Marts 07 nr 24 - Københavns Tekniske Skole

Kreativ sprog-føring
Af produktudviklingschef Tøger Kyvsgaard
Et helt centralt mål for erhvervsuddannelserne
i de kommende
år er som bekendt at bidrage til,
at 95% af en ungdomsårgang
gennemfører en
ungdomsuddannelse. Mindre
frafald og øget gennemførelse
har derfor stor prioritet i
udviklingsarbejdet på KTS
- senest på seminaret i februar
2007, hvor næsten 100 medarbejdere
opgjorde resultatet af
frafaldsindsatsen i 2006 og satte
nye mål for 2007. Mens disse
linjer skrives førstebehandler
Folketinget tre lovforslag om
henholdsvis erhvervsuddannelserne,
vejledningssystemet
og ny 10.klasse, som hver især
skal forbedre mulighederne for,
at fl ere unge kommer igennem
en uddannelse. Politikerne
skal roses for deres vilje til
mere funktionelt beslægtede
erhvervsuddannelsesindgange,
styrket vejledningsberedskab
før og undervejs i ungdomsuddannelsen,
bedre muligheder
for internationalisering og
ikke mindst et opgør med den
hidtidige ensidige fokusering på
individualiteten, der i EUD-reform
2000 stik i mod hensigten
øgede elevfrafaldet. Regelsættet
suppleres nu med krav om
særligt tilrettelagte grundforløb
– grundforløbspakker – for
særlige målgrupper blandt erhvervsuddannelseseleverne.
Fra
»sti-uafhængighed« til »trådte
stier«, som det vist kaldes i den
ministerielle terminologi.
Lovforslagene rummer også
andet nyt og kreativt sprogbrug.
Her tænkes på anvendelsen af
ordene adgangsbegrænsning og
IND TRYK IND TRYK
uddannelsesgaranti.
Af bemærkningerne til lovforslaget
om erhvervsuddannelserne
fremgår det, at der på en
og samme gang skal adgangsbegrænses
til en række »populære
modeuddannelser« og samtidig
gennemføres »en forstærket
uddannelsesgaranti«, så egnede,
mobile og aktivt praktikpladssøgendeerhvervsuddannelseselever
får sikkerhed for at
kunne gennemføre en erhvervsuddannelse.
Kernen i lovteksten
ligger i ordet »mobil.«
Erhvervsuddannelseselever
uden praktikplads forhindres
slet og ret i at starte på en række
uddannelser, og tilbydes i stedet
anden erhvervsuddannelse med
større adgang til praktikpladsaftale
og/eller mulighed for
SKP.
En sådan udlægning af ordet
»uddannelsesgaranti« er der
reelt ikke meget nyt i!
At forestille sig, at alene
denne ministerielle sproglige
behændighedsøvelse får f.eks.
medieuddannelsesinteresserede
unge til at fl okkes om fag med
gode praktikpladsmuligheder
som værkstøjsmager og industritekniker,
er næsten utilladelig
naivt.
Selvfølgelig duer det ikke, at
tusindvis af unge på bl.a. KTS
igennem årene har forfulgt
en næsten umulig drøm om
bestemte erhvervsuddannelser.
Men nøglen til andre uddannelsesvalg
for disse unge ligger
næppe i kreativ omgang med
sproget.
Der bør i samarbejde med
Ungdommens Uddannel-
sesvejledning udvikles nogle
nye fl eksible, tidsbegrænsede,
afklarende, praksisnære og
bredt introducerende grundforløb
på erhvervsskolerne som
et tilbud til (folke)skoletrætte
unge. Forløbene kan opbygges
af moduler efter elevens eget
At forestille sig, at alene denne ministerielle
sproglige behændighedsøvelse får fx. medieuddannelsesinteresserede
unge til at fl okkes om
fag med gode praktikpladsmuligheder som
værkstøjsmager og industritekniker, er næsten
utilladelig naivt.
valg og rette sig mod en række
forskellige erhvervsuddannelser
– også de, der nu skal omfattes
af adgangsbegrænsning – og
hermed styrke eleven til et
kvalifi ceret valg af ungdomsuddannelse.
Her bliver den politiske
skæbne og udmøntning af de
såkaldte »grundforløbspakker«
interessant at følge. Hvis
nogen af de p.t. mest populære
erhvervsuddannelser fremover
bliver et helt lukket land for
unge uden praktikpladsaftale
mister mange unge muligheden
for både at afklare og kvalifi -
cere sig til ønskeuddannelser
og erhvervsuddannelserne
risikerer skår i den troværdighed
og attraktivitet, der gør, at
de unge overhovedet overvejer
at starte på et erhvervsuddannelsesforløb.
3