Barnet og den kristne tro - KPI

RELIGIØSITETENS DIMENSIONER OG BETYDNING
Tamminen tilføjer endnu to grupper for <strong>og</strong>så at inddrage dem der forholder sig neutral
eller helt afviser religionen. Opdelingen er foretaget på baggrund af de svar børnene i
undersøgelsen på alle alderstrin har givet på spørgsmål vedrørende deres tro på Gud,
deres erfaringer af Guds nærhed, <strong>og</strong> deres erfaringer med bøn 100. Tamminen opererer
således med følgende fire:
The believers, d.v.s. de, der har internaliseret religion i deres liv <strong>og</strong> har et engageret
<strong>og</strong> forpligtet forhold til religion. De tror på Gud <strong>og</strong> har ofte erfaret hans nærvær. De
beder til ham <strong>og</strong> har <strong>og</strong>så oplevet svar på bøn. Det svarer til <strong>den</strong> ovennævnte: comitted
religious orientation.
The positive, d.v.s. de, der tilslutter sig religionen, men i en meget traditionel form.
De tror Gud findes, men at han ikke har n<strong>og</strong>en større effekt på almindeligt
hverdagsliv. De har enkelte gange erfaret hans nærvær <strong>og</strong> oplevet svar på bøn. Det
svarer til: consensual religious orientation.
The neutrals, d.v.s. de, der har et overfladisk <strong>og</strong> neutralt forhold til religion. De er
ikke afgjorte i spørgsmålet om Guds eksistens. De har ingen eller kun få erfaringer af at
Gud er nær <strong>og</strong> de beder ikke særligt ofte.
The negatives, d.v.s. de, der forholder sig negative <strong>og</strong> kritiske overfor alt, hvad der
har med religion at gøre. De benægter Guds eksistens, eller hævder at han er ond, hvis
han mod forventning skulle være til. De beder aldrig.
Tamminen benytter Glock <strong>og</strong> Starks dimensionsmodel i sine undersøgelser. Han
anerkender dermed at religiøsiteten har flere aspekter som det kan være nyttigt at
anskue hver for sig. Med ovenanførte rubricering understreger han imidlertid samtidig
at når religiøsitetens betydning for <strong>den</strong> enkelte elev skal afdækkes må religiøsiteten
forstås som en helhed der har indflydelse på alle dele af <strong>den</strong> enkeltes liv. Dermed har
han understreget, at det at have vi<strong>den</strong> om kristendommen ikke er nok til at indikere
internalisering. Heraf følger to ting:
For det første: Det er de personlige livserfaringer der spiller en rolle for i hvor høj grad
religionen har en plads i <strong>den</strong> enkelte elevs liv. Der hvor erfaringerne giver anledning til
en indre forpligtethed, kommer forholdet til kristendommen til udtryk som en
personlig overbevisning. Der hvor erfaringerne mangler eller ikke giver anledning til
indre forpligtelse, er forholdet til kristendommen perifert eller negativt.
For det andet: Opvækstmiljøet udgør en væsentlig del af <strong>den</strong> personlige erfaring. Det
bekræftes af Tamminens undersøgelse af elevernes forældre. Her viser der sig på alle
niveauer en nær sammenhæng mellem <strong>den</strong> religiøse orientering forældrene
repræsenterer <strong>og</strong> <strong>den</strong> barnet repræsenterer 101. Erfaringerne er afhængige af i hvilken
grad religionen er synlig i hjemmet <strong>og</strong> hvilken betydning <strong>den</strong> har. Forældre til elever i
gruppen the believers tilkendegav af religionen havde en stor eller forholdsvis stor
betydning i hjemmet, hvorimod forældrene til elever i gruppen the negatives kun i
ekstreme tilfælde gav det svar 102.
3.1.3 Sammenfatning
Med en præsentation af forskellige modeller til afdækning af børns religiøsitet er det
blevet understreget, at barnereligiøsiteten er en sammensat størrelse <strong>og</strong> at man derfor
100 Tamminen, 1991:39ff; 216ff.
101 Tamminen, 1991:319ff.
102 Tamminen, 1991:321.
27