for 4. generationstogene. Men pga.
genbrug af bremseenergi i de nye to-system S-tog vil det det reelle merforbrug kun være
3 %. Ved at placere de tungeste tekniske installationer til to-systemskiftet, hvor akseltrykket
i 4. generationstogene er lavest, forventes det, at den enkeltakslede konstruktion kan
bibeholdes.
31

Det indgår ikke i Banestyrelsens projekt at ændre eksisterende passagerinformationensfaciliteter.
DSB S-tog har endnu ikke afgjort, om man de vil opsætte togviserudstyr, som det
kendes fra S-banen i øvrigt. Synspunkter vedr. S-togsstandard vil blive viderebragt til DSB
S-tog, der skal indkøbe de nye to-system S-tog.
IND- OG UDSTIGNINGSFORHOLD
Køretider:
DSB (51V) mener, at rejsetiden bliver lidt kortere end angivet i Miljøredegørelsens høringsudgave,
hvis ind- og udstigningsforhold fra S-banen kan adopteres til fjernbanen.
Bedre ind- og udstigning/handicapforhold:
Sydvestkvarterets Lokalråd (36F) mener, at ind- og udstigningsforholdene til de forskellige
perronhøjder ikke er tilstrækkeligt brugervenligt for de bevægelseshæmmede.
Sydvestkvarterets Lokalråd finder løsningen med klaptrin på S-togene dårlig og lægger
vægt på muligheden for niveaufri indstigning. Også en borger (26B) ønsker høje perroner
med niveaufri indstigning i Hedehusene, Trekroner og Roskilde i stedet for trin
DSB (51V) nævner, at der muligvis bør foretages mindre perronforbedringer, som tilgodeser
behovene for kørestolsbrugere.
Banestyrelsens kommentarer
Køretider:
For ind- og udstigningsforholdene vil der blive tilstræbt løsninger, som ikke forlænger
opholdstiden i forhold til normale S-togsstationer. Det er derfor rigtigt, at rejsetiden
København-Roskilde bliver 28 minutter – og ikke 30 som køreplanseksemplerne viser.
Bedre ind- og udstigning/handicapforhold:
I projektets indledende faser har der været arbejdet med forudsætningen om, at ind- og
udstigningsforholdene håndteres ved tilpasning af to-systemtogene, som får et stilbart trin.
Metoden, som er vist i Miljøredegørelsens høringsudgave, er set fra et brugersynspunkt
ikke væsentlig ringere end ind- og udstigning fra almindelige regionaltogsperroner til
gamle og nye regionaltog.
Når de nye to-system S-tog udvikles, vil DSB S-tog undersøge, om det – i hvert fald ved
en dør – er muligt at lave et rampesystem, som gør det muligt for kørestolsbrugere at
komme ind i toget ved egen hjælp eller med mindre støtte af personalet.
Det overvejes også, om et alternativ med faste ramper på perronerne kan supplere eller
erstatte en mekanisk installation i toget, så kørestolsbrugernes behov bliver tilgodeset.
Banestyrelsen er ikke afvisende overfor en sådan løsning, hvis den ud fra et helhedsmæssigt
synspunkt anses for den bedste.
32

På nuværende tidspunkt er det ikke afgjort, om forholdene for kørestolsbrugere bliver forbedret
i forhold til i dag med regionaltog. Valg af løsning beror på, hvilke tekniske muligheder,
der findes, i hvilken grad de forbedrer forholdene, og hvad de økonomiske konsekvenser
er.
Det indgår ikke i Banestyrelsens projekt at ændre eksisterende perroner eller passagerinformationensfaciliteter.
REGIONALTOGENES LÆNGDE
Nogle borgere (38B, 47B) bemærker, at den forudsatte begrænsede overflytning af passagerer
fra regional- til S-tog næppe gør det realistisk at afkorte regionaltogene, idet der
allerede nu er trængsel og brug for længere/flere tog. DSB (51V) supplerer med, at den
generelle vækst i passagertallet næppe vil gøre afkortningen af regionaltog realistisk i
2006. Roskilde Amt (58K) nævner, at S-tog til Roskilde ikke må forringe regionaltogsbetjeningen,
herunder antallet af siddepladser.
En borger (38B) udtrykker frygt for komfortforringelser for passagerer fra Roskilde til
København, hvis regionaltogene skal forkortes, når der kommer S-tog til Roskilde.
Socialdemokratiet i Roskilde (44F) og Roskilde Amt (58K) betoner vigtigheden af, at betjeningen
med IC- og regionaltog i Roskilde ikke forringes som følge af S-togsprojektet.
Banestyrelsens kommentarer
Projektets beregninger viser, at 7 % af de passagerer, som i dag benytter regionaltog, vil
blive overflyttet til S-tog. Det er især regionaltog, som betjener de mindre stationer til
Ringsted, som mærker forskellen, fordi de ikke længere skal betjene Hedehusene og
Trekroner og dermed kan forkortes. Men også enkelte andre tog mellem Roskilde og
København H kan forkortes, fordi passagerer søger over til S-tog.
Hvis der i fremtiden sker en generel vækst i passagertallet ud over det forventede, kan visse
regionaltog forlænges, bl.a. de tog, som på grund af S-tog til Roskilde, er blevet forkortede.
Men det kræver yderligere investeringer til indkøb af tog. Med gennemførelse af 1.
etape vil de kortere regionaltog derfor være et udtryk for større potentiel mulighed for
forøgelse af antal siddepladser, og med 2. etape vil også den frigivne kapacitet kunne
benyttes til flere tog, så det samlede antal sæder mellem Roskilde og København samt mellemstationerne
forøges.
33

6. VISUELLE FORHOLD
En del henvendelser omhandler projektets miljømæssige konsekvenser omkring visuelle
forhold, støj og vibrationer.
I Roskilde og Høje Taastrup giver flere høringssvar udtryk for, at en bro vil være visuelt
skæmmende. I Hvidovre-området er det bl.a. støjskærmenes udformning, der giver anledning
til bekymring.
ROSKILDE
Indsigelser mod bro:
Der er i høringsperioden ved såvel borgermøder som ved skriftlige henvendelser (6B, 17B,
44F, 47B, 60B, 58K, 65B, 68F) gjort indsigelser mod anlæg af en bro i Roskilde. En del af
argumentationen går på de visuelle forhold, som afsenderne anser for uacceptable.
Nedrivning skæmmer:
Skovbokvarterets Beboerforening (31F) anfører, at det vil skæmme Skovbovængets
Sideallé, at tre villaer i gaden bliver revet ned.
Dæmning dominerer:
En borger (18B) anfører, at den dæmning, som banen skal anlægges på nord for
Vestbanen, vil dominere hans have og ødelægge brugsværdien.
Lys fra terminalområdet:
Socialdemokratiet i Roskilde (44F) anfører, at gener fra belysning af depotområdet skal
minimeres.
Banestyrelsens kommentarer
Indsigelser mod bro:
Tunnel og bro i Roskilde indgår som ligeværdige alternativer i den offentlige høring.
Høringen skal afdække offentlighedens syn på de alternative forslag, og høringssvarene vil
indgå som grundlag for Folketingets vedtagelse af en anlægslov.
Nedrivning skæmmer:
Banestyrelsen har ved borgermøde i Roskilde givet tilsagn om, at arealet på
Skovbovængets Sideallé, hvor tre villaer bliver eksproprieret, skal undergå en arkitektonisk
bearbejdning i samarbejde med beboerne i nærområdet. Der er indledt en møderække med
deltagelse af vejens beboere, Roskilde Kommune og Banestyrelsen.
34

Dæmning dominerer:
Det vil i både bro- og tunnelløsningerne være nødvendigt at anlægge et nyt spor nord for
de eksisterende spor på Vestbanen. Derved vil banedæmningen skulle udvides mod nord.
Borgerens ejendom bliver ikke berørt. Borgeren er inviteret og deltager i arbejdsgruppen
vedrørende arealer på Skovbovængets Sideallé.
Lys fra terminalområdet:
Der vil på depot- og vendesporsarealet blive opstillet lysmaster, for at sikre at arbejde og
færdsel på terminalområdet kan foregå sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Lyset på depotområdet
vil normalt være tændt som en hærværksforebyggende foranstaltning.
Terminalområdet inddeles i sektioner, således at det automatisk er muligt at tænde og slukke
lyset i forskellige sektioner.
Lyspunkterne vil være placeret i ca. 10 meters højde. For at begrænse nabogener vil der
blive opstillet armaturer, som retningsbestemmer lyskeglen.
HØJE TAASTRUP
Indsigelser mod bro:
Af bl.a. hensyn til det visuelle miljø anbefaler nogle borgere (48F, 64F), en virksomhed (8V)
og Høje Taastrup Kommune (63K) anlæg af tunnel i Høje Taastrup.
Banestyrelsens kommentarer
Indsigelser mod bro:
Tunnel i Høje Taastrup er behandlet i projektets indledende faser og fravalgt, da en tunnels
lokale fordele ikke kan opveje, at tunnelen koster væsentligt mere at anlægge end en
bro, og at der vil være væsentlige trafikale gener i anlægsperioden. Projektet vil i sit videre
arbejde prioritere, at jordvolden nord for banen både i længden og i højden udbygges
med overskudsjord fra projektet. Herved kan eventuelle visuelle gener blive minimeret.
HVIDOVRE
Visuelle forhold:
Valby Bydel (14K) er betænkelig ved den store broløsning i Hvidovre-området, idet den vil
betyde visuelle gener for beboerne i Kamhusene. Københavns Kommune (57K) vil følge den
nærmere udformning af broanlæggene i Hvidovre-området nøje for at sikre en løsning, der
er visuelt tilfredsstillende.
35

En grundejerforening (21F) anbefaler af visuelle årsager, at der opsættes transparente støjskærme
på broer og broramper i Hvidovre-området. Og en borger (55B) anbefaler af hensyn
til det visuelle miljø at tænke i ”grønne korridorer” i stedet for at opsætte stålstøjskærme
på broerne i Hvidovre-området.
Banestyrelsens kommentarer
Visuelle forhold:
Projektet har – hvis 2. etape gennemføres - til hensigt at foretage en visuel bearbejdning
af broanlæggene inklusiv de tilhørende støjskærme, således at anlægget vil fremstå som
en enhed med indbyggede visuelle kvaliteter.
36

