4 / MAJ 2012 - Grønt Miljø
4 / MAJ 2012 - Grønt Miljø
4 / MAJ 2012 - Grønt Miljø
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Sådan registrerer man bytræer<br />
Af Johan Östberg, Tim Delshammar, Ann-Mari Fransson og Anders Busse Nielsen<br />
Træregistreringer bliver mere<br />
og mere almindelige inden<br />
for f.eks. kommuner, boligselskaber<br />
og kirkegårdsforvaltninger.<br />
Det er vigtigt at registreringen<br />
udføres med stor<br />
omhyggelighed og kvalitet.<br />
Men hvad måler man? Art,<br />
vitalitet, koordinater? Og<br />
hvordan? En sammenligning<br />
af træregistreringer fra ti af de<br />
største byer i Skandinavien viser<br />
at der er stor forskel på<br />
hvilke kriterier der bruges og<br />
hvordan de er defineret. Sammenlagt<br />
anvendte de ti byer<br />
124 forskellige kriterier i deres<br />
registreringer.<br />
I 2010 igangsatte Sveriges<br />
Lantbruksuniversitet i Alnarp<br />
derfor arbejdet med at skabe<br />
en standard for træregistreringer<br />
i bymiljø. Efter næsten to<br />
års arbejde offentliggøres forslaget<br />
og kan hentes frit på<br />
www.inventering.nu. Det er<br />
ikke en vedtaget standard,<br />
men et arbejdsredskab der opstiller<br />
prioriterede kriterier og<br />
målemetoder.<br />
En mere standardiseret registrering<br />
letter kommunikationen<br />
mellem bestillere og udførere<br />
og muliggør sammenligninger<br />
så forskellige træforvaltere<br />
kan drage nytte af hinandens<br />
erfaringer. En standar-<br />
32<br />
disering af træregisteringer<br />
kan med årene også bidrage<br />
til at opbygge en fælles ‘database’<br />
der f.eks. kan udgøre et<br />
solidt grundlag for analyser af<br />
forskellige træers ‘præstationsniveau’.<br />
Tre forskellige grupper<br />
Standardforslaget indeholder<br />
en stor mængde kriterier, 148 i<br />
alt, så det er umuligt at bruge<br />
alle på én gang. Vi har derfor<br />
lavet et såkaldt Delphi-studie<br />
for at rangordne kriterierne<br />
efter deres betydning i en registrering<br />
i stor skala.<br />
Til studiet valgtes tre grupper:<br />
bestillere, udførere og<br />
forskere. De er alle på forskellig<br />
vis involveret i forvaltning<br />
af træer i byen, men har forskellige<br />
interesseområder og<br />
dermed nok også forskellig<br />
behov for træinformation.<br />
Bestillere er først og fremmest<br />
personer som arbejder i<br />
kommuner, og som bestiller<br />
forskellige trætjenester. Udførere<br />
er både arborister og konsulenter<br />
som arbejder med<br />
planlægning, registrering,<br />
plantning og pleje af træer.<br />
Forskergruppen arbejder på<br />
forskellig vis med træer og<br />
træregistreringer, mest i bymiljø.<br />
Det særlige ved forsker-<br />
gruppen er at den er repræsenteret<br />
af forskere fra både<br />
Danmark, Finland, Norge og<br />
Sverige da det var svært at<br />
finde nok i Sverige. Det gav<br />
gruppen en speciel nordisk<br />
synsvinkel hvilket vi ser som en<br />
stor styrke.<br />
Rangordnede kriterier<br />
Delphi-studiet gik ud på at<br />
deltagerne fra de tre forskellige<br />
grupper hver for sig skulle<br />
rangordne de forskellige parametre<br />
fra 1 (mindst betydning)<br />
til 10. Derefter fik deltagerne -<br />
inden for hver gruppe - lov til<br />
at se de andres prioriteringer.<br />
Derefter blev rangordningen<br />
justeret til man var blevet mere<br />
enige. I standarden angives<br />
det samlede gennemsnit for<br />
alle grupper, men man kan<br />
også se gennemsnittet for hver<br />
af de tre grupper.<br />
Når man sammenlignede de<br />
forskellige parametres totale<br />
gennemsnit (M) fra samtlige<br />
tre grupper, fik følgende parametre<br />
flest point og dermed<br />
højst prioritering:<br />
Træart, videnskabeligt navn<br />
(M: 10,0).<br />
Visuel bedømmelse af vitalitetsklasse<br />
(M: 9,8).<br />
Koordinater (M: 9,6).<br />
Lindetræer i Malmø. Når man<br />
skal registrere træer, er træart,<br />
vitalitetsbedømmelse, koordinater,<br />
risiko for person- og<br />
materielskade, træ-ID samt<br />
stammediameter de vigtigste<br />
kriterier. Foto: Johan Östberg.<br />
Man kan vælge mellem prioriterede 148 kriterier med tilhørende måle- og vurderingsmetoder<br />
Risiko for personskade eller<br />
materielle skader (M: 9,4)<br />
Træ ID (M: 9,2).<br />
Stammediameter i 1,3 meters<br />
højde.<br />
Vi anbefaler at disse seks kriterier<br />
altid skal indgå i registreringer<br />
af bytræer. Der er i øvrigt<br />
ikke anført gennemsnit<br />
for stammediameter. Dette<br />
kriterie er taget med forlods<br />
fordi det bruges meget i internationale<br />
træregistreringer.<br />
De parametre som derefter<br />
blev rangeret højst var:<br />
Svamp (M: 9,0).<br />
Seneste registreringsdato<br />
(M: 9,0).<br />
Driftskategori (M: 9,0).<br />
Bevaringsværdi (M: 9,0).<br />
Gade- eller parktræ (M: 8,8).<br />
I boksen kan man se hvordan<br />
kriteriet stammediameter<br />
er beskrevet. Ikke alle kriterier<br />
og målinger er defineret lige<br />
så detaljeret, men alle 148 er<br />
med, og man kan bruge de tilhørende<br />
gennemsnit som<br />
støtte når man selv skal vælge<br />
hvad man skal måle. Standarden<br />
er i øvrigt rigt illustreret af<br />
landskabsarkitekt Hanna Fors.<br />
Vores håb er at manualen<br />
kan støtte både kommuner,<br />
GRØNT MILJØ 4/<strong>2012</strong>
Change language