Udredning om geofysiske målemetoder - KUPA projektet

4.3 Elektromagnetiske metoder
De første elektromagnetiske, EM, metoder, som var frekvensdomæne metoder, blev udviklet
omkring 1930 i Sverige, USA og Canada til mineralråstofefterforskning. Senere i
1960’erne og 1970’erne lykkedes det at lave tidsdomæne (transient) EM instrumentel. EM
instrumenter har gennem de seneste tiår været i en rivende udvikling på grund af indføring
af digital teknik og computerstyring.
I løbet af de seneste 20–30 år har anvendelsen af EM metoder bredt sig til en lang række
anvendelser inden for miljø og grundvandsrelaterede opgaver. I Danmark er den mest udbredte
elektromagnetiske metode den transiente EM metode, som primært anvendes til
kortlægning af grundvandsmagasiner; andre instrumentsystemer som EM38 og EM31 vinder
frem inden for ler- og jordbundskortlægning, medens EM61 anvendes bl.a. på depotområdet
som ’metaldetektor’.
En beskrivelse af den elektromagnetiske teori og metoder på lærebogsniveau findes f.eks. i
Sharma (1997), medens der henvises til Nabighian (1987) for en avanceret gennemgang af
teori og metoder.
Elektromagnetiske metoder kan grupperes efter forskellige principper. I dette kapitel inddeles
de efter kildetype, således at der er to hovedgrupper: transiente (tidsdomæne) EM
metoder og frekvensdomæne EM metoder. Frekvensdomæne EM metoderne inddeles
yderligere efter om modtageren er placeret tæt ved kilden, de såkaldte magnetiske dipoldipol
metoder eller langt fra kilden, de såkaldte magnetotelluriske, audiomagnetotelluriske,
radiomagnetotelluriske og kontrolleretkilde magnetotelluriske metoder eller VLF metoden.
EM metoder og instrumentsystemer, der kun anvendes i udlandet og/eller er helt uanvendelige
til kortlægning af terrænnære strukturer eller sedimentære strukturer er i det følgende
enten udeladt helt eller omtalt kort.
VLF metoden, kaldet VLF, da metoden anvender VLF (very low frequency) radiosendere
som kilde, er måske den EM metode, der har haft størst udbredelse på verdensplan. Metoden
egner sig stort set kun til at kortlægge langstrakte elektrisk konduktive strukturer beliggende
i en resistiv bjerg- eller jordart (se f.eks. Klitten 1987). Metoden må derfor anses for
uinteressant for kortlægning af den umættede zone.
Litteraturliste
Danske litteratur:
Klitten, K., 1987: VLF-metoden. I: Geofysik og råstofkortlægning. Råstofkontorets kortlægningsserie
5, 119–122. Skov- og Naturstyrelsen.
International litteratur:
Nabighian, M.N. (ed.), 1987: Electromagnetic methods in applied geophysics 1–2. Investigations
in Geophysics 3. Society of Exploration Geophysisicts.
54