Barnet og den kristne tro - KPI

UDVIKLINGSPSYKOLOGISKE TEORIER
af barnet selv, når det kan få lov at gøre n<strong>og</strong>et med de konkrete ting, det bliver stillet
overfor. Vejen til vi<strong>den</strong> er med andre ord aktivitet. Eftersom barnet stadig præsenteres
for nye opgaver vil strukturerne i barnets tænkning gennemgå en udvikling. Piaget
fandt grundlag for at inddele udviklingen i 4 stadier:
1. Det sensomotoriske stadie (0 - ca. 2 år) er kendetegnet ved at barnets
erkendelse foregår gennem sansning <strong>og</strong> motorik. <strong>Barnet</strong> er afhængig af,
at det kan se tingene <strong>og</strong> handle med dem. Det får begreb om fire erkendelseskategorier:
objekt, rum, kausalitet <strong>og</strong> tid. Det udvikler objektpermanens,
hvilket vil sige forståelsen af at objekter kan eksistere
uafhængig af barnets interaktion med dem.
2. Det præoperationelle stadie (ca. 2-7 år) er kendetegnet ved udviklingen af
symbolfunktionen. Det vil sige at ydre ting <strong>og</strong> hændelser bliver
repræsenteret i tanken, bliver til tankehandlinger, som barnet <strong>og</strong>så lærer
at knytte ordsymboler til. Tænkningen betegnes som intuitiv <strong>og</strong> irreversibel
<strong>og</strong> er stærkt knyttet til <strong>den</strong> direkte perception. Udgangspunktet vil
ofte være egocentrisk.
3. Det konkretoperationelle stadie (ca. 7-11 år) er kendetegnet ved at barnet nu
begynder at kunne tænke l<strong>og</strong>isk <strong>og</strong> formålsbestemt. Det kan gennemtænke
en handling <strong>og</strong> i tanken føre handlingen tibage til udgangspunktet
igen. <strong>Barnet</strong> kan <strong>og</strong>så samordne forskellige begreber i systemer
<strong>og</strong> klassificere ting i rækkefølge, men det foregår stadig på det konkrete
plan.
4. Det formeltoperationelle stadie (fra ca. 11 år) er niveauet for <strong>den</strong> abstrakte,
hypotetiske tænkning. Med udgangspunkt i f.eks. et verbalt udsagn kan
<strong>den</strong> unge trække l<strong>og</strong>iske slutninger u<strong>den</strong> at være afhængig af en konkret
situation. Her udvikles evnen til systematisk at analysere alle
muligheder i en situation <strong>og</strong> drage en l<strong>og</strong>isk slutning på baggrund af
givne antagelser. Dermed er mulighe<strong>den</strong> <strong>og</strong>så givet for <strong>den</strong> særlige
kritiske tænkning, som er så karakteristisk for ungdomsti<strong>den</strong>. Den formeltoperationelle
tænkning kræver beviser, både empiriske <strong>og</strong> l<strong>og</strong>iske.
2.2.2 Den religiøse tænkning – efter Piaget
Piagets teorier har dannet grundlag for <strong>og</strong>så at inddele barnets religiøse udvikling i
niveauer. En af de første in<strong>den</strong>for religionspsykol<strong>og</strong>ien der efterprøvede Piagets teorier
på <strong>den</strong> religiøse udvikling i barndommen, var <strong>den</strong> engelske religionspædag<strong>og</strong> Ronald
Goldman 65. I 1960’erne arbejdede Goldman med undersøgelser af, hvordan børn
k<strong>og</strong>nitivt bearbejder mødet med religiøse begreber <strong>og</strong> bibeltekster. Han hævdede at
tænkningen om religiøse begreber ikke adskiller sig fra an<strong>den</strong> form for tænkning,
bortset fra at <strong>den</strong> er rettet mod et religiøst indhold. Han fandt at udviklingen af <strong>den</strong>
religiøse tænkning falder n<strong>og</strong>enlunde sammen med Piaget’s stadier for tænkningens
udvikling generelt. På <strong>den</strong> baggrund inddeler han <strong>den</strong> religiøse tænkning i stadierne
præ-religiøs (op til 7/8 år), sub-religiøs (7/8-13/14 år) <strong>og</strong> personlig religiøs (over 13/14
65 Evenshaug/Hallen, 1984:25; 50ff; Munksgaard, 1980:13f; Tamminen, 1991:94ff.
19