Udredning om geofysiske målemetoder - KUPA projektet

More documents

Recommendations

Info

2 Eksempler på geofysisk kortlægning i forskellige landskabselementtyper Dette kapitel indeholder eksempler på geofysisk kortlægning. Eksemplerne er valgt således, at de dækker nogle af de forskellige landskabselementertyper, der bliver arbejdet på i KUPA-projektet. Figur 2.1 viser et kort med placeringen af de udvalgte eksempler. Eksemplerne er udvalgt mere efter, hvad der er umiddelbart tilgængeligt på GEUS og hos nogle kontaktpersoner end efter, hvad der måtte være de bedste eksempler. Det har ikke været muligt inden for rammerne af projektet at lave et større opsøgende arbejde efter de 12 # Estrup Estrup # Jyndevad # Tylstrup # Lindå # Nordsamsø J200.shp Flyvesand Ferskvandsdannelser Marsk Marint sand og ler Strandvolde Morænesand og grus Moræneler Smeltevandssand og -grus Smeltevandsler Extramarginale aflejringer Ældre havaflejringer Prækvartær Søer Fyld, havne, dæmninger, diger m.m. # # Højby # Slæggerup Figur 2.1. Placering af lokaliteter, hvor de geofysiske undersøgelser, som vises i de følgende afsnit, er udført. Baggrundskortet er en nedskaleret version af GEUS’ jordartskort i målestok 1:200 000.
mest repræsentative eksempler. Mange faktorer spiller ind i valget af geofysiske metoder. Det vil bl.a. være økonomi, dagsproduktion, undersøgelsesområdets størrelse og tilgængelighed. I nogle eksempler er der anvendt den for stedet optimale geofysiske metode. Andre eksempler illustrerer, hvordan de valgte metoder fungerer i udvalgte områder. Flere af eksemplerne er taget fra geofysiske undersøgelser, der er udført i forbindelse med etableringen af forsøgsmarker der benyttes i Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvandet. I de følgende afsnit bliver disse forsøgsmarker også kaldt VAP-marker. Der findes omfattende beskrivelser af markerne i Lindhardt et al. (2001). I de følgende afsnit nævnes hvilke instrumenter, der er benyttet i de geofysiske undersøgelser uden at medtage en beskrivelse af metoderne, da en sådan findes i Kapitel 4. 2.1 Marin flade I Nordjylland findes glaciale og senglaciale sandede og lerede havaflejringer lige under muldlaget. I et område med finkornede sandede aflejringer er der udpeget en VAP-mark. I forbindelse med etableringen af forsøgsmarken blev der bl.a. foretaget en georadarundersøgelse (Lindhardt et al. 2001). Der blev benyttet et Sensors & Software pulseEKKO 100 system med 100 MHz antenner. Figur 2.2 viser det vestligste georadarprofil. Overalt i profilet findes kontinuerte reflektorer. Flertallet af reflektorerne tolkes som interne strukturer i sand. Enkelte steder er der tydelig indikation på onlap. 2.2 Hedeslette Det første eksempel er taget fra en VAP-mark på Tinglev hedeslette. Der blev foretaget en georadarundersøgelse i forbindelse med etablering af forsøgsmarken (Lindhardt et al. 2001). Undersøgelsen blev udført med et Sensors & Software pulseEKKO 100 system med 100 MHz antenner. Figur 2.3 viser det vestligste georadarprofil fra udkanten af marken, hvor der er lavet en række boringer. Et par af reflektorerne kan korreleres med tynde lerlag observeret i boringerne M3 og M4. Det andet eksempel stammer fra en hedeslette ved Højby i Odsherred. I forbindelse med en råstofundersøgelse er der lavet en georadarundersøgelse med henblik på at kortlægge tykkelsen af og de laterale variationer i aflejringer af smeltevandssand og -grus. Undersøgelsen blev udført med et Sensors & Software pulseEKKO IV system. Figur 2.4A og B viser radargrammer opmålt med henholdsvis 100 MHz og 200 MHz antenner (Jakobsen & Overgaard 2001). I radargrammet optaget med 100 MHz antennerne optræder grænsen mellem sand- og grusaflejringen og den underliggende morænelersaflejring som en markant reflektor. Interne strukturer i sand- og grusaflejringerne træder tydeligst frem i radargrammet optaget med 200 MHz antenner. 13
Page 1 and 2: Koncept for Udpegning af Pesticidf
Page 3 and 4: Indhold Forord 4 Resume 5 1 Indledn
Page 5 and 6: Resume På baggrund af den viden, m
Page 7 and 8: Der er ikke på samme vis et oplagt
Page 9 and 10: 1 Med indtrængningsdybden reducere
Page 11: ække punkter, som skulle gøre kap
Page 15 and 16: Ground penetrating radar cross sect
Page 17 and 18: UTM S-N 6206000 B563 B588 B538 6205
Page 19 and 20: 2.4 Bakkeø På en bakkeø ved Estr
Page 21 and 22: m b.g.s. a) W E 0.0 2.0 4.0 6.0 8.0
Page 23 and 24: UTM S-N 6242500 6242000 6241500 624
Page 25 and 26: m b.g.s. SW 0.0 2.0 4.0 6.0 8.0 P2
Page 27 and 28: 3 Integreret brug af geofysiske met
Page 29 and 30: 3.2 Geofysik - andre målemetoder D
Page 31 and 32: a) b) Figur 3.1. a) Kontureret kort
Page 33 and 34: 4 Beskrivelse af geofysiske metoder
Page 35 and 36: tetsstruktur eller tilpasse en ande
Page 37 and 38: Indtrængningsdybde Indtrængningsd
Page 39 and 40: International litteratur: Christens
Page 41 and 42: evt. også Schlumberger-agtige opst
Page 43 and 44: 4.1.3 OhmMapper Anvendelighed i um
Page 45 and 46: Profilerne stedbestemmes vha. GPS e
Page 47 and 48: Indtrængningsdybde Indtrængningsd
Page 49 and 50: 4.1.5 Azimutal resistivitetsmåling
Page 51 and 52: International litteratur: Busby, J.
Page 53 and 54: Undersøgelsesdesign og feltprocedu
Page 55 and 56: Pellerin, L. & Alumbaugh, D.L., 199
Page 57 and 58: Princippet i en måling er, at der
Page 59 and 60: Litteraturliste International litte
Page 61 and 62: de elektriske ledningsevne. Mellem
Page 63 and 64:
Nehmdahl, H & Hansen, O.M., 2000: N
Page 65 and 66:
overfladen. Instrumentresponset i f
Page 67 and 68:
4.3.4 Kontrolleretkilde og radiomag
Page 69 and 70:
Indtrængningsdybde Indtrængningsd
Page 71 and 72:
4.3.5 Transient elektromagnetisk me
Page 73 and 74:
4.4 Georadar Anvendelighed i umætt
Page 75 and 76:
det for tørre geologiske aflejring
Page 77 and 78:
Data tid-dybde konverteres derefter
Page 79 and 80:
4.5 Refleksionsseismik Refleksionss
Page 81 and 82:
4.6 Refraktionsseismik Anvendelighe
Page 83 and 84:
Dagsproduktion Dagsproduktionen vil
Page 85:
4.8 Magnetiske metoder Magnetik er
show all

Udredning om geofysiske målemetoder - KUPA projektet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?