Udredning om geofysiske målemetoder - KUPA projektet

Figur 4.3. Foto (til venstre) af Geometrics OhmMapper anvendt i felten. (Foto Thomas
Røntved). Skitse (til højre) af OhmMapper-systemet. Sender og antennerne, som udgør
den kapacitivt koblede sender-dipol er placeret bagest og styres fra modtageren med
radiolink. Modtager og den kapacitivt koblede modtager-dipol er placeret tættest på personen,
som trækker udstyret og bærer styringspanel og skærm.
Indtrængningsdybde
Indtrængningsdybden afhænger af jordlagenes elektriske modstand, dipollængder og -
afstande. Indtrængningsdybden vil typisk lige i intervallet 10–20 m. I meget konduktive jorde
vil indtrængningsdybden være mindre og i meget resistive jorde kan indtrængningsdybden
være større, da det er muligt at benytte store dipollængder og -afstande.
Vertikal og lateral strukturopløsning
Den laterale og vertikale strukturopløsning afhænger dels af elektrodekonfigurationerne og
dels af jordens resistivitetsstrukturer og disses resistivitetskonstraster. Der er ikke foretaget
systematiske undersøgelser af den laterale og vertikale strukturopløsning. Enkelte modelleringsstudier
viser, at strukturopløsningen aftager hurtigt med dybden (se f.eks. Dahlin &
Loke 1998).
For den vertikale strukturopløsning findes en generel tommelfingerregel om, at det ikke er
muligt at bestemme både modstand og tykkelse for et lag, med mindre det er mindst lige så
tykt som de overliggende lag tilsammen.
For den laterale strukturopløsning gælder almene principper om, at det ikke er muligt at
opløse strukturer, som er mindre end afstanden mellem målepunkterne.
Undersøgelsesdesign og feltprocedurer
Data måles langs profiler. Der kan måles med én eller to elektrodekonfigurationer ad gangen.
For at få information om den vertikale resistivitetsstruktur, skal samme profil passeres
et antal gange svarende til antallet af anvendte dipolafstande og -længder. Profiltætheden
vælges ud fra den ønskede detaljeringsgrad.
44