Barnet og den kristne tro - KPI

INDLEDNING
optræder i <strong>den</strong> enkeltes <strong>og</strong> i samfundets liv 13. Det er hvad religionspsykol<strong>og</strong>ien kan.
Det er <strong>den</strong>s mulighed <strong>og</strong> <strong>den</strong>s begrænsning.
1.2 1.2 1.2 Diskussionens Diskussionens Diskussionens betydning betydning betydning for for for specialets specialets specialets emnevalg emnevalg
emnevalg
Når vi i det følgende sætter os for at afdække sider ved barnets religiøsitet, sker det
med inddragelse af udviklingspsykol<strong>og</strong>iske teorier14. Da ses <strong>den</strong> religionspsykol<strong>og</strong>iske
begrænsning deri at teorierne, i forbindelse med tolkningen af empiriske resultater,
anvender bestemte normer som er begrundet i de udviklingspsykol<strong>og</strong>iske teorier selv,
<strong>og</strong> der tager derfor ikke hensyn til eksempelvis et teol<strong>og</strong>isk begrundet antropol<strong>og</strong>i.
Vælges en psykoanalytisk målestok, hvor barnets gudsforhold primært forstås som en
projicering af forholdet til forældrene, vurderes barnereligiøsiteten ofte som udtryk for
i<strong>den</strong>titetssikring <strong>og</strong> søgen efter tryghed. Vælges en k<strong>og</strong>nitiv målestok, hvor barnets
religiøse udvikling inddeles i stadier, vurderes barnets gudsforestilling ofte med <strong>den</strong>
modne voksnes intellekt som øverste norm.
1.2.1 Metodisk åbenhed som udgangspunkt
Når <strong>den</strong> menneskelige gudsoplevelse <strong>og</strong> –forestilling vurderes, må udgangspunktet
være metodisk åbenhed. Der findes eksempler på at teorierne har ret i deres vurdering:
Projektion er et faktisk forekommende fænomen. Naive forestillinger, u<strong>den</strong> relation til
<strong>den</strong> bibelske Gud, findes. Fra et teol<strong>og</strong>isk synspunkt er det ikke nyt. Altså må <strong>den</strong>
praktiske teol<strong>og</strong>i på <strong>den</strong> ene side have en metodisk åbenhed overfor de
udviklingspsykol<strong>og</strong>iske resultater som udgangspunkt, en åbenhed for at teorierne kan
have ret.
På <strong>den</strong> an<strong>den</strong> side må <strong>og</strong>så de udviklingspsykol<strong>og</strong>iske teorier have en metodisk
åbenhed som udgangspunkt. Den udviklingspsykol<strong>og</strong>iske tilgang kan kun nærme sig
<strong>den</strong> menneskelige oplevelse af ægte gudsnærvær in<strong>den</strong>for rammerne af de
udviklingspsykol<strong>og</strong>iske teorier. I forhold til <strong>den</strong> bibelske åbenbaring af Gud, som <strong>den</strong>
der forudsættes at ligge bag al menneskelig fatte- <strong>og</strong> forestillingsevne, kan det medføre
en alvorlig skævvridning i vurderingen af barnets religiøsitet 15.
Udgangspunktet må altså være gensidig åbenhed. På <strong>den</strong> ene side en analytisk
åbenhed overfor en teol<strong>og</strong>isk forståelse af Helligån<strong>den</strong> som virksom: barnet kan have et
reel møde med Gud. På <strong>den</strong> an<strong>den</strong> side en teol<strong>og</strong>isk åbenhed overfor en analytisk
forståelse af psykol<strong>og</strong>iske mekanismer: barnet kan gengive tryghedsbehov som religiøs
erfaring. Svaret på hvornår det er det ene <strong>og</strong> hvornår det er det andet finder vi givetvis
ikke. Men det åbne udgangspunkt er helt nødvendigt for at vi ikke transformerer
ethvert ægte gudsnærvær til antropol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> enhver religiøs oplevelse til ægte
gudsnærvær.
13 Kolnes, 1978:39.
14 Det drejer sig nærmere bestemt to retninger in<strong>den</strong>for udviklingspsykol<strong>og</strong>ien. Den psykoanalytiske <strong>og</strong> <strong>den</strong> k<strong>og</strong>nitive
skole. Den første retning har sit udspring i Freuds beskrivelse af religiøsitetens psykol<strong>og</strong>iske oprindelse i
forældre/barn-relationen. Her i specialet repræsenteres <strong>den</strong>ne retning tydeligst af Ana-Marie Rizutto <strong>og</strong> C. E. Nelson.
Den an<strong>den</strong> retning, <strong>den</strong> k<strong>og</strong>nitive, beskriver <strong>den</strong> religiøse udvikling i forhold til erkendelsesmæssige strukturer i <strong>den</strong>
menneskelige udvikling ved hjælp af stadieteorier. Præsentationer af <strong>den</strong>ne teori finder vi bl.a. hos Mare Tamm,
Hjalmar Sundén, Evenshaug/Hallen <strong>og</strong> Nipkow. Det empiriske arbejde, vi møder hos Kalevi Tamminen <strong>og</strong> Knud
Munksgaard foregår in<strong>den</strong> for rammerne af <strong>den</strong>ne teori. Teorierne præsenteres nærmere i kapitel 2.
15 Evenshaug/Hallen, 2000:359.
7