Barnet og den kristne tro - KPI

FAMILIEN SOM PRIMÆR SOCIALISERINGSFAKTOR
mangfoldighed 213. Samtidig er der <strong>og</strong>så ud fra <strong>den</strong>ne teori mulighed for at senere
erfaringer kan få en sådan overbevisningskraft, at det i barndommen grundlagte
perceptionsmønster bliver utilstrækkeligt <strong>og</strong> må udvides, hvilket så kan give mulighed
for en holdningsændring. Det kan naturligvis ske i både positiv <strong>og</strong> negativ retning 214.
5.2.1 Den religiøse socialiserings affektive klima
Ifølge Winsnes kan individets forhold til religion imidlertid ikke skyldes social læring
alene. Var det tilfældet, måtte man forvente en høj grad af overensstemmelse mellem
forældrenes socialiseringsintentioner, når det gælder forholdet til religion, <strong>og</strong>
socialiseringsvirkningerne i barnet. Meget tyder d<strong>og</strong> på at overensstemmelse mellem
forholdet til religion i opvækstmiljøet <strong>og</strong> individets eget forhold til religion i
voksenalder, må forstås mod <strong>den</strong> baggrund som hele socialiseringsmiljøet udgør 215.
Eksplicitte religiøse socialiseringstiltag som for eksempel aftenbøn, andagt <strong>og</strong>
kirkegang er altså på sin side afhængige af <strong>den</strong> totale atmosfære i opvækstfamilien. Det
synes nemlig klart, at gra<strong>den</strong> af individets i<strong>den</strong>tifikation med forældrenes forhold til
religion, med deres religiøse indstillinger, holdninger <strong>og</strong> adfærd, er afhængig af
oplevelsen af troværdighed i opvækstfamilien generelt.
Familiens betydning på længere sigt vil da bero på hvorvidt individets erfaringer i
opvækstfamilien er af en sådan karakter at de kan danne grundlag for varig
i<strong>den</strong>tifikation, både k<strong>og</strong>nitivt <strong>og</strong> emotionelt, med det forhold til religion som
opvækstfamilien repræsenterede 216. Ifølge Winsnes bliver det altså først <strong>og</strong> fremmest
oplevelsen af atmosfæren i familien <strong>og</strong> kvaliteten af samlivet mellem forældre <strong>og</strong> børn
som bliver <strong>den</strong> forståelsesramme individet bearbejder <strong>og</strong> tolker religiøs påvirkning
in<strong>den</strong>for 217. Man kan da eksempelvis forestille sig et individ som i opvækstfamilien
oplevede høj grad af religiøsitet hos forældrene, men alligevel som voksen tager
afstand fra religion, idet <strong>den</strong> totale socialiseringsatmosfære var overvejende negativ <strong>og</strong>
dermed gav anledning til diskrepans mellem teori <strong>og</strong> praksis med hensyn til religion 218.
Omvendt vil det individ, som oplevede <strong>kristne</strong> værdier troværdiggjort gennem
forældrenes adfærd, med større sandsynlighed kunne i<strong>den</strong>tificere sig med forældrenes
religiøsitet.
Harbo tilslutter sig Winsnes’ undersøgelse, <strong>og</strong> vurderer det affektive klima der
omgiver de interpersonale relationer som en betydelig påvirkningsfaktor. En positiv
følelsesmæssig tilknytning til traditionsbærerne spiller en afgørende rolle for at barnet
oplever religion som n<strong>og</strong>et positivt 219. Samtidig refererer Harbo undersøgelser der
viser at visse faktorer kan have en negativ indflydelse på barnets oplevelse af religion,
selv i hjem hvor formidlingen af kristendom har haft en central plads i form af andagt,
bibellæsning <strong>og</strong> kirkegang. Disse faktorer kan have at gøre med barndomsoplevelser af
manglende anerkendelse <strong>og</strong> følelse af at høre til, men de kan <strong>og</strong>så bunde i
213 Harbo, 1987:209; 1990:228.
214 Harbo fremhæves i <strong>den</strong> sammenhæng Evenshaug & Hallens familiepædag<strong>og</strong>iske model som en model med stor
forklaringskraft, idet <strong>den</strong> kombinerer k<strong>og</strong>nitiv psykol<strong>og</strong>i med teorier om social læring (Harbo, 1990:229, note7).
215 Winsnes, 1981:321.
216 Winsnes, 1981:322.
217 Winsnes, 1981:323.
218 Winsnes, 1981:324.
219 Harbo, 1987:47.
49