7. STØJ OG VIBRATIONER
Mange henvendelser omhandler projektets støjkonsekvenser.
Flere giver udtryk for, at både de nuværende og fremtidige støjgener på grund af jernbanen
er uacceptable og bør berettige til øget støjdæmpning. Det gælder også på strækninger,
som ikke er eller bliver berørt af de nye anlæg. Der stilles forslag om at gentage
støjpuljens tilbud om tilskud til facadeisolering.
I forbindelse med projekt S-tog til Roskilde rettes der kritik af det trafikale grundlag for
støjberegningerne, de anvendte støjberegningsmetoder og den planlagte indsats for at begrænse
støjen. Modstanden mod de støjmæssige konsekvenser af en bro i Roskilde er markant.
ROSKILDE
Bro eller tunnel:
Spørgsmålet om støjkonsekvenser i forbindelse med en bro er et væsentlig tema i henvendelserne
fra Roskilde Kommune (65K), Roskilde Amt (58K), Socialdemokratiet i Roskilde
(44F) og en række borgere (5B, 6B, 29B, 60B, 68F). Det fremføres, at der vil være væsentlig
støjkonsekvenser ved en bro. I valg mellem bro og tunnel er der enighed om at foretrække
en tunnel. Der påpeges ikke støjproblemer i forbindelse med en tunnel.
Nedrivning af bygninger:
Nogle borgere (26B, 31F, 40B) anfører, at nedrivning af bygninger på Skovbovængets
Sideallé vil forøge støjniveauet for de boliger, der efter nedrivningen kommer til at ligge i
første række til banen.
Terminalstøj i Roskilde:
En borger (26B) fremhæver, at området omkring Skovbogade, Skovbovængets Sideallé og
Stenvænget ikke er behandlet som terminalområde.
Holdende lokomotiver i Roskilde:
En beboerforening (31F) og Socialdemokratiet i Roskilde (44F) retter opmærksomheden på
holdende lokomotiver på vestsiden af Roskilde station.
Støj ved Lille Syd:
Nogle borgere (38B, 39F, 46B) fremfører, at der bør etableres støjvolde/-skærme på sydøstsiden
af sporene, når Lille Syd-sporet trækkes op til seks meter til siden. En borger (50B)
gør indsigelse mod at etablere Roskilde Syd station i trekantsområdet, på grund af støjgener
fra terminalområdet samt gener foranlediget af trafikken til området. Også (38B) er
bekymret over terminalstøj fra et fremtidigt togdepot.
37

Vibrationer:
Roskilde Kommune (65K), NOAH-trafik (41F) og en række borgere (15B, 18B, 22B, 40B,
68F) peger på de nuværende vibrationsgener og gener i forbindelse med anlægsarbejder.
Flere udtrykker frygt for, at vibrationerne forøges i fremtiden. Utrygheden baseres både på,
at der etableres spor tættere på boliger, og at sporene udnyttes mere, når der indsættes 4.
generations S-tog. I nogle af henvendelserne bliver der givet udtryk for, at der er risiko for
skader på bygninger.
Banestyrelsens kommentarer
Bro eller tunnel:
De støjmæssige konsekvenser af en bro vil være meget begrænsede, fordi trafikken på
broen vil være yderst begrænset med fire passager pr. time (tre to-system S-tog og et regionaltog)
i 1. etape og seks passager i 2. etape. Desuden vil de nye to-system S-tog være
støjsvage som 4. generations S-tog. Støjgenerne i Roskilde er således i al væsentlighed forbundet
med den eksisterende trafik.
De støjkort, der fremlægges i Miljøredegørelsens høringsudgave, viser støjbelastningen i 2.
etape, hvor seks S-tog i timen skal krydse de eksisterende spor. Støjbelastningen i 2. etape
giver efter Banestyrelsens beregninger anledning til en højere støjbelastning end 1. etape
– derfor vises støjkort for 2. etape i Miljøredegørelsen.
Nedrivning af bygninger:
Der er ikke truffet afgørelse om den fremtidige anvendelse af det eksproprierede område på
Skovbovængets Sideallé, som ikke indgår i anlægget. Derfor er de gennemførte beregninger
i området forbundet med større usikkerhed end de øvrige beregninger. Støjhensynet vil
imidlertid indgå i planerne for områdets fremtidige udformning. Banestyrelsen vil vurdere,
hvorvidt en støjskærm vil få væsentlig effekt, eller om andre støjskærmende foranstaltninger
i området kan reducere støjen. Alternativt kan facadeisolering blive aktuelt
efter de kriterier, der er angivet i Miljøredegørelsens høringsudgave.
Terminalstøj i Roskilde:
Da der ikke er tale om et nyanlæg, er kun forholdene i forbindelse med nye, ændrede terminalaktiviteter
berørt.
Holdende lokomotiver i Roskilde:
Problemet med støj fra holdende lokomotiver er knyttet til den nuværende sporanvendelse
og skyldes, at trafikken på de fire spor mellem Høje Taastrup og Roskilde skal indflettes
til de to spor mellem Roskilde og Ringsted. I den forbindelse forekommer det, at godstog
må afvente signal, som først kan gives, når persontog er passeret. S-tog til Roskilde
løser ikke problemer med holdende lokomotiver.
38

Støj ved Lille Syd:
Med hensyn til støjvolde ved Lille Syd, vil Banestyrelsen - hvis arealforholdene tillader det,
og der i øvrigt kan opnås tilladelse hos myndighederne - være åben over for at anvende
et jordoverskud til at etablere volde i området. Fra Banestyrelsens side vil det således ikke
være betinget af, om 60 dB(A) støjgrænsen er overskredet. Voldene kan derfor heller ikke
betragtes som egentlig støjafskærmning.
Banestyrelsen vurderer, at støjgenerne fra et nyt terminal- og stationsområde er begrænsede.
Det vil således være muligt at overholde samme vejledende støjkrav, som gælder i
forbindelse med industrianlæg. Hvis der etableres jordvolde af overskudsjorden, vil dette
yderligere dæmpe støjen i området.
Vibrationer:
Forholdene vedrørende vibrationer er behandlet i Miljøredegørelsens høringsudgave i
afsnittet om forhold med ubetydelige miljøkonsekvenser.
Mulighederne for at begrænse vibrationer fra jernbaner er generelt meget små.
Det er Banestyrelsens erfaring, at generende vibrationer kun forekommer i forbindelse med
bygninger, som ikke er forskriftsmæssigt opført. Og kun boliger, som ikke overholder
Miljøstyrelsens afstandskrav på 50 meter fra fjernbanen og 25 meter fra S-togbanen, er i
risikogruppen.
Da projektet har karakter af mindre ændringer af eksisterende forhold, ligger det uden for
projektets rammer at forbedre jernbanen, således at den vil kunne leve op til regler for en
ny jernbane.
Da akseltrykket for to-system S-tog ikke er større end for traditionelle passagertog, og da
de nye to-system S-tog samtidig er lettere end traditionelle passagertog, forventer
Banestyrelsen ikke, at vibrationerne vil stige for de boliger, der er forskriftsmæssigt opført
- heller ikke selv om to system S-togene vil køre tættere på boligerne end hidtil.
I Roskilde – de steder, hvor de nye spor kommer væsentligt tættere på boliger - vil der blive
gennemført vibrationsmålinger inden anlægget etableres med henblik på at kunne dokumentere
eventuelle stigninger i vibrationsniveauerne på grund af den tættere beliggenhed
af det nye spor. Hvis der mod forventning viser sig væsentlige stigninger, og hvis de vejledende
vibrationsgrænser for etablering af ny bolig op til eksisterende jernbaner samtidig
overskrides, vil Banestyrelsen vurdere mulighederne for at afhjælpe problemerne.
I forbindelse med projektet vil Banestyrelsen gennemføre fotoregistrering før anlægsarbejdet
for at dokumentere eventuelle skader. Hvis Banestyrelsen påfører egentlige skader på
bygninger, er Banestyrelsen erstatningspligtig i forhold til almindelige erstatningsregler.
39

HØJE TAASTRUP
Bro eller tunnel:
En virksomhed (8V), Høje-Taastrup Kommune (63K) og Høje Taastrup Landsbylaug (64F)
fremfører, at der bl.a. på grund af støj bør etableres en tunnel frem for en bro. Hvis der
anlægges en bro, bør der etableres supplerende støjafskærmning. Desuden bør en bro ikke
kunne anvendes af andre og mere støjende togtyper end to-system S-tog.
Banestyrelsens kommentarer
Bro eller tunnel:
Stigningen på broen vil være så stor, at godstog under normale driftsforhold ikke vil kunne
køre over broen. De forskellige sikkerhedssystemer på fjerntog og S-tog betyder, at heller
ikke fjerntog vil kunne køre over broen under normale driftsforhold. Trafikken vil således
normalt være begrænset til op til seks to-system S-tog i timen. Støjen fra den nye bro vil
derfor være så begrænset, at egentlige støjskærme på broen ikke vil ændre de samlede
støjpåvirkninger fra jernbanen.
HVIDOVRE
Støj fra broer:
Bl.a. på grund af støj udtrykker Valby Bydel (14K) betænkelighed ved, at der etableres tilkørselsrampe
og bro for fjerntog tæt op mod Kamhusene. En grundejerforening (21K) og
Valby Bydel (14K) mener desuden, at der skal opsættes støjskærme på nordsiden af de
hævede spor langs Nakskovvej.
En borger (55B) retter kritik af nye højtliggende spor, da de vil støje mere end lavtliggende
spor. Borgeren henleder desuden opmærksomheden på, at hvis udskiftningen til mere
støjsvage tog ikke sker planmæssigt, f.eks. i forbindelse med at andre operatører måske
overtager driften, kan det få negativ betydning for støjudbredelsen i forbindelse med broanlæggene
i Hvidovre.
Københavns Kommune (57K) vurderer på grundlag af støjkortene i Miljøredegørelsens
høringsudgave, at stigningen i støj i H/F Brohaven og Harrestrup vil være omkring 5
dB(A). Dette mener kommunen ikke er acceptabelt. Kommunen mener, at man på den baggrund
bør betragte anlægget som et nyanlæg.
H/F Brohaven (59F) ønsker, at der etableres en lav afskærmning ud for haveforeningen, og
at skærmen bør etableres også selv om projektet ikke gennemføres.
40

