Barnet og den kristne tro - KPI

UDVIKLINGSPSYKOLOGISKE TEORIER
Vedkommende har behov for psykoanalytisk hjælp. Mo<strong>den</strong>hed bliver dermed at
acceptere universets upersonlige natur <strong>og</strong> give afkald på <strong>den</strong> illusoriske trøst i
gudsrelationen 47. Freuds teorier kan give os en fornemmelse af på hvilket grundlag
traditionel psykoanalyse er anlagt, nemlig på et kritisk opgør med religion 48.
2.1.2 Objektrelationsteorien – efter Freud
Freud så <strong>den</strong> menneskelige natur styret af to drifter: sex <strong>og</strong> selv-beskyttelse. I
generationerne efter Freud udvikles en an<strong>den</strong> teori. I arbejdet med små børn opdagede
man at barnet tilsynela<strong>den</strong>de ikke primært er underlagt drifter i form af biol<strong>og</strong>iske
behov, men at dets primære drift er at danne et selv på baggrund af relationen til de
nære omsorgsgivere. I <strong>den</strong> proces bruger barnet aktivt de biol<strong>og</strong>iske behov som
målrettet værktøj for at opnå <strong>den</strong>ne relation 49. Blandt andet på baggrund af disse
iagttagelser bliver <strong>den</strong> objektrelationsteoretiske skole til 50.
Tre områder kendetegner selvets virkelighed: Først <strong>den</strong> indre ver<strong>den</strong>, hvor barnet
bevidst <strong>og</strong> ubevidst lagrer følelser <strong>og</strong> erkendelser af sig selv <strong>og</strong> andre. Dernæst <strong>den</strong>
ydre ver<strong>den</strong>, dvs. relationen til de primære omsorgspersoner samt de konkrete
kulturelle <strong>og</strong> sociale omgivelser. Det tredje område er ’overgangsrummet’ (transitional
space) 51. I sammenhæng med en undersøgelse af gudsrepræsentationens opståen bliver
dette rum interessant, idet dette rum anses for at være stedet for ’guds psykiske fødsel’’.
Overgangsrummet opstår på baggrund moderens evne til at svare på sit barns behov.
Moderen tillader dermed barnet at udvikle <strong>den</strong> illusion, at hvad det skaber <strong>og</strong>så
virkelig eksisterer. På samme måde tillader forældre barnet at tillægge udvalgte
objekter, f.eks. en klud, en sut eller en bamse, helt særlig betydning. Disse objekter
bliver virkelige i barnets bevidsthed på grænsen mellem <strong>den</strong> indre <strong>og</strong> <strong>den</strong> ydre ver<strong>den</strong>.
Det medfører barnets allerførste erfaring af at kunne udøve kontrol over et objekt <strong>og</strong> af
omsorgspersonernes respekt for det, barnet skaber <strong>og</strong> i dette erfaringsrum ’skabes’
Gud. Således kan der nævnes følgende vigtige punkter til forståelsen af <strong>den</strong>
psykoanalytiske vurdering af gudsforestillingens opståen i barnet:
1. ’Guds fødsel’ på det psykol<strong>og</strong>iske plan er en relationel proces. Et barn
fødes ikke i et vakuum, men i en familie med to forældre, der selv har
udviklet gudsrepræsentationer 52. Forældrene har ønsker eller måske
frygt i forhold til det barn, de venter. Allerede disse forestillinger kan
indgå i barnets gudsrepræsentation. <strong>Barnet</strong> vil fornemme om det
modtages som ’Guds gave’ eller ’Guds straf’. Når barnet er født vil de
fleste forældre, religiøse eller ej, udføre et religiøst ritual for give barnet
navn <strong>og</strong> del i Guds velsignelse. <strong>Barnet</strong>s gud opstår altså i barnets egen
47 Rizzuto, 1979:34; Kolnes, 1978:168.
48 Moderne psykoanalyse har på mange punkter modificeret Freuds teorier, men på et afgørende punkt mangler
opgøret: Spørgsmålet om religion. Religionskritikken er tilsynela<strong>den</strong>de bundet så fast til <strong>den</strong> psykoanalytiske
tradition, at religion psykoterapeutisk sammenhæng ikke længere blot er udtryk for en menneskelig illusion, men
snarere er blevet tabu. For ganske nylig er man in<strong>den</strong>for praktisk psykoterapi begyndt at interessere sig for emnet,
idet man i mødet med religiøse klienter finder det uetisk i udgangspunktet at forklare religionen som en illusion <strong>og</strong>
dermed ikke tage klientens religiøsitet alvorligt. (Annette Davidsen, 2000:2;11).
49 C. E. Nelson, 1996:26f.
50 I udformningen af objektrelationsteorierne har særligt psykoanalytiker <strong>og</strong> børnelæge D. W. Winnicott spillet en
afgørende rolle. Hans teorier danner bl.a. grundlag for en stor del af Rizzutos arbejde.
51 Rizzuto, 1979:177; C. E. Nelson, 1996:30f.
52 Rizzuto, 1979:182ff; Nipkow, 1987:23; C. E. Nelson, 1996:33.
15