4 / MAJ 2012 - Grønt Miljø

nen er klar med noget samordnende
planlægning - hvor
vi kan lede vandet væk fra
karréerne via åbnede åer,
grøfter, under og på vejene til
eksisterende søer, nye søer,
bassiner eller havnen - så må vi
lave disse lokale systemer.“
„Der er så mange små, lukkede
byrum i København at vi
må blive ved med at lave disse
‘badekar’ hvor vi laver omfangsdræn,
fugtsikrer gårdens
kældermure og så nedsiver på
stedet,“ fortsætter Lützen.
„Men jeg tror på at vi med tiden
vil se etableringen af offentlige
kvarteroverløb til andre,
fjernere recipienter. Derfor
tror jeg også at fremtidens
regnvandshåndtering bliver de
‘bløde’ løsninger med regnbede,
render, grønne tage og
forsænkede græsplæner og i
mindre grad kassetter som jo
koster mere at etablere.“
„Men det er helt sikkert at vi
skal bruge kassetter i stort set
alle projekter fordi de er så effektive,“
fastslår Niels Lützen.
„Jeg tror bare ikke at vi skal
skaffe plads til 100 års regn og
100 % afkobling alle steder.“
Et sted at besøge
Ved indvielsen opstillede Niels
Lützen fem krav til fremtidens
regnvandshåndtering. Den
skal være forståelig, kopierbar,
økonomisk overkommelig, effektiv
og holdbar/driftssikker.
Det skal være usagt om anlægget
på Vilhelm Thomsens
Allé lever op til alle fem punkter,
men nu har branchens nysgerrige
i hvert fald et omfattende
dansk LAR-anlæg som
de kan besøge når det rener.
Det kan de takke et stort
brud på en vandledning som
andelsboligforeningen fik for
fem år siden, for. Bruddet blev
nemlig ikke opdaget da der
samtidig var brud på kommunens
kloakledning ved siden
af. Det resulterede i en kæmpe
vandregning til foreningen.
Regningen kom fra forsyningsselskabet
Københavns Energi,
så det var måske meget passende
at netop Københavns
Energi gav tre millioner kroner
til den omfattende renovering
som blev skudt i gang med
den store vandregning. ❏
VIDEO
Se en video af gårdens renovering -
fra de nedgravede regnvandskassetter
til det færdige anlæg:
http://vimeo.com/40475787
Indikator viser pesticidets miljøfarlighed
PesticidBelastningsIndikator
(PBI) er den nye indikator der
skal vise hvor meget pesticider
belaster naturen. Hidtil har
man brugt den såkaldte behandlingshyppighed,
men den
har givet et dårligt billede af
pesticidernes ulemper.
Den nye indikator er afprøvet
på de senere års forbrug af
bekæmpelsesmidler. Det viser
at fra 2007 til 2010 er forbruget
af sprøjtemidler blevet
30% mere belastende for naturen,
men behandlingshyppigheden
er kun steget 11%.
PBI er sammensat af tre faktorer.
Den ene er sundhed,
dvs. den belastning sprøjteføreren
udsættes for. Den anden
er miljøadfærd, dvs. hvor hur-
tigt pesticiderne nedbrydes i
jord og deres risiko for at blive
ophobet i fødekæder og sive
ned til grundvandet. Den tredje
faktor er miljøeffekt, dvs.
pesticidets giftighed over for
dyr og planter i marken og naturen
omkring.
PBI er grundlaget for den
kommende pesticidafgift og
skal årligt offentliggøres sammen
med bekæmpelsesmiddelstatistikken.
Afgiften gradueres
så de farligste pesticider
bliver dyrest - og derfor
nok også brugt mindst. Hvilke
pesticider dét er, kan PBI fortælle.
Det er også planen at
rådgive landmændene bedre
så de bedre kan vælge de
mindst belastende midler. sh
GRØNT MILJØ 4/2012 41