Banestyrelsens kommentarer
Støj fra broer:
Banestyrelsens forslag til støjdæmpning i forbindelse med det nye anlæg øst for Hvidovre
station vil på væsentlige områder nedbringe støjen i forhold til dagens situation.
Banestyrelsen har på borgermødet i Hvidovre fremlagt to opdaterede kort vedrørende
støjbelastning i Hvidovre-området, da kortene i Miljøredegørelsens høringsudgave var forbundet
med mindre fejl. De nye støjkort viser, at støjbelastningen i Hvidovre-området bliver
overvejende mindre end vist i Miljøredegørelsens høringsudgave. Dette gælder også
ved H/F Brohaven. Her forventes en mindre stigning i støjniveauet på 0-2 dB(A). Da der
desuden ikke er tale om helårsboliger, er der ikke grundlag for opsætning af støjskærme.
De nye opdaterede oplysninger for Hvidovre vil indgå i den endelige Miljøredegørelse.
Når det endelige projekt foreligger, vil de udførte beregninger blive suppleret med detailberegninger
for at fastlægge behovet for supplerende støjdæmpning. Der vil i detailberegningerne
blive taget højde for varierende bygningshøjde.
DET TRAFIKALE GRUNDLAG FOR STØJBEREGNINGER
En borger (42B), DSB (51V) og Roskilde Kommune (65K) rejser tvivl om det trafikale grundlag
for støjberegningerne. Roskilde kommune har indhentet oplysninger hos Railion (det
tidligere DSB Gods) om godstrafikmængderne, efter hvilke Banestyrelsens oplysninger om
de nuværende godstogtrafikmængder er underestimeret med 25 %.
Glostrup Kommune (7K) fremhæver, at det trafikale grundlag bør baseres på maksimal
sporudnyttelse, hvilket bl.a. kan opnås ved at forlænge de enkelte godstog.
Banestyrelsens kommentarer
Både person- og godstrafikken varierer over ugens dage. Mængderne er typisk størst på
hverdage og mindste lørdag/søndag. Banestyrelsens data over trafikmængderne i 2001 er
baseret på et gennemsnit over hverdagene i en gennemsnitsuge.
For godstrafikken er Banestyrelsens oplysninger baseret på Railions egne oplysninger fra
en normal uge bestående af fem hverdage i marts 2001. Gennemsnittet på 18.700 meter pr.
døgn, repræsenterer variationer henover året på mellem 10.000 meter og 25.000 meter.
I forbindelse med anlæg af nye jernbaner er der i Danmark tradition for at dimensionere
ud fra et rimeligt rummeligt trafikgrundlag, som ikke nødvendigvis svarer til maksimal
sporbenyttelse. De nye anlæg i Roskilde, ved Hvidovre, og i Høje-Taastrup, som etableres
for at kunne køre to-system S-tog, ændrer ikke det forhold, at trafikken på det eksisterende
jernbanenet, kan øges ved at øge toglængden på de enkelte afgange.
41

Prognoserne for den fremtidige godsmængde i 2006, er baseret på en stigning i godstransporten
på 40 % i forhold til dagens gennemsnit. Denne stigning forudsætter en lettere
adgang til jernbanen for nye godsoperatører, end tilfældet er i dag. Banestyrelsen finder
ikke scenarier om yderligere stigning realistisk.
Prognoserne for det fremtidige behov for persontrafik er baseret på Trafikministeriets trafikprognoser
og beregninger af behovet for materiel.
DSBs forventninger om en større trafikvækst kombineret med en vis usikkerhed om, hvor
meget plads i togene en given efterspørgsel udløser, har givet Banestyrelsen anledning til
at gennemføre konsekvensberegninger af, hvordan længere persontog vil påvirke støjen.
Beregningerne viser, at en stigning på 25 % på både S-togs- og passagertogtrafikken vil
betyde, at støjen vil blive øget med ca. 1 dB(A). Selv med 25 % stigning i passagertrafikken
vil støjen således fortsat være mindre end i dagens situation på de strækninger, som
ikke berøres af nye anlæg. På disse strækninger vil støjen desuden være mindre ved at
gennemføre projekt S-tog til Roskilde i forhold til, hvis projektet ikke gennemføres.
Banestyrelsen følger løbende den trafikale udvikling og er i den forbindelse opmærksom
på, at støjpuljens hidtidige indsats næppe er tilstrækkelig på længere sigt. Banestyrelsen er
i den forbindelse særlig opmærksom på, at et alternativ og supplement til støjskærme og
facadeisolering kan være bedre skinnevedligeholdelse.
NYANLÆG ELLER EKSISTERENDE JERNBANE
Henvendelser fra borgere (26B, 31F, 40B), Socialdemokratiet i Roskilde (44F) og
Københavns Kommune (57K) påpeger, at anlægget i støjsammenhæng skal behandles som
et nyanlæg. Det indebærer, at Banestyrelsen skal sikre, at støjgrænsen på 60 dB(A), som
gælder for etablering af ny bebyggelse langs jernbanen, også skal gælde for strækningen
mellem København og Roskilde.
Banestyrelsens kommentarer
Som det fremgår af Miljøredegørelsens høringsudgave er de anlægstekniske og trafikale
ændringer beskedne. Derfor er Banestyrelsen ikke enig i, at der er tale om nyanlæg.
Miljøministeriet og Miljøstyrelsen har da heller ikke som myndighed på plan- og miljøområdet
gjort indsigelser til denne opfattelse.
42

STØJBEREGNING OG -MÅLING
Støjberegningsmetoden:
En række borgere (26B, 39F, 46B, 60B, 68F) og NOAH-trafik (41F) rejser tvivl om, hvorvidt
de anvendte metoder til beregning af støjen fra togtrafikken er tilstrækkelige. Flere foreslår,
at beregningerne suppleres med faktiske målinger. Andre mener, at det ikke er støjbelastningen,
men antallet - og dermed hyppigheden - af støjende hændelser, som giver
anledning til støjgener.
Forslag om støjmålinger:
Nogle borgere (38B, 40B, 55B) forslår, at der gennemføres støjmålinger for at få fastlagt
støjbelastningen før og efter anlæg i forbindelse med S-tog til Roskilde.
Maksimalstøjniveau:
En borger (26B) fremhæver, at Banestyrelsen ikke har redegjort for maksimal støjniveau
for en enkelt togpassage (LAmax). Illustration af støjpåvirkningerne:
En borger (26B) mener, at de fremlagte støjkort er misvisende, idet de kun viser resultater
af beregningerne gennemført i 1,5 meters højde over terræn.
Banestyrelsens kommentarer
Støjberegningsmetoden:
Metoden, der er anvendt til beregning af støjbelastningen, er i overensstemmelse med retningslinierne
i Miljøstyrelsens Vejledning nr. 5, 1985 (”Beregning af støj fra jernbaner”). I
beregningerne er der anvendt aktuelle støjdata fra nyere togmateriel. Beregningerne er
således i overensstemmelse med dansk praksis på området og tager udgangspunkt i målinger
gennemført på et større antal tog.
For de strækninger, hvor der ikke bygges anlæg, er der i Miljøredegørelsens høringsudgave
angivet, hvorledes støjbelastningen er i forskellige trafikale oplæg. Udgangspunktet i de
trafikale oplæg er støjbelastningen i 10 meters afstand fra sporet. Støjkortene derimod er
udarbejdet for at belyse, hvilke støjkonsekvenser projektets anlæg vil få. Der vil i forbindelse
med anlæggenes detailplanlægning blive gennemført supplerende detailstøjberegninger
med henblik på at få fastlagt behovet for eventuelt supplerende støjdæmpning.
Banestyrelsen hæfter sig ved, at Miljøministeriet og Miljøstyrelsen (32M) som myndighed
på området ikke har haft indsigelser til det fremlagte materiale.
Forslag om støjmålinger:
Der er erfaring for, at der er god overensstemmelse mellem målte og beregnede værdier af
støj, idet beregningerne er baseret på målinger på et stort antal togpassager. Derfor er
43

Banestyrelsen enig med Miljøstyrelsen i, at støjbelastningen skal beregnes og ikke måles.
Desuden kan en fremtidig støjbelastning ikke måles i dag.
Banestyrelsen vil dog, når projektplanerne ligger endeligt fast, supplere de allerede gennemførte
støjberegninger med detailstøjberegninger, således at det endeligt kan fastlægges,
hvilke boliger som er berettiget til støjdæmpende foranstaltninger.
Maksimalstøjniveau:
De nye to-system S-tog er mindre støjende og vil derfor ikke bidrage med højere maksimalt
støjniveau end den nuværende trafik. Det er Banestyrelsens erfaring, at det på stærkt
befærdede strækninger er døgngennemsnitsværdien og ikke maksimalstøjniveauet, som er
dimensionsgivende. Der har derfor ikke været behov for beregninger af maksimalstøjniveauet.
Illustration af støjpåvirkningerne:
De støjkort, der er fremlagt i Miljøredegørelsens høringsudgave, er medtaget for at vise,
hvorledes 60 dB(A) grænsen vil flytte sig i forhold til dagens situation. Støjgrænsen flytter
sig også i andre højder end i 1,5 meters højde. Støjkortene bliver derved ikke en total
gengivelse af støjbelastningen, således som den varierer i højden, idet en sådan gengivelse
ikke er mulig.
Der er i øvrigt i forbindelse med borgermødet i Hvidovre fremlagt to opdaterede støjkort
for løsninger i Hvidovre, idet kortene i Miljøredegørelsens høringsudgave var forbundet
med mindre fejl. Således er støjbelastningen i Hvidovre overvejende mindre end vist i
Miljøredegørelsens høringsudgave. De nye opdaterede støjkort for Hvidovre vil indgå i den
endelige Miljøredegørelse.
Støjberegningerne vil, når det endelige projekt foreligger, blive suppleret med detailberegninger
for at fastlægge behovet for supplerende støjdæmpning. Her vil der blive taget
højde for varierende bygningshøjde.
STØJAFSKÆRMNING OG -ISOLERING
Støj på strækninger som ikke berøres af anlægsarbejde:
Flere borgere (6B, 15B, 40B, 42B, 59F), Hvidovre Kommune (24K), Glostrup Kommune (7K),
Valby Bydel (14K), Rødovre Kommune (62K), Roskilde Kommune (65K) og NOAH-trafik
(41F) mener, at den nuværende støjafskærmning ikke er tilstrækkelig. De foreslår derfor
flere støjskærme eller volde på strækninger, som ikke berøres af de planlagte anlæg.
44

Støjskærmenes udformning:
Valby Bydel (14K), en grundejerforening (21F) og Roskilde Kommune (65K) fremhæver, at
den æstetiske udformning af de nuværende støjskærme er utilstrækkelig. Nogle foreslår, at
der anvendes transparente skærme. En borger (55B) mener, at stålskærme med graffiti er
skæmmende.
Støjpuljen:
En beboerforening (31F) og Roskilde Kommune (65K) anfører, at boliger, som tidligere har
været omfattet af Støjpuljens tilbud om facadeisolering, bør have fornyet tilbuddet.
Banestyrelsens kommentarer
Støj på strækninger som ikke berøres af anlægsarbejde:
Strækningen København-Roskilde har været omfattet af støjpuljen. Da S-tog til Roskilde
generelt medfører faldende støjniveauer, ligger det uden for projektet muligheder at tilbyde
yderligere støjdæmpning.
Støjskærmenes udformning:
Støjskærmenes udformning er en afvejning af bl.a. den støjdæmpende virkning, sikkerhed
på banen, sikkerhed i forbindelse med uheld, vedligeholdelse og levetid. Hvis der skal
udvikles nye skærme, kræver det således en omfattende indsats. Dette ligger uden for projektets
rammer, idet behovet for nye skærme er meget begrænset.
På de nye broer, der skal støjdæmpes i forbindelse med S-tog til Roskilde, vil Banestyrelsen
søge løsninger, hvor støjskærmene er en integreret del af broløsningerne. Banestyrelsen
søger så vidt muligt at rense for graffiti.
Støjpuljen:
Ifølge reglerne for Støjpuljen er det kun muligt at fremsætte tilbud om facadeisolering én
gang. Hvis en boligejer ikke har gjort brug at tilbuddet om facadeisoleret, må det antages
at afspejle sig i boligens salgs/købspris. Banestyrelsen kan derfor ikke efterfølgende medvirke
til finansiering af facadeisolering.
For de boliger, som på grund af projekt S-tog til Roskilde vil få forøget støjen, vil der inden
for projektets økonomiske rammer være mulighed for støjdæmpning efter de regler, der er
redegjort for i Miljøredegørelsen.
45

