Baggrund Metode 6 Holder det - Holdes det? - Baggrund En stor del af de store byers ”brokvarterer” er opført sidst i 1800-tallet med få traditionelle materialer af håndværkere, som på rygraden vidste, hvordan konstruktionerne skulle udføres. Lejlighederne havde dog ikke den størrelse og standard, der i dag efterspørges. Mange boligområder var sundhedsfarlige, overbebyggede og uden mulighed for udeophold. Ejendommene var oprindeligt spekulationsbyggeri, og de kom op gennem midten af 1900-tallet i en ringe stand på grund af manglende vedligeholdelse gennem en lang årrække. De var uden isolering og centralvarme samt uden tekniske installationer og udluftningsmuligheder med fugt og svampeangreb til følge. Husenes konstruktioner var ofte opført af genbrugsmaterialer, og uden vedligeholdelse var de i fare for at kollapse. Lige siden opførelsen har den ringe boligstandard været et omdiskuteret emne. Skiftende love har forsøgt at råde bod på problemet, men selv om der har været foretaget en del nødvendige renoveringer, var boligsituationen i brokvartererne omkring 1990 stadig præget af stærkt nedslidte ejendomme med utidssvarende faciliteter. En medvirkende årsag var, at mange afventede den kommende byfornyelse og derfor ikke foretog nødvendige vedligeholdelsesarbejder. Et meget stort antal byggematerialer og tekniske løsninger har ofte givet anledning til overvejelser om vedligeholdelsesomkostningerne og levetid for de enkelte bygningsdele. Denne evaluering af en række byfornyede ejendomme sætter yderligere fokus på, i hvilket omfang anbefalingerne er tilstrækkelige. Der er udpeget en række typiske byfornyede ejendomme på 5 etager, som er opført i sidste del af 1800 tallet og gennemgribende renoveret omkring 1990. 2 af ejendommene er gennemgået som prøve, hvorefter evaluering af det samlede antal på 12, er fastlagt og afstemt med Indenrigs- og Socialministeriet. De aktuelle ejendomme er udvalgt fra forskellige københavnske bydele og Frederiksberg, idet der dog er tilstræbt et antal eksempler, renoveret med både involvering af forskellige byfornyelsesselskaber og renoveringer foretaget uden byfornyelsesselskab. Der er indsamlet data fra de aktuelle ejere, administratorer, kommunale myndigheder, byggeskadefonden og rådgivere. Projektinformationerne har vist sig uensartede og ikke umiddelbart sammenlignelige. Husene er registreret fysisk med hensyn til de erfaringsmæssigt mest udsatte bygningsdele: Tage, Facader, Vinduer, Kældre, Vådrum samt eventuelle specifikke forhold for den enkelte ejendom. Bygningsdelene er visuelt og ikke destruktivt efter- set. Det er valgt, at ingen af de undersøgte ejendomme er moderniseret med præfabrikerede elementer som f.eks. badekabiner eller kviste, men en del af renoveringerne omfatter forsøg med isoleringsmaterialer, vådrumskonstruktioner og fugthæmmende metoder, ligesom de tekniske installationer er søgt indpasset med hensyn til dagens standard og den konkrete bygning. Kun væsentlige problemer er registreret, mens skønnede uvæsentlige forhold som ikke har betydning for husets sikkerhed og drift, ikke er medtaget, men henført til den løbende drift. Registreringerne er nedfældet i arbejdsskemaer, som findes i et specielt bilag. Skemaernes resultater er bearbejdet, og der er udarbejdet en overskuelig oversigt over hver enkelt ejendoms byggetekniske tilstand. Endvidere er der foretaget en gennemgribende fotoregistrering af alle ejendommene. Blandt disse fotos er illustrationerne af de på registreringsdagens aktuelle forhold udvalgt til hver enkelt ejendom. En gruppe af byggesagkyndige i byfornyelsesprojekter har gennemgået rapporten, som besvarer spørgsmålene ”Holder det - Holdes det?” Metode - Holder det - Holdes det? 7