Udredning om geofysiske målemetoder - KUPA projektet

Resume
På baggrund af den viden, man på nuværende tidspunkt har om pesticiders nedbrydning
og sorption, må zoneringsindsatsen over for pesticider rettes mod den umættede zone.
Amterne anvender i vidt omfang geofysiske metoder i kortlægningen i forbindelse med
grundvandsbeskyttelse. De anvendte metoder er primært rettet mod kortlægning af lerdæklagstykkelser
og grundvandsmagasiners udstrækning og indre struktur. Den nuværende
kortlægning sigter dybere end den umættede zone. Denne rapport forsøger ud fra et
studie af dansk og udenlandsk litteratur at give en samlet oversigt over hvilke geofysiske
metoder, der er velegnede til kortlægning af den umættede zone. Denne strækker sig hyppigst
til ca. 5–10 m under terrænoverfladen og sjældent dybere end ca. 20 m i Danmark.
Alle metoder og instrumentsystemer, der har udbredelse i Danmark, samt en række metoder
og instrumentsystemer, der kun anvendes i udlandet, er blevet vurderet. Metoderne er
beskrevet i Kapitel 4. Tabel 1 opsummerer vigtige punkter i beskrivelserne af metoder og
instrumentsystemer.
Følgende geofysiske metoder og instrumentsystemer er velegnede til kortlægningsopgaver
i den umættede zone:
Georadar, i områder der hovedsagelig består af sand- og grusaflejringer eller andre
resistive aflejringer, dvs. hvor leraflejringer, andre konduktive aflejringer eller
aflejringer med konduktiv (salt) porevæske ikke ligger umiddelbart under jordoverfladen.
Geoelektriske instrumentsystemer, såsom slæbegeoelektrik og multi-elektrodeprofilering,
MEP (hvor de mindste elektrodeafstande er 1–2 m) samt CORIMsystemet
og OhmMapper-systemet, som er to nye udenlandske instrumentsystemer.
Disse instrumentsystemer fungerer på alle aflejringstyper.
Elektromagnetiske metoder og instrumentsystemer, såsom EM38, EM31 og andre
lignende ”små-spole” systemer, samt radiomagnetotellurik (RMT) og kontrolleretkilde
magnetotellurik (CSMT). De to sidstnævnte metoder benyttes endnu ikke i
Danmark. Disse instrumentsystemer fungerer på alle aflejringstyper, der ikke er
meget resistive.
Refraktionsseismik, som fungerer bedst, hvor lagfølgen har seismiske hastigheder,
der generelt stiger med dybden.
Indtrængningsdybden for metoderne og instrumentsystemerne er meget varierende. Nogle
systemer rækker kun over de øverste 1–5 m, medens andre dækker de øverste 10–20 m
og andre igen endnu dybere. Nogle metoder og instrumentsystemers indtrængningsdybde
kan varieres, f.eks. ved at ændre elektrodeafstande eller skifte senderfrekvens.
5