8. PLAN- OG AREALFORHOLD
Den overordnede idé med projekt S-tog til Roskilde er at udnytte den eksisterende jernbanestrækning
mellem København og Roskilde bedre. Derfor er behovet for at ekspropriere
privatejede arealer til brug for etablering af projektet forholdsvis begrænset.
Men i Roskilde, hvor der skal anlægges vende- og depotspor, bliver det nødvendigt at foretage
ekspropriationer af en række ejendomme langs den nordlige side banen.
Banestyrelsen har i forbindelse med høringsfasen haft kontakt med ejerne af de ejendomme,
der bliver berørt af ekspropriation. Inden høringsfasen startede blev der i oktober 2001
afholdt et møde med alle de berørte grundejere. Der har desuden været holdt møder med
enkelte grundejere, der har haft ønske om dette. Endvidere har Banestyrelsen haft telefonisk
og skriftlig kontakt med en række grundejere, der har haft behov for yderligere information.
Den korrespondance, der er foretaget i forbindelse med disse sager, indgår ikke i
dette høringsnotat, da der er tale om individuel sagsbehandling, og materialet indeholder
personlige oplysninger, der ikke vedrører projektet som sådan.
ROSKILDE
Planforhold:
Nogle borgere (22B, 31B) beklager – bl.a. med henvisning til rapporten ”Roskilde,
Bevaringsværdier i byer og bygninger 1990” - at tre villaer med middel bevaringsværdi
nedrives.
Ekspropriationer ved vendesporanlægget:
Roskilde Kommune (65K) anfører, at det foreliggende grundlag ikke har været detaljeret
nok til at fastlægge det præcise omfang af ekspropriationer i forbindelse med vendesporsanlægget,
og hvilke ejendomme der skal omfattes.
Ekspropriationer pga. adgangsveje:
Nogle borgere (20B, 38B, 68F) ønsker ikke, at deres haver skal eksproprieres til brug for
stier til stationen. Skitserne i Miljøredegørelsens høringsudgave kritiseres, bl.a. fordi de
viser mangel på lokalkendskab.
Roskilde Kommune (65K) foreslår, at nødvendige adgangsveje til Roskilde Syd station indgår
i anlægsloven. Kommunen mener ikke, at den viste busvej til Bakkesvinget er ønskelig,
bl.a. pga. behovet for ekspropriation.
En virksomhed (66V) anmoder om, at der tages hensyn til virksomheden i forbindelse med
etablering af adgangsveje til Roskilde Syd fra Darupvang.
46

Erstatning for indgreb i ejendomsretten:
En borger (28B) foreslår, at naboejendomme til de nye anlæg får kompensation for ”tabt
herlighedsværdi” i forbindelse med projektet. Nogle borgere (40B, 46B, 55B) anfører, at de
ejendomme, der ligger tæt på de nye anlæg, vil miste værdi. En borger (40B) foreslår desuden,
at naboejendommes værdi bliver vurderet af en ejendomsmægler både før og efter
etablering af anlægget.
Skovbokvarterets Beboerforening (31F) finder det uheldigt, at der nedlægges boliger i det
centrale Roskilde. Foreningen forventer, at de berørte bliver behandlet ordentligt og får
ordentlig kompensation - herunder en rimelig erstatning til de beboere, der får reduceret
deres grundstørrelser.
Hel eller delvis ekspropriation:
En borger (18B) anmoder om, at hele hans ejendom bliver eksproprieret og påpeger risikoen
for et sundhedsfarligt udemiljø. En anden borger (45B) mener generelt, at der bør eksproprieres
hele ejendomme frem for delvise ekspropriationer.
Information:
Roskilde Kommune (65K) understreger, at det er væsentligt, at de berørte beboere bliver
inddraget så meget som muligt.
En borger (16B) anfører, at der ikke reelt har været nogen debat om projektet. Afsenderen
foreslår, at detaljerede kort og beregninger samt referater fra høringsmøder og diverse indsigelser
m.v. løbende bliver publiceret, f.eks. på Banestyrelsen hjemmeside, fordi
Banestyrelsen sidder inde med al viden om projektet – også om borgernes indvendinger.
En borger (26B) fremfører, at Banestyrelsen skal fremlægge baggrundsmateriale.
Banestyrelsens kommentarer
Planforhold:
Banestyrelsen er bekendt med rapporten ”Roskilde, Bevaringsværdier i byer og bygninger
1990”. Rapportens anbefalinger indgår ikke i Roskildes lokalplan 301 fra 1998. Derfor forventer
Banestyrelsen ikke, at Roskilde Kommune vil modsætte sig nedrivning af de tre
ejendomme.
Ekspropriationer ved vendesporsanlægget:
På nuværende tidspunkt er det ikke muligt helt præcist at fastlægge, hvor stort et areal,
der skal anvendes til projektet. Da anlægget er geografisk afgrænset til en placering langs
de eksisterende spor, har det dog ikke været så vanskeligt at konstatere, hvilke ejendomme
der bliver berørt af projektet, og hvilke ejendomme det bliver nødvendigt at totalekspropriere.
Først når ekspropriationskommissionen har behandlet sagen, kan de matrikulære
grænser fastlægges endeligt.
47

Ekspropriationer pga. adgangsveje til Roskilde Syd:
Der er endnu ikke truffet nogen beslutninger om, hvor der skal etableres adgangsveje og
stier til en evt. Roskilde Syd station. De berørte ejere vil blive orienteret, ligesom der vil
komme en ny høring om stationsprojektet. Så der er fortsat mulighed for lokal inddragelse.
Erstatning for indgreb i ejendomsretten:
Det er udelukkende de ejendomme, der bliver direkte fysisk berørt af projektet, der har
mulighed for af få ekspropriationserstatning. Det er ekspropriationskommissionen, der
fastsætter erstatningerne.
Ved ekspropriation skal erstatningerne fastsættes efter prisen i handel og vandel. De beboere,
der bliver direkte fysisk berørt af projektet, har fået mere indgående oplysninger om,
hvorledes ekspropriationerne foregår og om de klagemuligheder, der er, hvis man ikke er
tilfreds med størrelsen af det tilkendte erstatningsbeløb. Banestyrelsen forsøger så professionelt
som muligt at give de berørte borgere konkret information - både om processen i
hele projektforløbet og om borgernes retsstilling i forbindelse med hele forløbet af en ekspropriationssag.
Ejerne af de ejendomme, der er placeret tæt på det nye anlæg, men som ikke bliver direkte
fysisk berørt af projektet, må søge erstatning efter almindelige naboretlige regler. Det er
Banestyrelsens opfattelse, at der ikke sker så voldsomme ændringer for naboejendommene,
at disse ændringer berettiger til erstatning, bl.a. fordi de pågældende ejendomme i forvejen
er beliggende tæt på jernbanen. Banestyrelsen foretager ikke ejendomsmæglervurderinger
i forbindelse med etablering af nyanlæg.
Der vil i forbindelse med anlægsarbejderne blive gennemført fotoregistrering af de ejendomme,
der ligger tæt på anlægs-arbejdspladserne, således at eventuelle bygningsskader
kan konstateres. Såfremt anlægsarbejderne medfører skader på naboejendommene, bliver
der ydet erstatning for disse.
Hel eller delvis ekspropriation:
Anmodning om hel ekspropriation vil blive behandlet særskilt i forbindelse med ekspropriationssagen.
Trods den nære beliggenhed til jernbanen er der ikke belæg for at betegne
forholdene som sundhedsskadelige.
Information:
Alle de borgere, der bliver berørt af ekspropriation af deres ejendom, har været indkaldt til
et møde medio oktober 2001 for særskilt information om deres rettigheder i forbindelse
med ekspropriationer, inden høringsperioden begyndte. I begyndelsen af februar 2002 blev
der afholdt møde med de berørte beboere på Skovbovængets Sideallé. Både for at drøfte
ekspropriationsproblematikken og for i samarbejde med banens naboer at diskutere en
48

hensigtsmæssig udformning af det kommende anlæg – inden for de givne rammer.
Banestyrelsen vil desuden holde et tilsvarende møde med de berørte beboere vest for Sdr.
Ringvej. I de kommende faser vil beboerne blive informeret om arbejdet på forskellig måde.
Bl.a. vil Banestyrelsen indkalde forskellige målgrupper til møder efter behov.
Det er Banestyrelsens opfattelse, at det fremlagte materiale i form af miljøredegørelsens
høringsudgave har været tilstrækkeligt til, at offentligheden har kunnet forholde sig til
projektet. De tekniske rapporter og undersøgelser, der ligger til grund for projektet er skrevet
i fagsprog og har en sådan form og karakter, at de ikke er egnede til offentliggørelse
og som diskussionsoplæg blandt et større publikum. Netop derfor bruges der både tid og
penge på at omskrive de tekniske rapporter, så en bredere offentlighed får mulighed for at
forholde sig til projektet.
Banestyrelsen vil tage idéerne om øget debat til efterretning og overveje dem i forbindelse
med kommende projekter.
GLOSTRUP OG BRØNDBY
Planforhold:
Glostrup Kommune (7K) har ingen bemærkninger til de planmæssige forhold.
Brøndby Kommune (10K) anmoder om, at der snarest tages stilling til arealreservationer til
et 5. spor ved Brøndbyøster station af hensyn til kommunens dispositioner. Københavns
Amt (56K) anfører, at tilpasningen af arealreservationer vedrørende jernbaneanlæg mellem
København og Ringsted indirekte medfører en udpegning af en fremtidig nybygningsløsning,
dvs. et helt nyt sporforløb København-Køge-Ringsted.
Banestyrelsens kommentarer
Planforhold:
Den nærmere fastlæggelse af arealreservationerne for et 5. spor mellem Hvidovre og Høje
Taastrup og en evt. fremtidig udbygning af jernbanekapaciteten mellem København og
Ringsted med en ny fjernbane via Køge gennemføres parallelt med projekt S-tog til
Roskilde.
Oprindelig blev det meldt ud, at der var behov for en forholdsvis bred korridor til et nyt 5.
og 6. spor (jf. § 1, stk. 1, i lov nr. 497 af 7. juni 2001 om ændring af lov om projektering
af jernbaneanlæg København-Ringsted). Imidlertid er et 6. spor fravalgt i forbindelse med
vedtagelse af ændringerne i projekteringsloven. Når arealbehovet for et 5. spor er fastlagt,
vil de relevante myndigheder, herunder de berørte kommuner, blive orienteret.
49

