4 / MAJ 2012 - Grønt Miljø

More documents

Recommendations

Info

Skummaskine til rækkekulturer Termisk ukrudtsbekæmpelse med hedt opskummende vand er videreudviklet til rækkekulturer, f.eks. i planteskoler. Det er det engelske firma WeedingTech der står bag udviklingen som har resultatet i modellen AW-80 Foamstream. Maskinen, der skal testes i Danmark til sommer, monteres på en traktor med dyser foran og tank med varmeenhed bagpå. Princippet er at blande vandet med stivelse og olie, varme det op og sprøjte det ud via dyser der får blandingen til at skumme op. Skummet isolerer planten så der går over 15 sekunder før temperaturen falder til under 60 grader. Det ødelægger planternes celler. Der udbringes 1000 liter vand på cirka 1 ha nettoareal, oplyser den nordiske forhandler WT Nordic A/S i Norge. Ukrudt før og efter udsprøjtning med isolerende skum. Foamstream monteres på en traktor med dyseaggregat foran og tanken med varmeenhed bagpå. Fotos fra Gartnertidende. 50 Spumaen vises frem af chauffør Lars Mikkelsen, NCC, (tv) og afdelingsleder Poul Erik Larsen, Vejle Kommune. Vejle Kommune skummer ukrudtet væk Termisk ukrudtsbekæmpelse med varmt vand og isolerende skum blev introduceret for 10 år siden, bl.a. med systemet Waipuna. Det er også blevet brugt i Danmark, men er aldrig særligt udbredt. Og det er måske en fejl når man ser på den succes som Vejle Kommune har haft med metoden. I 2003 forbød kommunen pesticider i ukrudtsbekæmpelsen på offentlige arealer. I stedet forøgte man sig bl.a. med damp, men var ikke tilfreds. Afdelingsleder for Vej & Park, Poul Erik Larsen, havde imidlertid hørt om en metode med varmt vand og isolerende skum og besluttede sig for at prøve det nye produkt i ét år. Det blev med mærket Spuma. „Det viste sig at Spuma havde samme effekt som damp med blot fire behandlinger på et år mod seks til ti gange med damp, så vi besluttede os for at fortsætte. Året efter kunne vi nøjes med tre behandlinger fordi Spuma virker ned i ukrudtets rødder. I dag bruger vi det miljøvenlige skumsystem i hele den nye store Vejle Kommune,“ forklarer Poul Erik Larsen. Systemet fungerer ved at ukrudtet dækkes af 95-98 grader varmt vand og et lag isolerende skum så planten varmepåvirkes i op til fem minutter. Plantens celler sprænges, og de ubudne planter udtørrer og visner. Skummet forsvinder igen på få minutter og efterlader ingen skadelige stoffer. Skummet dannes af majs- og kokossukker og er godkendt af Miljøstyrelsen som pesticidfrit produkt. „Før havde vi valget mellem to onder: Hvis vi sprøjtede udledte vi pesticider, og hvis vi brændte eller dampede udledte vi CO 2. Spuma er en helt ren løsning,“ forklarer Poul Erik Larsen. Spumas egne beregninger viser at det er muligt at nedbringe udledningen af CO 2 med op til 80% i forhold til andre termiske metoder. I Vejle Kommune har man skåret seks til ti årlige behandlinger med damp ned til blot tre med Spuma. Dog understreger Poul Erik Larsen at det er vigtigt at årets første behandling sker inden forårets grøde. „Hvis vi skulle brænde af med gas, ville vi bruge flere mandskabstimer, så med denne løsning har vi fået frigjort medarbejdere til andre opgaver,“ siger Poul Erik Larsen. I Vejle har man fået en uventet bonus af det ukrudtsbekæmpende skum. Kommunen passer skulpturparken i Tørskind Grusgrav ved Egtved, hvor kunstneren Robert Jacobsens smukke jernskulpturer lyser op mod hvide søsten. Tidli- gere brugte kommunen meget tid på at brænde ukrudt væk og holde stenene hvide. „Skummet løser begge problemer på en gang: ukrudtet fjernes og den rensende effekt er god på de hvide sten. Det har kraftigt reduceret arbejdstiden derude,“ siger Poul Erik Larsen. Også de smukke granitsten i Vejles gågade renses med Spuma efter behov. Skummet opløser nemlig også tyggegummi, så nu er vejlenserne