Udredning om geofysiske målemetoder - KUPA projektet

for de øverste ca. 6 m af jorden, når man anvender EM31 systemet (se f.eks. Figur 2.7 eller
2.10). Hvis man kæder målinger fra både EM31 og EM38 systemerne sammen får man 4
relativt uafhængige dataværdier pr. målepunkt. Derved vil det være muligt at lave en kvantitativ
vurdering af den elektriske modstand i op til to lag i de øverste ca. 6 m af jorden. De
4 dataværdier vil kunne tolkes med et 1D inversionsprogram, hvorved man vil kunne estimere
den elektriske modstand i de øverste to lag og dybden til det andet lag. For at en
kvantitativ tolkning giver mening, skal de to instrumenter være kalibreret mod hinanden.
EM31/EM38 eller slæbegeoelektrik og georadar
Kortlægning med EM31/EM38 eller slæbegeoelektrik kan følges op af georadarundersøgelser,
hvor de øverste jordlag udgøres af elektrisk resistive områder (sand-, grus og kalkaflejringer).
Dermed kan man få detaljeret information om disse områders aflejringer med
hensyn til interne strukturer og undergrænse, hvor de underliggende lag er leraflejringer.
Denne information kan også forbedre tolkningen af de geofysiske målinger i de tilstødende
områder.
Slæbegeoelektrik/MEP og georadar
Geoelektriske data såsom slæbegeoelektriske eller MEP data kan normalt ikke give en
særlig præcis information om skarpe laggrænser. Dette gælder i høj grad, når der anvendes
2D inversionsprogrammer i tolkningen af data. På lokaliteter, hvor der er sandaflejringer
lige under terrænoverfladen, som dækker leraflejringer, vil georadardata give en nøjagtig
dybde til overgrænsen af leraflejringerne. Denne laggrænse kan derefter benyttes som a
priori viden i tolkningen af geoelektriske data, hvorved man kan få en model med bedre
bestemte parametre.
Overfladegeofysiske metoder og geofysiske logs
Geofysiske logs kan inddrages i tolkningen af overfladegeofysiske data. Det kan enten
gøres direkte ved at inkludere logs som a priori viden, når data tolkes ved brug af inversionsprocedurer,
eller indirekte i en kvalitativ vurdering af den geofysiske models pålidelighed.
Generelt vil det være log-information om placering af laggrænser, der benyttes som a
priori viden.
Hvor loggingmetoden responderer på de samme (uforstyrrede) petrofysiske egenskaber
som den anvendte overfladegeofysiske metode, kan loggens absolutværdier evt. også anvendes
som a priori viden. Et eksempel på dette vil være, at resistivitetsmålinger foretaget
med Ellog metoden (Sørensen 1989a, 1989b) eller i forbindelse med CPT (cone penetration
testing) boring, kan anvendes i forbindelse med tolkning af slæbegeoelektriske, MEP
eller andre geoelektriske data. Når logs sammenlignes med overfladegeofysiske metoder,
er det vigtigt, at man husker, at logs strukturopløsning er meget højere end den strukturopløsning,
der generelt opnås med overfladegeofysiske metoder.
28