Det samme gælder arealreservationerne for et evt. nyt jernbaneanlæg København-Ringsted
via Køge. Som Københavns Amt bemærker, vil arealreservationerne i praksis fastlægge den
fremtidige linieføring for et nyt jernbaneanlæg. Linieføringen for det nye baneanlæg vil i
hovedtræk tage udgangspunkt i hovedforslag for den såkaldte nybygningsløsning med to
nye spor fra København til Ringsted via Køge.
ØST FOR HVIDOVRE STATION
Planforhold:
Valby Bydel (14K) anfører, at hvis S-togsliniens standsning på Danshøj station indebærer
væsentlige ændringer i det allerede planlagte stationsanlæg til Ringbanen, bør grundejerforeningerne
på ny høres.
Ekspropriationer:
Haveforeningen Brohaven (59F) beklager, at det bliver nødvendigt at inddrage et 10 meter
bredt areal af Haveforeningen Brohaven, men konstaterer samtidig med tilfredshed, at der
vil blive etableret erstatningshaver for de berørte havelejere.
Banestyrelsens kommentarer
Planforhold:
Projekt S-tog til Roskilde medfører ikke ændringer i planlægningen for Danshøj station.
Ekspropriationer
Hvis projektets 2. etape gennemføres, vil Banestyrelsen i samarbejde med H/F Brohaven
tilrettelægge nedlæggelse og omfordeling af arealer og sørge for erstatningshaver.
KOMMUNALE ANLÆGSUDGIFTER
Roskilde Kommune (65K) anmoder om, at kommunal anlægsudgift i forbindelse med projektet
kan ske ved lånefinansiering uden for lånerammen.
Banestyrelsens kommentarer
Det er Indenrigsministeriet, der kan dispensere for lånerammen.
KRIMINALITET
Nogle borgere (20B, 38B, 39F, 46B) anfører, at statistikker viser, at kriminaliteten i områder
nær S- togs stationen er højere end andre steder. De er således bekymrede for, at kriminaliteten
vil stige i villaområdet umiddelbart syd for den nye station, Roskilde Syd.
50

Banestyrelsens kommentarer
Spørgsmål vedrørende kriminalitet hører under politiet. Banestyrelsen har undersøgt, om
der er statistikker, der kan belyse, om der er større kriminalitet nær S-togs-stationer.
Rigspolitiets informationskontor har ikke oplysninger, der kan be- eller afkræfte hypoteserne.
DSB S-tog har desuden oplyst, at man i 1998 gennemførte en undersøgelse, som viste at
af 3.201 voldsanmeldelser i 15 politikredse angik kun 105 eller 3,3 % vold i S-tog eller på
S-togsstationer.
Det er DSB S-togs erfaring, at det er et problem, at en del passagerer er nervøse for, at der
sker noget. Derfor søger man at skabe tryghed ved, at der er mange S-togsrevisorer i togene
om natten og ved at videoovervåge stationerne.
Politiet anbefaler i øvrigt, at Banestyrelsen ved anlæg af depotsporene træffer foranstaltninger,
der gør det vanskeligt for graffitimalere at få adgang til depotområdet.
51

BILAG
Oversigt over afsendere af høringssvar
K: Kommune/Amt/Bydel 7, 10, 12, 14, 19, 24, 56, 57, 58, 62, 63, 65
M: Myndighed 11, 32, 67
F: Forening 21, 25, 30, 31, 36, 39, 41, 44, 48, 59, 64, 68
V: Virksomhed/Uddannelsesinstitution 8, 23, 33, 51, 66
B: Borger 1, 2, 3, 4, 5, 6, 9, 13, 15, 16, 17, 18, 20, 22, 26, 27, 28, 29, 34, 35, 37,
Nr. Navn
38, 40, 42, 43, 45, 46, 47, 49, 50, 55, 60, 61
1. B Karsten Løngaard, Solvangsvej 6, 2600 Glostrup
2. B Marianne Hansen, Lundegade 11, 3000 Helsingør
3. B Morten Hansen, Thorsager 18, Reerslev, 2640 Hedehusene
4. B Hans Pagh Knudsen, Strandgade 14, 1401 Kbh. K.
5. B Ejerne af Ringstedvej 29, 4000 Roskilde (v/ Kristian Gauhl Bentsen)
6. B Birgit Bylov og Hans-Erik Germuth, Bakkedraget 18, 4000 Roskilde
7. K Glostrup Kommune, Rådhusparken 4, 2600 Glostrup (v/Søren Enemark)
8. V Lind & Risør, Erik Husfeldts Vej 9, 2630 Taastrup (v/Claus Granholm)
9. B Per Rasmussen, Skt. Thomas Allé 11, 1824 Frederiksberg C
10. K Brøndby Kommune, Park Allé 160, 2605 Brøndby (v/Arno Hurup Christiansen)
11. M Konkurrencestyrelsen, Nørregade 49, 1165 Kbh. K. (v/Peter Dethlefsen)
12. K Lejre Kommune, Lejrevej 15, 4320 Lejre (v/Evan Jensen)
13. B Henrik Nielsen, Hvidovregade 13C, 2620 Hvidovre
14. K Valby Bydel, Gammel Køge Landevej 3, 2500 Valby (v/Ejner Jensen)
15. B Ytsje van Dam, Solsortevej 35, 4000 Roskilde
16. B Ernst Holgaard, Havelodden 34, 4000 Roskilde
17. B Sally og Svend E. Mortensen, Wæbersvej 20, 4000 Roskilde
18. B Henrik Trier Jensen, Skovbovængets Sideallé 23, 4000 Roskilde
19. K Vestsjællands Amt, Alléen 15, 4180 Sorø (v/Søren Eriksen)
20. B Jan Steen Nielsen, Havelodden 30, 4000 Roskilde
21. F Grundejerforeningen Søndre Hanssted, v/ Jeppe Funch, Nystedvej 35, 2500 Valby
22. B Jim Nielsen, Skovbogade 41, 4000 Roskilde
23. V Roskilde Dyrskue, Maglehøjen 6, 4000 Roskilde (v/Thor Nielsen)
24. K Hvidovre Kommune, Hvidovrevej 278, 2650 Hvidovre (v/Britta Christensen)
25. F Jan & Hanne Maymann mfl., Fyrrevang 40, Fløng, 2640 Hedehusene
26. B Troels E. Nielsen, Skovbogade 31, 4000 Roskilde
27. B Leif Olsen, Stadfeldtsvej 25, 2500 Valby
28. B Niels Engelhart, Wæbersvej 3, 4000 Roskilde
29. B Marianne & Georg Niemann, Ringstedvej 39, 4000 Roskilde
30. F Pendlerklub Trekroner, RUC, 4000 Roskilde (v/ Henrik Thorsen)
31. F Skovbokvarterets Beboerforening, Skovbovængets Sideallé 9, 4000 Roskilde (v/Bodil Madsen)
52

32. M Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanafdelingen, Højbro Plads 4, 1200 Kbh. K.
(v/Mia Christiernson)
33. V Roskilde Universitetscenter, Universitetsvej 1, 4000 Roskilde (v/Henrik Toft Jensen)
34. B Tony Thy Jensen, Nyvej 6, 2640 Hedehusene
35. B Peer Kurland, Rådmandshaven 15, 4000 Roskilde
36. F Sydvestkvarterets Lokalråd, Eget Bo 32B, 4000 Roskilde (v/ Finn Juul Nielsen)
37. B Torkil Haas, Sorgenfri Haveby, Gartnerhaven 10, 2800 Lyngby
38. B Merete Nøhr Hansen, Havelodden 32, 4000 Roskilde
39. F Jan Hammerdorf mfl., Havelodden 18, 4000 Roskilde (for beboere Havelodden og Bakkedraget)
40. B Thomas Dethlefsen, Skovbovængets Sideallé 12, 4000 Roskilde
41. F NOAH-trafik v/Arne Lund, Langebjergvej 260 A, 3050 Humlebæk
42. B Michael Brodt Sørensen, Svend Estridsens Vej 10, 4000 Roskilde
43. B John Arentoft, Sakskøbingvej 2, 2500 Valby
44. F Socialdemokratiet i Roskilde, v/Bo Bjørn Madsen, Sankt Hans Gade 31, 4000 Roskilde
45. B Anders Bo Nielsen, Meldager 23, Svogerslev, 4000 Roskilde
46. B Kent Jakobsen og Lona Hahn, Havelodden 38, 4000 Roskilde
47. B Evald Nielsen, Th. Nielsensvej 10, 4000 Roskilde
48. F Eva B. og Niels L. Hansen m.fl., Frøhaven 8, 2630 Taastrup (for beboere Frøhaven)
49. B H.V. Mørk, Sognegårdsallé 58, 2650 Hvidovre
50. B Henrik Prip og Guri Ranheim, Bakkesvinget 4, 4000 Roskilde
51. V DSB, Koncernsekretariatet, Sølvgade 40, 1349 Kbh. K. (v/ Flemming Kristensen)
52 UDGÅR (samles med nr. 26)
53 UDGÅR (se nr. 27)
54 UDGÅR (se nr. 16)
55. B Asbjørn Jessen, Nakskovvej 136, 2500 Valby
56. K Københavns Amt, Stationsparken 27, 2600 Glostrup (v/Peter Lindstrøm)
57. K Københavns Kommune, Rådhuset, 1599 Kbh. V. (v/Paul Sax Møller)
58. K Roskilde Amt, Amtsgården, Køgevej 80, 4000 Roskilde (v/ Kristian Ebbensgaard)
59. F H/F Brohaven, v/Hans Thomsen, Hoffmeyersvej 67, 2000 Frederiksberg
60. B Palle Kvist, Wæbersvej 5, 4000 Roskilde
61. B Torsten Pedersen, Gl. Lundtoftevej 42, 2800 Lyngby
62. K Rødovre Kommune, Rødovre Parkvej 150, 2610 Rødovre (v/Erik Nielsen)
63. K Høje Taastrup Kommune, Bygaden 2, 2630 Taastrup (v/Anders Bak)
64. F Høje Taastrup Landsbylaug v/ Gunnar Kanstrup, Kraghave Parkvej 12, 2630 Taastrup
65. K Roskilde Kommune, Rådhuset, 4000 Roskilde (v/Jette Kristensen)
66. V Advodan, Havnepladsen 6, 4300 Holbæk (v/Steen Harrsen for Anti-Rust Roskilde ApS)
67. M Hovedstadens Udviklingsråd, Gammel Køge Landevej 3, 2500 Valby (v/Peter Koch)
68. F Brian Pedersen, Bakkedraget 39, 4000 Roskilde (for beboere Bakkedraget)
53

