Barnet og den kristne tro - KPI

BARNETS RELIGIØSITET – EMPIRISK BELYST
ver<strong>den</strong>s skaber. Der er en entydig sammenhæng mellem dem, der siger de tror på Gud
<strong>og</strong> dem, der anser Gud for at have skabt ver<strong>den</strong> 127.
Elever med en integrerende opfattelse af det religiøse er gudsforestillingen
karakteriseret ved en grundlæggende tillid til Gud som ver<strong>den</strong>s skaber <strong>og</strong> som en
levende realitet, man kan have en personlig relation til 128. Det er <strong>og</strong>så kendetegnende
at disse børn har oplevelser med Gud af <strong>den</strong> ene eller an<strong>den</strong> slags 129. De kan operere
med <strong>og</strong> forklare begreber som frelse <strong>og</strong> fortabelse.
Elever med en accepterende opfattelse af det religiøse har en stærkt intellektuel præget
gudsopfattelse. De har ingen emotionelle eller sociale erfaringer med Gud. Han er en
mand, der lever oppe i himlen, et sted ude i ver<strong>den</strong>srummet. Han vil menneskene det
godt <strong>og</strong> vil at de skal være gode ved hinan<strong>den</strong>. De fleste mener at Gud har skabt
ver<strong>den</strong> <strong>og</strong> de accepterer Guds eksistens, om end de kan være stærkt i tvivl 130. Når disse
børn når puberteten vil de have ganske vanskeligt ved at fastholde deres tro på Gud,
for de har ingen erfaringer, der kan understøtte <strong>den</strong> opfattelse at Gud skulle have
n<strong>og</strong>et at sige for mennesker i dag 131.
Børn med <strong>den</strong> sækulare opfattelse af det religiøse betragter Gud som en fiktion. De
finder det indlysende at han ikke er til. De kan gengive ’de <strong>kristne</strong>s’ skabelsestro, men
afviser selv en sådan med rationelle argumenter. De ved fra undervisningen i
kristendom at Gud skulle have en mening om menneskers moralske liv. Tanken om, at
de, der tror, kommer i himlen når de dør, ser de som en illusion. Enkelte af dem tror
selv på sjælevandring 132.
4.1.5 <strong>Barnet</strong>s opfattelse af Jesus
Jesus er traditionelt opfattet som kristendommens centrum <strong>og</strong> Bibelens midtpunkt.
Derfor er det ikke uinteressant at se, hvad børn tænker om ham. N<strong>og</strong>le forskere
in<strong>den</strong>for <strong>den</strong> k<strong>og</strong>nitive tradition hævder at for overhovedet at kunne forstå at Jesus er
Guds søn, altså kunne begribe Jesu dobbelte natur, må barnet kunne tænke abstraktsymbolsk
133. Man vil altså først kunne forvente en egentlig forståelse af hele Jesu
person, hans liv <strong>og</strong> opgave, <strong>og</strong> hans betydning for mennesker i dag, når det abstraktsymbolske
niveau er nået, altså i teenagealderen. Vi så at Goldman netop her dr<strong>og</strong> <strong>den</strong>
religionspædag<strong>og</strong>iske konsekvens at dele af bibelstoffet skulle udelades før
teenagealderen. På baggrund af Goldmans undersøgelser præsenterer Tamm tre grove
inddelinger:
For førskolebarnet er det karakteristisk af Jesus opleves som perfekt i alt <strong>og</strong> god mod
mennesker. Allerede tidligt fornemmer børn, hvis de har hørt om Jesus, at han er n<strong>og</strong>et
særligt, at han ikke er som andre mennesker. Han ses først <strong>og</strong> fremmest som
’godgøreren’ som hjælper folk med deres bekymringer <strong>og</strong> sygdomme. Førskolebarnet
synes ikke at Jesu undere er mærkelige. I det lille barns ver<strong>den</strong> <strong>og</strong> fantasi er dette
hverdagskost. Korset <strong>og</strong> Jesu lidelseshistorie med de konkret menneskelige træk kan
gøre et dybt indtryk på børn i <strong>den</strong>ne alder 134.
127 Munksgaard, 1980:49.
128 Munksgaard, 1980:66.
129 Munksgaard, 1980:77.
130 Munksgaard, 1980:84.
131 Munksgaard, 1980:96.
132 Munksgaard, 1980:101
133 Således Mare Tamm (1986:65)
134 Tamm, 1986:65f.
33