fri for at få tyggegummi med hjem under skosålerne. Vejle Kommune samarbejder med NCC om ukrudtsbekæmpelse og har valgt en totalløsning hvor NCC’s maskiner og mandskab løser hele opgaven. „Tilbage i 2004 lavede vi et ‘omvendt udbud’ hvor vi spurgte forskellige leverandører hvad de kunne tilbyde os for en bestemt sum penge, så vi fastholdt budgettet. I Vejle har vi den holdning at ydelserne skal ligge der hvor de ligger bedst. Så bruger vi vores egne folk til de opgaver der er svære at beskrive og som kræver lokalt kendskab. Den model fungerer godt og gav os jo blandt andet mulighed for at afprøve Spuma,“ forklarer Poul Erik Larsen. ❏ Artiklen er en redaktionel tilpasning af et oplæg fra konsulentbureauet Icebreaker A/S. GRØNT MILJØ 4/2012
Planter med rodkontakt advarer hinanden En plante kan gennem rødderne opfatte og bearbejde signaler fra en nabo i nød. Og den kan via rødderne sende advarselssignaler om truende farer til andre planter der endnu ikke har opdaget faren. Det har en forskergrupper ved det israelske Gen Gurion-universitet opdaget ved laboratorieforsøg, først med Pisum sativum, almindelig ært, senere med flere vilde plantearter. Med samme resultat. Nogle af planterne blev behandlet med et stof der gav vandmangel. Allerede et kvarter efter gav det reaktion i de planter der ikke var blevet behandlet, men som havde rodkontakt med de behandlede planter. Selv om de havde vand nok, lukkede de deres stomata, de små spalteåbninger som planter ånder igennem, men som også skaber vandtab. Der var derimod ingen reaktion hos de planter hvor der ikke var rodkontakt. Ærter kan advare hinanden, f.eks. om kommende vandmangel. Det er i forvejen velkendt at planter kan udveksle informationer med hinanden, men det foregår tilsyneladende på et højere plan end hidtil erkendt. Det er dog ikke sådan at planterne bevidst vil advare andre planter, understreger professor Ariel Novoplansky fra forskergruppen. Den enkelte plante gør det for at beskytte sig selv. Og advarselssignalerne sendes kun til artsfæller, ikke til planter den ikke er genetisk beslægtet med. sh Svend Andersen Professionel træ- og planterådgivning Din direkte vej til faglig sparring og udvikling. Tlf.: 30 32 72 33 www.plantefokus.dk GRØNT MILJØ 4/2012 51
Page 1 and 2: 4 / MAJ 2012 KIRKEGÅRDENS SPRING K
Page 3 and 4: RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT
Page 5 and 6: Kirker kommer til at lukke og hvad
Page 7 and 8: GRØNT MILJØ 4/2012 7
Page 11 and 12: NYHEDER PÅ ENTREPRENØR & HÅNDVÆ
Page 17 and 18: forklarer han. „Tagrenserbranchen
Page 19 and 20: ”Sådan var det engang, sådan er
Page 27 and 28: den regel at oparbejdning til genbr
Page 31 and 32: P-pladsens olieudskillere er ofte u
Page 33 and 34: Levende væltet træ: Målet tages
Page 35 and 36: Grøn Inspiratør Louise Lundberg f
Page 39 and 40: Danmark har fået et nyt eksempel p
Page 41 and 42: nen er klar med noget samordnende p
Page 43 and 44: Graderaggregat med laser og ultraly
Page 45 and 46: verne kunne man se årringenes tykk
Page 47 and 48: Afskalninger kan tyde på en ubetæ
Page 49: Synlige ender der ser savet ud. le
Page 53 and 54: SENIOR-ALFENS SELVVANDING En altan
Page 55 and 56: Planter på arbejdspladsen bruges t
Page 57 and 58: Geometrisk udformning af stibroer.
Page 59 and 60: Parasitten ‘rævens dværgbændel
Page 61 and 62: Karen Sejr, ny formand for landskab
Page 63 and 64: Mistede livet under topkapning Den
Page 65 and 66: Cypresbladlus konstateret på kirke
Page 67 and 68: Gudenåen 15. juli 2011: Hele haven
Page 69 and 70: Husqvarna-rider drevet af batterier
Page 71 and 72: Sydeuropas bjergplanter tvinges opa
Page 73 and 74: GAMLE NYHEDER 75 år siden BUEDE KL
Page 75 and 76: GAMLE NORMER PÅ www.grontmiljo.dk

4 / MAJ 2012 - Grønt Miljø

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?