BILAG 3 (1)
Oversigt over indkomne høringssvar - afsender og emne
Kapitel 3.
Trafikale forhold
B: Borger
M: Myndighed
F: Forening
K: Kommune/Amt/Bydel
V: Virksomhed/Udd.inst.
1B Karsten Løngaard, 2600 Glostrup
2B Marianne Hansen, 3000 Helsingør
3B Morten Hansen, 2640 Hedehusene
4B Hans Pagh Knudsen, 1401 Kbh. K.
5B Bentsen, 4000 Roskilde
6B Birgit Bylov mfl., 4000 Roskilde
7K Glostrup Kommune, 2600 Glostrup
8V Lind & Risør, 2630 Taastrup
9B Per Rasmussen, 1824 Frederiksberg C
10K Brøndby Kommune, 2605 Brøndbyøster
11M Konkurrencestyrelsen, 1165 Kbh. K.
12K Lejre Kommune, 4320 Lejre
13B Henrik Nielsen, 2650 Hvidovre
14K Valby Bydel, 2500 Valby
15B Ytsje van Dam, 4000 Roskilde
16B Ernst Holgaard, 4000 Roskilde
17B Svend Mortensen mfl., 4000 Roskilde
18B Henrik Trier Jensen, 4000 Roskilde
19K Vestsjællands Amt, 4180 Sorø
20B Jan Steen Nielsen, 4000 Roskilde
21F Grundejerforen. Søndre Hanssted, 2500 Valby
22B Jim Nielsen mfl., 4000 Roskilde
23V Roskilde Dyrskue, 4000 Roskilde
24K Hvidovre Kommune, 2650 Hvidovre
25F Jan Maymann mfl., 2650 Hedehusene
26B Troels E. Nielsen, 4000 Roskilde
27B Leif Olsen, 2500 Valby
28B Niels Engelhart, 4000 Roskilde
29B Georg Niemann mfl., 4000 Roskilde
30F Pendlerklub Trekroner, 4000 Roskilde
31F Skovbokvarterets Beboerforening, 4000 Roskilde
32M Miljøministeriet, 1200 Kbh. K.
33V Roskilde Universitetscenter, 4000 Roskilde
34B Toni Thy Jensen, 2640 Hedehusene
54
Roskilde: Passagergrundlag
x
Hedehusene/Trekroner: Rejsetid og frekvens
x x
x
x x x
x
x
x
x
Hedehusene/Trekroner: Parker & Rejs i Trekroner
Hvidovre-Kastrup
Høje Taastrup-København: Togtrafik på Vestegnen
x
Togbetjening generelt: Køretider
Togbetjening generelt: 5. spor og myldretid
Togbetjening generelt: S-tog eller regionaltog
x
Togbetjening generelt: Trafikbetjening i anlægsperioden
Projektets beslutningsgrundlag: Beregningsgrundlag
Projektets beslutningsgrundlag: Passagergrundlag
S-togsforslaget generelt: Andre trafikløsninger

BILAG 3 (2)
Oversigt over indkomne høringssvar - afsender og emne
Kapitel 3.
Trafikale forhold
B: Borger
M: Myndighed
F: Forening
K: Kommune/Amt/Bydel
V: Virksomhed/Udd.inst.
Roskilde: Passagergrundlag
Hedehusene/Trekroner: Rejsetid og frekvens
35B Peer Kurland, 4000 Roskilde
36F Sydvestkvarterets Lokalråd, 4000 Roskilde
37B Torkild Haas, 2800 Lyngby x x x
38B Merete Nøhr Hansen, 4000 Roskilde x
39F Jan Hammerdorf mfl., 4000 Roskilde
40B Thomas Dethlefsen, 4000 Roskilde
41F NOAH-trafik, 3050 Humlebæk x x x
42B Michael Brodt Sørensen, 4000 Roskilde
43B John Arentoft, 2500 Valby
44F Socialdemokratiet i Roskilde, 4000 Roskilde x
45B Anders Bo Nielsen, 4000 Roskilde x
46B Kent Jakobsen mfl., 4000 Roskilde x
47B Evald Jensen, 4000 Roskilde
48F Eva B. Hansen mfl., 2630 Taastrup
49B H.V. Mørk, 2650 Hvidovre
50B Henrik Prip mfl., 4000 Roskilde
51V DSB, 1349 Kbh. K. x x x x x
52B udgår (nu 26B)
53B udgår (nu 27B)
54B udgår (nu 16B)
55B Asbjørn Jessen, 2500 Valby
56K Københavns Amt, 2600 Glostrup
57K Københavns Kommune, 1599 Kbh. V.
58K Roskilde Amt, 4000 Roskilde x
59F H/F Brohaven, 2500 Valby
60B Palle Kvist, 4000 Roskilde
61B Torsten Pedersen, 2800 Lyngby
62K Rødovre Kommune, 2610 Rødovre
63K Høje Taastrup Kommune, 2630 Taastrup x
64F Høje Taastrup Landsbylaug, 2630 Taastrup
65K Roskilde Kommune, 4000 Roskilde x
66V Anti-Rust Roskilde ApS, 4000 Roskilde
67M Hovedstadens Udviklingsråd, 2500 Valby
68F Brian Pedersen mfl., 4000 Roskilde
Hedehusene/Trekroner: Parker & Rejs i Trekroner
Hvidovre-Kastrup
Høje Taastrup-København: Togtrafik på Vestegnen
Togbetjening generelt: Køretider
Togbetjening generelt: 5. spor og myldretid
Togbetjening generelt: S-tog eller regionaltog
Togbetjening generelt: Trafikbetjening i anlægsperioden
Projektets beslutningsgrundlag: Beregningsgrundlag
Projektets beslutningsgrundlag: Passagergrundlag
55
S-togsforslaget generelt: Andre trafikløsninger

BILAG 4 (1)
Oversigt over indkomne høringssvar - afsender og emne
Kapitel 4.
Anlægsmæssige forhold
B: Borger
M: Myndighed
F: Forening
K: Kommune/Amt/Bydel
V: Virksomhed/Udd.inst.
1B Karsten Løngaard, 2600 Glostrup
2B Marianne Hansen, 3000 Helsingør
3B Morten Hansen, 2640 Hedehusene
4B Hans Pagh Knudsen, 1401 Kbh. K.
5B Bentsen, 4000 Roskilde
6B Birgit Bylov mfl., 4000 Roskilde
7K Glostrup Kommune, 2600 Glostrup
8V Lind & Risør, 2630 Taastrup
9B Per Rasmussen, 1824 Frederiksberg C
10K Brøndby Kommune, 2605 Brøndbyøster
11M Konkurrencestyrelsen, 1165 Kbh. K.
12K Lejre Kommune, 4320 Lejre
13B Henrik Nielsen, 2650 Hvidovre
14K Valby Bydel, 2500 Valby
15B Ytsje van Dam, 4000 Roskilde
16B Ernst Holgaard, 4000 Roskilde
17B Svend Mortensen mfl., 4000 Roskilde
18B Henrik Trier Jensen, 4000 Roskilde
19K Vestsjællands Amt, 4180 Sorø
20B Jan Steen Nielsen, 4000 Roskilde
21F Grundejerforen. Søndre Hanssted, 2500 Valby
22B Jim Nielsen mfl., 4000 Roskilde
23V Roskilde Dyrskue, 4000 Roskilde
24K Hvidovre Kommune, 2650 Hvidovre
25F Jan Maymann mfl., 2650 Hedehusene
26B Troels E. Nielsen, 4000 Roskilde
27B Leif Olsen, 2500 Valby
28B Niels Engelhart, 4000 Roskilde
29B Georg Niemann mfl., 4000 Roskilde
30F Pendlerklub Trekroner, 4000 Roskilde
31F Skovbokvarterets Beboerforening, 4000 Roskilde
32M Miljøministeriet, 1200 Kbh. K.
33V Roskilde Universitetscenter, 4000 Roskilde
34B Toni Thy Jensen, 2640 Hedehusene
56
Roskilde: Bro eller tunnel
Roskilde: Placering af ny station
Roskilde: Endestation og vendespor
Sti- og vejforbindelser ved Roskilde Syd
x x x
x
x x x x x
x x
x x
x x x x
x x
x x
Anlægsalternativ ved Roskilde
x x
x x
x
x x x
x x
x
Parker og Rejs i Roskilde Syd
Anlæg ved Lejre
Høje Taastrup: Bro eller tunnel
Hvidovre -Kastrup: 2. etape
Ringbane til Kastrup
x x
Alternative anlægsforslag: 5. og 6. spor til Roskilde
x
x
Alternative anlægsforslag: København-Køge-Ringsted
Alternative anlægsforslag: Tværgående anlægskommentarer
x

BILAG 4 (2)
Oversigt over indkomne høringssvar - afsender og emne
Kapitel 4.
Anlægsmæssige forhold
B: Borger
M: Myndighed
F: Forening
K: Kommune/Amt/Bydel
V: Virksomhed/Udd.inst.
35B Peer Kurland, 4000 Roskilde
36F Sydvestkvarterets Lokalråd, 4000 Roskilde
37B Torkild Haas, 2800 Lyngby
38B Merete Nøhr Hansen, 4000 Roskilde
39F Jan Hammerdorf mfl., 4000 Roskilde
40B Thomas Dethlefsen, 4000 Roskilde
41F NOAH-trafik, 3050 Humlebæk
42B Michael Brodt Sørensen, 4000 Roskilde
43B John Arentoft, 2500 Valby
44F Socialdemokratiet i Roskilde, 4000 Roskilde
45B Anders Bo Nielsen, 4000 Roskilde
46B Kent Jakobsen mfl., 4000 Roskilde
47B Evald Jensen, 4000 Roskilde
48F Eva B. Hansen mfl., 2630 Taastrup
49B H.V. Mørk, 2650 Hvidovre
50B Henrik Prip mfl., 4000 Roskilde
51V DSB, 1349 Kbh. K.
52B udgår (nu 26B)
53B udgår (nu 27B)
54B udgår (nu 16B)
55B Asbjørn Jessen, 2500 Valby
56K Københavns Amt, 2600 Glostrup
57K Københavns Kommune, 1599 Kbh. V.
58K Roskilde Amt, 4000 Roskilde
59F H/F Brohaven, 2500 Valby
60B Palle Kvist, 4000 Roskilde
61B Torsten Pedersen, 2800 Lyngby
62K Rødovre Kommune, 2610 Rødovre
63K Høje Taastrup Kommune, 2630 Taastrup
64F Høje Taastrup Landsbylaug, 2630 Taastrup
65K Roskilde Kommune, 4000 Roskilde
66V Anti-Rust Roskilde ApS, 4000 Roskilde
67M Hovedstadens Udviklingsråd, 2500 Valby
68F Brian Pedersen mfl., 4000 Roskilde
Roskilde: Bro eller tunnel
Roskilde: Placering af ny station
Roskilde: Endestation og vendespor
Sti- og vejforbindelser ved Roskilde Syd
Anlægsalternativ ved Roskilde
x x
x x
x x x x
x x x
x x
x x x x x
x x
x x
x x x x x x x
x x
x x x
x
x
x
x x
x x x
x
x x x
x x
Parker og Rejs i Roskilde Syd
Anlæg ved Lejre
x
x
x x x x x x
x
x x x x x
x x x
Høje Taastrup: Bro eller tunnel
Hvidovre -Kastrup: 2. etape
Ringbane til Kastrup
x
x
Alternative anlægsforslag: 5. og 6. spor til Roskilde
Alternative anlægsforslag: København-Køge-Ringsted
57
Alternative anlægsforslag: Tværgående anlægskommentarer
x

