Udredning om geofysiske målemetoder - KUPA projektet

More documents

Recommendations

Info

2.6 Litteraturliste Geofysisk Afdeling, 1999a: 8-kanals slæbegeoelektrisk kortlægning på Nordsamsø. Rapport 1999 06 001, Geofysisk Afdeling, Aarhus Universitet. Geofysisk Afdeling, 1999b: 8-kanals slæbegeoelektrisk kortlægning ved Lindå. Rapport 1999 05 001, Geofysisk Afdeling, Aarhus Universitet. Jakobsen, P. R. & Overgaard T., 2001: Georadar facies and Glaciotectonic structures in an ice marginal environment. Quaternary Science Review. Accepteret Lindhardt, B., Abildtrup, C., Olsen, P., Torp, S., Vosgerau, H., Iversen, B. V., Gravesen, P., Jørgensen, O., Plauborg, F. & Rasmussen, P., 2001: The Danish Pesticide Leaching Assessment Programme. Sites Characterization and Monitoring Design. Geological Survey of Denmark and Greenland, Ministry of Environment and Energy. 26
3 Integreret brug af geofysiske metoder I dette kapitel diskuteres, hvordan geofysiske metoder kan integreres med hinanden, med andre ikke-geofysiske målemetoder og med eksisterende data. Kun de geofysiske metoder, der anses for velegnede til kortlægning af umættet zone, er inddraget i diskussionen. Denne diskussion skal langt fra betragtes som udtømmende. Der findes mange målemetoder og typer af eksisterende data, som ikke er medtaget her, som måske også kan understøttes eller suppleres af geofysiske målinger. KUPA projektet kan eventuelt kaste lys over flere anvendelser. Geofysiske data kan supplere andre målemetoder og eksisterende data. Nogle tilfælde diskuteres i afsnittene Geofysik – andre målemetoder samt Geofysik – eksisterende data. Det er også vigtigt at udnytte, at eksisterende viden kan støtte geofysiske metoder og at geofysiske metoder kan supplere hinanden. Det kan reducere flertydigheden i såvel den fysiske som den geologiske tolkning af geofysiske data. Tolkning af geofysiske data bl.a. ved hjælp af inversionsprocedurer fører ofte til, at en lang række fysiske modeller kan tilpasse data inden for datausikkerheden. For geoelektriske data skyldes denne flertydighed f.eks. højmodstandsækvivalens, hvor et relativt tyndt resistivt lag er indlejret mellem to konduktive lag. I dette tilfælde vil det nogen gange være muligt at bestemme resistansen, dvs. produktet af lagtykkelse og lagets elektriske modstand, men ikke lagtykkelse og - modstand uafhængigt. Hvis man i den fysiske tolkning kan anvende viden om lagfølgen fra anden side, såkaldt a priori viden, f.eks. i form af kendskab til laggrænser ud fra boringer, kan man evt. opløse ækvivalensen. Dette er et eksempel på, at det er vigtigt at kunne inddrage eksisterende viden i den fysiske tolkning. Eksisterende viden er også vigtig for den geologiske tolkning af den endelige fysiske model, hvor f.eks. elektrisk modstand skal omsættes til geologiske aflejringer eller reflektorer på radargrammer skal korreleres med laggrænser og tolkes som sedimentære facies. 3.1 Geofysik – geofysik Eksempler i litteraturen på integreret brug af geofysiske metoder til meget overfladenære undersøgelser eksisterer stort set ikke. Der er for tiden et projekt i gang om samtolkning af EM38 og EM31 data. Det vil jeg beskrive kort i det følgende. Derudover opridses nogle betragtninger om, hvordan elektromagnetiske (EM31, EM38) og geoelektriske (slæbegeoelektrik, MEP) data samt georadar data kan støtte og supplere hinanden. EM31 og EM38 Ud fra målinger foretaget med EM31 eller EM38 kan man få information om resistivitetsvariationer med dybden, hvis målingerne gentages med instrumentet roteret 90, så man optager data i to dipol-orienteringer. Ud fra to dataværdier pr. målepunkt er det muligt kvalitativt at vurdere, om den elektriske modstand er stigende eller faldende med dybden inden 27
Page 1 and 2: Koncept for Udpegning af Pesticidf
Page 3 and 4: Indhold Forord 4 Resume 5 1 Indledn
Page 5 and 6: Resume På baggrund af den viden, m
Page 7 and 8: Der er ikke på samme vis et oplagt
Page 9 and 10: 1 Med indtrængningsdybden reducere
Page 11 and 12: ække punkter, som skulle gøre kap
Page 13 and 14: mest repræsentative eksempler. Man
Page 15 and 16: Ground penetrating radar cross sect
Page 17 and 18: UTM S-N 6206000 B563 B588 B538 6205
Page 19 and 20: 2.4 Bakkeø På en bakkeø ved Estr
Page 21 and 22: m b.g.s. a) W E 0.0 2.0 4.0 6.0 8.0
Page 23 and 24: UTM S-N 6242500 6242000 6241500 624
Page 25: m b.g.s. SW 0.0 2.0 4.0 6.0 8.0 P2
Page 29 and 30: 3.2 Geofysik - andre målemetoder D
Page 31 and 32: a) b) Figur 3.1. a) Kontureret kort
Page 33 and 34: 4 Beskrivelse af geofysiske metoder
Page 35 and 36: tetsstruktur eller tilpasse en ande
Page 37 and 38: Indtrængningsdybde Indtrængningsd
Page 39 and 40: International litteratur: Christens
Page 41 and 42: evt. også Schlumberger-agtige opst
Page 43 and 44: 4.1.3 OhmMapper Anvendelighed i um
Page 45 and 46: Profilerne stedbestemmes vha. GPS e
Page 49 and 50: 4.1.5 Azimutal resistivitetsmåling
Page 51 and 52: International litteratur: Busby, J.
Page 53 and 54: Undersøgelsesdesign og feltprocedu
Page 55 and 56: Pellerin, L. & Alumbaugh, D.L., 199
Page 57 and 58: Princippet i en måling er, at der
Page 59 and 60: Litteraturliste International litte
Page 61 and 62: de elektriske ledningsevne. Mellem
Page 63 and 64: Nehmdahl, H & Hansen, O.M., 2000: N
Page 65 and 66: overfladen. Instrumentresponset i f
Page 67 and 68: 4.3.4 Kontrolleretkilde og radiomag
Page 71 and 72: 4.3.5 Transient elektromagnetisk me
Page 73 and 74: 4.4 Georadar Anvendelighed i umætt
Page 75 and 76: det for tørre geologiske aflejring
Page 77 and 78:
Data tid-dybde konverteres derefter
Page 79 and 80:
4.5 Refleksionsseismik Refleksionss
Page 81 and 82:
4.6 Refraktionsseismik Anvendelighe
Page 83 and 84:
Dagsproduktion Dagsproduktionen vil
Page 85:
4.8 Magnetiske metoder Magnetik er
show all

Udredning om geofysiske målemetoder - KUPA projektet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?