Barnet og den kristne tro - KPI

BARNETS RELIGIØSITET – EMPIRISK BELYST
For børn med <strong>den</strong> accepterende opfattelse af det religiøse i barndommen vil
udviklingen ofte gå i sækular retning i ungdommen 176. Igen synes det at være
understreget, at skal kristendommen komme til - eller vedblive at have n<strong>og</strong>en relevans
for teenagere <strong>og</strong> unge, der står midt i en proces, hvor deres personlige i<strong>den</strong>titet bliver til,
så må der gives mulighed for at møde kristendommen i praksis <strong>og</strong> gøre sig religiøse
erfaringer.
Børnene sækulare opfattelse møder kristendommen som en lære, som de ikke har
erfaret eller mødt som liv. Det er på <strong>den</strong> baggrund meget vanskeligt for disse børn at
se kristendommen som relevant for deres eget liv 177. Det synes <strong>og</strong>så at være grun<strong>den</strong> til
at de bevarer deres religiøse opfattelse gennem ungdommen. Der skal ekstraordinære
oplevelser til for at flytte deres religiøse opfattelse.
Nyere undersøgelser 178 giver indblik i en opvoksende ungdom, der på mange måder
bærer præg af de opbruds- <strong>og</strong> overgangstider, der præger vores kultur. I langt højere
grad end tidligere har kristendommen mistet sin funktion som samlende kulturel <strong>og</strong>
religiøs faktor. Unge giver udtryk for tolerante eller endda positive holdninger overfor
kristendommen, men disse holdninger er ikke i særlig høj grad præget af kirkens
traditionelle tro 179. De unge har mange luftige <strong>og</strong> abstrakte forestillinger om religiøse
emner, oftest uafhængigt af et forpligtende trosfællesskab 180. D<strong>og</strong> ser det ud til at
kirkens konfirmandundervisning kan give de unge positive oplevelser med
kristendommen, særligt hvis konfirmanderne oplever sig taget alvorligt af <strong>den</strong>
pågæl<strong>den</strong>de præst <strong>og</strong> hvis undervisningen <strong>og</strong>så giver mulighed for praktiske erfaringer
med kirke <strong>og</strong> kristendom 181.
4.3.1 Sammenfatning
Puberteten <strong>og</strong> ungdomsti<strong>den</strong> er på godt <strong>og</strong> ondt en overgangstid i barnets liv, <strong>og</strong>så i
forhold til kristendommen. Vi har set at teenageren, med baggrund i udviklingen af
<strong>den</strong> abstrakte tænkning, udvikler evnen til kritisk at gennemprøve standpunkter <strong>og</strong>
holdninger. Dersom <strong>den</strong> religiøse tænkning forbliver på et naivt <strong>og</strong> ureflekteret plan
kan teenageren opleve store uoverensstemmelser mellem et bibelsk funderet <strong>og</strong> et
naturvi<strong>den</strong>skabeligt ver<strong>den</strong>sbillede. Hvis teenageren ikke formår, eller får hjælp til, at
integrere de to syn <strong>og</strong> se dem som komplementære kan det føre til forkastelse af troen
på Gud. Samtidig er der i <strong>den</strong>ne alder <strong>og</strong>så mulighed for at gudsforholdet fordybes <strong>og</strong>
personliggøres i højere grad end tidligere.
Desu<strong>den</strong> er det vist, at forudsætningerne for et integreret syn på eksempelvis ver<strong>den</strong>s
skabelse i n<strong>og</strong>en grad er afhængig af et religiøst opvækstmiljø.
176 Munksgaard, 1984:84f.
177 Det synes at være <strong>den</strong> helt samme konklusion Evenshaug <strong>og</strong> Hallen kommer til når de siger: ”Vi kan følgelig slå
fast at <strong>den</strong> intellektuelle dimensjon ikke kan ses isolert fra opplevelsesdimensjonen <strong>og</strong> de øvrige sider ved barnets
religiøsitet. I utviklingssammenheng er det snarere slik at opplevelse <strong>og</strong> rituell erfaring er en forutsetning for
forståelse. Pedag<strong>og</strong>isk sett betyr dette at <strong>den</strong> systematiske kunnskapsformidling i kristendom først fungerer etter sin
hensikt når <strong>den</strong> bygger på et visst opplevleses- <strong>og</strong> erfaringsgrunnlag (1983:86).
178 Det er særligt norman<strong>den</strong> Paul Otto Brunstad, der de senere år er kommet ganske tæt på norsk ungdom i sin
egenskab af ungdomspræst. Han har berettet om sine fund i flere bøger <strong>og</strong> artikler (Brunstad, 1995:57ff).
179 Nipkow, 1992:9.
180 Evenshaug/Hallen, 2000:372.
181 Evenshaug/Hallen, 2000:371.
41