Barnet og den kristne tro - KPI

BARNETS RELIGIØSITET – EMPIRISK BELYST
It is virtually impossible to describe God without using any human attributes. This is
also in part due to the emphasis in Christianity on God as a person with whom human
beings may have a personal relationship (Tamminen, 1991:163)
Ifølge Hjalmar Sundén har oplevelsesaspektet <strong>og</strong>så indflydelse på hvorvidt barnets
gudsforestilling får antropomorfe træk eller ej. Et barn der må nøjes med en verbal
traditionsformidling, f.eks. på grund af forældrenes manglende religiøse engagement,
vil forestille sig Gud meget konkret. Når barnet spørger, vil <strong>den</strong> voksne ofte begynde
at tale om Gud. Derved skabes der i barnet en forestilling om Gud som én, der er har
med menneskelige former <strong>og</strong> befinder sig på en bestemt plads i ver<strong>den</strong>srummet 113.
Hvis barnet derimod møder Gud gennem en total traditionsformidling, f.eks. ved at
barnet ser <strong>den</strong> voksne bede, eller <strong>den</strong> voksne sammen med barnet taler til Gud i bøn, så
vil fænomenet formo<strong>den</strong>tlig slet ikke opstå 114. Netop der hvor mulighe<strong>den</strong> for at opleve
Guds nærvær er til stede, bliver barnets behov for svar på hvem Gud er allerede mødt.
En undersøgelse viser da <strong>og</strong>så, at de børn, som har ikke-antropomorfe forestillinger
kommer fra religiøse hjem, hvor mulighe<strong>den</strong> for religiøse oplevelser er størst 115.
Ydermere hævder Sundén at religionspsykol<strong>og</strong>ien selv kan have fremtvunget de
antropomorfe træk hos børn, idet <strong>den</strong> har været mere interesseret i at spørge efter
barnets gudsforestilling end dets gudsoplevelse 116.
Vi kan altså sammenfatte at når der spørges efter børns gudsforestillinger må vi stille
adækvate spørgsmål <strong>og</strong> vi må inddrage oplevelsesaspektet. N<strong>og</strong>et tyder på at børn
generelt godt selv er klar over begrænsningerne i deres beskrivelse af Gud. Mange
tilføjer i deres forklaringer til tegninger af Gud: ”Jeg ved ikke hvordan han ser ud, men
jeg forestiller mig ham sådan her” 117. Det er jo for øvrigt en begrænsning der ikke kun
gælder for børn.
4.1.3 <strong>Barnet</strong>s gudsforestillinger i tegninger
Tegnemetoder anvendes som nævnt ud fra <strong>den</strong> overbevisning at barnet derved lettere
får givet udtryk for flere sider ved gudsrepræsentationen, <strong>og</strong>så de mere ubevidste eller
underbevidste sider. Et tilsynela<strong>den</strong>de naivt, måske ul<strong>og</strong>isk billede, kan dermed give
adgang til en dybere indsigt i barnets religiøse ver<strong>den</strong> 118.
Børns tegninger afspejler en udvikling. Førskolebarnet tegner et billede af Gud som
personlig, men fantasifuld <strong>og</strong> sagnomspun<strong>den</strong>. De allerfleste på dette alderstrin tegner
ham i menneskelig skikkelse. Han fremstilles oftest som skaberen. Det korresponderer
med barnets øvrige fokus på årsagssammenhænge i <strong>den</strong> alder. Gud er alle tings ophav,
<strong>den</strong> første bevæger 119. Han er gammel, har hvidt skæg <strong>og</strong> bor i skyerne. Børn fra
religiøse hjem er tydeligt inspirerede af bibelske beretninger. I deres tegninger sidder
Gud på en stor trone i et forgyldt slot <strong>og</strong> han har ofte selskab af engle. Børn fra et ikkereligiøse
miljø kan derimod fremstille ham som en konge, en fe eller en nisse 120.
113
Sundén, 1970:67.
114
Sundén, 1970:81.
115
Sundén, 1970:83.
116
Sundén, 1970:70.
117
Evenshaug/Hallen, 2000:360.
118
Tamm, 1986:36.
119
Slater, 4.
120
Tamm, 1986:38f.
31