BILAG 5 (1)
Oversigt over indkomne høringssvar - afsender og emne
Kapitel 5.
Materiel
B: Borger
M: Myndighed
F: Forening
K: Kommune/Amt/Bydel
V: Virksomhed/Udd.inst.
1B Karsten Løngaard, 2600 Glostrup
2B Marianne Hansen, 3000 Helsingør
3B Morten Hansen, 2640 Hedehusene
4B Hans Pagh Knudsen, 1401 Kbh. K.
5B Bentsen, 4000 Roskilde
6B Birgit Bylov mfl., 4000 Roskilde
7K Glostrup Kommune, 2600 Glostrup
8V Lind & Risør, 2630 Taastrup
9B Per Rasmussen, 1824 Frederiksberg C
10K Brøndby Kommune, 2605 Brøndbyøster
11M Konkurrencestyrelsen, 1165 Kbh. K.
12K Lejre Kommune, 4320 Lejre
13B Henrik Nielsen, 2650 Hvidovre
14K Valby Bydel, 2500 Valby
15B Ytsje van Dam, 4000 Roskilde
16B Ernst Holgaard, 4000 Roskilde
17B Svend Mortensen mfl., 4000 Roskilde
18B Henrik Trier Jensen, 4000 Roskilde
19K Vestsjællands Amt, 4180 Sorø
20B Jan Steen Nielsen, 4000 Roskilde
21F Grundejerforen. Søndre Hanssted, 2500 Valby
22B Jim Nielsen mfl., 4000 Roskilde
23V Roskilde Dyrskue, 4000 Roskilde
24K Hvidovre Kommune, 2650 Hvidovre
25F Jan Maymann mfl., 2650 Hedehusene
26B Troels E. Nielsen, 4000 Roskilde
27B Leif Olsen, 2500 Valby
28B Niels Engelhart, 4000 Roskilde
29B Georg Niemann mfl., 4000 Roskilde
30F Pendlerklub Trekroner, 4000 Roskilde
31F Skovbokvarterets Beboerforening, 4000 Roskilde
32M Miljøministeriet, 1200 Kbh. K.
33V Roskilde Universitetscenter, 4000 Roskilde
34B Toni Thy Jensen, 2640 Hedehusene
58
Togtype og systemovergang: To-system tog
x
x
Togtype og systemovergang: Alternativt forslag
Togtype- og systemovergang: Miljøkonsekvenser
x
Ind- og udstigningsforhold: Køretider
Bedre ind- og udstigning/handicapforhold
x
Regionaltogenes længde

BILAG 5 (2)
Oversigt over indkomne høringssvar - afsender og emne
Kapitel 5.
Materiel
B: Borger
M: Myndighed
F: Forening
K: Kommune/Amt/Bydel
V: Virksomhed/Udd.inst.
35B Peer Kurland, 4000 Roskilde
36F Sydvestkvarterets Lokalråd, 4000 Roskilde
37B Torkild Haas, 2800 Lyngby
38B Merete Nøhr Hansen, 4000 Roskilde
39F Jan Hammerdorf mfl., 4000 Roskilde
40B Thomas Dethlefsen, 4000 Roskilde
41F NOAH-trafik, 3050 Humlebæk
42B Michael Brodt Sørensen, 4000 Roskilde
43B John Arentoft, 2500 Valby
44F Socialdemokratiet i Roskilde, 4000 Roskilde
45B Anders Bo Nielsen, 4000 Roskilde
46B Kent Jakobsen mfl., 4000 Roskilde
47B Evald Jensen, 4000 Roskilde
48F Eva B. Hansen mfl., 2630 Taastrup
49B H.V. Mørk, 2650 Hvidovre
50B Henrik Prip mfl., 4000 Roskilde
51V DSB, 1349 Kbh. K.
52B udgår (nu 26B)
53B udgår (nu 27B)
54B udgår (nu 16B)
55B Asbjørn Jessen, 2500 Valby
56K Københavns Amt, 2600 Glostrup
57K Københavns Kommune, 1599 Kbh. V.
58K Roskilde Amt, 4000 Roskilde
59F H/F Brohaven, 2500 Valby
60B Palle Kvist, 4000 Roskilde
61B Torsten Pedersen, 2800 Lyngby
62K Rødovre Kommune, 2610 Rødovre
63K Høje Taastrup Kommune, 2630 Taastrup
64F Høje Taastrup Landsbylaug, 2630 Taastrup
65K Roskilde Kommune, 4000 Roskilde
66V Anti-Rust Roskilde ApS, 4000 Roskilde
67M Hovedstadens Udviklingsråd, 2500 Valby
68F Brian Pedersen mfl., 4000 Roskilde
Togtype og systemovergang: To-system tog
x
Togtype og systemovergang: Alternativt forslag
x x
x
Togtype- og systemovergang: Miljøkonsekvenser
Ind- og udstigningsforhold: Køretider
Bedre ind- og udstigning/handicapforhold
x
Regionaltogenes længde
x
x
x
x x x
x
59

BILAG 6 (1)
Oversigt over indkomne høringssvar - afsender og emne
Kapitel 6.
Visuelle forhold
B: Borger
M: Myndighed
F: Forening
K: Kommune/Amt/Bydel
V: Virksomhed/Udd.inst.
1B Karsten Løngaard, 2600 Glostrup
2B Marianne Hansen, 3000 Helsingør
3B Morten Hansen, 2640 Hedehusene
4B Hans Pagh Knudsen, 1401 Kbh. K.
5B Bentsen, 4000 Roskilde
6B Birgit Bylov mfl., 4000 Roskilde
7K Glostrup Kommune, 2600 Glostrup
8V Lind & Risør, 2630 Taastrup
9B Per Rasmussen, 1824 Frederiksberg C
10K Brøndby Kommune, 2605 Brøndbyøster
11M Konkurrencestyrelsen, 1165 Kbh. K.
12K Lejre Kommune, 4320 Lejre
13B Henrik Nielsen, 2650 Hvidovre
14K Valby Bydel, 2500 Valby
15B Ytsje van Dam, 4000 Roskilde
16B Ernst Holgaard, 4000 Roskilde
17B Svend Mortensen mfl., 4000 Roskilde
18B Henrik Trier Jensen, 4000 Roskilde
19K Vestsjællands Amt, 4180 Sorø
20B Jan Steen Nielsen, 4000 Roskilde
21F Grundejerforen. Søndre Hanssted, 2500 Valby
22B Jim Nielsen mfl., 4000 Roskilde
23V Roskilde Dyrskue, 4000 Roskilde
24K Hvidovre Kommune, 2650 Hvidovre
25F Jan Maymann mfl., 2650 Hedehusene
26B Troels E. Nielsen, 4000 Roskilde
27B Leif Olsen, 2500 Valby
28B Niels Engelhart, 4000 Roskilde
29B Georg Niemann mfl., 4000 Roskilde
30F Pendlerklub Trekroner, 4000 Roskilde
31F Skovbokvarterets Beboerforening, 4000 Roskilde
32M Miljøministeriet, 1200 Kbh. K.
33V Roskilde Universitetscenter, 4000 Roskilde
34B Toni Thy Jensen, 2640 Hedehusene
60
Roskilde: Indsigelser mod bro
x
x
Roskilde: Nedrivning skæmmer
x
Roskilde: Dæmning dominerer
x
Roskilde: Lys fra terminalområdet
Høje Taastrup: Indsigelser mod bro
x
Hvidovre: Visuelle forhold
x
x

BILAG 6 (2)
Oversigt over indkomne høringssvar - afsender og emne
Kapitel 6.
Visuelle forhold
B: Borger
M: Myndighed
F: Forening
K: Kommune/Amt/Bydel
V: Virksomhed/Udd.inst.
35B Peer Kurland, 4000 Roskilde
36F Sydvestkvarterets Lokalråd, 4000 Roskilde
37B Torkild Haas, 2800 Lyngby
38B Merete Nøhr Hansen, 4000 Roskilde
39F Jan Hammerdorf mfl., 4000 Roskilde
40B Thomas Dethlefsen, 4000 Roskilde
41F NOAH-trafik, 3050 Humlebæk
42B Michael Brodt Sørensen, 4000 Roskilde
43B John Arentoft, 2500 Valby
44F Socialdemokratiet i Roskilde, 4000 Roskilde
45B Anders Bo Nielsen, 4000 Roskilde
46B Kent Jakobsen mfl., 4000 Roskilde
47B Evald Jensen, 4000 Roskilde
48F Eva B. Hansen mfl., 2630 Taastrup
49B H.V. Mørk, 2650 Hvidovre
50B Henrik Prip mfl., 4000 Roskilde
51V DSB, 1349 Kbh. K.
52B udgår (nu 26B)
53B udgår (nu 27B)
54B udgår (nu 16B)
55B Asbjørn Jessen, 2500 Valby
56K Københavns Amt, 2600 Glostrup
57K Københavns Kommune, 1599 Kbh. V.
58K Roskilde Amt, 4000 Roskilde
59F H/F Brohaven, 2500 Valby
60B Palle Kvist, 4000 Roskilde
61B Torsten Pedersen, 2800 Lyngby
62K Rødovre Kommune, 2610 Rødovre
63K Høje Taastrup Kommune, 2630 Taastrup
64F Høje Taastrup Landsbylaug, 2630 Taastrup
65K Roskilde Kommune, 4000 Roskilde
66V Anti-Rust Roskilde ApS, 4000 Roskilde
67M Hovedstadens Udviklingsråd, 2500 Valby
68F Brian Pedersen mfl., 4000 Roskilde
Roskilde: Indsigelser mod bro
x
x x
x
x
x
x
x
Roskilde: Nedrivning skæmmer
Roskilde: Dæmning dominerer
Roskilde: Lys fra terminalområdet
Høje Taastrup: Indsigelser mod bro
x
x
x
Hvidovre: Visuelle forhold
x
x
61

