Barnet og den kristne tro - KPI

BARNETS RELIGIØSITET – EMPIRISK BELYST
4.2.3 Sammenfatning
De empiriske undersøgelser viser at mange børn erfarer Guds nærvær, men at de kan
have besvær med at forklare disse oplevelser nærmere. Det kan for det første skyldes
at de mangler spr<strong>og</strong> til at beskrive disse erfaringer. For det andet kan oplevelserne
være personlige <strong>og</strong> omgærdet med en følelse af blufærdighed.
Hvad angår bøn er det tydeligt, at bønnen primært må forstås som oplevelse. For
<strong>den</strong> der beder er bøn snarere en følelsesmæssig erfaring end en intellektuel forestilling.
Bøn indebærer n<strong>og</strong>et mere end jegets møde med en tanke. Den be<strong>den</strong>de mener jo at
have med Gud at gøre i bønnen 167. Meget tyder på at <strong>og</strong>så helt små børn gennem bøn
kan have erfaringer af Guds nærvær.
4.3 4.3 4.3Farvel
Farvel Farvel til til til barndommen
barndommen
barndommen
Som afslutning på dette kapitel skal vi kaste et kort blik på overgangen fra barndom til
ungdom. Tamminens undersøgelse viser klart at ti<strong>den</strong> omkring puberteten er en tid
med mange brydninger. Han peger på 13-14-årsalderen som <strong>den</strong> ’kritiske’ fase, hvor
ting som før blev betragtet som en selvfølge nu bliver draget i tvivl168. I forhold til religiøsitet kan der i puberteten ske en udvikling i to retninger: For
mange gælder det at der sker en fremmedgørelse eller en afvisning i forhold til
kristendommen. For andre er puberteten <strong>den</strong> periode, hvor deres forhold til
kristendommen bliver personligt <strong>og</strong> mere integreret.
På baggrund af Piagets teorier tilskrives <strong>den</strong>ne ’krise’ <strong>den</strong> k<strong>og</strong>nitive udvikling fra
konkret til abstrakt tænkning 169. Eleverne præsenteres på dette alderstrin for et
naturvi<strong>den</strong>skabeligt ver<strong>den</strong>sbillede <strong>og</strong> det kan medføre at teenageren distancerer sig fra
kristendommen 170. Hvis <strong>den</strong> religiøse tænkning forbliver på et konkret niveau kan der
opstå uoverensstemmelser mellem det <strong>kristne</strong> <strong>og</strong> det naturvi<strong>den</strong>skabelige ver<strong>den</strong>ssyn.
Teenageren vil så ofte enten forsøge at holde de to ver<strong>den</strong>er adskilt, eller opgive
kristendommen som naiv <strong>og</strong> uvi<strong>den</strong>skabelig 171.
Men ’krisen’ kan <strong>og</strong>så forstås som teenagerens manglende evne til at fastholde to
tilsynela<strong>den</strong>de modsatrettede synspunkter samtidigt, <strong>og</strong> se dem som komplementære
snarere end kontradiktoriske <strong>og</strong> inkompatible 172. Evnen til at kunne integrere et religiøst <strong>og</strong>
et naturvi<strong>den</strong>skabeligt ver<strong>den</strong>ssyn er naturligvis afhængig af alder, problemet opstår
overhovedet først for alvor fra 12-13-årsalderen, men er <strong>og</strong>så afhængig af religiøs
baggrund <strong>og</strong> attitude overfor kristendommen. For eksempel fandt Tamminen i
spørgsmålet om ver<strong>den</strong>s tilblivelse, at elever der valgte et integrerende syn oftest hørte
hjemme i gruppen ’the believers’ 173.
Den prøvende <strong>og</strong> kritiske tænkning, der er så karakteristisk for teenagealderen kan
imidlertid <strong>og</strong>så være overgangen til en mere personlig gudsforestilling uanset hvilken
betydning religiøsitetens indtil nu har haft. Religiøse opfattelser, som indtil dette
øjeblik har været uantastede, må nu undergå teenagerens kritiske efterprøvelse.
167 Sundén, 1970:72.
168 Tamminen, 1991:303.
169 Evenshaug/Hallen, 1997:266f.
170 Nipkow, 1992:60ff.
171 En sådan krise kan naturligvis indtræffe i alle religioner hvor der er et divergerende syn mellem <strong>den</strong> pågæl<strong>den</strong>de
religions ver<strong>den</strong>ssyn <strong>og</strong> det syn teenageren præsenteres for i skolens undervisning.
172 Munksgaard, 1980:125.
173 Tamminen, 1991:131.
39