Barnet og den kristne tro - KPI

UDVIKLINGSPSYKOLOGISKE TEORIER
i moderens ansigt, kan gudsrepræsentationen enten bruges som
erstatning for <strong>den</strong> manglende accept på to måder: Gud kan blive <strong>den</strong> der
giver kærlighed <strong>og</strong> omsorg, hvor alle andre svigtede. Eller Gud kan
bruges som objekt for en kanalisering af negative følelser i forhold til
moderen, så hun i barnets forestilling kan være <strong>den</strong> kærlige
omsorgsfulde person, hun ikke er i virkelighe<strong>den</strong> 59. Dette gælder
naturligvis <strong>og</strong>så barnets relationer til andre vigtige omsorgsgivere.
6. Følgelig er det Rizzutos påstand, at der ikke findes n<strong>og</strong>et barn i <strong>den</strong>
vestlige ver<strong>den</strong>, som ikke har i det mindste en begyn<strong>den</strong>de
gudsrepræsentation. Om gudsrepræsentationen fører til tro på Gud
afhænger bl.a. af om <strong>den</strong> udvikles synkront med barnets andre
repræsentationer. Ellers vil <strong>den</strong> hurtigt fremstå latterlig <strong>og</strong> irrelevant i
forhold til barnets liv 60. ’Gud’ kan ligesom bamsen miste relevans, men
mange følelsesladede situationer senere i livet vil kunne ’vække ham til
live igen’ for et kort øjeblik 61. Overfor Freuds forklaring på gudstro, som
infantilitet eller umo<strong>den</strong> klyngen sig til en trøste-gud anfører Rizzuto at:
”Maturity and belief are not related issues”(p.47). Der findes modne
mennesker med en mo<strong>den</strong> tro på Gud. De fornyer deres
gudsrepræsentation ”to make it compatible with their emotional,
concious, and unconcious situation, as well as with their c<strong>og</strong>nitive and
object-related development”(p.46).
7. I ti<strong>den</strong> omkring seks-syvårsalderen er barnet i stand til at forestille sig
Gud med transcen<strong>den</strong>tale træk, sådan at gudsforestillingen nu
overstiger <strong>og</strong> efterhån<strong>den</strong> løsrives fra de repræsentationer barnet har af
sine forældre. Det accepterer det paradoks at Gud kan se barnet, men
barnet kan ikke se Gud. Gud er mere end blot ver<strong>den</strong>s skaber. Han er en
person, som ved mange ting om menneskenes liv. <strong>Barnet</strong> møder <strong>og</strong>så
Gud i skolens undervisning. Det hører bibelfortællinger i hjem,
søndagsskole eller kirke <strong>og</strong> er måske med til andagter eller
gudstjenester, hvor det stifter bekendtskab med liturgi <strong>og</strong> fromhedsliv.
Dette møde udvider barnets gudsforestilling <strong>og</strong> giver anledning til, at
barnet kan etablere et personligt forhold til Gud med både en
følelsesmæssig <strong>og</strong> en kundskabsmæssig side 62.
2.1.3 Sammenfatning
To forhold skal sammenfatte hvad vi ovenfor har set om nyere psykoanalytiske
teoriers vurdering af gudsrepræsentationens opståen.
For det første hævdes det at ’guds fødsel’, psykol<strong>og</strong>isk set, er knyttet til barnets
relation til de nærmeste omsorgsgivere. <strong>Barnet</strong>s ses som aktiv meningsskaber som
skaber en repræsentation af gud ud af relationen til omsorgspersonerne med det
formål at forklare <strong>den</strong> ver<strong>den</strong>, det befinder sig i. Ifølge Rizzuto sker <strong>den</strong>ne proces
59 Rizzuto, 1979:89; 188ff; Tamm, 1986:16.
60 Rizzuto, 1979:200.
61 Rizzuto, 1979:179.
62 Rizzuto, 1979:197.
17