BILAG 7 (1)
Oversigt over indkomne høringssvar - afsender og emne
Kapitel 7.
Støj og vibrationer
B: Borger
M: Myndighed
F: Forening
K: Kommune/Amt/Bydel
V: Virksomhed/Udd.inst.
1B Karsten Løngaard, 2600 Glostrup
2B Marianne Hansen, 3000 Helsingør
3B Morten Hansen, 2640 Hedehusene
4B Hans Pagh Knudsen, 1401 Kbh. K.
5B Bentsen, 4000 Roskilde
6B Birgit Bylov mfl., 4000 Roskilde
7K Glostrup Kommune, 2600 Glostrup
8V Lind & Risør, 2630 Taastrup
9B Per Rasmussen, 1824 Frederiksberg C
10K Brøndby Kommune, 2605 Brøndbyøster
11M Konkurrencestyrelsen, 1165 Kbh. K.
12K Lejre Kommune, 4320 Lejre
13B Henrik Nielsen, 2650 Hvidovre
14K Valby Bydel, 2500 Valby
15B Ytsje van Dam, 4000 Roskilde
16B Ernst Holgaard, 4000 Roskilde
17B Svend Mortensen mfl., 4000 Roskilde
18B Henrik Trier Jensen, 4000 Roskilde
19K Vestsjællands Amt, 4180 Sorø
20B Jan Steen Nielsen, 4000 Roskilde
21F Grundejerforen. Søndre Hanssted, 2500 Valby
22B Jim Nielsen mfl., 4000 Roskilde
23V Roskilde Dyrskue, 4000 Roskilde
24K Hvidovre Kommune, 2650 Hvidovre
25F Jan Maymann mfl., 2650 Hedehusene
26B Troels E. Nielsen, 4000 Roskilde
27B Leif Olsen, 2500 Valby
28B Niels Engelhart, 4000 Roskilde
29B Georg Niemann mfl., 4000 Roskilde
30F Pendlerklub Trekroner, 4000 Roskilde
31F Skovbokvarterets Beboerforening, 4000 Roskilde
32M Miljøministeriet, 1200 Kbh. K.
33V Roskilde Universitetscenter, 4000 Roskilde
34B Toni Thy Jensen, 2640 Hedehusene
62
Roskilde: Bro eller tunnel
x
x x
x x
x
x
x
Roskilde: Nedrivning af bygninger
Terminalstøj i Roskilde
Holdende lokomotiver i Roskilde
Støj ved Lille Syd
Roskilde: Vibrationer
x x x
x x
x
x
Høje Taastrup: Bro eller tunnel
Hvidovre: Støj fra broer
x x
x x x x x x
Det trafikale grundlag
x x x x
Nyanlæg eller eksisterende jernbane
Støjberegningsmetoden
Forslag om støjmålinger
Maksimalstøjniveau
llustration af støjpåvirkningerne
Støj på strækninger som ikke berøres af anlægsarbejde
x
Støjskærmenes udformning
Støjpuljen

B: Borger
M: Myndighed
F: Forening
K: Kommune/Amt/Bydel
V: Virksomhed/Udd.inst.
BILAG 7 (2)
Oversigt over indkomne høringssvar - afsender og emne
Kapitel 7.
Støj og vibrationer
35B Peer Kurland, 4000 Roskilde
36F Sydvestkvarterets Lokalråd, 4000 Roskilde
37B Torkild Haas, 2800 Lyngby
38B Merete Nøhr Hansen, 4000 Roskilde
39F Jan Hammerdorf mfl., 4000 Roskilde
40B Thomas Dethlefsen, 4000 Roskilde
41F NOAH-trafik, 3050 Humlebæk
42B Michael Brodt Sørensen, 4000 Roskilde
43B John Arentoft, 2500 Valby
44F Socialdemokratiet i Roskilde, 4000 Roskilde
45B Anders Bo Nielsen, 4000 Roskilde
46B Kent Jakobsen mfl., 4000 Roskilde
47B Evald Jensen, 4000 Roskilde
48F Eva B. Hansen mfl., 2630 Taastrup
49B H.V. Mørk, 2650 Hvidovre
50B Henrik Prip mfl., 4000 Roskilde
51V DSB, 1349 Kbh. K.
52B udgår (nu 26B)
53B udgår (nu 27B)
54B udgår (nu 16B)
55B Asbjørn Jessen, 2500 Valby
56K Københavns Amt, 2600 Glostrup
57K Københavns Kommune, 1599 Kbh. V.
58K Roskilde Amt, 4000 Roskilde
59F H/F Brohaven, 2500 Valby
60B Palle Kvist, 4000 Roskilde
61B Torsten Pedersen, 2800 Lyngby
62K Rødovre Kommune, 2610 Rødovre
63K Høje Taastrup Kommune, 2630 Taastrup
64F Høje Taastrup Landsbylaug, 2630 Taastrup
65K Roskilde Kommune, 4000 Roskilde
66V Anti-Rust Roskilde ApS, 4000 Roskilde
67M Hovedstadens Udviklingsråd, 2500 Valby
68F Brian Pedersen mfl., 4000 Roskilde
Roskilde: Bro eller tunnel
Roskilde: Nedrivning af bygninger
Terminalstøj i Roskilde
Holdende lokomotiver i Roskilde
Støj ved Lille Syd
x x
x x
x x x x x
x x x
x x
x x x
x x
x
Roskilde: Vibrationer
x
x x x
x x
x
x x
x x
x
x
x
x x x x x x
x x x
Høje Taastrup: Bro eller tunnel
Hvidovre: Støj fra broer
Det trafikale grundlag
Nyanlæg eller eksisterende jernbane
Støjberegningsmetoden
Forslag om støjmålinger
Maksimalstøjniveau
llustration af støjpåvirkningerne
Støj på strækninger som ikke berøres af anlægsarbejde
63
Støjskærmenes udformning
Støjpuljen

BILAG 8 (1)
Oversigt over indkomne høringssvar - afsender og emne
Kapitel 8.
Plan- og arealforhold
B: Borger
M: Myndighed
F: Forening
K: Kommune/Amt/Bydel
V: Virksomhed/Udd.inst.
1B Karsten Løngaard, 2600 Glostrup
2B Marianne Hansen, 3000 Helsingør
3B Morten Hansen, 2640 Hedehusene
4B Hans Pagh Knudsen, 1401 Kbh. K.
5B Bentsen, 4000 Roskilde
6B Birgit Bylov mfl., 4000 Roskilde
7K Glostrup Kommune, 2600 Glostrup
8V Lind & Risør, 2630 Taastrup
9B Per Rasmussen, 1824 Frederiksberg C
10K Brøndby Kommune, 2605 Brøndbyøster
11M Konkurrencestyrelsen, 1165 Kbh. K.
12K Lejre Kommune, 4320 Lejre
13B Henrik Nielsen, 2650 Hvidovre
14K Valby Bydel, 2500 Valby
15B Ytsje van Dam, 4000 Roskilde
16B Ernst Holgaard, 4000 Roskilde
17B Svend Mortensen mfl., 4000 Roskilde
18B Henrik Trier Jensen, 4000 Roskilde
19K Vestsjællands Amt, 4180 Sorø
20B Jan Steen Nielsen, 4000 Roskilde
21F Grundejerforen. Søndre Hanssted, 2500 Valby
22B Jim Nielsen mfl., 4000 Roskilde
23V Roskilde Dyrskue, 4000 Roskilde
24K Hvidovre Kommune, 2650 Hvidovre
25F Jan Maymann mfl., 2650 Hedehusene
26B Troels E. Nielsen, 4000 Roskilde
27B Leif Olsen, 2500 Valby
28B Niels Engelhart, 4000 Roskilde
29B Georg Niemann mfl., 4000 Roskilde
30F Pendlerklub Trekroner, 4000 Roskilde
31F Skovbokvarterets Beboerforening, 4000 Roskilde
32M Miljøministeriet, 1200 Kbh. K.
33V Roskilde Universitetscenter, 4000 Roskilde
34B Toni Thy Jensen, 2640 Hedehusene
64
Roskilde: Planforhold
x
Roskilde: Ekspropriationer ved vendesporsanlægget
Roskilde: Ekspropriationer pga. adgangsveje
Roskilde: Erstatning for indgreb i ejendomsretten
x x
x
x
x
x
x x
x
Roskilde: Hel eller delvis ekspropriation
Roskilde: Information
x
Glostrup og Brøndby: Planforhold
Øst for Hvidovre station: Planforhold
x
Øst for Hvidovre station: Ekspropriationer
Kommunale anlægsudgifter
Kriminalitet

BILAG 8 (2)
Oversigt over indkomne høringssvar - afsender og emne
Kapitel 8.
Plan- og arealforhold
B: Borger
M: Myndighed
F: Forening
K: Kommune/Amt/Bydel
V: Virksomhed/Udd.inst.
35B Peer Kurland, 4000 Roskilde
36F Sydvestkvarterets Lokalråd, 4000 Roskilde
37B Torkild Haas, 2800 Lyngby
38B Merete Nøhr Hansen, 4000 Roskilde
39F Jan Hammerdorf mfl., 4000 Roskilde
40B Thomas Dethlefsen, 4000 Roskilde
41F NOAH-trafik, 3050 Humlebæk
42B Michael Brodt Sørensen, 4000 Roskilde
43B John Arentoft, 2500 Valby
44F Socialdemokratiet i Roskilde, 4000 Roskilde
45B Anders Bo Nielsen, 4000 Roskilde
46B Kent Jakobsen mfl., 4000 Roskilde
47B Evald Jensen, 4000 Roskilde
48F Eva B. Hansen mfl., 2630 Taastrup
49B H.V. Mørk, 2650 Hvidovre
50B Henrik Prip mfl., 4000 Roskilde
51V DSB, 1349 Kbh. K.
52B udgår (nu 26B)
53B udgår (nu 27B)
54B udgår (nu 16B)
55B Asbjørn Jessen, 2500 Valby
56K Københavns Amt, 2600 Glostrup
57K Københavns Kommune, 1599 Kbh. V.
58K Roskilde Amt, 4000 Roskilde
59F H/F Brohaven, 2500 Valby
60B Palle Kvist, 4000 Roskilde
61B Torsten Pedersen, 2800 Lyngby
62K Rødovre Kommune, 2610 Rødovre
63K Høje Taastrup Kommune, 2630 Taastrup
64F Høje Taastrup Landsbylaug, 2630 Taastrup
65K Roskilde Kommune, 4000 Roskilde
66V Anti-Rust Roskilde ApS, 4000 Roskilde
67M Hovedstadens Udviklingsråd, 2500 Valby
68F Brian Pedersen mfl., 4000 Roskilde
Roskilde: Planforhold
Roskilde: Ekspropriationer ved vendesporsanlægget
Roskilde: Ekspropriationer pga. adgangsveje
x x
x
x
x
x x
x
x x x x
x
x
Roskilde: Erstatning for indgreb i ejendomsretten
Roskilde: Hel eller delvis ekspropriation
Roskilde: Information
Glostrup og Brøndby: Planforhold
x
Øst for Hvidovre station: Planforhold
Øst for Hvidovre station: Ekspropriationer
x
Kommunale anlægsudgifter
Kriminalitet
65

Banestyrelsen
Pakhusvej 10
2100 København Ø
www.banestyrelsen.dk
Telefon: 8234 4888
Email:
s-togtilroskilde@bane.dk
Marts 2002
Journalist: Mette Staal
Forsidefoto:
Réné Strandbygaard
Bagsidefoto: Morten Bjarnhof
Layout:
punktum design
Trykkeri: K. Larsen & Søn
ISBN: 87-90682-49-1