4 / MAJ 2012 - Grønt Miljø
4 / MAJ 2012 - Grønt Miljø
4 / MAJ 2012 - Grønt Miljø
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Oversvømmelserne og entusiatiske medarbejdere er med til at motivere. Lokal afledning af regnvand er en af mulighederne. Foto: Ole Fryd.<br />
Kommunalpolitikere motiverede for klimatilpasning<br />
Klimatilpasning har stor lokalpolitisk bevågenhed. Lokale oversvømmelser og forvaltningernes<br />
engagement og ekspertise er blandt de vigtigste drivkræfter.<br />
Af Tilde Tvedt klimaeffekter som storme, he-<br />
Politikerne spiller en central<br />
rolle i kommunernes klimatilpasning.<br />
De skal beslutte at<br />
prioritere denne opgave<br />
blandt så mange andre. Men<br />
hvad motiverer dem? Det har<br />
Dorthe H. Lund og Vibeke Nellemann<br />
fra Skov & Landskab<br />
undersøgt som led i projektet<br />
’Klimatilpasning i danske kommuner’.<br />
Politikerne fremhæver<br />
bl.a. oversvømmelser og medarbejdernes<br />
interesse og indsats<br />
som drivkræfter.<br />
Undersøgelsen bygger på<br />
interviews med nøglepolitikere<br />
i otte kommuner og de tilhørende<br />
vandselskaber. Odense,<br />
Aarhus, Aalborg, Hedensted,<br />
Kalundborg, Hørsholm,<br />
Dragør og Greve gør alle en<br />
proaktiv indsats i forhold til<br />
klimatilpasning. Ideen er at<br />
vise hvordan politikerne opfatter<br />
opgaven og arbejder med<br />
den til inspiration for andre.<br />
Regn og generelt fokus<br />
Lokale oversvømmelser er en<br />
meget vigtig drivkraft for at<br />
klimatilpasning kommer på<br />
den politiske dagsorden. Politikerne<br />
er også opmærksomme<br />
på prognoserne for stigende<br />
vandstand i havene. Derimod<br />
motiveres de ikke af andre<br />
28<br />
debølger og tørke.<br />
Alle politikerne kommer ind<br />
på at klima og klimatilpasning<br />
har stor national bevågenhed,<br />
og at det medvirker til at man<br />
beskæftiger sig med emnet i<br />
kommunerne. Ingen nævner<br />
dog hverken den nationale<br />
klimatilpasningsstrategi, Kommunernes<br />
Landsforenings<br />
klimaudspil eller andre nationale<br />
strategier. Desuden har<br />
klima og bæredygtighed været<br />
omtalt meget i medierne,<br />
især op til klimatopmødet i<br />
København i 2009. Det medfører<br />
et vist pres fra borgerne.<br />
Politikerne opfatter også klimatilpasning<br />
som noget man<br />
ikke kan komme uden om. De<br />
ved allerede at det er dyrt at<br />
rydde op efter f.eks. oversvømmelser,<br />
så man er nødt til at<br />
forebygge, også af hensyn til<br />
kommunens image. Omvendt<br />
er de ikke nødvendigvis så helhedsorienterede.<br />
F.eks. tager<br />
ingen af politikerne stilling til<br />
de sundhedsproblemer, klimaændringerne<br />
kan medføre.<br />
Forvaltninger står centralt<br />
Politikerne henter inspiration<br />
og motivation i de forskellige<br />
samarbejder de indgår i. De<br />
peger på at forvaltningerne i<br />
høj grad er med til at forme<br />
strategierne, og at samarbejdet<br />
med vandselskaberne er<br />
essentielt. Omvendt peger flere<br />
på at det kan være et problem<br />
at kommune og forsyning<br />
nu er to adskilte enheder.<br />
De otte kommuner er enige<br />
om at samarbejdet med nabokommunerne<br />
er vigtigt. Alligevel<br />
er det meget forskelligt<br />
hvordan samarbejdet udmøntes<br />
i praksis. Hørsholm Kommune<br />
arbejder tæt sammen<br />
med to andre kommuner om<br />
en fælles strategi for klimatilpasning<br />
og miljø for Usserød<br />
Å. Det er en af de få konkrete<br />
eksempler. Andre steder hæmmes<br />
samarbejdet af gamle krige<br />
mellem politikerne som<br />
smitter af på det administrative<br />
niveau.<br />
Økonomiske barrierer<br />
Barriererne er først og fremmest<br />
den stramme økonomi,<br />
og på kort sigt vil klimaet ofte<br />
tabe i de benhårde prioriteringer.<br />
Men flere af de interviewede<br />
politikere konstaterer at<br />
kommunen ikke har råd til at<br />
lade være. Flere taler også om<br />
lokal afledning af regnvand<br />
som supplement til andre løsninger<br />
og en mulighed for at<br />
bruge pengene bedst muligt.<br />
Vandselskaberne finansierer<br />
en stor del af klimatilpasnin-<br />
gen med penge fra vand- og<br />
afledingsafgifterne. Derfor er<br />
prisloftet i vandsektorloven en<br />
barriere. Generelt opleves<br />
vandsektorloven som ufleksibel.<br />
Især politikerne i vandskabernes<br />
bestyrelser så gerne at<br />
de også kunne medvirke til lokal<br />
afledning af regnvand på<br />
private grunde. Planloven opfattes<br />
også som en barriere<br />
fordi man ikke kan stille krav<br />
om klimatilpasning i lokalplaner.<br />
Både vandsektorloven og<br />
planloven er dog på vej til at<br />
blive ændret.<br />
Politikerne peger desuden<br />
på at staten kunne få noget<br />
ud af at lægge mere pres på<br />
kommunerne. Især hvis der<br />
fulgte penge med. ❏<br />
LÆS MERE<br />
Dorthe Hedensted Lund og Vibeke<br />
Nellemann: Klimatilpasning i de danske<br />
kommuner - det siger politikerne,<br />
Arbejdsrapport Skov & Landskab nr.<br />
146-<strong>2012</strong>. www.sl.life.ku.dk > Publikationer<br />
> Rapporter > Arbejdsrapporter<br />
Skov & Landskab.<br />
TIDLIGERE PROJEKTRAPPORTER<br />
Baggrundsrapport: Kvalitativ analyse<br />
af udvalgte kommuners klimatilpasningsstrategier.<br />
Arbejdsrapport Skov<br />
& Landskab nr. 120-2010<br />
Klimatilpasning i de danske kommuner.<br />
Et overblik. Arbejdsrapport Skov<br />
& Landskab nr. 121-2010.<br />
SKRIBENT<br />
Tilde Tvedt er landskabsarkitekt og<br />
freelancejournalist. Hun er desuden<br />
deltidsansat som seniorkonsulent på<br />
Skov & Landskab, KU.<br />
GRØNT MILJØ 4/<strong>2012</strong>
Change language