Barnet og den kristne tro - KPI

UDVIKLINGSPSYKOLOGISKE TEORIER
stadieteorien vurderer børns religiøse opfattelse som primitiv <strong>og</strong> naiv i forhold til <strong>den</strong>
voksnes forståelse, fordi barnet benytter sig af konkrete beskrivelser, hentet fra dets
egen erfaringsver<strong>den</strong> 75.
For det fjerde kritiseres det at man, ved <strong>den</strong> ensidige intellektuelle fokusering på
barnets forståelse af religiøse begreber, forbigår betydningen af at barnets religiøse
forståelse er afhængig af de erfaringer det gør i interaktion med sit miljø 76. Netop dette
forbehold vil blive inddraget i kapitel 3, hvor jeg vil præsentere en flerdimensionel
model til vurdering af religiøsitet 77.
2.2.4 K<strong>og</strong>nitive teorier i religionspsykol<strong>og</strong>iske sammenhæng
De k<strong>og</strong>nitive teorier fra Piaget <strong>og</strong> Goldman har dannet udgangspunkt for mange
senere teoridannelser i religionspsykol<strong>og</strong>iske sammenhæng. Flere har udvidet det
teoretiske indhold af de forskellige niveauer <strong>og</strong> målrettet teorierne særlige områder,
eksempelvis <strong>den</strong> moralske udvikling 78. En kort gennemgang af de mest brugte stadier i
forbindelse med undersøgelser af barnets religiøse forestillinger skal her præsenteres 79.
1. Førskolealderen – intuitiv religiøse tænkning. <strong>Barnet</strong> opbygger sin opfattelse
af ver<strong>den</strong> med udgangspunkt i sig selv. Ver<strong>den</strong> opleves som
levende, <strong>den</strong> har vilje, følelser <strong>og</strong> ønsker – ligesom barnet selv. <strong>Barnet</strong>
føler sig derfor et med altet, med solen, naturen – <strong>og</strong> med Gud, hvis vel at
mærke omgivelserne giver anledning til at barnets tanker rettes mod Gud.
<strong>Barnet</strong>s ver<strong>den</strong> er besjælet. Alt følger bestemte lovmæssigheder <strong>og</strong> der er
en mening med alt. <strong>Barnet</strong> ønsker at nå til bunds i de mange
sammenhænge for at finde ud af, hvem der står bag. Det er i <strong>den</strong>
sammenhæng at voksne kan præsentere ’Gud’ som svar på barnets
evindelige spørgen. På dette niveau hænger barnets forestilling om Gud
tæt sammen med barnets forestilling om sine forældre 80.
2. <strong>Barnet</strong> mellem syv <strong>og</strong> tolv – konkret religiøs tænkning. På dette niveau kan
barnet begynde at skelne mellem <strong>den</strong> indre tankever<strong>den</strong> <strong>og</strong> <strong>den</strong> ydre
virkelighed. Det forstår, at der er forskelle på de lovmæssigheder, der
gælder for <strong>den</strong> fysiske ver<strong>den</strong> <strong>og</strong> de, der gælder for <strong>den</strong> men-neskelige
sociale ver<strong>den</strong>. I skolen møder barnet naturvi<strong>den</strong>skaben <strong>og</strong> møder nye
forklaringer på ver<strong>den</strong>s tilblivelse. Det medfører en form for krise, hvor
barnet grubler – ikke blot over spørgsmålet om ver<strong>den</strong>s tilblivelse, men
over store livsspørgsmål i det hele taget. <strong>Barnet</strong> ser <strong>og</strong>så at dets forældre
ikke er almægtige, at de gør fejl, <strong>og</strong> de guddommelige egenskaber, som
før blev tilskrevet dem, overføres lidt efter lidt på Gud. Trods stigende
interesse for l<strong>og</strong>ik <strong>og</strong> naturvi<strong>den</strong>skab, bevarer mange børn en
75 Evenshaug/Hallen, 1983:55;58.
76 Et faktum, der end<strong>og</strong> underbygges af Goldmans egne studier, hvor det fremgår, at <strong>den</strong> religiøse forståelse
gennemgående er højere hos børn, som gennem sit nærmiljø har haft mulighed for at gøre sig religiøse erfaringer
(Evenshaug/Hallen, 1983:53).
77 Nipkow, 1982:48.
78 Det er blandt andet sket i arbejder af Lawrence Kohlberg <strong>og</strong> Fritz Oser, der har bygget videre på Piagets teorier som
udgangspunkt for en belysning af menneskets religiøse udvikling (Evenshaug/Hallen, 2000:361).
79 Fremstillingen er hentet hos Mare Tamm.
80 Tamm, 1986:48-51. Igen understreges det at de psykoanalytiske <strong>og</strong> de k<strong>og</strong>nitive udviklingsteorier har fælles gods.
21